Sygeplejevidenskab.dk

Annonce

Podcast & Apps m.m.

Podcast, app-, web -og filmlisten på Sygeplejevidenskab.dk bliver løbende opdateret med viden inden for samfund, sundhed, sygepleje, som anbefales af læserne eller redaktionen. Har du fundet en podcast app, film eller webside som du synes skal på listen, så send en mail til: maj@sygeplejevidenskab.dk I mailen skal der være en lille omtale om indholdet, med et direkte link. Se manuskriptvejledning her.

faldet
DR Lyd

Da Mads Ellesøe slår hovedet i badeværelsesgulvet, bliver hans liv sat på pause. De efterfølgende måneder oplever han, at ingen i sundhedssystemet kan fortælle ham, hvad han skal gøre for at blive rask. Han må flytte væk fra sin kæreste og børn, og ind på sit gamle børneværelse hos sin mor. Her begynder ét spørgsmål at trænge sig på: Er vi i Danmark gode nok til at behandle personer med længerevarende hjernerystelser?

Akutmodtagelsen
Kosmopol Play

Hvordan er det at arbejde på en akutmodtagelse?
I serien får man indblik i den travle hverdag som sygeplejerske og læge på Akutmodtagelsen på Herlev Hospital, som er hovedstadsområdets største.

VIA Podcast

Podcast: Overgangen fra uddannelse til profession

Den svære overgang fra at være studerende til nyuddannet sygeplejerske tager udgangspunkt i et kvalitativt studie. Fundene fra undersøgelsen udfoldes og diskuteres med leder og forsker på området i forhold til at rette fokus på, hvad der udfordrer og styrker denne overgang.

Kræftens Bekæmpelse

Sammenholdet er en app, der gør det muligt for kræftpatienter og deres netværk at organisere den hjælp og støtte, der kan være behov for under sygdomsforløbet. Patienter kan få hjælp til praktiske opgaver, koordinere besøg og fortælle netværket, hvordan det går. 

Ugeskriftets videnskab

Vi taler rigtig meget om at huske at trække vejret, vi skal trække vejret dybt og helt ned i maven – eller var det gennem næsen? Rigtig mange af os trækker vejret forkert – og i de allersværeste tilfælde kan man gå rundt og tro, at man har åndenød eller astma, men i virkeligheden handler det om at trække vejret rigtigt. 

Socialt indblik forråelsens ansigter
Socialt Indblik

Programserie om forråelse. Afsnit 12 med psykolog Dorthe Birkmose.
”Når man står ude på den enkelte arbejdsplads, så tror jeg ikke, vi skal tale så meget om forråelse. Så skal vi tale om det psykiske slid. Vi skal tale om censur og selvcensur. Og så skal vi tale om, hvad vi egentlig får legitimeret med vores positive fortællinger om os selv. Så jeg tænker, at vi skal tale om alt det, som fører til forråelse, eller det, som forråelsen er sammensat af.”

Social indblik live
Socialt Indblik

Line Andreasen har selv anbringelseserfaring, og hun fortæller om hvordan hun efter sin anbringelse har oplevet at læse fagpersoners beskrivelser af hende.
Om alle de blinde punkter der opstår i en journal uden forklaringer og kontekst, om hvordan journalbeskrivelsen “at hun opførte sig som en hund omkring en jævnaldrende dreng” på institutionen, hvor hun var anbragt, har sat sig i hende, og om hvordan hun har oplevet det, at fagpersoner har skrevet om hende uden at inddrage hende i, hvad de skrev.

VIA University College

Frafald er en del af enhver uddannelsesinstitution. Forskeren Johanne Grøndahl Glavind fortæller i denne episode om udfordringerne med frafald, men også om en særlig mulighed for, at få studerende til at blive på uddannelsen

Logo-Plastik-og-Brystkirurgisk-afdeling-

Udviklet af Danske Sygeplejersker og Plastikkirurger i Samarbejde med Roskilde, SUH, Danmark

Hjernekassen på P1

Peter Lund Madsen får hvert uge besøg af eksperter i studiet.
I denne episode handler det om stroke.
Hvad vil det sige at få et stroke? Hvad er symptomerne på et stroke? Hvad skal man gøre, hvis man oplever nogle af symptomerne?
Hvad betyder det at reagere hurtigt? Hvad kan lægerne gøre? Hvordan kan man genoptræne efter et stroke? Hvordan kan stroke forebygges?

Vært: Peter Lund Madsen.
Gæster: Hysse Forchammer og Christina Kruuse.

Florence DR TV
DR TV

Fransk dokumentarserie fra 2022. (Florence Nightingale – Nursing Pioneer) Under Krimkrigen bliver Florence Nightingale i 1854 sendt til fronten, hvor hun hurtigt opdager, at de britiske soldater oftere dør af smitsomme sygdomme og infektioner end af deres sår. Trods mangel på alt, uhumske forhold og markant modstand etablerer hun disciplin og et højt niveau af hygiejne. Hendes retningslinjer redder tusindvis af liv. Hjemme i London efter krigen etablerer hun verdens første skole for sygeplejersker. Udløber: 31. okt 2025

SYG viden podcast injektionsteknik

Podcast og faglig artikel: Intramuskulære Injektionssteknikker

Intramuskulære injektionsteknikker har ændret sig i de senere år. Forskning har medført nye anbefalinger for injektionsteknikker og injektionssteder. Derfor er der brug for en opdatering på baggrund af ny teknologi og evidens.
Sygviden har derfor inviteret Trine S Madsen og Eva Toth i studiet. Vært er Ben Farid Røjgaard Nielsen og hans to gæsteværter sygeplejestuderende Mille Steffesen og Louise B Nielsen. Lyt eller  Læs artiklen

DR Lyd

Podcast: Hypnose for begyndere -Brinkmanns briks

Spoiler alert. Hypnose virker. Også til mere end et kortvarigt rygestop eller vægttab. Hvad er hypnosens potentiale og begrænsninger?
Gæsten er en af de danske pionere inden for forskning i hypnose og hypnoterapi – blandt andet inden for smerter, immunforsvaret og kræft, Professor i psykologi Bobby Zachariae.
Bliv blandt andet klogere på
– hvad hypnose er for en størrelse
– evidensen for hypnosebehandling af smerter, angst og rygeophør
– hvorfor scenehypnose mest af alt er et show

Luftspejlet

Podcast og webside: Luft og sex - til dig og din partner.

Luftspejlet har udgivet en række podcast målrettet KOL patienter.
På websiden er der også særligt indhold for fagfolk.

Bag “Luftspejlet”  står en række specialiserede fagfolk, som har arbejdet med lunger og implikationerne af lungesygdomme i mange år. 
Episode 1: KOL og sex – Konsekvenser ved lungesygdommen KOL
Episode 2: KOL og sex – Betydningen af seksualitet
Episode 3: KOL og sex – Kommunikation med partner eller som single

Sundheds TV

Podcast: RAMT AF HS – BYLDER I HUDEN

Afsnittet handler om hudsygdommen  HIDROSADENITIS (HS),  der kan give bylder de steder på kroppen, hvor hud møder hud – det kan for eksempel være i armhulerne eller i lysken. Tilstanden kan være smertefuld og er desuden enormt tabubelagt. Det starter typisk med en enkelt byld, som går væk af sig selv. Men med tiden opstår der flere og større bylder, der skaber problemer med knudrede arvæv.

DR Lyd

Podcastserie: En livsfarlig hemmelighed 1:3

De 3 episoder handler om kræftskandalen på Aarhus universitets Hospital. Det som gør stort indtryk er, hvor stor betydning det har, hvilken type du er som patient. Typen der er autoritetstro, eller typen der stiller spørgsmål og ikke vil lade sig nøje. Sidstnævnte kommer foran i køen.  ‘En livsfarlig hemmelighed’ forsøger at få svar på, hvorfor det gik så galt, og om der egentligt er blevet placeret et ansvar.

DR Lyd

Podcastserie: De kødædende bakterier 1-4

17-årige Mathilde er til gymnasiefest, da hun skærer sig i hånden på en ølflaske. Søren Rosenlund Christensen styrter på cykel og får et sår på knæet. Hvad der i første omgang ligner en almindelig skader udvikler sig på 48 timer til livstruende tilstande på grund af kødædende bakterier. I podcasten undersøges det, om danske læger er gode nok til at opdage den dødelige sygdom, der rammer flere og flere. Det er tydeligt, at noget går galt allerede  i kommunikationen når der bliver ringet 112.

Ludvigs Podcast

Skærmsund

Lyt med når speciallæge og forfatter til bogen Skærmsund, Imran Rashid fortæller om de foruroligende facts omkring det moderne menneskes skærmbrug, men også hvad vi kan gøre ved det.

Neuroguide

Podcast: Forunderlige børn

Forunderlige Børn er en podcastserie om børns trivsel, udvikling og opvækst, opstartet af psykolog Simon Wilbrandt som også står bag websiden NEUROGUIDE. Formålet er at skabe et sted, hvor alle, både forældre, lærere, pædagoger, bedsteforældre, psykologer osv., kan blive inspireret til at give børn den bedste start på livet

Politiken Børneavisen

Podcast: Valentinsdag og kærestesorger

I denne episode (89) af podcastserien fortæller sygeplejerske og professor Selina Berg om, hvad der sker i kroppen, når man har kærestesorger. Og så svarer Milan på 10 år på, hvad man kan gøre, hvis man går rundt og har lidt ondt i hjertet. Podcastserien er målrettet nysgerrige børn i alderen 9-12 år.

SIG Træthed/Fatigue

Livet med kræft: Når trætheden rammer

Træthed/Fatigue optræder i mange faser af et sygdomsforløb.

Podcasten er en guide til sygeplejersker, til at forstå træthedens forskellige faser og vejleder til, hvordan du kan samtale med patienten i et kræftforløb, der er ramt af træthed. Podcasten er udarbejdet af sygeplejersker i SIG Træthed/Fatigue, Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker 

SIG Seksualitet

Når kræft rammer seksualiteten

Seksualitet og krop bliver påvirket og kan ændre sig under et kræftforløb. Det betyder noget for de flestes livskvalitet. Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker (FSK) har udviklet podcastserien “Når kræft rammer seksualiteten”. Her kan du få inspiration til hvordan du kan italesætte patientens seksualitet OG gøre det til en naturlig prioritet i dit arbejde. Det behøver ikke være svært. SIG seksualitet har eksisteret siden 2014 og er en speciel interessegruppe under Dansk sygeplejeråd (DSR) Målgruppe er sygeplejersker der arbejder med kræftpatienter, men alle er velkomne til at lytte med.

Samfund og Kultur

Etisk refleksion 2: Udbyttet Blandemaskinen.

Miniserie om etisk refleksion hvor Charlotte Dalsgaard tager på besøg hos folk, der vedkender sig etisk skam og bruger den til noget. I denne episode besøger Charlotte Dalsgaard hjerteafdelingen på Kolding Sygehus. Hjerteafdelingen har siden 2016 arbejdet med etisk refleksion hver dag. Tre gange om ugen har de det, de kalder 10 daglige, faglige minutter, og to gange om ugen prioriterer de en halv time til at tage en patientcase op

SIND Rådgivning

Livsfortællinger

SIND Rådgivning har etableret et samarbejde med Lisa Lærke Iversen, skaberen af podcasten Tabuland, som tager dig med ind bag de polerede billeder på Facebook og Instagram. Her kan du møde pårørende, og dem der på egen krop kender til, at livet kan gøre ondt. Hør dem fortælle om det, vi normalt gemmer væk; angst, depression, ADHD, spiseforstyrrelser, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelse m.m. men også om håb, håb, håb!

DR Lyd

Støt en dødsyg

Hjælp mig – så jeg kan få råd til livgivende kræftbehandling. Det er budskabet i flere private indsamlingskampagner, hvor dødssyge patienter har opgivet det danske sundhedssystem. I den sårbare bønfaldelse om penge, ligger også en kritik af det danske sundhedssystem, der ikke altid kan tilbyde den bedste og nyeste behandling. Men uden for Danmarks grænser har Det Europæiske Lægemiddelagentur for længst godkendt behandlingerne, og de er taget i brug i både Norge, Sverige, USA og Storbritannien. Ender vi et sted, hvor det kun er dem med et stort netværk og rige venner, der kan få den bedste kræftbehandling? I dagens Genstart fortæller læge og kræftpatient Zenia Funch om at miste tilliden til det system, hun selv arbejdede i og stolede på.

Hospice Limfjorden

At leve med døden

I denne podcastserie vil du blive lukket inden for hos Hospice Limfjord i Skive. Er vi bange for at dø? Hvad er en værdig død? Kan døden gøre os klogere på livet? Hvilket rolle spiller håbet på hospice? Hvordan kan nogle menneske holde til at arbejde med så meget lidelse? Dét er blot nogle af de spørgsmål, du vil blive klogere på i denne serie. Produceret og tilrettelagt af Mathilde Folmer for Hospice Limfjord. Spørgsmål og kommentarer kan sendes til info@hospicelimfjord.dk

Foreningen Nærvær med døden

Døden

Podcastserie Døden handler blandt andet om ‘Når sygdom og uheld rammer’, ‘Et holdepunkt i stormen’, ‘Imamen og Forskeren’, ‘Om at miste sit barn’, ‘Den medmenneskelige omsorg’, ‘Kropslig Kontakt’, ‘Nærvær gennem lyd’, og ‘Bliver jeg glad igen?’

DR Lyd

Manden med leen

Dette afsnit af podcasten Ditlev & Dæmonerne handler om dødsangt. Præst og forfatter, Kristian Ditlev Jensen, har besøg af hospicesygeplejerske Kirsten Bühler fra Sankt Lukas Hospice. De taler om, hvordan det er at dø, fx: Hvordan ser det ud? Hvad siger et menneske lige, inden det dør? Hvad er den døende bange for? Glæder den døende sig? Og burde staten eventuelt assistere vedkommende, hvis han eller hun selv vil væk her fra før tid? Kan man se forskel på, om et menneske er ved at dø naturligt eller om det lider mere end almindeligt? Gør døden ondt?  

Palliativ afd. BBH

Samtaler om døden

Podcasten Samtaler om døden, er udarbejdet af psykolog Maria Mavropoulou, ansat ved Palliativ Afdeling, Bispebjerg Hospital. I podcasten giver hun, i samarbejde med psykolog Gyrith Berthelsen, et perspektiv på, hvordan man som forældre kan tale med sine børn om alvorlig sygdom.

Radio4

Det sidste måltid

Hvad skal der stå i din nekrolog?‘ Det spørger værten Lærke Kløvedal om, når hun hver uge inviterer en ny gæst med til bords. Sammen skriver de nekrologen og taler om det liv, som gæsten har levet. I ’Det sidste måltid’ er det gæsten, der vælger menuen. Det kan være retter, der rummer et særligt minde, smagen af barndom eller fantasien om det sidste måltid. ‘Det sidste måltid’ vandt prisen som årets radioprogram ved Prix Audio 2023. 

Særudgave med Poul Nyrup Anden til Venstre

Poul Nyrup er gæst og fortæller om, hvordan det var for ham at være far og tætteste pårørende til sin datter Signe, der efter en periode med skizofreni tog sit eget liv. Tragedien, lysglimt og humoristiske anekdoter kommer frem i særudgaven som er sponsoreret af Nordisk Film i forbindelse med filmen ’Rose’, som er en vellykket skildring af at leve med sygdommen skizofreni.

Præsteværelset

I Præsteværelset i Sankt Pauls sidder sognepræst Kathrine Lilleør og tænker over de spørgsmål, som går igen i hendes samtaler med mennesker i alle aldre. Eviggyldige temaer som tilgivelse, svigt, håb, tvivl, liv, død og kærlighed bliver behandlet med hjælp fra fortællinger i Biblen, den store litteratur, poesien og oplevelser fra Kathrines eget liv.

DR Lyd

Sygt nok

SYGT NOK. 151 podcast. Hvor du kan blive klogere på en lang række sygdomme gennem interviews med landest bedste eksperter. Fx om den oversete lidelse Restless Legs Syndrome som 600.000 danskere lider af. Mange ved ikke at de lider af sygdommen som ødelægger nattesøvnen og som beskrives ”som at have cola i kroppen”

Billede19
DR Lyd

Inden vi dør

Esben er uhelbredeligt syg med modermærkekræft. Det har givet ham en følelse af, at døden er kommet tættere på. En podcast fra DR om at leve med uhelbredelig sygdom.

Society & Culture

Inden de dør

Mennesker der er 70+ har oplevet en verden på speed. De har bl.a. oplevet 2. verdenskrig, efterkrigstiden, hippiebevægelse, og digitaliseringen. OG om lidt er de her ikke længere, og deres historier vil forsvinde med dem. En podcastserie af Fia Højsleth.

DR Lyd

Brinkmanns briks – Alle vil leve længere, men ingen vil blive ældre

Alderdommen er der ingen, der kommer styrket ud af, men måske er den noget værd alligevel. Lyt til denne episode af Brinkmanns briks, hvor Bente Martinsen er gæst. Hun er erfaren sygeplejerforsker blandt andet inden for emnet alderdom, og hun er lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC.

DR Lyd

Fremtidens Død

Tør du lytte til en hel times program om døden? Så skal du lytte til to af landets største og mest vidende kapaciteter på området, Christian Juul Busch og Ove Gaardboe som taler om vores forhold til døden før og nu, vores ritualer og normer, og hvordan det måske (eller måske ikke) vil ændre sig i fremtiden.

Socialt Indblik

Socialt Indblik – moralsk stress

Moralsk stress skubber de dygtige medarbejdere ud mener ph.d. og docent ved Københavns Professionshøjskole, Nanna Vaaben. Hun har gennem flere år forsket i moralsk stress, der rammer lærere, ansatte i ældreplejen og politiet. Hun medvirker i dette afsnit af podcasten Socialt Indblik.

DISPUK

Vrede fædre

I syvende sæson af DISPUKs podcast ’Tætte Talks’ har psykolog Anette Holmgren talt med seks kvinder, der har erfaring med fædres vrede. I Prolog, episode 1 handler det om podcastseriens indhold, hvor fædre og døtre bliver fanget i patriarkalske normer, som bekræftes og forstærkes igennem skam og vrede. I prologen taler Anette Holmgren med Olivia Nepper Winther, der producerer og tilrettelægger Tætte Talks.

DR Lyd

Tynd og glad

Klinisk diætist Inger Bols medvirker i dette afsnit af podcastserien fra DR “Tynd og glad”. Inger Bols arbejder med den kontroversielle vægtneutrale sundhed og intuitiv spisning. Hun er nemlig blevet overbevist om, at vejen til livsglæde går gennem accept af den krop, man har. Sundheden følger, når man spiser i overensstemmelse med netop dén krops behov, hvad enten den er tynd eller tyk.

KP Alumne

Velfærdsprofeten

I podcasten Velfærdsprofeten undersøger værterne Lotte Andersen og Stine Rahr Bruzelius aktuelle problemstillinger, den gode praksis og de nyeste løsninger på velfærdsområdet. Det sker som oftest i samtaler med forskere og fagprofessionelle, der brænder for at gøre en forskel gennem deres fag og profession. Formål er at inspirere og give input til faglig udvikling. Stream på Spotify, Podimo, Apple, Pocket catst.

Smertevidenskab

Smertevidenskab

De 2 specialuddannede fysioterapeuter bag smertevidenskab.dk interviewer både forskere, klinikere og tidligere patienter for at belyse den nyeste viden omkring smerter og rehabilitering. Lyt til EPISODE 41 – Hvordan bør sundhedsprofessionelle møder mennesker med kroniske smerter?

Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

Videnskab fra vilde hjerner

Lyt til en af de mange spændende podcast med eksperter i studiet fx: “Kontor-fitness kan spare samfundet for 3 mia. om året. Hold 10 minutters pause fra skærmarbejdet tre gange om ugen. Brug tiden på at træne ryg, skuldre og arme med en stor elastik – måske sammen med de andre på kontoret. Det er den enkle kur mod kroniske smerter fra stillesiddende arbejde”. Eller  “Til kamp mod de stigmatiserede” “Fri vilje eller Tarmflora” “Gør romaner sundhedspersonale bedre til at behandle patienter?” “Unge mistrives på nye måder” eller “Psykisk sygdom”. Alle podcast varer 30 min. 

Lederstof.dk

Lederhjerne

Lederhjerne er en podcast om menneskehjernen og ledelse, som kan hjælpe dig med at skabe mental bæredygtighed og understøtte det gode sunde arbejdsliv for dig selv og dine medarbejdere. Værter på Lederhjerne er Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen. Find den hos forskellige podcastudbydere

 

SAGA Talks

Kh Underlivet

Har du nogensinde “sneget” dig ud på toilettet med en tampon skjult i ærmet? Har du følt dig skamfuld over noget, der er forbundet med dit underliv? Tænkt at andre kvinders kropsbehåring er anderledes end din?  En kropskærlig podcastserie med et glimt i øjet, der ikke lader sig narre af idealer, skam og tabuer. Kh Underlivet er en samtalepodcast om køn, krop og seksualitet produceret af journalist Emma Libner i samarbejde med nordens største digitale forlag Saga Talks. Find den hos forskellige podcastudbydere.

Østrogenial

En læge og en sygeplejerske inden for det gynækologiske speciale aftabuiserer og afmystificerer kvindekroppen og hylder den for alle dens evner, muligheder og forskelligheder. Der er 23 episoder optaget i 2019-2020. Find den hos forskellige podcastudbydere. 

 

Billede24

Vores panel snakker om at strikke sig gennem livets op- og nedture

Rørende beretninger, relevant viden og inspirerende snakke kvinder imellem. Seje kvinder og brugbar ekspertviden inden for en lang række emner. En af dem handler om at strikke sig gennem livets op- og nedture. Forskning viser, at håndarbejde har en beroligende og sundhedsfremmende effekt på nervesystemet og skaber positive sindstilstande som flow, ro, samhørighed og glæde.

Podcast: Babysitteren fra helvede

En stor del af vores børns barndom foregår i den digitale verden. Ifølge læge, forfatter, it-iværksætter og aktivist Imran Rashid former det børnenes hjerner og deres måde at være sammen på. Læs mere i bogen “Skærmsund – en 4 ugers guide til sundere skærmvaner skrevet af Imran Rashid, Katja Bamberger Bro og Marie Brixtofte.

Månedsskriftet/MusiCureStream

Podcast: Musik som medicin og MusiCure Stream

Mennesket har siden urtiden brugt musik til behandlingsformål. Niels Eje komponerer musik der virker afstressende og beroligende og oplevelsesskabende på et fundament på mere end 20 års udvikling og forskning i Musicure ’Music as Medicine’ som kan streames her:  MusiCureStream

Månedsskriftet

Podcast: Månedsskrift for almen praksis

Podcasten Månedsskrift henvender sig til ansatte i almen praksis. 125 episode med emner som omsorgstræthed, kommunikation, geriatri, medicin, multimorbiditet, nikotinafhængighed, ADHD, overdiagnostik og meget mere.

UCN

I sygeplejens fodspor

Podcastserie udgivet af UCN Sygeplejerskeuddannelsen. Hvilke podcasts vil studerende lytte til, hvis de selv kunne bestemme?  På den baggrund er der produceret otte podcastepisoder, som handler om sygeplejens historie, Fundamentals of Care og seks væsentlige sygeplejeteoretikere sat i relation til dette. Opfølgning viser at de især er gode til eksamensforberedelse! Find den hos forskellige Podcastudbydere.

KP Sygeplejerskeuddannelsen

SYG VIDEN

Podcastserie udgivet af KP Sygeplejerskeuddannelsen. Her bliver forskere inviteret i studiet for at fortælle om forskning og betydning for klinisk praksis. Hør bl.a. om hjerterehabilitering, LGBT+, kostvejledning, socialsygeplejersker, åreforkalkning i benene, stofmisbrugere, faldforebyggelse, børn, teknologi og morgenmadsklubben. Find på Spotify eller Sound cloud.

Excellent sygepleje

Sygehus Lillebælts podcast-serie i syv afsnit går i dybden med den excellente sygepleje, som er udviklet hos Sygehus Lillebælt. Podcasten har dedikeret et afsnit til hver af de syv begreber i excellent sygepleje, hvor to sygeplejersker stiller skarpt på et af begreberne. Find den hos forskellige podcastudbydere.

Rigshospitalet

Svært at tale om på Riget

En podcast om de ting, vi skal blive bedre til at tale om i arbejdslivet. Episoderne tager udgangspunkt i virkelige historier fra hospitalet og i studiet undersøger ledere og medarbejdere fra hospitalet hvorfor det er svært at tale om, hvilke konsekvenser vores tavshed kan have, og hvordan vi kan gøre det lettere at tale om det svære på arbejdet.

Strandberg Publishing

Stroke (Podcastserie om Livet efter stroke)

I januar 2022 udgav Strandberg Publishing bogen Stroke – Få det bedste ud af livet efter hjerneblødning eller blodprop. Nu følger podcasten Stroke. Her giver eksperterne deres bedste råd, og mennesker, der har haft stroke og deres pårørende, fortæller, hvordan de lever med følgevirkningerne

Rigshospitalet

Patientfortællinger

Rigshospitalets podcasts hvor patienter, pårørende og fagfolk fortæller om, hvordan det er at leve med alvorlig sygdom tæt inde på livet.

 

Storyteller#4 (live) Lars Lillholt

I episode 4 af podcasten Storyteller fortæller Lars Lillholt levende og humoristisk om sin kræftsygdom, stomi og om at være døden nær af akut sygdom med delirium som følge og vejen ud af det. Kan anbefales til undervisningen, eller til at blive klogere på patientfortællinger om delirium.

Billede3
Changemaker



Change Maker May Bjerre Eiby – om Intuition, Stædighed & At Redde Liv

Sygeplejerske May Bjerre Eiby er gæst hos radioværterne Cathrine Moltke-Leth og Nicolai Moltke-Leth i podcasten ‘Changemaker’ episode 19. Her fortæller hun om sit arbejde på plejehjemmet Dagmarsminde, hvor hun anvender klassiske sygeplejeprincipper funderet i tanker omkring “kaldet”. Kreativitet og helende miljøer udgør grundstenen i omsorgsarbejdet. Find den hos forskellige podcastudbydere.

Aftenklubben

Aftenklubben - Forstå din frygt

Frygt mærkes og lagres i kroppen. Frygt for ikke at være god eller klog nok, frygten for at være til besvær. Hverdagsfrygt kender de fleste til. Vi skal lære at samarbejde med frygten i stedet for at lade den styre og forpurre tanker og handlinger. Læs bogen “Forstå din frygt -få mere ud af livet” af Anja Vintov, Gads Forlag 2023, eller bliv klogere på bogens indhold ved at lytte til podcasten AFTENKLUBBEN, Samfund og kultur, Apple Podcast.

CAMES RegionH

Patientsikkerhed Sociale og kognitive kompetencer

Fem nye podcasts sætter fokus på, hvordan sociale og kognitive kompetencer skal spille sammen med sundhedsfaglig viden og kliniske færdigheder for at højne patientsikkerheden, behandlingskvaliteten og personalets trivsel og sundhed. Bag de fem podcasts står CAMES Herlev og RegionH E-læring.

Rakkerpak

Periodisk

Fed postcast om det periodiske system som er en evig kilde til videnskabelig forundring og forståelse. Podcasten Periodisk er en tour de chambre gennem fascinerende opdagelser og halsbrækkende eksperimenter. Podcastserien er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

DR Lyd

Supertanker på DR - Når jobboblen brister

Denne episode af DR-podcastserien Supertanker handler om vores kunstigt opskruede skyhøje forventninger til vores arbejdsliv, som er ude af trit med virkeligheden – en slags job-bobbel. Medvirkende er: psykolog Malene Friis Andersen og Susanne Ekman, som er antropolog lektor i Ledelse, Organisation og Arbejdsliv RUC.

HEXIS -Nordisk forum for kultur og samfundsvidenskab

Sundhedskapital med Kristian Larsen

Podcastserien Gentænkt -Bourdieu i praksis, handler i dette afsnit om ulighed indenfor sundhed, og interviewpersonen er Kristian Larsen, der er sygeplejerske og professor på Institut for Folkesundhed. Han taler om begrebet “sundhedskapital”, og hvordan det begreb kan ændre vores blik på ulighed i sundhed. For hvad er sundhedsprofessionernes rolle, og hvilke magtinteresser er på spil, når der skal vælges sundhedspolitik i Danmark? 

 

FOA

Færdigt arbejde

Lyt med, når vært Julie Bundgaard – sammen med dagens gæster – i hvert program formulerer en huskeliste fyldt med gode råd og faglig inspiration til dit arbejdsliv. Podcasten ‘Færdigt Arbejde’ er produceret af BEAM Audio Agency for Fagbladet FOA. Find den hos forskellige podcastudbydere.

Billede25
RegionH

Webside: BØRNELÆGERNES TIP

Få tips og råd om, hvad du selv kan gøre og skal være opmærksom på, når dit barn er syg. I de små film får du også vejledning i, hvornår du skal kontakte din egen læge, akuttelefon​, ​lægevagt eller 112.​​​ 

iNTERNET PSYK
Center for Digital Psykiatri & Regionerne

Webside: INTERNETPSYKIATRIEN

Internetpsykiatrien tilbyder gratis behandling af let til moderat angst eller depression med kort ventetid. Selve behandlingen foregår online via et tekstbaserede selvhjælpsprogram, hvor man får skriftlig støtte af en psykolog.

Girltalk.dk

Webside: RÅDGIVNING FOR FORÆLDRE

Girltalk.dk har rådgivning til forældre baseret på mangeårige erfaringer fra arbejdet med piger og unge kvinders trivsel. Rådgivning ved hjælp af vejledning og værktøjer, som altid tager udgangspunkt i den konkrete situation. Rådgivningen foregår over telefon og er fortrolig. Alle er frivillige rådgivere som har en relevant børne- eller sundhedsfaglig uddannelse og ungdomsfaglig erfaring.

Billede27

Webside: RÅDGIVNINGSTILBUD TIL TRANSPERSONER

LGBT+ Danmark tilbyder rådgivningstilbud for transpersoner med støtte fra Sundhedsstyrelsen

download b

Webside: SØHESTEMAD OG LÆRING

EN STRESSET BARNEHJERNE KAN IKKE LÆRE NOGET. Søhestemad er en behandlings-tilgang der er udviklet af Fysioterapeut Pernille Thomsen og psykolog Charlotte Bjerregaard. Søhestemad er den samlede betegnelse for den indsats der skal til, for at berolige et uroligt børnesind. En indsats der har en bio-psyko-social tilgang. Se mere i bogen: Børns mentale sundhed – Når nervesystemet er på overarbejde eller vidoen her: YouTube film om børns mentale sundhed

 

Billede29

Appen: Kræftværket

Kræftværket er en app for unge i et kræftforløb. App’en er udviklet i samarbejde med unge i et kræftforløb med henblik på at give unge i Danmark et fristed, hvor man kan få støtte fra andre i samme situation. Man opretter sig i app’en med flyer-kode, som man får af sin behandlende læge, sygeplejerske, eller fra Ung kræft. Med app’en deltager man i det lukkede community, hvor kun unge i et kræftforløb kan mødes og dele viden og erfaringer om emner som økonomi, studie –og arbejdsliv, fysiske og psykiske udfordringer og meget mere.

Appen: Promedicin

Den uundværlige app på telefonen til både privat og professionelt brug. Hent Medicin.dk’s app til sundhedsprofessionelle (pro.medicin.dk) i Google Play eller App store eller ved at scanne QR-koderne på websiden. 

Billede31

FILM OG TV: Skal Medicin.dk lave din næste film?

Som noget nyt tilbyder Medicin.dk nu at producere informationsmateriale for virksomheder, hospitaler, sundhedsmyndigheder eller andre aktører i Life Science sektoren. Du kan fx få lavet 3D-animation, filmproduktion (inkl. skuespillere), sprogversionering – af både speak og undertekster. Og alt materiale kvalitetssikres internt af relevante sundhedsfaglige, fx farmaceuter, sygeplejersker eller læger. Læs mere om mulighederne her 

Sundhedspolitisktidsskrift.dk

ÅRETS bedst film og TV på sundhedsområdet.

Kulturanmelder Maria Cuculiza har for Sundhedspolitisk Tidsskrift udvalgt nogle af de allerbedste film og Tv-programmer i 2023. Læs anmeldelserne via websiden