Et kvalitativt studie af hvordan hospitals sundhedspersoner overfører kognitive, sociale og menneskelige færdigheder fra et in situ simulationskursus til handlingskompetence i klinisk praksis
Af Lotte Abildgren, intensivsygeplejerske, Ph.d., cand.cur., Forskningsassistent. Center for Patient Kommunikation. Odense Universitetshospital. Lotte.Abildgren@rsyd.dk
L. Abildgren: From training to competency A qualitative investigation of how qualified in-hospital healthcare personnel transfer human factor skills from an in situ simulation-based training course to competency in the complex clinical practice.
L. Abildgren, M. Lebahn-Hadidi, C. B. Mogensen, P. Toft, A. B. Nielsen, T. F. Frandsen, et al. The effectiveness of improving healthcare teams’ human factor skills using simulation-based training: A systematic review. Advances in Simulation 2022 Vol. 7 Issue 1 Pages 12 DOI: 10.1186/s41077-022-00207-2 https://doi.org/10.1186/s41077-022-00207-2
L. Abildgren, M. Lebahn-Hadidi, C. B. Mogensen, P. Toft, S. V. Steffensen and L. Hounsgaard. Transfer of human factor skills from simulation-based training to competency in clinical practice–a demonstration of a hybrid method for assessing transfer of learning. International Journal of Healthcare Simulation 2023 Pages 1-13
M. Lebahn-Hadidi, L. Abildgren, L. Hounsgaard and S. V. Steffensen. Integrating cognitive ethnography and phenomenology: rethinking the study of patient safety in healthcare organizations. Phenomenology and the Cognitive Sciences 2021 DOI: 10.1007/s11097-021-09780-9 https://doi.org/10.1007/s11097-021-09780-9
Introduktion
Ph.d.-projektet udvikler viden om hvordan kvalificeret hospitalspersonales overfører af menneskelige færdigheder fra simulations-baseret træning til handle kompetence i klinisk praksis. Aktualiteten er baseret på det faktum, at patientsikkerhed er afgørende i det moderne sundhedsvæsen og at WHO i 2019 understregede patientsikkerhed som et fundamentalt fokusområde. På trods af eksisterende tiltag for at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsnet, er antallet af utilsigtede hændelser grundet brist i sundhedspersonalets menneskelige færdigheder fortsat højt, hvilket understreger behovet for at forstå og træne de kognitive, sociale og psykologiske faktorer, der påvirker patientsikkerhed. Der savnes dog en indsigt i, hvordan træning af sundhedspersonales menneskelige færdigheder overføres til klinisk handle kompetence.
Metode
Studiet omfatter et kvalitativt forskningsdesign og er metodisk og teoretisk indrammet af antagelserne i fænomenologisk-hermeneutik, baseret på Ricoeurs kritiske hermeneutik. Studiets kompleksitet med at indfange fysiske, psykologiske og sociokulturelle ændringer hos kvalificeret
hospitalspersonale er bygget på flere teoretiske rammer inden for kvalitet af pleje og behandling, didaktik og transfer. Etnografisk feltarbejde anvendes til at undersøge personalets overførsel af menneskelige færdigheder, ved at følge personalet før, under og efter et in situ simulationstræningskursus. En hybrid analytisk metode (RI-CEA) er udviklet for at udforske, hvordan overførselsprocessen sker. Den analytiske metode muliggjorde både et 1. og 3. persons perspektiv på data.
Resultater
De etnografiske data blev indsamlet mellem februar 2019 og februar 2020 og omfatter cirka 107 timers videooptagelser, feltnoter og skriftlige refleksioner. Der identificeres tre nøgleniveauer af overførsel: individuel, interkollegial og organisatorisk. Fundene antyder behovet for et bredere træningsfokus og involvering af lokale ambassadører for at forbedre overførslen af færdigheder og dermed patientsikkerheden. Studiet peger på implikationer for praksis, herunder behovet for øget koordinering mellem simulationscentre og organisationer samt udvikling af en generisk transferstrategi. Yderligere forskning anbefales for at evaluere strategiens effekt på kompetence og forholdet mellem sundhedspersonalets færdigheder og patientsikkerhed.