Annonce

Flere forskellige evidensbaserede interventioner kan reducere både forekomsten og/eller varigheden af bæltefiksering

Flere forskellige evidensbaserede interventioner kan reducere både forekomsten og/eller varigheden af bæltefiksering

Pedersen ML, Gildberg FA, Baker J, Tingleff EB. A systematic review of interventions to reduce mechanical restraint in adult mental health inpatient settings. Int J Ment Health Nurs. 2023. doi: 10.1111/inm.13267

Af Martin Locht Pedersen. Sygeplejerske, Cand.cur., Ph.d.-studerende, Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet & Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Psykiatrien i Region Syddanmark. martin.locht.pedersen@rsyd.dk

Introduktion

Brugen af bæltefiksering er en udbredt tvangsforanstaltning i psykiatrien. Ikke desto mindre er det både i Danmark og internationalt en prioritet at reducere psykiatrisk tvang, herunder bæltefiksering. For at opnå dette mål er der behov for evidensbaserede interventioner, der kan reducere brugen af bæltefiksering. Formålet med denne systematiske litteraturgennemgang var derfor at undersøge evaluerede interventioner, der sigter mod at reducere forekomsten og/eller varigheden af bæltefiksering hos indlagte patienter i voksenpsykiatrien.

Metode

Denne systematiske litteraturgennemgang blev udført i overensstemmelse med retningslinjer fra JBI. Inkluderede studier var peer-reviewed og primær forskningslitteratur, som var publiceret i perioden 1999 og 2023. Søgestrategien blev udført af to forskere, der uafhængigt gennemgik processerne for den systematiske søgning, udvælgelse af relevant litteratur og dataudtrækning.

Resultater

I alt blev 41 studier inkluderet i denne gennemgang. Ved hjælp af indholdsanalyse blev interventionerne kategoriseret i fire hovedgrupper: 1. Beroligende metoder, 2. Personalemæssige ressourcer, 3. Juridiske og politiske ændringer og 4. Ændringer i personalekulturen.

Konklusion

Interventioner, der sigter mod at reducere brugen af bæltefiksering i voksenpsykiatrien, har vist lovende resultater. Forskningslitteraturen tyder på, at flere forskellige evidensbaserede interventioner kan reducere både forekomsten og/eller varigheden af bæltefiskering. Dog mangler der visse relevante studietyper, herunder kontrollerede forsøg. Derudover mangler der enighed på tværs af studierne, især med hensyn til de konkrete resultater og rapporteringsmetoderne, hvilket komplicerer forståelsen og udviklingen af fremtidige interventioner for at tackle dette problem. Yderligere forskning er derfor nødvendig for at styrke evidensgrundlaget og reducere brugen af bæltefiksering hos indlagte patienter i voksenpsykiatrien.

Implikationer for praksis 

Psykiatrien bør overveje implementeringen af de evaluerede interventioner, især dem der har vist sig at reducere både fremkomsten og varigheden af bæltefiksering. Dette kan optimere ressourceforbruget, men også forbedre patientbehandlingen. Samtidig bør opmærksomheden rettes mod manglerne ved litteraturen. Forskere og praktikere bør udforske og evaluere nye interventioner for at forbedre det samlede evidensgrundlag.

Projektet er støttet med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden (NNF22OC0080419)

 

Scroll to Top
Størrelsesguide/Måleskema
Alle mål er angivet i cm.
Dame t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
86
92
100
108
Taljevidde
69
74
80
86
Hoftevidde
95
100
106
112
Herre t-shirt
S
M
L
XL
Brystvidde
90
96
104
112
Skjorter
37/38
39/40
41/42
43/44
Livvidde
80
85
91
97