Sygeplejevidenskab.dk publicerer fagfællevurderede videnskabelige artikler, som via systematiske metoder frembringer viden og kunnen inden for fag og forskning, discipliner og fagkundskab, som har betydning for sygepleje. Peer review-processen, følger kriterierne for høj videnskabelig standard og internationale konventioner. Artiklerne gennemgår dobbelt blindet bedømmelse inden eventuel publicering.  

Publicering sker løbende på Sygeplejevidenskab.dk og via nyhedsmail og omtale på Sygeplejevidenskab.dk´s sociale medier med link til artiklen.  

Manuskriptlængden er max 5.000 ord, eksklusive resume, figurer, tabeller og referencer. 

Manuskripter af høj videnskabelig kvalitet kan undtagelsesvis fylde mere en 5.000 ord. Det vil typisk være synteser af kvalitative studier og mixed methods-studier. Hvis manuskriptet er længere end de tilladte max antal ord, skal det angives og begrundes i følgebrevet til redaktøren. En overskridelse vurderes i hvert enkelt tilfælde i dialog med redaktøren.  Forfattervejledningen skal følges. Manuskripter, som ikke følger vejledningen, bliver returneret til forfatterne.  

Sprog. Artikler kan indsendes på dansk og engelsk, eller begge dele. Engelsksprogede artikler kan indsendes, hvis ikke de kræver omfattende sproglig korrektur, og hvis de lever op til kravene for indsendelse af manuskript. Forfatterne skal selv sørge for engelsk korrektur og ”sprogvask” forud for publicering og angive ved indsendelse af manus om det er foretaget.    

Sygeplejevidenskab.dk har et samarbejde med et professionelt bureau, som mod betaling kan oversætte artiklen, enten til engelsk, eller fra engelsk til dansk, så artiklen er tilgængelig på begge sprog. Det er ikke et krav, at artiklen både findes i en dansk og engelsk version, men det vil være fordelagtigt i processen frem mod indeksering på PubMed.                        

Sørg for at artiklen er korrekturlæst og har et klart og præcist sprogbrug. Undgå ord som ’disse’, ’visse’ og ’man’, og skriv i stedet, hvem eller hvad ’dette’, ’disse’ og ’man’ er. Forkortelser skal skrives fuldt ud, første gang de fremkommer i teksten. Ingen forkortelser i titlen. 

Følgebrev vedlægges artiklen i en selvstændig fil med følgende informationer:  

• Titel 
• Forfatternavne i prioriteret og konsekvent rækkefølge, akademisk titel, stilling og arbejdssted 
• Anvend talnoter ved hvert forfatternavn, der indikerer tilhørsforholdet til de enkelte institutioner  
• Kontaktoplysninger til korresponderende forfatter 
• Anbefaling af review-bedømmere med begrundelse.

   

I følgebrevet skal det opgives, hvorfor artiklen har interesse for Sygeplejevidenskab.dk og om manuskriptet er originalt, og ikke er under bedømmelse andre steder. Det skal fremgå om resultaterne er præsenteret tidligere, fx som masteropgave, poster eller abstract på en videnskabelig konference. Eventuel afvigelse for max antal ord, skal begrundes, samt forfatternes bidrag som kvalificerer til forfatterskab på artiklen (se under forfatterskab).  

Anbefaling af review-bedømmere. Når manuskriptet fremsendes, skal der være en anbefaling af mindst to aktuelle eksterne bedømmere, som er fagfæller, der har forskerkompetencer på minimum ph.d.-niveau. Habilitetskriterier for review-bedømmere: I må ikke have samarbejdet hverken tidligere eller nuværende, ikke være nære kollegaer, nære venner eller familie. Review-bedømmernes kompetencer kan enten være substantielle og/eller metodiske. Forslag til review-bedømmere skal begrundes. Review-bedømmere fra andre nordiske lande kan foreslås. Bygger manuskriptet på en master/kandidat -opgave, kan vejleder eller censor ikke være review-bedømmer.  

ARTIKELSTRUKTUR 

Indled med at indsætte fortløbende sidenummer, midtfor, nederst på siden. 

Skriftstørrelse 11, linjeafstand 1,5. 

Indsæt en boks med titlen ”Læs artiklen” og… skriv tre argumenter for, hvorfor (max 150 ord): 

• F.eks. blive klogere på/genkende/få ny viden om 
• Vigtigste resultater  
• Implikationer for praksis  

Titlen skal være faglig og informativ ud fra artiklens væsentligste hovedbudskab og metode.  Opdel titlen i hovedtitel og undertitel, hvis selve titlen er for lang. Max 8-15 ord. 

Overskrifter skrives med fed skrift og skal være korte og tydelige.  

Deloverskrifter skal især prioriteres i diskussions- og konklusionsafsnittet, som viser, hvad afsnittene handler om.  

Referencer skal følge Vancouver-systemet med fortløbende nummerering i parentes i teksten. Antallet af referencer begrænses normalt til 30. Ved litteraturstudier kan referencerne overstige 30. Artikler med DOI-nummer skal angives. Internetreferencer angives med dato for tilgængelighed og web-adresse. 

Resumé / Abstract må maksimalt fylde 250 ord.  

Vejledende struktur: 

• Formål 
• Baggrund 
• Design/metode 
• Resultater/fund 
• Konklusion 
• Klinisk relevans

   

Et resumé er en komprimeret version af artiklen. Der må kun stå, hvad der i forvejen står i artiklens hovedtekst. Der må ikke være forkortelser, som ikke er forklaret. Genbrug, omformulér evt. sætninger fra artiklens hovedtekst, men skær de overflødige ord bort.  

Nøgleord indsættes efter resume. 4- 6 nøgleord.  

Introduktionen skal beskrive: 

• Baggrunden/problemstillingen 
• Eksisterende viden på området 
• Rationalet bag undersøgelsen og formålet.

I introduktionen præsenteres problemstillingen i artiklen. Først en kort generel indførsel i emnet, dernæst en status på nuværende viden, som beskriver nyere og aktuel forskning inden for området, og som begrunder rationalet for at udføre studiet. Afslut introduktionen med klart og tydeligt at skrive, hvad formålet eller hypotesen er.  

Metodeafsnittet skal beskrive forskningsdesignet og beskrive og begrunde metoder, som er blevet benyttet i studiet. Undgå generelle metodebeskrivelser som ’kvalitative interview’ eller ’kvantitativ spørgeskemaundersøgelse’. Beskriv konkret og præcist, hvilke metoder som blev brugt, og underbyg og begrund ved hjælp af metodelitteratur. 

Beskriv nøje selektionsproceduren og anvend gerne flowdiagram til at illustrere fremgangsmåden. Beskriv procedure og betingelser for studiet kvalitative, samt tilladelse til at bruge eksisterende spørgeskemaer. Spørgeskemaer, interviewguides og litteraturstudier skal dokumenteres enten i manus eller som fremsendte bilags-filer eller links. Bearbejdning og analyse af data skal begrundes og underbygges af metodelitteratur. 

Ved kvalitative studiedesign skal analyseprocessen illustreres i en tabel eller figur som er læsbar på mobil.  

Informeret samtykke. Deltagerne i studiet skal have afgivet informeret samtykke. Er studiet godkendt af den Videnskabsetiske Komité, Datatilsynet eller andre relevante instanser, skal det beskrives, og identifikationsnummeret angives. Er studiet ikke vurderet af ovennævnte instanser, skal det begrundes.  

Resultatafsnittet skal indeholde  

• Studiets hovedfund 
• Studiets delfund

   

Studiets resultater/fund beskrives uden fortolkning i en kronologisk og logisk rækkefølge. Indled med at beskrive hovedfund efterfulgt af mindre fund, som nuancerer resultaterne frem til et egentligt analytisk afsnit, hvor forskelle og sammenhænge beskrives.  

Beskriv de generelle karakteristika som køns- og aldersforskelle, deltager- og svarprocenter.  

Beskriv hovedfund, hvor resultaterne er en naturlig følge af formål, metoder og definitioner, som er beskrevet i metodeafsnittet. Fund kan præsenteres ved hjælp af figurer, tabeller eller diagrammer, som der henvises til i teksten. Brug overskrifter og deloverskrifter til resultaterne. Som hovedregel bør der ikke forekomme referencer i resultatafsnittet.  

Diskussionsafsnittet skal indeholde:  

• Studiets hovedbudskaber 
• Diskussion i forhold til eksisterende viden 
• Studiets svagheder og styrker 
• Konklusion 
• Implikationer for praksis

   

En kritisk vurdering af resultater og konklusion er en vigtig del af diskussionsafsnittet. Start med at ridse undersøgelsens fund op og giv en samlet vurdering af resultaterne i lyset af problemstillingen. Kommentér fundene i forhold til relevant forskning. Rids studiets styrker og svagheder op og nævn, hvordan de eventuelt kan have påvirket undersøgelsen. I diskussionen må der kun diskuteres resultater, som er anført i resultatafsnittet. Brug overskrifter og evt. deloverskrifter til diskussionens indhold. Afslut med i få korte og klare sætninger at fremhæve/konkludere, hvad undersøgelsen har tilvejebragt af ny viden, og hvilke implikationer det har for praksis.  

Figurer og tabeller skal være velegnede til digitale formater og sættes direkte ind i dokumentet i den rækkefølge, de forekommer i teksten, med en kort og informativ overskrift. Figurer og tabeller skal også fremsendes som selvstændige filer.  

Billeder og illustrationer indsættes direkte i artiklen, men skal også fremsendes som selvstændige filer. Billeder skal være i bredformat med høj opløsning på mindst 1Mb og i jpg- elle png-format. Der skal være indhentet skriftligt samtykke til at bringe billeder af personer.  

Navne, fotograf og tilladelser angives under billedet. Illustrationer kan kun vedlægges, hvis der er indhentet tilladelse til at bruge dem – tjek rettigheder i henhold til Copydan reglerne.  

Af hensyn til mobil læsbarhed skal det overvejes, hvilke illustrationer og billeder, som det er nødvendigt at have med i publikationen.  

Links & QR-koder kan indsættes i artiklen ved behov. Det kan f.eks. være til supplerende materiale, forskningsenheder, websider, organisatoriske beskrivelser, pjecer, apps, film eller andet, som er relevant for artiklen, eller til læseren som vil vide mere.   

Dobbeltpublikation. Forfatterne kan ikke sende artikelmanuskriptet til andre videnskabelige tidsskrifter på samme tid. Artikelmanuskriptet må ikke have været publiceret i et andet videnskabeligt tidsskrift. Dobbeltpublikation kan finde sted i enkeltstående tilfælde, såfremt der er enighed blandt de involverede tidsskrifter. Hvis manuskriptet bygger på resultater, som også er præsenteret i f.eks. master- eller kandidatopgave, skal det tydeligt fremgå. 

Forfatterskab. For at være kvalificeret til medforfatterskab på en videnskabelig artikel kræves det, at Vancouver-reglerne er opfyldt – se link: Vancouver recommendations  

Det vil sige, at alle skal have deltaget i artikelarbejdet, og følgende kriterier skal være opfyldt: 

• Forfatterne skal have bidraget væsentligt til ide eller design af arbejdet eller tilvejebringelse, analyse eller fortolkning af data 
• Forfatterne skal have bidraget til manuskriptudarbejdelse eller kritisk manuskriptrevision af indholdet 
• Alle forfatterne skal have godkendt det endelige manuskript 
• Tilsagn fra forfatterne om at være ansvarlig for alle aspekter af arbejdet, hvor man sikrer nøjagtighed eller lødighed, og at det er tilstrækkeligt undersøgt og løst.

   

Fagredaktøren har kontakt til den korresponderende forfatter, som er ansvarlig for at videreformidle fagfællernes vurdering og redaktionens beslutninger til eventuelle medforfattere.  

Bidragsydere, som ikke opfylder forfatterskabskriterierne, kan nævnes under taksigelser efter forudgående accept.  

Tjekliste for rapportering 

Forfatterne skal følge EQUATOR retningslinjerne for rapportering af forskning og opgive i følgebrevet, hvilken af dem som er fulgt, for eksempel:  

• Kvalitative studiedesign: SRQR eller COREQ  
• Kvantitative studiedesign:  STROBE for observationsstudier og CONSORT for randomiserede studier 
• Systematiske litteraturstudier: PRISMA eller PRISMA SCOPE 
• ’Mixed methods’ studiedesign: GRAMMS 

INDSENDELSE AF MANUSKRIPT 

Artiklen fremsendes i Word format til Sygeplejefaglig chefredaktør Maj Siercke på mail maj@sygeplejevidenskab.dk som kvitterer for modtagelsen.  

Der fremsendes to manuskripter, hvoraf det ene er et anonymiseret dokument til brug for dobbelt blindet fagfællebedømmelse (peer review). Det betyder, at eksterne bedømmere ikke får oplyst forfatterens identitet, og forfatteren ikke får oplyst, hvem der er bedømmere. Det skal fremgå tydeligt af dokumentets titel, hvilket et der er anonymiseret, så filen kan sendes direkte til anonym fagfællebedømmelse. Sørg for, at manuskript og filnavnet ikke har en forfatter anført (kør musen hen over filnavnet for at tjekke om der står en forfatter).  

Vurderingsprocessen. I første omgang foretager redaktøren en vurdering af, hvorvidt artikelmanus afvises med det samme eller sendes afsted til mindst to fagfællers peer review. Redaktøren beslutter på baggrund af peer review-bedømmelsen, hvad udfaldet er. Der er tre mulige udfald: 1) manuskriptet accepteres, 2) større eller mindre revision anbefales, 3) manuskriptet afvises. Ved større revision sendes artiklen til review igen. Fagfællebedømmelsen vil blive udført af forskere med erfaring inden for den anvendte forskningsdisciplin. Fagfællebedømmelsen er ofte en længerevarende proces, hvor tidsrammen afhænger af tilsagn og tilgængelighed af bedømmerne, som ofte er travle forskere. Fagredaktøren vil løbende orientere om status og tidsramme for review-processen.  

Indsendelse af revideret manuskript. Efter fagfællevurdering bliver artiklen sendt tilbage til forfatterne med kommentarer fra både fagfæller og redaktør. Forfatterne må udarbejde et dokument, som viser punktvis, hvordan der er foretaget revideringer i manuskriptet ud fra peer review-bedømmelsen. Alle ændringer, som er relevante og substantielle, skal markeres med rød skrift i manuskriptet.  

Godkendelse af manuskript. Forfatterne får besked fra redaktøren, når artiklen er accepteret til publicering. Manuskriptet bliver herefter redigeret af fagredaktøren og gjort klar til publicering. Forud for endelig publicering fremsendes en publiceringsklar artikel til endelig godkendelse. Artiklens format, titler, deltitler, afsnit og billeder kan forekomme ændret for at imødekomme krav til online publicering.  

Publiceringsgebyr 

Er artiklen en del af et fondsstøttet projekt, eller indgår i en budgetteret publiceringsplan vil der være et publiceringsgebyr på 8000 kr. ex. moms
Er der ingen finansering vil artiklen være fritaget publiceringsgebyr.

Tjekliste for aflevering af manuskript.  

• Følgebrev (coverletter/Title page) 
• Anbefaling af review bedømmere 
• Boks med titlen ”Læs artiklen” med 3 argumenter 
• Resume (Abstract) 
• Nøgleord (keywords) 
• Introduktion/baggrund (Introduction) 
• Metode (Methods) 
• Analyse 
• Resultater/fund (Results/Findings) 
• Diskussion (Discussion) 
• Metodiske begrænsninger (Methodological considerations) 
• Konklusion (Conclusion) 
• Taksigelser (Ackknowledgements) 
• Interessekonflikter (Conflict of interest) 
• Fondsmidler (Funding) 
• Referencer (References) 
• Tabeller (Tabels) 
• Figurer (Figures) 
• (Supplement) (Supplementary material), fx protokoller, spørgeskemaer, links, videoer mm.