Af Ben Farid Røjgaard Nielsen
En kold vintermorgen i 1951 startede Axel Johannesen, for første gang i dansk historie, sammen med seks andre mænd på Rigshospitalets Sygeplejeskole.
De første mænde blev uddannet i 1954 som de første danske mandlige sygeplejersker nogensinde.
Axel kom egentlig til Danmark fr Færøerne i 1946 for at uddanne sig til diakon på Diakonhøjskolen i Aarhus.
Det var her, at Diakonhøjskolens daværende forstander Folmer Tange Jensen og Rigshospitalets forstanderinde Eli Magnussen udvalgte og opfordrede syv mænd til at blive sygeplejersker. De blev kaldt for et eksperiment.
De syv mænd fik stillet et lokale til rådighed på skolen; der blev kaldt for kahytten. Her spillede de skak og talte om deres oplevelser i sygeplejen sammen.
Pressen fulgte med under hele uddannelsen Det var vigtigt for mændene, at de ikke lavede fejl som at komme for sent eller dumpe.
Efter endt uddannelse arbejdede Axel helt frem til 1992 i forskellige spændende stillinger indenfor sygeplejen.
I 2007 udgav han en erindringsbog ”Fra Kongsbondesøn til sygeplejerske”, der varmt kan anbefales at læse. Derudover har Axel Johannesen doneret en scrapbog fyldt med billeder mm, emblemer og uniform.
Tak Axel for at have banet vejen for andre mænd til sygeplejen.
Læs også portrættet “Fremtiden for mandlige sygeplejersker afhang af os” i Sygeplejersken 2018 nr. 12, s. 36-37