Af Ben Farid Røjgaard Nielsen.
Walter Whitman blev født ind i en arbejderfamilie i New York i 1819. Whitman måtte som ganske ung droppe ud af skolen for at hjælpe til med at forsørge familien.
Han arbejdede siden som reporter og redaktør på avisen Brooklyn Daily Eagle, men blev fyret grundet sine kritiske holdninger til slaveriet.
Herefter begyndte han at eksperimentere med, hvordan poesi kunne anvendes som politisk udtryksform (1). Han skrev digtsamlingen, ”Leaves of Grass”, som han redigerede og ændrede helt frem til 1881. Den er i dag en vigtig milepæl i amerikansk litteraturhistorie (1).
Da den amerikanske borgerkrig brød ud i 1861, var Whitman 42 år. Syd- og Nordstaterne bekrigede hinanden bl.a. pga. slavespørgsmålet.
Whitmans bror George var soldat. Da Walter opdagede, at George var såret, rejste han straks til Washington, hvor han blev og fungerede som sygehjælper for de sårede amerikanske soldater.
Han hjalp de sårede soldater med de basale grundlæggende behov og med at skrive breve mm. Erfaringerne herfra inspirerede ham til at skrive bl.a. digtsamlingen:
”A Sequel to Drum-Taps” (1865-66). I 1873 fik han en blodprop, der betød, at han frem til sin død i 1892 var immobil og helt afhængig af andre (1).
Hans værdier om rummelighed og individualitet skinner igennem hans digte. I hans poetiske værk “Sang om mig selv” er der smukke ord:
“Modsiger jeg mig selv? -Jamen så modsiger jeg mig selv” “Jeg er kolossal, jeg rummer utallige”(2).
“Sang om mig selv” er den ikoniske amerikanske digter Walt Whitmans poetiske værk om demokrati, lighed og slavefrigørelsen og betragtes som en af amerikansk litteraturhistories største digtere, hvis poesi har inspireret kunstnere som Stephen King, Bob Dylan og Zadie Smith samt tv-serien Breaking Bad.
Værket er fra tiden omkring den amerikanske borgerkrig og strutter af samtidens tanker om demokrati, lighed, individuel frihed og opgøret med slaveriet.
“Sang om mig selv” er nyoversat i 2022 og gendigtet af Jakob Levinsen.
Whitman modtog ingen litterære priser mens han levede, men efter sin død er han blevet optaget i Hall of Fame for Great Americans. Jeg er FAN.
Litteratur
- https://forfatterweb.dk/whitman-walt
- Whitman, W. (oversat af Jacob Lewinsen i 2022). Cafe Monde. 1. udgave