Sygeplejerskers udfordringer i en accelereret hverdag -En kritisk analyse med Hartmut Rosa og Amy Edmondson

Download som PDF

Helle Bjørnsson. Anæstesisygeplejerske, Cand mag. i pædagogik SDU Odense, Esbjerg Sygehus.

 

Resumé
Artiklen er baseret på et pilotstudie, der undersøger sygeplejerskers udfordringer med at opretholde psykologisk tryghed i en arbejdsrealitet præget af social acceleration, som beskrevet af den tyske sociolog Hartmut Rosa (9, 10). Formålet er at forstå, hvordan denne acceleration påvirker sygeplejerskers arbejdsliv, anvendt i konteksten af Amy Edmondsons teori om psykologisk tryghed (3).

Designet inkluderer et casestudie fra en operationsgang i Danmark. Metodisk anvendes både kvantitative og kvalitative tilgange. Resultaterne viser, at sygeplejersker oplever et komplekst krydspres præget af temaer som effektivitet, konsekvenser og ambivalens i deres daglige arbejde. Konklusionen understreger behovet for balance mellem høje standarder og psykologisk tryghed i en accelereret arbejdsrealitet og nødvendigheden af yderligere forskning for at validere resultaterne.

Introduktion
I det moderne vestlige samfund ser vi en konstant stigning i tempo og effektivisering, en udvikling, som den tyske sociolog Hartmut Rosa betegner som social acceleration. Dette komplekse fænomen manifesterer sig på flere niveauer, herunder teknologisk udvikling og øget livstempo. På trods af markante teknologiske fremskridt er det paradoksalt, at tidsmangel er en udbredt følelse i samfundet (9, 10).

I en tid præget af vedvarende forandringer navigerer sygeplejersker gennem komplekse opgaver og uforudsigelige situationer. Denne artikel præsenterer et pilotprojekt, der udforsker hvordan den kontinuerlige acceleration påvirker sygeplejerskers arbejdsliv på en operationsgang. Arbejdsmiljøet her er dynamisk og uforudsigeligt, idet personalet skal håndtere både planlagte procedurer og akutte situationer. Dette kræver en konstant parathed til forandring, mental fleksibilitet og et transformerende mindset, så sygeplejerskerne kan imødegå skiftende krav og udfordringer i klinikken.

KORA – Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning udgav i 2014 en undersøgelse ”At skabe sikkerhed, effektivitet og tryghed – operationsassisterende arbejde på hospitaler” der formulerer udfordringerne således (13):

I sundhedsvæsenet opstår der ofte krydspres i teamsamarbejdet mellem forskellige faggrupper. På den ene side er der stadigt stigende krav om specialisering og udvikling af nye indgrebstyper, hvilket kræver en dyb fokusering og opdatering af faglig viden. På den anden side er der teamets og patientens behov for integration af viden og tæt samarbejde på tværs af faggrænser. Dette krydspres udfordrer teamsamarbejdet og kræver en balance mellem at fremme specialiseret viden og sikre en holistisk, patientcentreret pleje, hvor alle faggruppers ekspertise bidrager til et sammenhængende behandlingsforløb (13).

Metode
Dette projekt anvender en deduktiv tilgang, hvor der anvendes en teoretiske ramme byggende på den tyske sociolog Hartmut Rosa som ud fra en kritisk teoretisk tilgang arbejder med acceleration og fremmedgørelse i højhastighedssamfund (9, 10) og Amy Edmondson, psykolog med en doktorgrad i organisatorisk adfærd fra Harvard University, forsker i betydningen af psykologisk tryghed for at kunne performe, udvikle og lære (3). Begge er blevet anvendt til at analysere sygeplejerskers oplevelse af psykologisk tryghed i en accelererende arbejdsmæssig kontekst. Metodevalget omfatter et casestudie, hvor casen udgør en operationsgang i Vestjylland. Designet muliggør en dybdegående analyse af de specifikke fænomener, som er relevante for sygeplejerskernes arbejdsmiljø (4, 12). Der anvendes til dataindsamlingen både kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder (5).

Spørgeskema
Data til dette projekt blev indsamlet ved hjælp af et spørgeskema, gennemført som et enquete surveystudie (besvarelser fra en bestemt gruppe fra samme sted/tid). Spørgsmålene fokuserede primært på holdningsspecifikke spørgsmål (2, 8). Spørgerammen er udarbejdet med henblik på at forstå sygeplejerskers udfordringer gennem Rosas kritiske teori og Edmondsons forståelse af psykologisk tryghed. Der blev inkluderet i alt 13 spørgsmål, hvoraf de første seks spørgsmål relaterede sig til sociale accelerations udfordringer, mens de næste syv spørgsmål er udviklet af Edmondson og tidligere afprøvet på amerikanske hospitaler (3). Dette sikrede brugen af validerede spørgsmål og høj kvalitet og pålidelighed af de indsamlede data. Alle spørgsmål benytter en Likert ordinalskala med fem punkter, hvilket giver en klar hierarkisk rækkefølge af svarmuligheder (7, 8) (se bilag).
Spørgeskemaerne blev udsendt til 90 personer, bestående af anæstesi- og operationssygeplejersker, som var udvalgt af sygehusdirektionen, der fungerede som gatekeeper. Forskerne havde ingen indflydelse på udvælgelsen af gruppen. Udsendelsen og indsamlingen af spørgeskemaerne fandt sted i nov. 2023.

Etiske overvejelser
Der blev indhentet informeret samtykke fra alle deltagere, hvilket inkluderede en detaljeret forklaring af undersøgelsens formål, mulighed for tilbagetrækning af samtykke uden konsekvenser samt tilladelse til optagelse og transskription af interviews, anonymisering af data, sikker dataopbevaring og efterfølgende sletning af data (5, 7, 8).

Interview
For at indsamle en dybere og kvalitativ forståelse af, hvordan sygeplejersker oplever den accelererende samfundsudvikling i deres arbejdskontekst, er der gennemført interviews. Der er gennemført to interviews med sygeplejersker, som også havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Deltagerne meldte sig selv og deres navne er ændret for anonymitet. Interviewene fandt sted på afdelingen i velkendte rammer. Til interviewene anvendtes der en semistruktureret metode, som ifølge Tanggaard og Brinkmann (2020) karakteriseres ved en interaktion mellem forskerens spørgsmål og respondentens svar. En interviewguide med foruddefinerede spørgsmål blev anvendt, men der var også mulighed for at afvige fra disse spørgsmål for at udforske nye emner, som deltagerne fandt relevante. Interviewene blev optaget og efterfølgende transskriberet ordret for at sikre nøjagtighed i dataanalysen.

Hartmut Rosa – Social acceleration
Rosa definerer sociale acceleration som en indlejret proces i et accelerationskredsløb, der medfører ændringer i social praksis, kommunikation og livsformer. Hvilket resulterer i en generel acceleration i livstempoet. Den sociale acceleration indebærer en konstant stigende hastighed for ændringer inden for holdninger, værdier, livsstil, relationer og sociale praksisser. Det skaber en oplevelse af en hurtigere udvikling og en sammentrækning af tidsrum, der udgør nuet. Accelerationen medfører en stigning i handlemuligheder, valgmuligheder og indtryk, hvilket kan føre til meningsløshed og udmattelse.

Rosa beskriver en teknologisk acceleration og refererer her til en stigning i samfundets tempo indenfor områder som transport, kommunikation og produktionsprocesser. Teknologisk acceleration har i dag udformet samfundets rumlige og tidsmæssige struktur, hvilket skaber en oplevelse af, at rummet ” trækker sig sammen” på grund af hastigheden inden for transport og kommunikation. Ifølge Rosa er løsningen på de udfordringer, som følger med social acceleration, at fremme mere resonans, indlevelse og en dybere forbindelse til eksistentielle spørgsmål. Rosa understreger, at resonans spiller en central rolle i vores relationer til verden og hinanden, hvilket kan modvirke de negative effekter af en accelererende social udvikling (9, 10).

Amy Edmondson – Psykologisk tryghed
Edmondson er psykolog og har gennem de sidste 2 årtier kastet lys over betydningen af psykologisk tryghed i organisationer. Hun definerer: “Psykologisk tryghed som troen på, at man ikke bliver straffet eller ydmyget, hvis man taler om fejl, tvivl, spørgsmål, problemer eller idéer” (3). Specielt i opgaver, der involverer tværfagligt samarbejde af psykologisk tryghed afgørende, da det faciliterer deling af viden og perspektiver. Det skaber et miljø, hvor medarbejderne føler sig i stand til at udtrykke sig frit uden frygt for straf eller ydmygelse. Edmondson understreger, at psykologisk tryghed ikke går på kompromis med høje standarder eller tidsfrister. Høj psykologisk tryghed skaber engagement og bedre præstationer på arbejdspladsen.

Edmondson arbejder med forholdet mellem arbejdspladsens præstationsstandarder og psykologisk tryghed og opdeler dem i 4 zoner:

1. Komfortzonen
2. lærings -og høj præstations zone
3. apatizone
4. frygtzonen.

Høje standarder kombineret med psykologisk tryghed skaber en læringszone hvor medarbejdere arbejder sammen, lære af hinanden og løser komplekse opgaver (1):

Edmondsons perspektiv understreger vigtigheden af at opretholde psykologisk tryghed, især i situationer med høje præstationsstandarder, da det er afgørende for at undgå dårlige præstationer og sikre et sundt og produktivt arbejdsmiljø (3). Der er ikke tidligere forsket i, hvordan den sociale acceleration i det moderne samfund påvirker arbejdsmiljøet og den psykologiske tryghed. Denne pilotundersøgelse søger at udfylde dette gab ved at undersøge, hvordan social acceleration i sundhedssystemet udfordrer psykologisk tryghed.

For eksempel kan øget arbejdspres og krav om effektivitet føre til, at sygeplejersker skal håndtere flere patienter på kortere tid, hvilket kan resultere i mindre tid til kommunikation og støtte til både patienter og unge kolleger, som kan skabe en følelse af isolation og usikkerhed i arbejdsmiljøet. Desuden kan hyppige ændringer i instrukser og arbejdsgange for at imødekomme nye standarder og teknologier føre til forvirring og stress blandt personalet.

Resultater

Spørgeskemaundersøgelse – Social acceleration

Spørgeskemaundersøgelsen kaster lys over kompleksiteten ved sygeplejerskens arbejde og afslører væsentlige aspekter ved deres oplevelser.
44 ud af 90 respondenter besvarede spørgeskemaet. Generelt observeres en tendens til at 31-51% svarer neutralt på spørgsmålene og 23-49% svarer negativt. Flere faktorer kan bidrage til, at respondenterne besvarer spørgsmålene på denne måde. Antager man, at svarene er valide, må man konkludere, at en betydelig del af respondenterne oplever udfordringer ved at fungere som sygeplejerske i et accelererende samfund. Dette accelerationskredsløb synes allerede at være i gang; nye elektroniske systemer, stigende arbejdstempo samt ændringer i arbejdsrutiner og teamsammensætning afspejles tydeligt i svarene. I det følgende diskuteres de hovedfund der fremkom af spørgeskemaet med udgangspunkt i specifikke spørgsmål (1).

Det overvejende negative svar (54%) indikerer, at ændringer i arbejdsrutiner og teamsammensætning opleves som problematiske for samarbejdet og dynamikken.
Svaret kan tyde på, at mange sygeplejersker føler sig udfordret af de konstante ændringer i arbejdsrutiner og teamsammensætning. Dette kan ses som en manifestation af Rosas teori om social acceleration, hvor den konstante hastighedsforøgelse i arbejdsmiljøet fører til en følelse af tidspres og meningsløshed. Den negative opfattelse kan også være et resultat af en manglende resonans, hvor sygeplejerskerne ikke føler en dybere forbindelse til deres arbejde eller kolleger, hvilket øger følelsen af fremmedgørelse og udmattelse.

Desuden kan de negative oplevelser også forklares gennem Edmondson’s teori om psykologisk tryghed. Hvis ændringerne i arbejdsrutiner og teamsammensætning ikke ledsages af en tilsvarende opretholdelse af psykologisk tryghed, kan det føre til en frygtzone, hvor sygeplejerskerne føler sig usikre og tilbageholdende med at dele deres bekymringer og idéer. Manglende psykologisk tryghed kan forværre samarbejdet og dynamikken på arbejdspladsen, da medarbejderne kan opleve at de ikke at føler sig trygge ved at udtrykke sig frit.

Fordeling af svar indikerer en overvejende negativ/meget negativ (46 + 3 %) opfattelse af det stigende tempo i arbejdsmiljøet. Over halvdelen af respondenterne oplever, at det stigende tempo påvirker deres evne til at levere kvalitetspleje negativt. Det tyder på, at det øgede arbejdstempo skaber betydelige udfordringer for sygeplejerskerne.

En stor andel af respondenterne (37%) har en neutral holdning. Det kan indikere, at de ikke har oplevet markante ændringer i deres evne til at levere kvalitetspleje, eller at de endnu ikke har dannet sig en klar mening om tempoets påvirkning. Kun en meget lille andel af respondenterne (6%) har en positiv opfattelse af det stigende tempo, hvilket tyder på, at enkelte sygeplejersker måske oplever en forbedring i deres arbejdspraksis eller effektivitet. Den overvejende negative opfattelse af det stigende tempo kan forklares gennem teorierne fra Rosa og Edmondson.

Ifølge Rosa kan accelerationen i samfundet føre til en følelse af fremmedgørelse og meningsløshed, hvor sygeplejersker har svært ved at håndtere den store mængde teknologisk udstyr og de øgede krav i arbejdsmiljøet. Fremmedgørelse opstår, når arbejdstempoet øges, og sygeplejerskerne føler, at de mister kontrollen og resonansen i deres arbejde. Det kan føre til stress og udbrændthed, hvilket kan påvirke evnen til at levere kvalitetspleje til patienterne.

Edmondson’s teori om psykologisk sikkerhed fremhæver vigtigheden af et støttende arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig trygge ved at tage risici og dele bekymringer uden frygt for negative konsekvenser. I et accelererende arbejdsmiljø kan det være svært at opretholde denne form for sikkerhed, hvilket kan forværre de negative effekter af det øgede tempo. Sammenfattende viser svarene, at det stigende tempo i arbejds-miljøet primært opfattes negativt af sygeplejerskerne.

Det tyder på, at de mange ændringer opleves som udfordrende. Dermed er der en risiko for, at fremmedgørelse opstår, hvilket kan medføre vanskeligheder med at håndtere den store mængde teknologisk udstyr, der introduceres, samtidig med at arbejdstempoet øges. Hvis der opstår fremmedgørelse kan det bidrage til en følelse af meningsløshed og manglende resonans. For at afhjælpe disse problemer er det vigtigt at skabe et støttende arbejdsmiljø, der fremmer psykologisk sikkerhed og hjælper sygeplejerskerne med at tilpasse sig de øgede krav. 

Fordelingen af svar til dette spørgsmål indikerer at 49% af respondenterne oplever en negativ påvirkning af nye teknologier eller elektroniske systemer, mens 14% angiver en meget negativ påvirkning. 31% har en neutral oplevelse, og kun 6% rapporterer en positiv oplevelse. Set ind i Rosas teori om social acceleration, kan den teknologiske acceleration, som Rosa beskriver, blandt andet indebære en hurtig udvikling inden for arbejdsgange, kommunikation og produktionsprocesser.

Det kan skabe en oplevelse af en sammentrækning af tid og rum, hvilket resulterer i øget tidspres og en følelse af fremmedgørelse. For sygeplejersker betyder det, at nye teknologier kan ændre arbejdsprocesser så hurtigt, at der opstår en følelse af meningsløshed og udmattelse, da de konstant skal tilpasse sig nye systemer uden tilstrækkelig tid til at internalisere dem. Edmondsons teori om psykologisk tryghed understreger vigtigheden af et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig trygge ved at udtrykke fejl, tvivl og ideer uden frygt for straf eller ydmygelse.

Indførelsen af nye teknologier kan udfordre trygheden, da usikkerhed omkring nye systemer og arbejdsrutiner kan føre til frygt for at begå fejl. Edmondsons model, der kombinerer høje præstationsstandarder med høj psykologisk tryghed, viser, at uden denne tryghed kan medarbejderne ende i frygtzonen, hvor de undlader at dele vigtige bekymringer og ideer. Dette er problematisk, da det kan forhindre læring og samarbejde, som er nødvendigt for at integrere nye teknologier effektivt.

Resultater -kvalitative interviews
I dette afsnit præsenteres citater fra 2 interviews med det formål at belyse, hvordan sygeplejersker oplever psykologisk tryghed eller fraværet heraf. Respondenterne Rita og Lea (opdigtede navne) beskriver deres oplevelser og deler i høj grad samme synspunkter på flere områder. De er begge direkte berørt af den sociale acceleration og fortæller begge, at tempoet på afdelingen er meget højt. Her nævner de både teknologisk udstyr og ændringer i retningslinjer og arbejdsprocesser. De udtrykker følgerne:

Rita: “Tempoet på operationsgangen fylder meget, bookplanen fylder meget (…). Operationsgangen er bygget sådan op at lige pludselig så står patienten på gangen og måske er vi klar, måske er vi ikke klar og så kræver det enormt meget af den enkelte”.

Lea: “Man kalder det smarttrack som egentlig er et fast track, men der er ikke fulgt ekstra ressourcer med. Min oplevelse er at man finder et nyt ord for at proppe en ekstra patient ind på dagens program. Det har vi ikke haft før, altså at skulle nå en ekstra patient på samme tid. Det giver utryghed når det skal gå så stærkt (…)”.

Rita og Lea fortæller, at de udfører opgaver og aktiviteter på kortere tid, hvilket skaber en indre konflikt, da de stræber efter at udføre arbejdet på en kompetent og ansvarlig måde.
De står imidlertid overfor udfordringer med at opretholde den ønskede kvalitet på grund af tidsbegrænsninger. Det skaber en komprimering, da der er behov for at håndtere flere patienter inden for samme tidsramme, hvilket ofte resulterer i færre pauser og udførelse af flere opgaver samtidig.

Deres bekymringer er tydelige, og det antages, at områder som teamsamarbejde, vidensdeling og forskellige perspektiver bliver udfordret. Ifølge Edmondson beskriver denne situation, hvordan man let kan ende med at stå uden viden og føle sig inkompetent. Det der skaber potentiale for at kompromittere den høje standard og ifølge Edmondson kan det føre til lav psykologisk tryghed (3).

Rosa påpeger, at i et samfund præget af acceleration er der fare for, at individet kan føle sig distanceret fra sin egen identitet på grund af den hurtige udvikling og mangel på stabilitet (8, 9). Rita og Lea deler flere subjektive oplevelser fra hverdagen og beskriver tydeligt hvordan det stigende arbejdstempo og de konstante krav skaber en følelse af tidsmangel og pres, hvilket udfordrer deres psykologiske tryghed og følelse af stabilitet i deres arbejdsliv. Her citeres et udsnit fra deres udtalelser:

Rita: “Det er sådan rent personligt jo altid en lille smule angstprovokerende hver gang noget nyt skal introduceres og det sker tit, men det er jo også en individuel vurdering og følelse når man skal mestre noget nyt”. “Det er altid udfordrende, når det er rigtigt syge patienter, der kommer på operationsstuen. Det handler om patientsikkerhed og vi skal udvise stor omhu når vi forbereder os til at bedøve de her patienter”.

Lea: “Ja, det betyder at der hele tiden er meget nyt, vi skal forholde os til, fordi der ikke kan leveres det vi plejer at få. For eksempel låner vi nu nye typer af hofter fra et andet firma som vi ikke kender”. “(…) lægen har en forventning om, at vi er specialister inden for det felt, og det giver en dårlig stemning hvis man så ikke lige er helt klar på hvad er næste step i det her, og det er ikke særlig rart at stå i”

Konklusion og diskussion
Resultatet viser samlet set, at sygeplejerskerne oplever, at den sociale acceleration fylder meget i det daglige arbejde. Der antydes en tydelig sammenhæng mellem det stigende arbejdstempo og sygeplejerskernes oplevelser af psykologisk tryghed. Analyserne af Rita og Lea belyser kompleksiteten i sygeplejerskernes udfordringer. De beskriver hvordan øget effektivitet fylder på operationsgangen, lægger et pres på hverdagen og de udtrykker bekymring for hvornår sker der fejl. Den psykologiske tryghed udfordres og der opleves en følelse af konstant tidsmangel.

Ovenfor er et udsnit af de spørgsmål som indgår i undersøgelsen. Validiteten af spørgsmål kan diskuteres. Er de for eksempel formuleret klart nok, og oplever respondenterne de får tilstrækkelig information? Derudover kan den neutrale tilgang fra respondenternes side også være en strategi for at undgå at skulle tage stilling, idet de føler sig usikre ved at udtrykke stærke holdninger. Denne undersøgelse har givet et begrænset indblik, og det skal erkendes, at validiteten og generaliserbarhed muligvis er begrænset af det mindre antal respondenter (5). Dog kan disse tendenser imidlertid tjene som et meningsfuldt udgangspunkt for hvad der skal tages højde for i en dagligdag hvor social acceleration fylder.

Læs mere om Harmut Rosa i artiklen: ”Hvis du vil måle resonans hos mennesker, så se på gnisten i deres øjne”
GÅ TIL ARTIKLEN

 

Referencer

1.  Bjørnsson, H. (2024). Sygeplejerskers udfordringer i en accelereret kontekst. SDU. En kritisk analyse med Hartmut Rosa og Amy Edmondson. Kan rekvireres på mail: Helle.bjornsson@hotmail.com.

2.   Clement S. L. (2017). Kap. 4. Fra teorier og begreber til konkrete spørgsmål. I M. Frederiksen, P. Gundelach, & R. Skovgaard Nielsen (red.), Survey: Design, stikprøve, spørgeskema, analyses (s. 91-100). Hans Reitzels Forlag.

3.   Edmondson, A. (2020); Den frygtløse organisation (A. Goldberg overs. 2020) (1. udg. s. 17- 57). Djøf Forlag.

4.   Flyvbjerg, B. (2020). Kap. 25. Fem misforståelser om casestudie. I S. Brinkmann, & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder – en grundbog (3 udg., s. 621-656). Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

5.   Frederiksen, M. (2013). Integration i ‘mixed methods’ forskning: Metode eller design? I Statens Arkiver, Metode & Forskningsdesign (s. 17-40). Dansk Data Arkiv (DDA). https://tidsskrift.dk/mf/article/view/8260/6831

6.   Gundelach P. (2017). Kap. 9. Fra teorier og begreber til konkrete spørgsmål. I M. Frederiksen, Clement S. L., & R. Skovgaard Nielsen (red.), Survey: Design, stikprøve, spørgeskema, analyse (s. 193-227). Hans Reitzels Forlag.

7.   Jensen, J. & Knudsen, (2023). Kap. 2. Datas egenskaber og kvalitet (4. udgave s. 16-34).

8.   Olsen, H. (2006), Guide til gode spørgeskemaer. (s. 1-95). SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

9.  Rosa, H., & Endres, W. (2017). Resonanspædagogik: når det knitrer i klasseværelset (Primdahl, N. L., overs. 2017). (s. 19-35). KBH.: Hans Reitzels Forlag.

10.   Rosa, H. (2014). Fremmedgørelse og acceleration. (Visby, M., overs 2014). Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

11.   Tanggaard L. & Brinkmann, S (2020). Kap. 1. Interviewet: samtalen som forskningsmetode. I S. Brinkmann, & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder – en grundbog (3 udg., s. 33-65). Kbh.: Hans Reitzels Forlag.

12.  Yin, R. K. (2009). Kap. 1. Getting started: How to Know Whether and When to use the case as a Research Method. I Case study research: Design and methods (4. Udg., s. 3-24). I United Kingdom, London: SAGE Publications inc.

13.   Wentzer, H. S. (Sept., 2014), At skabe sikkerhed, effektivitet og tryghed på operationsstuer. I Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA), projekt: 10723. https://www.vive.dk/media/pure/9028/2042705

BILAG: Spørgeskema