Ændringer i familierelationer og familevelfærd under familie-baseret terapi for anoreksi sammenlignet med anden form for behandling for anoreksi – et scoping review.
Signe Holm Pedersen, Cand.psych.aut, PhD, specialist i psykoterapi og supervisor. Ambulatorie for Spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region H, Bispebjerg Hospital
Signe.holm.pedersen@regionh.dk
Pedersen, Signe Holm; Waage, Dorthe Andersen; Micali, Nadia; Bentz, Bentz (2024). Families Tackling Adolescent Anorexia Nervosa: Family Wellbeing in Family-based Treatment or other Interventions. A scoping review. Eat Weight Disord, Mar 20;29(1):20. doi: 10.1007/s40519-024-01641-z
Baggrund
Familie-baseret behandling (FBT) har bidraget væsentligt til behandlingen af anoreksi (AN) hos unge mennesker (YP). FBT er en adfærdsorienteret behandling, hvor forældre instrueres og støttes i gen-ernæring af deres barn i hjemmet med henblik på en hurtig vægtøgning. Forældre har dog igennem de sidste år gentagne gange rejst bekymring for om FBT og forældrenes aktive rolle i genernæringsprocessen kan have en negativ indvirkning på familierelationer og familievelfærd.
Formål
Reviewets formål, er at vurdere, om familier med en ung i behandling for AN med FBT, påvirkes mere eller mindre i deres familievelfærd, familierelationer og omsorgsbyrde sammenlignet med familier med en ung diagnosticeret med AN, som ikke modtager behandling med FBT.
Metode
Systematisk søgning på tværs af seks videnskabelige databaser suppleret med en manuel søgning resulterede i, at 30 artikler blev inkluderet i reviewet.
Resultater
Reviewet identificerede 19 longitudinelle studier som undersøgte ændringer i familievelfærd i familier i FBT-lignende behandling, og 11 longitudinelle studier som undersøgte ændringer i familievelfærd i behandlingsformer, hvor forældrene ikke står for genernæringen. Kun tre randomiserede kontrollerede studier sammenligner direkte ændringer i familievelfærd i familier i FBT med ændringer i familievelfærd i behandling uden forældreledet genernæring.
Konklusion
Reviewet fandt, at der ikke var nogen forskel mellem interventionstyperne med hensyn til indvirkning på familievelfærd. Omkring halvdelen af studierne finder forbedringer i familievelfærd både ved behandling med og uden forældreledet gen-ernæring, mens den samme andel ikke finder hverken forbedring eller forværring.
Implikationer for praksis:
Da forældre spiller en central rolle i FBT, er der behov for flere studier af høj kvalitet for at belyse indvirkningen af FBT på familievelfærden.
