På dette webinar får du inspiration og værktøjer til at implementere Vælg Klogts anbefaling, som lyder:
“Undgå at give antibiotika mod bakterier i blæren, hvis der ikke er symptomer, på nær hos børn, gravide og patienter, der skal opereres i urinvejene.”
Webinaret får besøg af:
Jette Nygaard Jensen, Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering på Herlev & Gentofte Hospital
Sif Helene Arnold, Center for Almen Medicin på Københavns Universitet.
Med afsæt i tre store danske studier, giver de blandt andet svar på:
Hvilke faktorer, der driver et overforbrug af antibiotika til ældre.
Hvorfor kommunikation og samarbejde mellem plejehjem og almen praksis er afgørende.
Hvordan forbruget af antibiotika til urinvejsinfektioner kan reduceres.
Tid og sted: Webinaret foregår den 19. november fra klokken 15:30-16:30.