Vi sygeliggør og individualiserer mistrivsel frem for at arbejde med det pædagogisk og strukturelt.
En tsunami af overdiagnostik er ved at oversvømme vores samfund. Sådan lyder det fra professor i almen medicin John Brodersen og antropolog Alexandra Jønsson, der sammen har skrevet bogen ”Snart er vi alle patienter”, og som begge forsker i medikalisering, dvs. livsomstændigheder eller vilkår, der bliver defineret som tilstande, der skal forstås og behandles medicinsk.