Af Ben Farid Røjgaard Nielsen, sygeplejerske, cand.cur., lektor ved Københavns Professionshøjskole.
Martin Carlson er sygeplejerske og har i mange år arbejdet som hjemmesygeplejerske i Københavns Kommune. Martin startede egentlig sin karriere med at læse til kemiingeniør. Men da dette ikke lige var noget ham, fik han arbejde på et plejehjem for unge handicappede, hvorefter Martin startede på sygeplejerskeuddannelsen som han færdiggjorde i 2002.
Når nu Martin er denne måneds mandlige superhelt, skyldes det flere faktorer. En vigtig faktor er, at Martin i den grad har bidraget kreativt til at plante frø i folks bevidsthed om, at en sygeplejerske også kan være en mand. I stedet for at skrive en kronik eller videnskabelig artikel, som hurtig lille blive glemt, så lavede Martin i samarbejde med sygeplejersken Leif Nielsen for år tilbage en fotoudstilling med portrætter af mandlig sygeplejerske. Det blev til 21 mænd i alle aldre og funktioner. Fotos af de mandlige sygeplejersker blev udstillet offentlige steder. Du kan stadigvæk de se de 21 mænd på www.mandligesygeplejersker.dk.