Sygeplejerskers erfaringer med to ‘Early Warning Score’ systemer til at identificere patienternes forværring
Langkjaer CS, Bove DG, Nielsen PB, Iversen KK, Bestle MH, Bunkenborg G. Nurses’ Experiences and Perceptions of two Early Warning Score systems to Identify Patient Deterioration – A Focus Group Study. Nurs Open. 2021; 8: 1788–1796. https://doi.org/10.1002/nop2.821
Af Caroline Sophie Langkjær Nielsen, Sygeplejerske, Cand. Cur., PhD-studerende, caroline.sophie.langkjaer.nielsen@regionh.dk
Introduktion
National Early Warning Score (NEWS) systemet anvendes i mange sundhedsvæsener på verdensplan, hvilket også gælder det danske sundhedsvæsen. Brugen af Early Warning Score (EWS) systemer er kompleks og multifacetteret. Sygeplejerskers observationspraksis og det at efterleve EWS systemers handlingsalgoritme kan være udfordrende. Projekt Individual Early Warning Score blev udviklet i 2018, og en standardiseret Individual Early Warning Score (I-EWS) blev udviklet, hvor plejepersonalets kliniske risikovurdering systematisk kunne inkluderes vha. Sundhedsplatformen.
Metode
Et fokusgruppestudie, der havde til formål at udforske og forstå sygeplejerskers erfaringer med og opfattelser af NEWS og I-EWS til at identificere patientforværring. De seks fokusgrupper blev analyseret med en induktiv indholdsanalyse.
Resultater
Et tema og fire kategorier blev identificeret. Tema: Meningsfuld til at opspore patientforværring, men forårsager frustration på grund af manglende fleksibilitet. Kategorier: (a) Tværprofessionalt samarbejde styrket gennem brugen af EWS systemer, (b) Forbedret faglig udvikling og kommunikation blandt sygeplejersker ved brug af EWS systemer, (c) Opsporing af patientforværring ved at integrere sygeplejerskers kliniske blik ved brug af EWS systemer og (d) Ændringer og frygt for at begå fejl ved brug af EWS systemer.
Konklusion
Hverken den kliniske risikovurdering eller scoringssystemerne alene kunne opspore patientforværring. Det var interaktionen mellem scoringssystemerne og den kliniske risikovurdering, som indeholdt det kliniske blik, der sikrede opsporingen af patientforværring.
