Fra første marts er Christina Brosbøl Fridh ny chefsygeplejerske for Karkirurgisk afdeling på Sjællands Universitetshospital, SUH, i Roskilde. Afdelingen fra første januar blevet selvstændig og skilt ud fra Kardiologisk afdelings ledelse, som andre karkirurgiske afdelinger i landet. Christina Brosbøl Fridh bliver en del af den nye ledelse sammen med cheflæge Martin Græbe.
“For mig er respekt for tværfaglighed, kerneopgaven og det gode arbejdsmiljø afgørende. Det er nemlig med til at skabe trivsel og overskud til at yde den gode pleje og behandling, hvor vi sammen med patienterne kan skabe de gode meningsfulde forløb,” siger Christina Brosbøl Fridh i en pressemeddelelse fra Region Sjælland.