klinisk beslutningstagen i forbindelse med brug af akut beroligende tvangsmedicin er kompleks
Pedersen ML, Gildberg FA, Laulund R, Jørgensen K, Tingleff EB. Nurses’ clinical decision-making in the use of rapid tranquillization in adult mental health inpatient settings: An integrative review. Int J Ment Health Nurs. 2023;32(5):1274-88. DOI: 10.1111/inm.13181
Af Martin Locht Pedersen. Sygeplejerske, Cand.cur., Ph.d.-studerende, Retspsykiatrisk Forskningsenhed Middelfart, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet & Psykiatrisk Afdeling Middelfart, Psykiatrien i Region Syddanmark. martin.locht.pedersen@rsyd.dk
Introduktion
Akut beroligende tvangsmedicin er en almindelig tvangsforanstaltning inden for psykiatrien, ofte udført af sygeplejersker. For at forbedre psykiatrisk praksis er det afgørende at forstå sygeplejerskers kliniske beslutningstagen ved brug af akut beroligende tvangsmedicin. Formålet med denne litteraturgennemgang var derfor at analysere forskningslitteraturen vedrørende sygeplejerskers kliniske beslutningstagen ved brug af akut beroligende tvangsmedicin på voksenpsykiatriske afdelinger.
Metode
Litteraturgennemgangen blev udført ved at følge metoden beskrevet af Whittemore og Knafl. Den systematiske søgning blev udført i fem bibliografiske databaser: APA PsycINFO, CINAHL Complete, Embase, PubMed og Scopus. Der blev også foretaget søgninger efter grå litteratur via Google, OpenGrey og relevante hjemmesider. Derudover blev referencelisterne fra de inkluderede studier gennemgået. Indholdsanalyse blev anvendt som analytisk metode.
Resultater
Af de 11 inkluderede studier var ni kvalitative og to kvantitative. Indholdsanalysen resulterede i fire kategorier, hvori fundene blev indplaceret: (1) at blive opmærksom på situationelle ændringer og overveje alternativer, (2) at forhandle om frivillig medicin, (3) at administrere akut beroligende tvangsmedicin, (4) at være på den anden side.
Konklusion
Forskningslitteraturen antyder, at sygeplejerskers kliniske beslutningstagen i forbindelse med brug af akut beroligende tvangsmedicin er kompleks og påvirkes af og/eller er forbundet med forskellige faktorer i en dynamisk proces. Området har dog kun modtaget begrænset videnskabelig opmærksomhed, hvilket afspejles i det begrænsede antal inkluderede studier. Yderligere forskning kan bidrage til at belyse kompleksiteten af sygeplejerskers kliniske beslutningstagen og derved forbedre den psykiatriske praksis.
Implikationer for praksis
Psykiatrisk praksis skal investere i uddannelse og træning af sygeplejersker, der vil ruste dem bedre til den komplekse kliniske beslutning vedrørende brug af akut beroligende tvangsmedicin. Kompleksiteten i processen tyder også på vigtigheden af løbende klinisk evaluering for at identificere områder til forbedring.
Projektet er støttet med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden (NNF22OC0080419)
