\n
Resume
\n<\/span><\/strong>Intramuskul\u00e6re injektionsteknikker har \u00e6ndret sig i de senere \u00e5r. <\/span>Forskning har medf\u00f8rt nye anbefalinger for injektionsteknikker og injektionssteder. <\/span>Derfor er der brug for en opdatering p\u00e5 baggrund af ny teknologi og evidens. <\/span>Sundhedsfaglige har brug for at kunne foretage sikker og korrekt intramuskul\u00e6r injektion, hvilket kr\u00e6ver en mere grundig individuel vurdering af hver patient.<\/span><\/p>\nArtiklen inddrager nyeste viden og forskning med henblik p\u00e5 at introducere til en sikker og evidensbaseret praksis i korrekt administrering af intramuskul\u00e6r injektion.
\nArtiklen udkom f\u00f8rste gang 30.01.24, blev opdateret d. 01.02.24 og ligger nu i en opdateret version med nyeste evidens, hvor det ikke l\u00e6ngere anbefales, at anvende<\/span> forsiden af l\u00e5ret (Rectus femoris). Samlet set betyder det, at b\u00e5de ballemusklen Glutus maximus og Rectus femoris, er udg\u00e5et af guidelines. Figur 1, 4 og 5 er redigeret d. 14.01.2025 for at tydeligg\u00f8re injektionsstederne Vastus Lateralis og Glutus minimus\/medius.<\/span><\/p>\nN\u00f8gleord<\/span><\/strong>: Intramuskul\u00e6re injektioner, injektionsteknik, Z-spor teknik, sygeplejeinterventioner.<\/span><\/p>\n<\/div>\nIndledning
\n<\/span><\/strong>Intramuskul\u00e6re injektioner kan v\u00e6re en hensigtsm\u00e6ssig m\u00e5de at administrere medicin p\u00e5, idet der opn\u00e5s en hurtig optagelse af et medikament med en l\u00e6ngerevarende virkning. Det kan v\u00e6re administration af depotmedicin, vitaminer eller mineraler, som gives med forskellige intervaller, eller smertestillende medicin, som gives i mere akutte situationer. Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re vacciner, der administreres intramuskul\u00e6rt (1). <\/span>Intramuskul\u00e6re injektionsteknikker har \u00e6ndret sig i de senere \u00e5r p\u00e5 baggrund af bedre injektionsudstyr og nyere forskning og evidens, som l\u00f8bende giver ny viden om, hvordan best practice b\u00f8r v\u00e6re (2).<\/span><\/p>\nUnder covid-19 blev forskellige dele af proceduren i forbindelse med vaccinerne diskuteret. Denne artikel er en statusartikel, hvor vigtige retningsgivende dokumenter, internationale og nationale anbefalinger er gennemg\u00e5et for at pr\u00e6sentere opdateret og evidensbaseret viden om intramuskul\u00e6re injektioner og de korrekte teknikker. Artiklen bygger blandt andet p\u00e5 en gennemgang af nationale retningslinjer fra Sundhedsstyrelsens og Statens Serum Institut samt en litteraturs\u00f8gning i PubMed med henblik p\u00e5 at f\u00e5 fat i st\u00f8rre internationale anbefalinger. Form\u00e5let er at sikre, at sygeplejersker administrerer intramuskul\u00e6re injektioner, sikkert, effektivt og korrekt ud fra nyeste evidens og retningslinjer.<\/span><\/p>\nSikker injektionspraksis: Infektionsforebyggelse
\n<\/span><\/strong>Injektion er en aseptisk procedure, som kr\u00e6ver sterilt udstyr. En sikker injektionsprocedure, der reducerer infektionsrisiko, indeb\u00e6rer, at der udf\u00f8res h\u00e5ndhygiejne (vask eller afspritning) f\u00f8r klarg\u00f8ring og indgivning af injektion (2). Hudens omr\u00e5de, hvor der skal injiceres, skal v\u00e6re ren og intakt. Synligt snavset hud afvaskes med vand og s\u00e6be (3).<\/span><\/p>\nDesinfektion og brug af handsker
\n<\/span><\/strong>Statens Serum Institut anbefaler i lighed med det Norske Folke Helse Instituttet, at huden desinficeres med alkohol >70 pct. \u00e9n gang for at reducere risiko for infektion (3,4). Det er ikke dokumenteret, at desinfektion f\u00f8r injektioner reducerer infektionsrisikoen (2). Anbefalingen bygger p\u00e5 et forsigtighedsprincip, hvor huddesinfektion betragtes som en forebyggende handling med en rationel baggrund. Alkohol p\u00e5f\u00f8res huden og skal t\u00f8rre i 20-30 sekunder for at v\u00e6re effektiv og for ikke at medf\u00f8re svie ved injektionsgivningen. <\/span>Levende vacciner kan inaktiveres af desinfektionsmidler, hvorfor det er s\u00e6rligt vigtigt, at huden er helt t\u00f8r, f\u00f8r injektionen gives (4). Der er ikke behov for at bruge handsker, n\u00e5r b\u00e5de sygeplejerskens og patientens hud er intakt ved selve injektionsgivningen (3), se <\/span>Boks 1<\/span><\/strong><\/p>\n\n
BOKS 1 Desinficering af hud
\n<\/span><\/strong>Desinficering af huden eller ej har v\u00e6ret en l\u00f8bende diskussion i \u00e5rtier, hvilket skyldes mangel p\u00e5 tydelig- og til tider modstridende evidens.
\n<\/span>Flere internationale retningslinjer anbefaler ikke desinficering af huden hos sunde unge med ren og intakt hud, mens desinficering anbefales til \u00e6ldre, immunsupprimerede, eller andre med \u00f8get risiko for infektion (2). <\/span>Valget m\u00e5 s\u00e5ledes bygge p\u00e5 anbefalinger fra Statens Serum Institut, og en klinisk vurdering af patienten og situationen. Et godt eksempel er covid-19, hvor det blev praksis, at desinficering skulle udf\u00f8res, da infektionsrisikoen var h\u00f8j grundet pandemiens omfang.<\/span><\/p>\n<\/div>\nValg af injektionssted
\n<\/span><\/strong>En intramuskul\u00e6r injektion indeb\u00e6rer, at l\u00e6gemidlet injiceres under det subkutane hudlag under muskelfascien ind i muskelv\u00e6vet (5). Idet muskler har god blodgennemstr\u00f8mning, opn\u00e5s en hurtigere absorption af selv st\u00f8rre m\u00e6ngder l\u00e6gemiddel end ved en subkutan injektion, hvor der er mindre blodgennemstr\u00f8mning. Desuden er der f\u00e5 smertereceptorer i muskelv\u00e6v. En individuel klinisk vurdering af injektionssted er n\u00f8dvendig for hver patient, idet valg af injektionssted afh\u00e6nger af flere faktorer.<\/span><\/p>\nAnbefalede muskelgrupper
\n<\/span><\/strong>Overordnet anbefales f\u00f8lgende muskelgrupper som egnede til intramuskul\u00e6re injektioner. Den ene er overarmens muskel, <\/span>Musculus deltoideus<\/span><\/strong>. P\u00e5 forsiden af l\u00e5ret er den firehovede kn\u00e6str\u00e6kkermuskel, som hedder <\/span>Musculus quadriceps<\/span> femoris<\/span><\/strong>. Den best\u00e5r af fire mindre muskelgrupper. En af disse mindre muskler er egnet; <\/span>Vastus lateralis<\/span><\/strong>(2). Vastus lateralis ligger foran (anteriort) p\u00e5 ydersiden, v\u00e6k fra midtlinjen (lateralt), af l\u00e5rets quadriceps. Dette sted kaldes ogs\u00e5 for den anterolaterale del af l\u00e5rmusklen. Musklen har f\u00e5 nerver og kar og er ogs\u00e5 det sted, som kan bruge ved opl\u00e6ring af patienter til selvadministration af intramuskul\u00e6r injektion. Musklen anbefales ved anafylaksi med adrenalin. Musklen er egnet til store m\u00e6ngder medicin og kan rumme op til 5 ml.<\/span><\/p>\nEn anden af quadriceps muskler er <\/span>Rectus femoris<\/strong>,<\/span> som ligger ovenp\u00e5 l\u00e5ret (se <\/span>Figur 5<\/span><\/strong>). Den har ogs\u00e5 v\u00e6ret anbefalet som injektionssted, men idet denne muskel indeholder den store femoris arterie er der risiko for at ramme arterien ved injektionen. P\u00e5 siden af l\u00e5ret i Vastus lateralis er der ikke er samme risiko idet der ikke er store kar. Derfor anbefales det at bruge siden af l\u00e5ret, Vastus lateralis (2,6).<\/span><\/p>\nDen ydre eller laterale del af hoften kaldes det <\/span>Ventrogluteale <\/strong>omr\u00e5de<\/span> og omfatter musklerne <\/span>Gluteus mediu<\/strong>s<\/span> og <\/span>Gluteus minimus<\/span><\/strong>. Det er en stor tyk muskel som ikke har store kar og nerver (1). Injektionsstedet er egnet til volumen op til 3 ml. Omr\u00e5det egner sig ogs\u00e5 til injektioner hvor der skal gives st\u00f8rre doser olieholdige medikamenter eller depotmedicin(2)(se <\/span>Figur 4<\/span><\/strong>). Ballemusklen m. Glutus maximus anbefales ikke l\u00e6ngere<\/strong><\/span><\/span> – se afnittet “Opg\u00f8r med for\u00e6ldet praksis”<\/span><\/strong><\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-0223-Version-jan-2025-OPDATEREDE-FIGUR-1.png?resize=663%2C573&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Valg af kanyle
\n<\/span><\/strong>Den rette kanyle afh\u00e6nger af alder og kropsmasse (BMI). Kanylens tykkelse angives i gauge (G): Jo h\u00f8jere gauge, jo mindre er diameteren. For intramuskul\u00e6re injektioner er de omkring 22-25 gauge. <\/span>Typisk anvendes 23 G (bl\u00e5 kanyle) og 25 G (orange), men valget af kanyletykkelse afh\u00e6nger ogs\u00e5 af viskositeten af det pr\u00e6parat, der skal injiceres (1). Gauge er typisk farvekodet internationalt, men det kan ogs\u00e5 variere fra land til land. Den orange kanyle p\u00e5 25 G anbefales til neonatale og er meget lille i diameter. Den lidt tykkere bl\u00e5 kanyle er p\u00e5 23 G, den tykkere gr\u00f8nne kanyle er p\u00e5 21 G, og den lyser\u00f8de kanyle p\u00e5 18 G er endnu tykkere og anvendes typisk til optr\u00e6k af medicin, se<\/span> Figur 2<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FIGUR-2-1.png?resize=709%2C337&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Hver kanyletykkelse kan desuden f\u00e5s i forskellige l\u00e6ngder. En orange kanyle kan f.eks. f\u00e5s som b\u00e5de 16 mm og 25 mm. L\u00e6ngden af kanylen udv\u00e6lges p\u00e5 baggrund af en klinisk vurdering af patientens kropsmasse. Den hyppigst anvendte kanylel\u00e6ngde hos voksne, er l\u00e6ngden 25 mm. Kanylens l\u00e6ngde er afstanden fra ansatsen til og med spidsen. Udv\u00e6lgelsen af kanylens l\u00e6ngde beror dels p\u00e5 musklens st\u00f8rrelse og dybde, omfang af fedtv\u00e6vet og valg af tekniske procedure.<\/span><\/p>\nKanylens l\u00e6ngde skal v\u00e6re lang nok til at n\u00e5 ind til musklen, men helst ikke kunne ramme underliggende nerver, blodkar og knogle. Kvinder og patienter med h\u00f8jt Body Mass Index (BMI) har ofte mere subkutant fedt, hvorfor en l\u00e6ngere kanyle b\u00f8r overvejes, f.eks. 25 mm eller 38 mm afh\u00e6ngig af kropsmasse (1,2,4,). Hos neonatale anvendes altid mindste st\u00f8rrelse n\u00e5lel\u00e6ngde (16 mm.)(7).<\/span><\/p>\nAlder har betydning
\n<\/span><\/strong>Individets alder har ogs\u00e5 betydning for, hvilken muskel der v\u00e6lges. Et lille barn anbefales andre injektionssteder end voksne p\u00e5 grund af anderledes fordeling af muskelmasse. <\/span>BMI kan ogs\u00e5 tages med i betragtning som en indikator for, hvor lang en n\u00e5l skal v\u00e6lges, eller hvilken muskel skal v\u00e6lges. Men BMI kan ikke st\u00e5 alene. Nogle kan have st\u00f8rre muskelmasse end andre, selvom de har samme BMI. Derfor m\u00e5 muskelmasse og omfang af subkutant fedtv\u00e6v p\u00e5 det udvalgte injektionssted ogs\u00e5 vurderes individuelt. F.eks. kan en patient med meget lidt muskelmasse have brug for et andet injektionssted end en patient med stor muskelmasse for at sikre, at l\u00e6gemidlet deponeres intramuskul\u00e6rt og ikke subcutant.<\/span><\/p>\nTabel 1 <\/span><\/strong>er en oversigt over, hvilke faktorer som har indflydelse p\u00e5 valg af injektionssted og kanylel\u00e6ngde samt en aldersanbefaling. Volumen p\u00e5 medikamentet har betydning for valg af injektionssted, idet nogle muskler er for sm\u00e5 til st\u00f8rre m\u00e6ngder l\u00e6gemiddel.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/TABEL-1-Injektionssteder-kanylevalg-og-volumen.png?resize=713%2C1038&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Opg\u00f8r med for\u00e6ldet praksis
\n<\/span><\/strong>Brug af ballemusklen Gluteus maximus i det dorsogluteale er udg\u00e5et af guidelines. Det dorsogluteale omr\u00e5de indeholder store blodkar, og hvis de rammes, kan der opst\u00e5 h\u00e6matom, eller medikamentet kan fejlagtigt indgives intraven\u00f8st. Desuden ligger iskiasnerven i dette omr\u00e5de, og hvis den rammes, kan det resultere i alt fra mildt ubehag til hel paralyse af nerven (8).<\/span><\/p>\nAbsorptionen af l\u00e6gemidlet i den dorsogluteale del af baldemusklen er ogs\u00e5 langsommere end i de andre anbefalede muskler, og der kan v\u00e6re risiko for ophobning og deraf f\u00f8lgende overdosering af l\u00e6gemidlet. Gluteus maximus kan ogs\u00e5 v\u00e6re d\u00e6kket af et betydeligt lag subkutant fedtv\u00e6v, s\u00e5 der kan v\u00e6re usikkerhed, om kanylen n\u00e5r ind i musklen. Dermed kan medikamentet ved en fejl indgives subkutant og give negativt optag af medikamentet eller medf\u00f8re nekrose. P\u00e5 baggrund af alle de oplistede risici anbefales det derfor ikke l\u00e6ngere at bruge omr\u00e5det af ballen til intramuskul\u00e6re injektioner (1,2).<\/span><\/p>\nLangt fra evidens til praksis
\n<\/span><\/strong>Fortsat brug at det dorsogluteale omr\u00e5de ses desv\u00e6rre stadig og er i litteraturen beskrevet som en rituel praksis p\u00e5 baggrund af gamle antagelser, der fejlagtigt overf\u00f8res ved opl\u00e6ring fra en generation sygeplejersker til den n\u00e6ste. Der er ogs\u00e5 andre procedurer i den rituelle praksis, som at n\u00e5len ikke skal f\u00f8res helt ind, eller at der skal aspireres, der stadig ses fejlagtigt brugt (8).<\/span><\/p>\nEvidensbaseret praksis kan v\u00e6re sv\u00e6r at implementere. Rutiner, der l\u00e6res i praksis, reproduceres ofte trods ny viden og teknologi, som kalder p\u00e5 \u00e6ndring af praksis. En s\u00e5dan praksis betegnes som rituel og ses specielt inden for kliniske procedurer, hvor sygeplejersker kan v\u00e6re opl\u00e6rt p\u00e5 en bestemt m\u00e5de. Litteraturen viser, at p\u00e5 trods af ny viden benytter sygeplejersker sig stadig af gamle ritualer (6). <\/span>Via bekendtskab med den rituelle praksis og vores historie kan vi forh\u00e5bentlig i fremtiden f\u00e5 en mere evidensbaseret praksis, se <\/span>Boks 2<\/strong>.<\/span><\/p>\n\n
BOKS 2 Ritualer i injektions praksis
\n<\/span><\/strong>Ritual 1: Valg af injektionssted
\n<\/span><\/strong>Til trods for, at man i mange \u00e5r har v\u00e6ret bekendt med, at det dorsogluteale omr\u00e5de ikke l\u00e6ngere anbefales, ses, at sygeplejersker h\u00e6lder til brug af for\u00e6ldede rutiner og ritualer frem for ny evidens og klinisk vurdering, n\u00e5r de beslutter, hvor injektionen skal indgives. Et canadisk studie har vist, at helt op til 71 pct. af adspurgte sygeplejersker benyttede det dorsogluteale omr\u00e5de p\u00e5 ballen frem for det ventrogluteale omr\u00e5de p\u00e5 hoften, til trods for at det dorsogluteale omr\u00e5de frar\u00e5des (8).
\n<\/span>Ritual 2: Aspiration
\n<\/span><\/strong>Trods viden om, at denne procedure ikke er n\u00f8dvendig, viser studier, at aspiration stadig foreg\u00e5r blandt sygeplejersker (8). Et studie viste, at 74 pct. af adspurgte 164 sygeplejersker fortsatte med at aspirere i mindst 90 pct. af de gange, hvor de skulle give en intramuskul\u00e6r injektion (8). Under covid-19-pandemien opstod der i Danmark diskussioner, om der skulle aspireres eller ikke. Covid-19-vaccinen gives i overarmens deltamuskel, og derfor skal der ikke aspireres. P\u00e5 baggrund af en r\u00e6kke sj\u00e6ldne bivirkninger mente man, at \u00e5rsagen kunne v\u00e6re manglende aspiration. Efterf\u00f8lgende blev det tydeligt, at der var forskellig praksis, hvilket gjorde, at b\u00e5de Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut i 2021 kom med et forsigtighedsprincip om, at der skulle aspireres. Dette er siden oph\u00e6vet, og aspiration anbefales derfor ikke (3).
\n<\/span>Ritual 3: Kanylen skal helt ind
\n<\/span><\/strong>Traditionelt er mange sygeplejersker blevet opl\u00e6rt i, at de sidste f\u00e5 millimeter af kanylen ikke indf\u00f8res i huden for det tilf\u00e6lde, at kanylen skulle kn\u00e6kke (1). Denne teknik har historisk baggrund i, at f\u00f8rhen blev udstyr ofte brugt flere gange og derfor med tiden blev mere por\u00f8st. Men i dag anvendes mere sikkert udstyr og engangsmateriale, s\u00e5 denne teknik er ikke n\u00f8dvendig (8). Valg af kanylens diameter, alts\u00e5 guage, ses forbundet med fejlopfattelser, som at en kanyle med mindre diameter skulle v\u00e6re forbundet med mindre gene for patienten end en kanyle med st\u00f8rre diameter, og det er ikke en underbygget p\u00e5stand. Det afg\u00f8rende for valg af kanyle er, om den korrekte l\u00e6ngde v\u00e6lges.<\/span><\/p>\n<\/div>\nIntramuskul\u00e6re injektionssteder
\n<\/span><\/strong>Der anvendes forskellige teknikker for at lokalisere det pr\u00e6cise injektionssted ved hver muskel. Det er vigtigt, at sygeplejersken er bekendt med anatomien for at undg\u00e5 at ramme nerver, led, blodkar eller ramme skulderens slims\u00e6k (bursa). Omr\u00e5det, der v\u00e6lges, kan godt v\u00e6re p\u00e5 tatoveret hud. Huden skal inspiceres og v\u00e6re uden tegn p\u00e5 hudskade, \u00f8dem eller anden irritation. En individuel klinisk vurdering skal foretages for hvert individ baseret p\u00e5 omfang af musklen og tykkelsen af det subkutane fedtv\u00e6v, og n\u00e5lel\u00e6ngde og teknik v\u00e6lges p\u00e5 den baggrund. Lokalisering af injektionsstedet p\u00e5 den udvalgte muskel skal ogs\u00e5 foretages. Forskellige h\u00e5ndstillinger kan anvendes for at finde de rette injektionssteder.
\nP\u00e5 hoften kan f.eks. anvendes \u2019<\/strong><\/span>V- metoden\u2019, og p\u00e5 skulderen \u2019to-tre fingersbredder\u2019 <\/span><\/strong>nedenfor skulderh\u00f8jden, acromion (9), Se<\/span> Figur 3-5<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA0223-FIGUR-3.png?resize=561%2C499&quality=80&ssl=1\")
\nMusculus deltoideus<\/span><\/strong>, overarmens muskel, ogs\u00e5 kaldet deltoidmusklen, deltamusklen eller den store skuldermuskel, anbefales til injektioner med en lille volumen op til 1 ml., selvom der kan injicere helt op til 2 ml i Musculus deltoideus. Musklen er let tilg\u00e6ngelig, og der er lille risiko for at skade blodkar og nerver. Den anbefales dog kun hos st\u00f8rre b\u00f8rn og hos voksne. Helt sm\u00e5 b\u00f8rns Musculus deltoideus er for lille til at kunne bruges. Musculus deltoideus er meget anvendt til injektioner af vacciner, som typisk er sm\u00e5 m\u00e6ngder (5). Den kan benyttes til vaccinering af mindre b\u00f8rn p\u00e5 1-2 \u00e5r, hvis de har en passende m\u00e6ngde muskelmasse (4), se <\/span>Tabel 1<\/strong>.
\n<\/span>Det anbefalede injektionssted er midt p\u00e5 Musculus deltoideus hvor den er tykkest. Det er vigtigt at sikre, at vaccinen ikke gives hverken for h\u00f8jt eller for lavt i Musculus deltoideus<\/strong>.
\nDet sikres ved at give injektionen 2-3 fingerbredder nedenfor acromion, inden for \u2019trekant-omr\u00e5det\u2019, og hvor kanylen holdes i en vinkel p\u00e5 90 grader, se <\/span>Figur 3<\/strong>.<\/span><\/p>\nVentrogluteale omr\u00e5de
\n<\/span><\/strong>Det kr\u00e6ver god viden om anatomien for at lokalisere det ventrogluteale omr\u00e5de som omfatter musklerne Gluteus medius<\/strong> og Gluteus minimus<\/strong> hvor der kan gives op til 3 ml. fx via injektionsteknikken<\/span> \u201dV-metoden<\/strong>\u201d , se <\/span>Figur 4<\/span><\/strong> (2, 8). Ved sv\u00e6r overv\u00e6gt kan m\u00e6ngden af subkutant v\u00e6v for\u00f8ge risikoen for, at injektionen bliver administreret subkutant i stedet for intramuskul\u00e6rt. Derfor b\u00f8r intramuskul\u00e6r injektion ved sv\u00e6r overv\u00e6gt gives et andet sted, f.eks. <\/span>Musculus deltoideus<\/strong>, <\/span>eller<\/span> Vastus lateralis<\/span><\/strong> (9), se <\/span>Tabel 1<\/span><\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-0223-Version-jan-2025-OPDATEREDE-FIGUR-4.png?resize=340%2C350&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
<\/p>\n
Kontraindikationer
\n<\/span><\/strong>Der er kontraindikationer for brug af det ventrogluteale omr\u00e5de, fx hvis huden ikke er intakt og er inflammeret, ved muskelkontraktioner eller ved indgift af Hepatitis B-vaccine (8).<\/span><\/p>\nKlinisk beslutningstagen
\n<\/span><\/strong>Den kliniske beslutning om valg af kanylest\u00f8rrelse i det ventrogluteale omr\u00e5de, afh\u00e6nger af patientens kropsmasse, patientens anatomi og alder. Der skal sikres at n\u00e5lens l\u00e6ngde er lang nok til at medikamentet indgives intramuskul\u00e6rt og ikke subkutant, fx 25-38 mm l\u00e6ngde. En standard kanyle p\u00e5 21 G (gr\u00f8n) til 23 G (bl\u00e5) vil n\u00e5 musklen(8).<\/span><\/p>\nRectus femoris og Vastus lateralis
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 forsiden af l\u00e5rets er den firehovede kn\u00e6str\u00e6kkermuskel, som hedder Musculus quadriceps femoris. Den best\u00e5r af fire mindre muskelgrupper. En af disse muskler er egnede til intramuskul\u00e6r injektion: <\/span>Vastus lateralis<\/span><\/strong>. Musklen Vastus lateralis ligger p\u00e5 ydersiden af l\u00e5ret, og musklen Rectus femoris ligger ovenp\u00e5 l\u00e5ret og anbefales ikke l\u00e6ngere som injektionssted, Se <\/span>Figur<\/span> 5 <\/span><\/strong>(1, 2, 6).<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-0223-Version-jan-2025-OPDATEREDE-FIGUR-5.png?resize=345%2C348&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
<\/p>\n
Vastus lateralis<\/span><\/strong> ligger foran (anteriort) p\u00e5 ydersiden v\u00e6k fra midtlinjen (lateralt) af l\u00e5rets quadriceps. Dette sted kaldes ogs\u00e5 for den anterolaterale del af l\u00e5rmusklen (1). Vastus lateralis er ogs\u00e5 en muskel, som har f\u00e5 nerver og kar og et sted, som kan bruge ved opl\u00e6ring af patienter til selvadministration af intramuskul\u00e6r injektion. Musklen Vastus lateralis<\/strong> er ogs\u00e5 det anbefalede injektionssted ved h\u00e5ndtering af anafylaksi med adrenalin for alle aldre (11).<\/span><\/p>\nInjektioner hos b\u00f8rn f\u00f8r g\u00e5-alderen
\n<\/span><\/strong>Vastus lateralis-musklen er den st\u00f8rste og dermed foretrukne muskel ved intramuskul\u00e6r injektion hos neonatale og helt sm\u00e5 b\u00f8rn, som er under alderen, hvor de kan g\u00e5 (5), se <\/span>Figur 6<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA0223-FIGUR-6.png?resize=494%2C466&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Injektioner hos b\u00f8rn ved g\u00e5-alderen
\n<\/span><\/strong>Der frar\u00e5des brug af l\u00e5rmusklen Vastus lateralis hos sm\u00e5 b\u00f8rn, som er begyndt at g\u00e5, idet den lokale reaktion ved injektionen kan give risiko for smerter, og et andet injektionssted end underekstremiteterne b\u00f8r anvendes. Her kan anbefalingen v\u00e6re at benytte Musculus deltoideus p\u00e5 skulderen, hvis m\u00e6ngden af medikamentet ikke overstiger Musculus deltoideus\u2019 kapacitet p\u00e5 det p\u00e5g\u00e6ldende barn (4). Ved injektioner i Vastus lateralis kan der hos neonatale b\u00f8rn injiceres op til 1 ml, hos b\u00f8rn op til 3. ml, og hos voksne op til 5 ml (7), se <\/span>Tabel 2<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/TABEL-2-1.png?resize=483%2C231&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Forud for injektionen og ved injektionsgivning er der en r\u00e6kke procedurer, som skal overholdes, <\/span>se Boks 3-4<\/strong>.<\/span><\/p>\n\n
BOKS 3 Procedure f\u00f8r injektion<\/span><\/strong><\/p>\n\n- Tjek ordination, identific\u00e9r patienten og unders\u00f8g for allergi<\/span><\/li>\n
- Udf\u00f8r h\u00e5ndhygiejne efter g\u00e6ldende retningslinjer<\/span><\/li>\n
- Klarg\u00f8r optrukket medikament i engangsspr\u00f8jte med den valgte kanyle<\/span><\/li>\n
- Klarg\u00f8r vattampon og tape\/plaster<\/span><\/li>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FORSIDE-ILLU-2.png?resize=698%2C341&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n