{"id":9926,"date":"2024-10-22T10:14:57","date_gmt":"2024-10-22T08:14:57","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=9926"},"modified":"2026-05-07T11:22:36","modified_gmt":"2026-05-07T09:22:36","slug":"kvalitetsforbedringer-med-udgangspunkt-i-dansk-anaestesi-database-dad-paa-bedoevelse-og-operation-syd-aarhus-universitetshospital","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/10\/22\/kvalitetsforbedringer-med-udgangspunkt-i-dansk-anaestesi-database-dad-paa-bedoevelse-og-operation-syd-aarhus-universitetshospital\/","title":{"rendered":"Kvalitetsforbedringer med udgangspunkt i Dansk An\u00e6stesi Database (DAD) p\u00e5 Bed\u00f8velse og Operation Syd, Aarhus Universitetshospital"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Download som PDF<\/a><\/p>\n

Charlotte Marie Melchior<\/span>1<\/span><\/strong> Louise M\u00f8ller Lundsgaard<\/span>2<\/span><\/strong> Maria Dietz Toppenberg<\/span>3
\n<\/span><\/strong><\/p>\n

1 <\/span><\/strong>Specialeansvarlig an\u00e6stesisygeplejerske, Bed\u00f8velse og Operation Syd, Aarhus Universitetshospital
\n<\/span>2 <\/span><\/strong>Afdelingsl\u00e6ge, Ph.d., Bed\u00f8velse og Operation Syd, Aarhus Universitetshospital
\n<\/span>3 <\/span><\/strong>Cand.scient.san., Ph.d., Projektmedarbejder, Bed\u00f8velse og Operation, og Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital<\/span><\/p>\n

\n

Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Baggrund
\n<\/span><\/strong>Kontinuerlig monitorering og forbedring af patientbehandling kr\u00e6ver adgang til opdaterede databaser.
\n<\/span>Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>At udvikle en database, som bl.a. inkluderer postoperative indikatorer, hvor data kan indg\u00e5 i kvalitetsarbejdet, med identifikation af risikooperationer og optimering af behandlingen. <\/span>Databasen skal kunne udbredes til alle Bed\u00f8velse & Operations afdelinger p\u00e5 Aarhus Universitetshospital.
\n<\/span>Metode, design og resultater
\n<\/span><\/strong>Vi har udarbejdet en Business Intelligence (BI)-rapport, som fusionerer relevante data fra Dansk An\u00e6stesi Database (DAD) og elektronisk patientjournal (EPJ) med hensyn til udvalgte indikatorer herunder postoperative smerter og kvalme samt procedurer, bookninger, k\u00f8n, alder, tid, afdeling og afsnit. <\/span>Alle p\u00e5 AUH kan tilg\u00e5 databasen.
\n<\/span>Konklusion
\n<\/span><\/strong>BI-rapporten vil fremadrettet kunne danne datagrundlag i projekter vedr\u00f8rende perioperativ smerte- og kvalmeforebyggelse.<\/span><\/p>\n

English Abstract<\/strong><\/h5>\n

Quality improvement based on the Danish Anaesthesia Database (DAD) at the Department of Anaesthesia and Surgery South, Aarhus University Hospital<\/h4>\n

Background<\/strong>
\nContinuous monitoring and improvement of patient care require access to up\u2011to\u2011date databases.
\nAim<\/strong>
\nTo develop a database that includes postoperative indicators and can be used in quality improvement work, including the identification of high\u2011risk surgeries and optimisation of treatment. The database should be scalable to all Anaesthesia and Surgery departments at Aarhus University Hospital.
\nMethods, design and results<\/strong>
\nWe developed a Business Intelligence (BI) report that merges relevant data from the Danish Anaesthesia Database (DAD) and the electronic patient record (EPR) for selected indicators, including postoperative pain and nausea, as well as procedures, bookings, sex, age, time, department and unit. The database can be accessed by all staff at Aarhus University Hospital.
\nConclusion<\/strong>
\nThe BI report will provide a data foundation for future projects focused on preventing perioperative pain and nausea.<\/p>\n

Keywords:<\/strong> Quality improvement, Danish Anaesthesia Database, BI report, perioperative care<\/p>\n<\/div>\n

Introduktion
\n<\/span><\/strong>At arbejde med kvalitetsforbedrende projekter er en stor del af arbejdet p\u00e5 et perioperativt afsnit for b\u00e5de l\u00e6ger og sygeplejersker. Retvisende formidling og pr\u00e6sentation af data over for klinikere er essentielt, s\u00e5ledes at data kan v\u00e6re med til at underst\u00f8tte kvalitetssikring af patientforl\u00f8b. Dansk An\u00e6stesiologisk Database (DAD) er en landsd\u00e6kkende klinisk kvalitetsdatabase, der omfatter aktiviteter og registreringer fortaget af an\u00e6stesiologer, an\u00e6stesisygeplejersker og opv\u00e5gningssygeplejersker p\u00e5 landets offentlige og private hospitaler (1).<\/span><\/p>\n

Data omhandler flere forskellige indikatorer som fx kvalme, smerte, pr\u00e6operative risikofaktorer, intubation og komplikationer. Databasen har til form\u00e5l at belyse kvaliteten af den sundhedsfaglige behandling og bidrage til at forbedre sundhedsv\u00e6senets indsats og resultater. <\/span>Vi har sat fokus p\u00e5 to indikatorer: sv\u00e6re smerter og kvalme (kvalitetsstandard er henholdsvis 5% og 1%) ved ankomst til opv\u00e5gningsafsnit. Form\u00e5let er, at belyse hvorvidt Bed\u00f8velse og Operationsafsnit p\u00e5 Aarhus Universitetshospital (AUH), lever op til kvalitetsstandarden for disse indikatorer (1).<\/span><\/p>\n

Smerter
\n<\/span><\/strong>Smerter efter operation er den hyppigst forekommende postoperative komplikation. Smerter registreres uafh\u00e6ngigt af procedurer, p\u00e5 operationsstuen f\u00f8r ankomst til opv\u00e5gningen, ved ankomst til opv\u00e5gningen (max 15 min efter ankomst) og p\u00e5 opv\u00e5gningsafsnittet (2). <\/span>Desuden er der sammenh\u00e6ng mellem risikoen for udvikling af postoperative komplikationer, operationsomfang (stor >moderat >mindre), k\u00f8n (kvinder), alder (<60 \u00e5r), samt dagligt indtag af opoider (2).<\/span><\/p>\n

Vurdering af smerter pr\u00e6operativt
\n<\/span><\/strong>Pr\u00e6operativ risikovurdering af patientens smerteprofil kunne v\u00e6re en del af forebyggelsen (3).Forebyggelse af postoperative smerter foretages peroperativt p\u00e5 AUH ud fra procedurespecifikke an\u00e6stesiologiske vejledninger. Kvalitetsstandarden for sv\u00e6re smerter er en NRS (Numeric Rating Scale)- score p\u00e5 >6) ved ankomst p\u00e5 opv\u00e5gningen p\u00e5 5 % (1).<\/span><\/p>\n

Intensiteten af postoperative smerter vurderes af patienten ud fra en NRS score, hvor patienten, med et tal mellem 0 og 10 vurderer egne smerter (0 symboliserer ingen smerte og 10 de v\u00e6rst t\u00e6nkelige smerter) (4). Hos de patienter, der har vanskeligt ved at s\u00e6tte tal p\u00e5 deres smerter, er det opv\u00e5gningssygeplejersken, der vurderer intensiteten af patientens smerter ud fra lokal instruks. <\/span>Sv\u00e6re smerter defineres som en NRS score svarende til 7-10. Postoperativ smertebehandling i opv\u00e5gningen foretages med udgangspunkt i lokal instruks med fastlagt algoritme.<\/span><\/p>\n

Vurdering af smerter postoperativt
\n<\/span><\/strong>Utilstr\u00e6kkelig smertebehandling kan have stor betydning for det postoperative forl\u00f8b. Smerterne kan resultere i bl.a. angst, \u00f8get behov for smertestillende og andre komplikationer som fx forsinket mobilisering, forl\u00e6nget indl\u00e6ggelse samt \u00f8gede omkostninger (5, 6). Udvikling af kronisk smerte ses hos op til 5-10% af patienterne (7, 8).Blandt disse patienter er der ogs\u00e5 \u00f8get risiko for, at smerterne p\u00e5virker deres livskvaliteten og \u00f8ger risikoen for kronisk opioidforbrug og d\u00f8delighed (9).<\/span><\/p>\n

Kvalme
\n<\/span><\/strong>Dansk Selskab for An\u00e6stesi og Intensiv Medicin (DSAIM) har udarbejdet en vejledning i forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme (PONV) (10). Denne danner grundlag for lokal instruks vedr\u00f8rende forebyggelse og behandling af PONV p\u00e5 AUH. Der beregnes en risikoscore ved an\u00e6stesitilsynet og ud fra denne gives relevante medicin under operationen. Ordinationen dokumenteres i elektronisk patientjournal (EPJ) i medicinmodulet og kvalmerisikoscoren dokumenteres i an\u00e6stesitilsynet i EPJ.<\/span><\/p>\n

Postoperativ kvalme
\n<\/span><\/strong>Postoperativ kvalme og opkastning er en hyppigt forekommende postoperativ komplikation. Op til 30% af patienterne kaster op og op til 80% af h\u00f8jrisikopatienter kan opleve PONV s\u00e5fremt der ikke gives profylakse og selv med profylakse er forekomsten 18-38% (11). Behandling og forebyggelse af PONV er vigtig da det ud over \u00f8get ubehag for patienten potentielt kan medf\u00f8re, forl\u00e6nget ophold i opv\u00e5gningen og hospitalsindl\u00e6ggelse, og dermed \u00f8gede omkostninger.
\n<\/span><\/p>\n

PONV p\u00e5virker indirekte det kirurgiske outcome, da det kan medf\u00f8re komplikationer, forsinke mobilisering og f\u00f8deindtag (11). Kvalme og opkast har ogs\u00e5 stor indflydelse p\u00e5 patienternes oplevelse af det postoperative forl\u00f8b, og studier har fundet at de vil betale betydelige bel\u00f8b for ikke at opleve PONV (12-14). Ud over \u00f8get ubehag for patienten kan PONV medf\u00f8re, forl\u00e6nget ophold i opv\u00e5gningen og hospitalsindl\u00e6ggelse, og dermed \u00f8gede omkostninger(15).<\/span><\/p>\n

Dansk An\u00e6stesi Database
\n<\/span><\/strong>I DAD registreres udvalgte patientkarakteristika, informationer vedr\u00f8rende an\u00e6stesi og postoperative forl\u00f8b. Ud fra DAD data er det muligt at vurdere opfyldelse af kvalitetsstandarter for indikatorer p\u00e5 afdelingsniveau. <\/span>Vurdering af behov for kvalitetsforbedring af specifikke patientforl\u00f8b kr\u00e6ver dog, at DAD-indikatorerne kobles til specifikke fx operationsprocedurer og\/eller \u2013 bookninger, hvilket foruds\u00e6tter integrering med data fra EPJ.<\/span><\/p>\n

Form\u00e5let er derfor:
\n<\/span><\/strong>At udvikle en database, som fusionerer DAD- og EPJ data, s\u00e5 kvalitetsarbejde og forbedring af patientbehandling g\u00f8res lettere.
\n<\/span>Sekund\u00e6re m\u00e5l:<\/p>\n