![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-1024-SIMULATION-SOM-LAeRINGSMETODE-ILLU.png?resize=689%2C343&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Download som PDF<\/a><\/p>\n Anna Sofie Mundt<\/span>1*<\/span><\/strong> Anne-Mette Hels\u00f8<\/span>2*<\/span><\/strong> Ane Ellegaard<\/span>3* <\/span><\/strong>Lene Spanager<\/span>4* Resume Fuldskalasimulation kr\u00e6ver behovsafd\u00e6kning, specifikke l\u00e6ringsm\u00e5l, tilpasning til kursister, dygtige facilitatorer og efterf\u00f8lgende debriefing, der kan skabe l\u00e6ring og refleksion. Simulationsbaseret tr\u00e6ning kan potentielt h\u00f8jne patientbehandlingen og patientsikkerheden, omend den videnskabelige evidens fortsat er sparsom. <\/span>St\u00f8rre udbredelse af simulationsbaseret tr\u00e6ning kan im\u00f8dekomme forventningen fra b\u00e5de fremtidige patienter og p\u00e5r\u00f8rende samt sundhedsprofessionelle om, at sundhedsv\u00e6senets ansatte kan applicere viden og f\u00e6rdigheder, inden de unders\u00f8ger, plejer og behandler. Simulationsbaseret uddannelse kan desuden supplere den tr\u00e6ngte arbejdspladsbaserede uddannelse til f.eks. at h\u00e5ndtere det stigende antal multisyge og komplekse patienter.<\/span><\/p>\n Simulation\u2011based training is increasingly used in healthcare. This article provides insight into what simulation can offer and how it can be applied across sectors and for participants with different professional backgrounds and educational levels, with a particular focus on full\u2011scale simulation using manikins. The purpose of simulation training ranges from practising simple procedures to training teams or entire organisations in workflows, complex patient pathways or relocation to new hospital buildings.<\/p>\n Full\u2011scale simulation requires needs assessment, specific learning objectives, adaptation to participants, skilled facilitators and subsequent debriefing that supports learning and reflection. Simulation\u2011based training has the potential to improve patient care and safety, although scientific evidence remains limited. Wider use of simulation\u2011based training may help meet the expectations of future patients, relatives and healthcare professionals that staff are able to apply knowledge and skills before they examine, care for and treat patients. In addition, simulation\u2011based education can supplement pressured workplace\u2011based training, for example, in managing the growing number of multimorbid and complex patients.<\/p>\n Keywords<\/strong>: Simulation\u2011based training, healthcare education, patient safety, full\u2011scale simulation<\/p>\n<\/div>\n Introduktion L\u00e6gen laver den sidste opsummering af fund og behandlingsplan. Her afbrydes Tanja, og en facilitator siger: <\/span>\u201dTak for det, vi stopper simulationen nu\u201d.<\/span><\/em><\/span><\/strong><\/p>\n Gitte, Tanja og resten af teamet af l\u00e6ger og sygeplejersker er deltagere p\u00e5 et simulationsbaseret kursus, hvor de skal tr\u00e6ne h\u00e5ndtering af den diagnostisk uafklarede patient. Patienten er en manikin, som ligger i et rum, der er udformet som en stue i en akutmodtagelse. Langs den ene v\u00e6g er et envejsspejl, hvor facilitatoren, som styrer manikinen og forl\u00f8bet i simulationsrummet har opholdt sig under de 25 minutter, teamet har behandlet \u201dpatienten\u201d.<\/span><\/p>\n Efter simulationen f\u00f8lger en struktureret debriefing, hvor facilitatoren taler med teamet om, hvordan det gik, hvad der fungerede, og hvad der kan forbedres ud fra de satte l\u00e6ringsm\u00e5l. <\/span>Ovenst\u00e5ende er et eksempel p\u00e5 et klassisk simulations-scenarie, men simulation i sundhedsv\u00e6senet er i konstant udvikling med nye former for simulation siden de f\u00f8rste simulationscentre blev etableret med afs\u00e6t i luftfartsindustriens erfaringer.<\/span><\/p>\n Baggrund -fra luftfart til sundhedsv\u00e6sen I sundhedsv\u00e6senet var det an\u00e6stesiologiske speciale det f\u00f8rste, som for alvor tog simulation til sig og udviklede simulationsbaserede kurser med udgangspunkt i samarbejdet p\u00e5 operationsstuen (2). Herfra bredte det sig til tr\u00e6ning af andre tidskritiske forl\u00f8b som hjertestop, traume-modtagelse, identifikation og behandling af kritisk syge, trombolyse-behandling af apopleksi og f\u00f8dsler.<\/span><\/p>\n Hovedsageligt tr\u00e6nede sundhedsfaglige kursister kritiske og sj\u00e6ldne patientsituationer, hvor der potentielt er stor effekt p\u00e5 patient outcome (3,4). I dag anvendes simulation dog ogs\u00e5 til at tr\u00e6ne det almindelige og basale, som f.eks. patientkommunikation, modtagelse af patienter, teamsamarbejde osv., idet l\u00e6ringsgevinsten kan v\u00e6re s\u00e6rlig stor ved at tr\u00e6ne det hyppigt forekommende (5). <\/span>Simulation er med tiden blevet en integreret del af den sundhedsfaglige undervisning p\u00e5 b\u00e5de medicinstudiet, p\u00e5 professions- og erhvervsuddannelser og p\u00e5 flere postgraduate specialuddannelser (6). <\/span>Simulationsbaseret tr\u00e6ning bruges i stigende grad i sundhedsv\u00e6senet (7). L\u00e6ringsmetoden fungerer ved at erstatte den virkelige klinik med et kunstigt, men lignende milj\u00f8, hvor deltagerne f\u00e5r mulighed for at f\u00e5 erfaringer, som ved hj\u00e6lp af refleksion og feedback, kan overf\u00f8res til virkeligheden.<\/span><\/p>\n Det kan v\u00e6re teknisk simulation med specifik, individuel tr\u00e6ning eller scenariebaseret simulation med st\u00f8rre multiprofessionelle teams, bord -og tavlesimulationer, eller \u2018extended reality\u2019 som fx indeholder \u2018augmented reality\u2019, \u2018virtual reality\u2019 og \u2018mixed reality\u2019(8). Augmented reality er et live, direkte eller indirekte fysisk billede af et virkeligt milj\u00f8 hvis elementer er augmented (eller supplementeret) af computer-genererede sanse indtryk s\u00e5 som lyd, video, grafik eller GPS data.<\/span><\/p>\n Fordelene er mangfoldige. Man kan tr\u00e6ne det sj\u00e6ldne, og situationer kan \u00f8ves flere gange efter hinanden i et l\u00e6ringsmilj\u00f8, hvor det ikke er farligt at fejle, for ingen patienter kommer til skade (9). For at l\u00e6ringen kan rodf\u00e6stes, diskuteres og perspektiveres h\u00e6ndelserne i simulationen i en efterf\u00f8lgende debriefing.<\/span><\/p>\n Simulation som l\u00e6ringsmetode Desuden appellerer simulation til flere forskellige l\u00e6ringsstile som eksempelvis \u2018aktivisten\u2019 og \u2018pragmatikeren\u2019, der stimuleres gennem kropslige erfaringer og aktive handlinger under selve simulationen eller som \u2018reflektoren\u2019 og \u2018teoretikeren\u2019, der stimuleres gennem refleksion over og konceptualisering af det skete i den efterf\u00f8lgende debriefing (11).<\/span><\/p>\n Det simulationsbaserede l\u00e6ringsrum kan v\u00e6re eksponerende for deltagernes f\u00e6rdigheder og kompetencer, og det er derfor vigtigt, at deltagerens eksisterende viden og erfaring inddrages i bestr\u00e6belserne p\u00e5 at skabe det trygge l\u00e6ringsrum. <\/span>Deltageren skal desuden opmuntres til at afpr\u00f8ve det l\u00e6rte og lave strategier for at bringe det med tilbage til klinikken, s\u00e5 transfer af l\u00e6ring fra l\u00e6rings-situation til praksis styrkes (12). <\/span>Det stiller krav til kvaliteten af b\u00e5de l\u00e6ringsm\u00e5l, scenarier og facilitering under simulationen og i den efterf\u00f8lgende debriefing.<\/span><\/p>\n Proceduretr\u00e6ning Scenariebaseret tr\u00e6ning CRM-Principper Sociale og kognitive kompetencer: SCOPE SCOPE-v\u00e6rkt\u00f8jet anvendes i stigende grad i forbindelse med simulationsbaseret undervisning, ved individuel og f\u00e6lles refleksion over hverdagens samarbejde, og til diskussioner over klinisk praksis. N\u00e5r v\u00e6rkt\u00f8jet bruges ved simulationsbaseret undervisning, kan v\u00e6rkt\u00f8jets kategorier og elementer guide formuleringen af l\u00e6ringsm\u00e5l og st\u00f8tte debriefing af individer og grupper p\u00e5 tv\u00e6rs af funktioner, specialer og erfaring (15).<\/span><\/p>\n Figur 1-3 og Tabel 2, Kilde (10, 19-20) er illustreret og redigeret af af Siercke M. Journal for Sygeplejevidenskab, 2024. Tjeklisten ISBAR i Figur 2, repr\u00e6senterer begge sektorer. <\/span>I \u2018Tjek-svar\u2019 \u2018Closed Loop kommunikation\u2019 ,Figur 3 er taleboblerne tydeliggjort og fortolket med udgansgspunkt i illustrationer fra H\u00e5ndbog i Sikker mundtlig kommunikationen, Dansk Selskab for Patientsikkerhed.<\/span><\/p>\n Sikker mundtlig kommunikation <\/p>\n L\u00e6ringsm\u00e5l Medicinsk faglige l\u00e6ringsm\u00e5l L\u00e6ringsm\u00e5l i sociale og kognitive kompetencer <\/span>kan eksempelvis v\u00e6re: <\/span><\/strong>\u201dAt udveksle relevant information med teammedlemmer\u201d eller: <\/span>\u201dAt opn\u00e5 f\u00e6lles situationsbevidsthed i teamet\u201d.<\/span><\/p>\n M\u00e5l for fuldskalasimulation Simulationstr\u00e6ningens forskellige kontekster \u2018In situ tr\u00e6ning\u2019 er fuldskalasimulation i klinikken, som giver mulighed for at kollegaer og ansatte p\u00e5 samme hospital kan tr\u00e6ne i egne kliniske lokaler. ‘<\/span>In Situ tr\u00e6ning’ \u00e5bner op for en organisatorisk l\u00e6ring som \u00e6ndring af guidelines, udstyr eller fysisk layout af rum (24). P\u00e5 den anden side er der st\u00f8rre risiko for forstyrrelser og aflysning af tr\u00e6ning i tilf\u00e6lde af sygdom og lignende. <\/span>Der foreligger endnu ikke evidens for hvilken tr\u00e6ningslokation, der giver det bedste l\u00e6ringsudbytte.<\/span><\/p>\n Debriefing Faser i den faciliterende debriefing Endelig afsluttes debriefingen med en anvendelsesfase hvor deltagerne s\u00e6tter ord p\u00e5 hvilken l\u00e6ring, de tager med sig fra simulation og debriefing og angiver egne, videre l\u00e6ringsm\u00e5l. Facilitators rolle og kompetencer Det sker blandt andet ved at understrege, at det er et fortroligt rum der tr\u00e6nes i, at eventuelle filmklip der er optaget undervejs slettes efter tr\u00e6ningen, at v\u00e6re anerkendende, at underst\u00f8tte det, der fungerede godt hos deltagerne, at understrege at det er et sikkert milj\u00f8 at fejle i, at give deltagerne den hj\u00e6lp de har brug for undervejs i scenariet, og at gribe ind hvis behandlingen har fatale konsekvenser s\u00e5 ingen \u201dpatienter\u201d d\u00f8r i scenariet, med mindre det er en del af l\u00e6ringsm\u00e5let (9,28).<\/span><\/p>\n Facilitator skal dermed kunne balancere og styre et scenarie s\u00e5ledes, at scenariet skaber \u2019den passende forstyrrelse\u2019 for deltagerne (29). <\/span>Det betyder, at deltagerne skal opleve sig tilstr\u00e6kkeligt udfordret p\u00e5 b\u00e5de f\u00e6rdigheder og faglighed, samtidigt med at de ikke m\u00e5 f\u00f8le sig overv\u00e6ldet af et scenarie de oplever, de ikke kan h\u00e5ndtere. <\/span>Facilitator tilskynder derfor altid kursisterne til at bruge hinanden i teamet undervejs i scenariet, og facilitator har ligeledes mulighed for at gribe ind med time-outs undervejs hvis der er brug for det.<\/span><\/p>\n For at fungere som facilitator af fuldskalasimulationer skal man kende til de teoretiske koncepter og p\u00e6dagogiske metoder som anvendes. Det l\u00e6rer man ideelt p\u00e5 et facilitatorkursus, som best\u00e5r af teoretiske opl\u00e6g om emner som debriefing, sp\u00f8rgeteknik og patientsikkerhed samt workshops og gennemf\u00f8rsel af fuldskalasimulationer og debriefinger med tr\u00e6ning i og feedback p\u00e5 rollen. Herefter l\u00e6rer man ved erfaring, og flere simulationscentre tilbyder l\u00f8bende kortere faculty clubs og lignende, hvor relevante emner tages op (30).<\/span><\/p>\n Design af simulationsbaseret undervisning Hvordan deltagerne bliver forberedt p\u00e5 at indg\u00e5 i det simulerede milj\u00f8, vil fx have en betydning for scenariets afvikling. Hvordan scenariet forl\u00f8ber, vil have indflydelse p\u00e5 hvad der sker i debriefingen efterf\u00f8lgende. Desuden vil deltagerne have forskellige forestillinger eller erfaringer med sig ind i det simulerede l\u00e6ringsmilj\u00f8 (pilen der peger ind mod elipsen) og deltagerne vil tage refleksioner og holdninger med sig efter afsluttet aktivitet, som forh\u00e5bentlig er til gavn for patienter og p\u00e5r\u00f8rende efterf\u00f8lgende (pilen der peger v\u00e6k fra elipsen).<\/span><\/p>\n Behovsafd\u00e6kning Simulation til kompetencevurdering Simulation til analyse og kvalitetsudvikling Man kan med simulation unders\u00f8ge om \u201dg\u00f8r vi det godt nok?” og efterf\u00f8lgende se p\u00e5 hvordan det kan g\u00f8res anderledes og afpr\u00f8ve det inden udfoldelse i praksis. <\/span>Til udvikling af nye arbejdsgange kan man bruge bordsimulation som metode. En bordsimulation er en aktivitet, hvor deltagere eksempelvis samles omkring en grundskitse af et omr\u00e5de for, med udgangspunkt i udvalgte cases, at afpr\u00f8ve t\u00e6nkte arbejdsgange samt id\u00e9generere til alternative l\u00f8sninger. Det giver mulighed for, p\u00e5 tv\u00e6rs af funktioner og afdelinger, at dr\u00f8fte arbejdsgange, der endnu ikke er definerede (32,33).<\/span><\/p>\n S\u00e6rligt har test af arbejdsgange ved indflytning i nye byggerier v\u00e6ret benyttet for at sikre, at alt fungerede hensigtsm\u00e6ssigt. En s\u00e5dan simulationstest udf\u00f8res af de klinikere, der skal varetage patientbehandlingen efter indflytning. <\/span>Patienten og evt. p\u00e5r\u00f8rende vil v\u00e6re illustreret ved figuranter eller manikiner og lokalerne vil v\u00e6re indrettet med det kommende udstyr s\u00e5ledes at samspillet mellem klinikere, patientbehandling og udstyr i de nye bygninger kan testes. <\/span>Form\u00e5let er at sikre, at patientbehandling kan varetages patientsikkert, effektivt, ergonomisk og arbejdsmilj\u00f8m\u00e6ssigt forsvarligt i de nye fysiske rammer. P\u00e5 baggrund af disse test l\u00e6gges op til beslutning om endelige arbejdsgange og indretning. <\/span>Testen kan desuden afd\u00e6kke behov for efterf\u00f8lgende tr\u00e6ning af personalet i de nye fysiske rammer (34). Dermed kan simulation bruges til at forberede personale p\u00e5 nye arbejdsgange eller ruste organisationen til at h\u00e5ndtere st\u00f8rre forandringer (35).<\/span><\/p>\n Implikationer for praksis Den voksende m\u00e6ngde af komplekse og multisyge patienter p\u00e5 offentlige hospitaler giver et pres p\u00e5 den arbejdsbaserede uddannelse. Her kan simulation spille en st\u00f8rre rolle, idet simulation kan tilbyde intensiveret tr\u00e6ning i s\u00e5vel basale f\u00e6rdigheder som mere komplicerede forl\u00f8b. Den tr\u00e6ning kan \u00f8ge b\u00e5de sikkerhed og tryghed for s\u00e5vel patienter som personale.<\/span><\/p>\n Dette flugter desuden med Robustheds-kommissionens anbefalinger om at anvende simulation til at styrke praktik-og opl\u00e6ringsforl\u00f8b (36) og styrke overgangen fra studie til praksis. For eksempel har Region Hovedstaden en prioriteret indsats i forhold til m\u00e5lrettet brug af simulationsbaseret tr\u00e6ning til at supplere allerede eksisterende uddannelsestilbud, hvor det giver mest mening (37).<\/span><\/p>\n St\u00f8rre udbredelse af simulationstr\u00e6ning kan im\u00f8dekomme forventningen fra fremtidige patienter og p\u00e5r\u00f8rende om, at de ansatte har \u00f8vet sig p\u00e5 kommunikation og procedurer inden de unders\u00f8ger, plejer og behandler. Det er netop hvad simulationsbaseret uddannelse handler om: At styrke patientsikker og effektiv pleje og behandling af vores patienter.<\/span><\/p>\n Hvis du vil vide mere<\/strong> Litteratur 1.<\/span><\/strong> Jeffries P. A Framework for Designing, Implementing and Evaluating Simulations Used as Teaching Strategies in Nursing [Internet]. Vol. 26, Nursing Education Perspectives. 2005. p. 96\u2013103. Available from: https:\/\/journals.lww.com\/neponline\/abstract\/2005\/03000\/a_framework_for_designing,_implementing,_and.9.aspx
\n<\/strong><\/span>1<\/strong> Operationssygeplejerske, uddannelseskonsulent
\n<\/span>2 <\/span><\/strong>An\u00e6stesisygeplejerske, uddannelseskonsulent
\n<\/span>3 <\/span><\/strong>An\u00e6stesisygeplejerske, uddannelseskonsulent
\n<\/span>4 <\/span><\/strong>Overl\u00e6ge, ph.d., Kirurgisk afdeling, Nordsj\u00e6llands Hospital og CAMES
\n<\/span>*<\/span><\/strong>Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation, Region Hovedstaden (CAMES)<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Simulationsbaseret tr\u00e6ning bruges i stigende grad i sundhedsv\u00e6senet. Denne artikel giver et indblik i hvad simulation kan, og hvordan simulation kan anvendes i forskellige sektorer og for deltagere med forskellige faglig baggrund og uddannelsestrin. Der er s\u00e6rligt fokus p\u00e5 fuldskalasimulation med anvendelse af manikin. <\/span>Form\u00e5let med simulationstr\u00e6ning varierer fra tr\u00e6ning af simple procedurer til tr\u00e6ning af teams eller organisationer i arbejdsgange, komplekse patientforl\u00f8b eller ved indflytning i nye byggerier.<\/span><\/p>\nEnglish abstract<\/h5>\n
Simulation as a learning method in healthcare<\/h4>\n
\n<\/span><\/strong>Gitte, som er sygeplejerske, snakker beroligende med patienten, der ligger til observation for en hovedskade i modtagelsen, mens en anden sygeplejerske er ved at l\u00e6gge et perifert venekateter (PVK) i patientens h\u00e5nd. <\/span>Tanja, der er l\u00e6ge, gennemg\u00e5r patientens forl\u00f8b og tilstand. Hun taler h\u00f8jt og klart om fund og plan, mens hun st\u00e5r for enden af sengen. Patienten er faldet p\u00e5 cykel og er cerebralt p\u00e5virket. De har fundet, at patienten har et lavt blodsukker, og Tanja vurderer, at der er brug for at f\u00e5 lavet en CT-scanning af patienten for at udelukke en intracerebral bl\u00f8dning.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Simulation opstod i luftfarten i 1970\u2019erne i k\u00f8lvandet p\u00e5 erkendelsen af, at fejl og ulykker opst\u00e5r som kombination af svigtende apparatur og menneskelige faktorer.
\n<\/span>Simulation defineres her som \u201daktiviteter der efterligner virkeligheden i det kliniske milj\u00f8, og er designet til at vise procedurer, beslutningstagning og kritisk t\u00e6nkning via teknikker som rollespil og brug af udstyr som interaktive videoer og simulationsmanikiner\u201d(1).<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-1024-SIMULATION-FOTO.png?resize=494%2C371&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Simulationsbaseret l\u00e6ring l\u00e6ner sig op ad flere l\u00e6ringsteorier, herunder Kolbs\u2019 eksperientelle l\u00e6ringscyklus, som l\u00e6nge har v\u00e6ret en l\u00e6ringsteoretisk grundsten i simulationsbaseret undervisning (8). Her er forst\u00e5elsen, at voksne har brug for at l\u00e6re gennem erfaring, bearbejde disse erfaringer gennem refleksion og diskussion og afpr\u00f8ve og eksperimentere med nye erfaringer (10), se <\/span>Figur 1<\/strong>.
\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-1024-SIMULATION-FIGUR-1-KOLB.png?resize=377%2C527&quality=80&ssl=1\")
\n<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Simulationsbaseret tr\u00e6ning kan have forskellige form\u00e5l. Proceduretr\u00e6ning rangerer fra \u00f8velse af simple indgreb som anl\u00e6ggelse af bl\u00e6rekateter og PVK til tr\u00e6ning af avancerede procedurer som laparoskopi og robotkirurgi. <\/span>Det er vist, at proceduretr\u00e6ning giver transfer til klinisk arbejde, s\u00e5 et acceptabelt kompetenceniveau kan n\u00e5s, inden der opereres p\u00e5 patienter(13,14).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Scenariebaseret tr\u00e6ning, eller fuldskala-simulation, indeb\u00e6rer anvendelse af en manikin eller en figurant\/skuespiller som patient, der bliver behandlet af et sundhedsfagligt team, som skitseret i den indledende vignet. <\/span>Fuldskalasimulation kan inkludere anvendelsen af softwareprogrammer til at vise og \u00e6ndre vitale parametre, og videooptagelser af scenariet anvendes ofte til brug i den efterf\u00f8lgende debriefing.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>I fuldskalasimulation tr\u00e6nes medicinske faglige kompetencer sammen med sociale og kognitive kompetencer som kommunikation, ledelse, samarbejde, situationsbevidsthed og beslutningstagning (15), ogs\u00e5 kaldet CRM-principperne (Crisis Resource Management) (16,17).<\/span> CRM-principperne er udviklet netop til at styrke patientsikkerheden og forebygge utilsigtede h\u00e6ndelser i sundhedsv\u00e6senet. <\/span>CRM-principperne best\u00e5r af 15 punkter som er med til at opbygge individuelle sociale og kognitive f\u00e6rdigheder hos sundheds-professionelle, se <\/span>Tabel 1<\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-1024-SIMULATION-TABEL-1.png?resize=785%2C1108&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Systemet SCOPE (sociale og kognitive kompetencer til patientsikkerhed) er en videreudvikling af b\u00e5de CRM-principperne og det der ogs\u00e5 kaldes ikke-tekniske f\u00e6rdigheder eller non-technical skills. <\/span>SCOPE best\u00e5r af 5 overordnede kategorier af sociale og kognitive kompetencer. Alle kategorier har underliggende elementer der beskriver kompetencen i flere aspekter, se <\/span>Tabel 2<\/span><\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-1024-SIMULATION-TABEL-2.png?resize=674%2C640&quality=80&ssl=1\")
<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Tjeklisten ISBAR (Identifikation, Situation, Baggrund, Analyse, R\u00e5d) og \u2018Closed loop kommunikation\u2019 er dermed ofte l\u00e6ringsm\u00e5l (18). ISBAR er en struktureret tjekliste der muligg\u00f8r sikker og effektiv kommunikation mellem sundhedsprofessionelle f.eks. via telefon (19), se <\/span>Figur 2<\/strong>. <\/span>Endelig er \u2018Closed loop kommunikation\u2019, eller \u2018Tjek-svar\u2019 som det ogs\u00e5 kaldes (20), en m\u00e5de at sikre sig, at information bliver forst\u00e5et, videregivet eller udf\u00f8rt korrekt og efter hensigten, se <\/span>Figur 3<\/span><\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-1024-SIMULATION-FIGUR-2.png?resize=336%2C482&quality=80&ssl=1\")
<\/span> <\/span>![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-1024-SIMULATION-FIGUR-3.png?resize=328%2C446&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>L\u00e6ringsm\u00e5lene for simulationstr\u00e6ning er konkretiseringen af form\u00e5let med tr\u00e6ningen. <\/span>De skal formuleres s\u00e5 klart og tydeligt, at kursisterne let kan forst\u00e5, hvad der forventes. Scenariets design skal muligg\u00f8re, at deltagerne kan tr\u00e6ne det \u00f8nskede og opn\u00e5 l\u00e6ringsm\u00e5lene.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>kan eksempelvis v\u00e6re: <\/span>\u201dAt kunne h\u00e5ndtere kredsl\u00f8bschok p\u00e5 baggrund af hypovol\u00e6mi\u201d eller: \u201dAt kunne planl\u00e6gge smertebehandling af et 2-\u00e5rigt barn\u201d.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Det helt overordnede form\u00e5l er, at tr\u00e6ne sikker og effektiv patientpleje og -behandling samt, at \u00f8ge patientsikker kommunikation og adf\u00e6rd hos deltagerne. Forskning viser, at det er muligt at forbedre b\u00e5de adf\u00e6rd og kommunikation, alts\u00e5 de sociale og kognitive f\u00e6rdigheder i tr\u00e6ningen, men at det er sv\u00e6rt at p\u00e5vise den direkte effekt af tr\u00e6ningen i klinisk praksis (21).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Simulationsmilj\u00f8er kan se meget forskellige ud. De kan ligne et hjem hos en \u00e6ldre boger, opholdsstuen p\u00e5 en psykiatrisk afdeling, medicinrummet p\u00e5 et sengeafsnit, ventev\u00e6relset i en akutmodtagelse, en sengestue p\u00e5 et hospital, en ambulance eller et escape room (22). <\/span>De forskellige omgivelser besidder hver is\u00e6r fordele og ulemper. N\u00e5r tr\u00e6ningen er placeret i et simulationscenter, giver det typisk adgang til avanceret udstyr og beskyttet tid til l\u00e6ring, da deltagerne ikke i samme grad kaldes tilbage til klinisk arbejde under tr\u00e6ningen (23).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Fuldskalasimulation afsluttes med en faciliteret debriefing. Debriefing kan struktureres p\u00e5 flere m\u00e5der men er den fase hvor refleksion, feedback og diskussion af handlingerne foreg\u00e5r. <\/span>Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation (CAMES) som uddanner simulatorinstrukt\u00f8rer p\u00e5 forskellige niveauer b\u00e5de nationalt og internationalt bruger en model med fire faser inspireret af Barbara Steinwachs (25).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Facilitatorens rolle er at guide og kvalificere diskussionen med henblik p\u00e5 at stimulere dybere l\u00e6ring, som kan anvendes i klinikken (26). <\/span>Ud over de umiddelbare reaktioner p\u00e5 simulationen, s\u00e6ttes scenen for debriefingen med tid og form\u00e5l. Dern\u00e6st kommer beskrivelsesfasen hvor kursisterne gennemg\u00e5r forl\u00f8bet med henblik p\u00e5 at opn\u00e5 et f\u00e6lles billede af hvilken situation, de faktuelt stod i. <\/span>Derefter f\u00f8lger en analysefase, hvor deltagerne reflekterer over l\u00e6ringsm\u00e5l, handlinger i scenariet og diskuterer m\u00f8nstre og perspektiverer til deres kliniske virke.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Hvis scenariet er blevet filmet, kan videoklip anvendes til at skabe dialog om l\u00e6ringsm\u00e5lene. Uanset om et scenarie er blevet videofilmet eller ej, kan det at deltage i simulationstr\u00e6ning, v\u00e6re gr\u00e6nseoverskridende, s\u00e5 hvis der i debriefingen anvendes videoklip fra scenariet er det for at underst\u00f8tte god praksis. Typisk vises der klip af sikker og effektiv kommunikation eller godt teamwork.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Rollen som facilitator er mangefacetteret. <\/span>Man skal kunne lytte, v\u00e6re nysgerrig, stille \u00e5bne og refleksive sp\u00f8rgsm\u00e5l, v\u00e6re fagligt velfunderet og have viljen og evnen til at guide l\u00e6ring i en bestemt retning. <\/span>Der er essentielt, at facilitator skaber trygge rammer for deltagere, i et l\u00e6ringsrum der kan opleves eksponerende.<\/span> For at kursisterne ikke skal f\u00f8le sig udstillet, og for at underst\u00f8tte at de t\u00f8r udtrykke sig b\u00e5de overfor facilitator og de andre deltagere, skal facilitator s\u00f8rge for at skabe et psykologisk trygt milj\u00f8 (27).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Uanset hvor simulationsbaseret uddannelse foreg\u00e5r, s\u00e5 skal der, for at sikre st\u00f8rst muligt udbytte og sammenh\u00e6ng, v\u00e6re en n\u00f8je gennemt\u00e6nkt iscenes\u00e6ttelsen af simulationen. Man kan se selve simulationen som \u00e9t led i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng af faser, der kan p\u00e5virke hinanden (31). Faserne er illustreret ved Peter Dieckmann\u2019s elipse i <\/span>Figur 4<\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-1024-SIMULATION-FIGUR-4.png?resize=720%2C329&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Udviklingen af meningsfuld, simulationsbaseret tr\u00e6ning starter ideelt med en behovsafd\u00e6kning, s\u00e5 indholdet bliver relevant. Dvs. en afklaring af hvem og hvad, der skal tr\u00e6nes og hvorfor. Afklaringen kan tage udgangspunkt i ny forskning, unders\u00f8gelser eller h\u00e6ndelser fra klinikken, der p\u00e5peger manglende viden eller f\u00e6rdigheder p\u00e5 et omr\u00e5de. Endelig kan behov ogs\u00e5 blive tydeligt via afklarende dialoger med klinikere eller ledere.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Simulation kan ogs\u00e5 anvendes til kompetencevurdering, som kan v\u00e6re formativt, hvor fokus er p\u00e5 at f\u00e5 feedback, s\u00e5 kursisten kontinuerligt kan forbedre sig. Eller det kan v\u00e6re summativt, dvs. konsekvenshavende, hvor det afg\u00f8res om en kompetence er opn\u00e5et eller ej. Sidstn\u00e6vnte kan anvendes som en \u2018k\u00f8rekortsmodel\u2019, hvor en kliniker f\u00e5r tilladelse til at udf\u00f8re procedurer eller g\u00e5 i vagt n\u00e5r kompetencerne er vurderet og godkendt.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Simulation bruges i stigende grad til mere end blot tr\u00e6ning af individer, teams og organisationer. Udover tr\u00e6ning kan simulation nemlig ogs\u00e5 anvendes til analyser af arbejdsgange og kvalitetsudvikling. <\/span>Ved analyser af arbejdsgange eller og kvalitetsudvikling kan simulation anvendes til at unders\u00f8ge om de tanker man har gjort sig, kan lade sig g\u00f8re i virkeligheden.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Simulation anvendes mange steder og med en stigende palet af form\u00e5l i sundhedsv\u00e6senet.<\/span> Simulation er s\u00e6rligt velegnet til tr\u00e6ning af b\u00e5de individ, team og organisation. Det er ideelt til at tr\u00e6ne de sj\u00e6ldent forekommende tilstande, og det kan intensivere tr\u00e6ning p\u00e5 en m\u00e5de, det almindelige arbejde ikke kan.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span>WEBSIDE TIL <\/span>CAMES. <\/a>WEBSIDE TIL <\/span>CAMPUS FOR PSYKIATRISK SIMULATION<\/a> (CAPS)
\n<\/span>Podcast, film og h\u00e5ndb\u00f8ger om <\/span>SCOPE<\/a><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Piilgaard Hallin S, Lippert A, \u00d8stergaard D, editors. Simulation i sundhedsv\u00e6senet. 1. udgave. K\u00f8benhavn: Munksgaard; 2024. 432 p.
\n<\/span>Siercke Bergsted M, S\u00f8lvkj\u00e6r M, editors. Sundhedsteknologi i praksis. 1. udg 1. K\u00f8benhavn: FADL\u2019s Forlag; 2019. 309 p.
\n<\/span>Henriksen J, Gr\u00f8ndahl Glavind J, R\u00f8n Noer V, editors. Simulationsbaserede undervisningsmetoder -fra teori til praksis. Gads Forlag; 2022. 195 p.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n
\n<\/span>2.<\/span> <\/strong>Gaba DM, Howard SK, Fish KJ, Smith BE, Sowb Y a. Simulation-Based Training in Anesthesia Crisis Resource Management (ACRM): A Decade of Experience. Simul Gaming. 2001;32(2):175\u201393.
\n<\/span>