![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/Resume-RA.png?resize=690%2C204&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Download som PDF<\/a><\/p>\n Knudsen LR, Ndosi M, Hauge EM, Lomborg K, Dreyer L, Aaboe S, Kj\u00e6r M, S\u00f8rensen L, Volsmann L, Christensen H, de Thurah A. Effectiveness of a novel digital patient education programme to support self-management of early rheumatoid arthritis: a randomised controlled trial. Rheumatology (Oxford). 2024 Sep 1;63(9):2547-2556. doi: 10.1093\/rheumatology\/keae177<\/a><\/p>\n Introduktion Metode Resultater Diskussion
\n<\/span><\/strong>Patientundervisning er essentielt i behandlingen af reumatoid artrit (RA) pga. sygdommens kroniske forl\u00f8b og oftest vedvarende medicinske behandling. Dette kr\u00e6ver forst\u00e5else for sygdom, forl\u00f8b og behandling samt evnen til at h\u00e5ndtere de fysiske og psykosociale konsekvenser af at leve med en kronisk sygdom. Digital patientundervisning har vist sig effektiv til at st\u00f8tte mestring af kronisk sygdom, herunder inflammatorisk gigtsygdom, men viden mangler om effekten for ny diagnosticerede RA-patienter. Form\u00e5let var derfor at evaluere et digitalt undervisningsprograms effekt p\u00e5 h\u00e5ndtering af RA hos ny diagnosticerede.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Randomiseret kontrolleret studie p\u00e5 fem reumatologiske afdelinger i Danmark. Deltagerne blev tilf\u00e6ldigt fordelt i to grupper: hjemmebaseret digital patientundervisning eller fysisk individuel patientundervisning ved en sygeplejerske p\u00e5 hospitalet med follow-up periode p\u00e5 12 m\u00e5neder.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>180 patienter blev inkluderet, og data fra 175 blev analyseret. Median alderen var 59 \u00e5r, og 61% var kvinder, svarende til den generelle RA population. Der var en signifikant forskel i self-efficacy (prim\u00e6rt outcome) til fordel for interventionsgruppen (-4.34, 95% CI -8.17, -0.51; p=0.026). <\/span>Begge grupper viste mindre forbedringer i viden om RA, sundhedskompetencer samt livskvalitet, men der var ingen signifikante forskelle imellem dem. Interventionsgruppen havde f\u00e6rre kontakter med de reumatologiske afdelinger, b\u00e5de telefonisk og fysisk.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Selvom der var en signifikant forskel mellem grupperne i self-efficacy, er det usikkert, om forskellen er klinisk betydningsfuld. Samtidig var der kun mindre \u00e6ndringer i alle outcomes i begge grupper, hvilket kan skyldes selektionsbias. Det ser s\u00e5ledes ud til, at der prim\u00e6rt er inkluderet patienter med st\u00e6rke kompetencer, hvilket afspejles ved h\u00f8je baseline scores p\u00e5 self-efficacy, viden og sundhedskompetencer, som kan have gjort det sv\u00e6rere at vise \u00e6ndringer.<\/span><\/p>\n