![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-2824-Forside-illu.png\")
<\/p>\n<\/p>\n
Af Malene Beck<\/span>1<\/span><\/strong> Anita Pedersen<\/span>2<\/span><\/strong> Bibi H\u00f8lge-Hazelton<\/span>3<\/span><\/strong><\/p>\n 1 <\/span><\/strong>MSN, Ph.D, Forskningsleder & Lektor, B\u00f8rne og Ungeafdelingen, Sj\u00e6llands Universitetshospital, Region Sj\u00e6lland \/ Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a><\/p>\n Resume Our article addresses the theoretical dimensions involved in developing a research strategy within nursing. We examine the underlying arguments for how, why and with which tools this complex process of producing a research strategy with a nursing focus can be carried out. By focusing on nursing theory, we explore how such theories can inform and strengthen the development of a research strategy.<\/p>\n The article invites readers to engage with the rationale, methods and insights concerning how nursing practice can be enriched through a systematically developed research strategy. Our aim is not to present a step\u2011by\u2011step recipe, but to underline the importance of nursing theory as a fundamental cornerstone for developing a sustainable strategy within nursing practice and research.<\/p>\n Keywords:<\/strong> Nursing research strategy, nursing theory, theoretical frameworks, knowledge development<\/p>\n<\/div>\n Introduktion Artiklen er resultatet af en udviklingsproces, der har fundet sted i forbindelse med deltagelse i et forskningslederkursus og oprettelsen af en sygeplejefaglig forskningsenhed p\u00e5 B\u00f8rne- og Ungeafdelingen, og er derfor et vidnesbyrd om denne rejse. Mere end at afspejle denne udvikling, har artiklen til form\u00e5l at gennemsigtigg\u00f8re de teoretiske overvejelser, vi igennem det sidste \u00e5r har haft med at etablere #WeDoCare, en sygeplejefaglig forskningsenhed. <\/span>Som klinikere, ledere, og forskere, har vi fors\u00f8gt, at arbejde p\u00e5 at producere en missionsorienteret forskningsstrategi, der sigter mod at \u00f8ge velv\u00e6re og reducere s\u00e5rbarhed hos nyf\u00f8dte b\u00f8rn, unge og deres familier i forbindelse med tilknytning til sundhedsv\u00e6senet.<\/span><\/p>\n Missionsorienteret forskning: <\/span>En m\u00e5de at v\u00e6rne om f\u00e6llesskab og muligheder i sundhedsv\u00e6senet Tabel 1<\/span><\/strong> viser vores fortolkning og overs\u00e6ttelse af Mazzucato\u2019s (2018) anbefalinger i relation til udvikling af forskningsstrategier indenfor forskning, sundhed og innovation. De fem strategier er ligeledes forenelige med international litteratur inden for genren \u2019applied research\u2019 (DeRuiter 2023) og implementering af sygeplejevidenskab i klinisk praksis (Meleis 2017, Polit & Beck 2020).<\/span><\/p>\n Mazzucato (2018) beskriver, at det er afg\u00f8rende at etablere en f\u00e6lles plan gennem inddragelse af forskellige interessenter ved udviklingen af en forskningsstrategi. Hovedfaserne i strategiudvikling, herunder forskningsstrategi, ses i <\/span>Figur 1<\/span><\/strong>. Fleksible regler, omfattende forst\u00e5elseog forskellige synspunkter er n\u00f8glen til at sikre, at planen er vellykket (Mazzucato 2018). Desuden understreger Clayton Christensen (2020) betydningen af at fokusere p\u00e5 \u2019the job that needs to be done\u2019. Det betyder at forskningsstrategier skal kunne identificere behovet og problemer i sundheds-forskning, med det form\u00e5l, at producere l\u00f8sninger til fremtidens udfordringer. Dette indeb\u00e6rer for eksempel, at forst\u00e5 og im\u00f8dekomme patientens og familiens behov under sygdom, for at forbedre livskvaliteten i forbindelse med lidelse og\/eller symptomer. Forskningsstrategier kr\u00e6ver derfor en dybdeg\u00e5ende forst\u00e5else af, hvad der virkelig betyder noget for de mennesker, forskningen tjener. I Figur 1<\/strong> ses overblik over processen ved udarbejdelse af strategier. Figuren er udleveret ved Forskningslederkursus ledet af S\u00f8ren Barlebo Rasmussen, Mobilize Consulting, & Peter Bentsen, Centerchef for Klinisk Forskning og Forebyggelse, afholdt i Region Hovedstaden d. 2. November 2023.<\/span><\/p>\n Vi deler synspunkt med Rasmussen (2014) & Mazzucato\u2019s (2018) om, at det er altafg\u00f8rende at have noget at str\u00e6be efter i vores missionsarbejde. Samtidig erkender vi, at der mangler en vigtig dimension, nemlig sygeplejeteori. I sundhedssektoren er sygepleje essentiel for at forst\u00e5 og im\u00f8dekomme patienters grundl\u00e6ggende behov og bidrage til en helhedsorienteret og effektiv sygepleje og behandling (Damsgaard et al. 2021).<\/span><\/p>\n Det er afg\u00f8rende, at forskningsstrategier ikke kun identificerer og adresserer nuv\u00e6rende udfordringer, men ogs\u00e5 forudser fremtidige behov (Rasmussen (2014), Mazzucato\u2019s (2018), Christensen 2020). Det kr\u00e6ver en proaktiv tilgang, hvor forskere engagerer sig i l\u00f8bende dialog med patienter og sundhedsfagfolk for at sikre, at forskningen forbliver relevant og rettet mod de mest presserende sundhedssp\u00f8rgsm\u00e5l. <\/span>Ved at fokusere p\u00e5 \u2018the job that needs to be done\u2019, kan forskning bidrage til at forme en fremtid, hvor sundhedsv\u00e6senet er bedre rustet til at h\u00e5ndtere komplekse og skiftende sundhedsm\u00e6ssige landskaber. <\/span>I det kommende afsnit vil vi udforske, hvordan integrationen af sygeplejeteori i vores forskningsstrategier styrker muligheden for at levere meningsfulde og evidensbaserede resultater, der gavner b\u00e5de patienter og sundhedssystemet som helhed.<\/span><\/p>\n Sygeplejeforskning: En teoribaseret mission for integreret patientpleje Den fremtr\u00e6dende internationale sygeplejeteoretiker, Afaf Meleis, har fremh\u00e6vet, at sygeplejeteori fungerer som et l\u00e6rred, der giver plads til at udtrykke og udforske en mangfoldighed af synspunkter og fortolkninger. Dette l\u00e6rred er ikke kun forbeholdt sygeplejersker, men ogs\u00e5 for studerende, klinikere og patienter, hvilket understreger teoriens rolle i at fremme en dybdeg\u00e5ende og mange facetteret forst\u00e5else af sygepleje (Meleis 2018, Kapt. 1).<\/span><\/p>\n N\u00e5r Meleis (2017) bruger udtrykket \u201cl\u00e6rred\u201d i forbindelse med sygeplejeteori, er det en metafor for den m\u00e5de, hvorp\u00e5 teorien giver et grundlag eller en baggrund, hvor ideer og koncepter kan udvikles og udforskes. Ligesom en kunstner bruger et l\u00e6rred til at skabe et maleri, bruger sygeplejersker, og andre sundhedsprofessionelle, teori som et fundament til at bygge og forme deres forst\u00e5else og praksis af sygepleje. Det er et rum, i overf\u00f8rt betydning, hvor \u2019man\u2019 kan male et billede af patientpleje, der er rigt p\u00e5 detaljer, nuancer og farver, hvilket betyder, at det tillader en dyb og bred forst\u00e5else af, hvordan vi bedst kan yde omsorg. <\/span>Inspireret af Meleis\u2019 overvejelser, kan sygeplejeteoriernes principper anvendes til at forme forskningsstrategier, der fremmer en dybere og patientfokuseret praksis, der bidrager til videnskabelig forst\u00e5else. Det vil alts\u00e5 sige, at vi kan betragte teorierne som en \u2019vejviser\u2019 gennem sygeplejens kompleksitet, og sikrer, at vores praksis er rodf\u00e6stet i videnskabelig tilgang. Desuden styrker integrationen af sygeplejeteori i forskningsstrategier en patientorienteret tilgang, som underst\u00f8tter b\u00e5de teoretisk indsigt og praktisk innovation i sygeplejen (McCormack 2021).<\/span><\/p>\n Udviklingen af en forskningsstrategi: Fra teori til handling i sygepleje I det nuv\u00e6rende Sygeplejefagligt Strategisk Forum deltager repr\u00e6sentanter fra alle relevante interessentgrupper. I dette forum arbejder vi kontinuerligt sammen om vision og strategier, der inkluderer klare m\u00e5l, handlinger og en struktur for samarbejdet. I udviklingen af forskningsstrategien fokuserede vi p\u00e5 b\u00e5de s\u00e5kaldte \u20191. ordens opgaver\u2019, det vil sige daglige operationelle opgaver, der st\u00f8tter forskningsstrategien, og s\u00e5kaldte \u20192. ordens opgaver\u2019, som havde et mere strategiske og udviklingsorienterede fokus (Barlebo). <\/span>Tabel 2<\/span><\/strong> giver et overblik over nogle de forskellige trin, der var vigtige, i udviklingen af vores forskningsstrategi og viser, hvordan b\u00e5de operationelle (1. Ordensopgaver) og strategiske opgaver (2. Ordensopgaver) er blevet h\u00e5ndteret.<\/span><\/p>\n For at sikre et b\u00e6redygtigt milj\u00f8, etablerede vi systemer for regelm\u00e6ssige m\u00f8der mellem forskere, ledere og klinikere, samt formidling af information (nyhedsbreve), akademiske aktiviteter (sygeplejefaglige konferencer og journal-clubs), samt en strategi for implementering af forskningsresultater. <\/span>Medlemmerne i forskningsenheden udviklede i f\u00e6llesskab navnet #WeDoCare, som ikke blot repr\u00e6senterer en identitet eller et brand, men ogs\u00e5 en forpligtelse p\u00e5 at levere medf\u00f8lende og evidensbaseret pleje. <\/span>At navngive vores indsats gav os en retning og et l\u00f8fte, som er lige s\u00e5 vigtigt som at materialisere sig i fysiske lokaler \u2013 det skaber et rum for v\u00e6rdier og intentioner, der transcenderer de fysiske gr\u00e6nser og indgyder en kultur af omsorg i hele organisationen (Glasdam 2013).<\/span><\/p>\n Forskningsstrategien er n\u00f8je blevet genneml\u00e6st af Sygeplejefagligt Strategisk Forum, og blev justeret yderligere i en workshop blandt forskningsenhedens medlemmer best\u00e5ende af uddannelsesansvarlig sygeplejersker, post.doc, ph.d. studerende, samt kliniske specialister. I udviklingen af vores forskningsstrategi har vi taget et grundigt og inkluderende greb, der har involveret en bred vifte af n\u00f8glepersoner fra klinisk praksis, herunder lederne p\u00e5 alle afsnit og tv\u00e6rfaglige samarbejdspartnere. Slutteligt, blev forskningsstrategien genneml\u00e6st og redigeret ud fra et ledelsesm\u00e6ssigt perspektiv i t\u00e6t samarbejde med chefsygeplejersken, afsnitsledere, samt den sygeplejefaglige forskningsleder p\u00e5 Sj\u00e6llands Universitetshospital.<\/span><\/p>\n Efter godkendelse af forskningsstrategien blev den officielt lanceret (<\/span>Box 2<\/span><\/strong>) p\u00e5 hjemmeside og i afdelingen via et Kick-Off arrangement, der ogs\u00e5 introducerede vores nye fysiske lokaler. Vi s\u00f8rgede for, at alle n\u00f8glepersoner og interessenter i relation til forskningsaktiviteter p\u00e5 afdelingen var informeret og engageret i implementeringen jf. anbefalinger fra implementeringsteori (Richards 2015).<\/span><\/p>\n Ved at bruge et Kick-Off arrangement som en platform for lanceringen, skabte det en f\u00f8lelse af begyndelse p\u00e5 en ny \u00e6ra og engagement blandt os og n\u00f8glepersonerne p\u00e5 afdelingen, hvilket er afg\u00f8rende for en vellykket implementering (Richards 2015).<\/span><\/p>\n Relevante sygeplejeteoretisk perspektiver Sygeplejeteorierne tjener derved som en vital ramme for at adressere og forst\u00e5 de sundhedsm\u00e6ssige udfordringer, vi st\u00e5r overfor i vores arbejde med nyf\u00f8dt, b\u00f8rn, unge og deres familier i relation til sygdom. Eksempelvis indenfor emnerne; sund kropsopfattelse, tr\u00f8st, hjemlighed, og b\u00f8rneparate m\u00f8der, som illustrere nogle af de tematikker, vores forskningsstrategi repr\u00e6sentere. <\/span>Sygeplejeteorier er derfor ikke blot akademiske koncepter; de er praktiske v\u00e6rkt\u00f8jer, der guider vores forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l, metodevalg og dataanalyse, hvilket sikrer, at vores arbejde er relevant og direkte anvendeligt i sygeplejepraksis. <\/span>Strategien inkluderer ogs\u00e5 en portef\u00f8lje af igangv\u00e6rende projekter, som vi mener er b\u00e6redygtige og har dyb sygeplejefaglig relevans, hvilket bidrager til meningsfuld praksis og forskning inden for sygepleje.<\/span><\/p>\n Konklusive bem\u00e6rkninger Ved at anvende teorier i fordybelsesgrundlag for vores forskning har vi kunnet adressere de essentielle behov hos patienter og deres familier, hvilket har f\u00f8rt til udviklingen af st\u00f8ttende og omsorgsfulde interventioner, der kan afpr\u00f8ves og evalueres i vores forskningspraksis. Det er vores overbevisning, at ved fortsat, at v\u00e6ve teori sammen med praktisk handlinger, kan vi bidrage til en fremtid, hvor sygeplejepraksis ikke blot er evidensbaseret, men ogs\u00e5 meningsfuld og patientcentreret.<\/span><\/p>\n Fordybelsesgrundlaget involverer f\u00f8lgende refleksionssp\u00f8rgsm\u00e5l:<\/span><\/p>\n I <\/span>Boks 2<\/span><\/strong> er de f\u00f8rste milep\u00e6le for forsknings-strategien beskrevet.<\/span><\/p>\n BOKS 2 Milep\u00e6le for f\u00f8rste fase i forskningsstrategien<\/span> At f\u00e5 tildelt kontorlokaler til forskningsaktivitet i klinisk praksis har v\u00e6ret s\u00e6rdeles v\u00e6rdifuldt. <\/span>Vores ledere og kliniske kollegers dedikation til forskning i hverdagen er en kilde til s\u00e6rlig stolthed. <\/span>At vi har kunne iv\u00e6rks\u00e6tte minimum et udviklingsprojekt, og et forskningsprojekt p\u00e5 hver afsnit, har kun v\u00e6ret muligt, med ledernes st\u00f8tte og det er samarbejdet med disse personer, vi v\u00e6rds\u00e6tter h\u00f8jst i dagligdagen.<\/span><\/p>\n Vi har med succes etableret \u2018Efterklang\u2019, en sygeplejefaglig journalclub, der tjener som en platform for sygeplejersker til at dele indtryksfulde historier og forbedre deres kompetencer i litteraturs\u00f8gning. Dette initiativ underst\u00f8tter vores engagement i kontinuerlig faglig udvikling og fremmer en kultur af l\u00e6ring og samarbejde.<\/span><\/p>\n Samtidig har vi lanceret projektet \u2018S\u00e5dan rekrutterer vi sygeplejersker\u2019, som revolutionerer vores ans\u00e6ttelsesproces ved at indf\u00f8re en personcentreret tilgang. Dette initiativ har allerede resulteret i mere m\u00e5lrettede ans\u00e6ttelsessamtaler, der fokuserer p\u00e5 individuel sygeplejefaglig refleksion, hvilket sikrer, at vi tiltr\u00e6kker og ans\u00e6tter sygeplejersker, der ikke kun er dygtige, men som ogs\u00e5 deler vores v\u00e6rdier omkring patientpleje. Vores Personcentrerede Sygeplejekonferencer p\u00e5 neontalafdelingen har ligeledes skabt et rum for ugentlig refleksion og har v\u00e6ret velmodtaget, med en igangv\u00e6rende evaluering.<\/span><\/p>\n Uddannelsesm\u00e6ssigt er vi stolte af at bidrage til Team Erhvervskanddat i Klinisk Sygepleje (TEKS) uddannelsen (Sj\u00e6llandsuniversitetshospital.dk), med b\u00e5de vejledning, undervisning og studerende, samt samarbejde med specialestuderende, som bidrager v\u00e6sentligt til vores forskningsmilj\u00f8. Vores undervisningsindsats str\u00e6kker sig fra lokale til internationale niveauer, og vi er repr\u00e6senteret p\u00e5 adskillige universiteter.<\/span><\/p>\n Endelig er vores forskningssamarbejde med lektor <\/span>Michael van Manen<\/a>, Alberta University, Canada, en ekspert i etik, neonatologi, og teknologi, noget vi er ekstraordin\u00e6rt stolte af. Hans adjungerede tilknytning til vores afdeling, hans engagement i vores undervisningsmilj\u00f8 og forskning har v\u00e6ret utroligt v\u00e6rdifuldt.<\/span><\/p>\n<\/div>\n Taksigelser Hvis du vil vide mere TEKS – Team Erhvervskandidat i Klinisk Sygepleje<\/strong><\/a> Referencer Damsgaard, T. L.<\/a>, Gr\u00f8nkj\u00e6r, M. & <\/span>Poulsen, I.<\/a> (2021). <\/span>Fundamentals of care: klinik, uddannelse, ledelse og forskning<\/a>. 1. udgave udg. Kbh:<\/span>Munksg\u00e5rd Danmark<\/a>.<\/span><\/p>\n DeRuiter, M., Ginsberg, S. (2023) Clinician\u2019s guide to apllying, conductiong, and disseaminating clinical education research. Routledge.<\/span><\/p>\n Larsen K. (2013). At finde rundt i klinisk praksis og om de enkelte rums funktion og betydning. I: Glasdam S, Hundborg S, red. L\u00e6ring i og af klinisk praksis. 1. udg. Kbh.: Nyt Nordisk Forlag; 2013. s. 105-23)<\/span><\/p>\n Mazzucato, M. (2018). Mission-Oriented research & innovation in the European Union. A problem-solving approach to fuel innovation-led growth. Research and Innovation. European Commission. Link til publication: <\/span>mazzucato-report-2018-pdf-7474.pdf (horizon-europe.gouv.fr)<\/a><\/p>\n McCormack, B.; McCance, T. (2017). Person-Centred Practice in Nursing and Health Care, Theory and Practice. Wiley Blackwell.<\/span><\/p>\n McCormack, B.; McCance, T. (2021). Fundamentals of Person-Centred Healthcare<\/span><\/p>\n Practice, Wiley Blackwell.<\/span><\/p>\n Martinsen, B., Dreyer, P., Norlyk, A. (2021). Sygeplejens Superhelte. Sygeplejeteoretikere der styrker klinisk praksis. Gyldendal.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>2 <\/span><\/strong>Sygeplejerske, Master i Public Governance, Chefsygeplejerske, B\u00f8rne og Ungeafdelingen, Sj\u00e6llands Universitetshospital, Region Sj\u00e6lland.
\n<\/span>3 <\/span><\/strong>Sygeplejerske, MSN, Ph.d., Forskningschef & Professor, Forskningsst\u00f8tteenheden, Sj\u00e6llands Universitetshospital, Region Sj\u00e6lland \/ Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Institut for Regional Sundhedsforskning, SDU<\/span>.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Vores artikel besk\u00e6ftiger sig med de teoretiske lag af udarbejdelsen af en forskningsstrategi inden for sygepleje. <\/span>Vi unders\u00f8ger de grundl\u00e6ggende argumenter for, hvordan, hvorfor, og hvilke redskaber der kan anvendes i denne komplekse proces med at producere forskningsstrategi med et sygeplejefagligt fokus. <\/span>Ved at s\u00e6tte fokus p\u00e5 sygeplejeteori udforsker vi, hvordan disse kan informere og styrke udviklingen af en forskningsstrategi.
\n<\/span>Artiklen tilbyder l\u00e6serne at fordybe sig i rationale, metoder og indsigter om, hvordan sygeplejepraksis kan beriges gennem en systematisk udarbejdet forskningsstrategi. <\/span>Vores m\u00e5l er ikke at pr\u00e6sentere en opskrift, men at understrege betydningen af sygeplejeteori som fundamental hj\u00f8rnesten til at udvikle en b\u00e6redygtig strategi inden for sygeplejepraksis og forskning.<\/span><\/p>\nEnglish abstract<\/h5>\n
Research strategy: Why, how and with which theoretical tools can nursing research strategies be developed<\/h4>\n
\n<\/span><\/strong>Chefsygeplejersker navigerer dagligt i et komplekst landskab, hvor de jonglerer mellem klinisk drift og ambitionen om at forbedre praksis gennem forskning. Forskere, som deler samme ambition, integrere sig i de kliniske milj\u00f8er med en forst\u00e5else af, at teori og praksis ikke er adskilte sf\u00e6rer, men snarere indbyrdes afh\u00e6ngige elementer, der sammen skaber grundlaget for kvalitetsfyldt sygepleje. Det centrale sp\u00f8rgsm\u00e5l er, hvordan forskningsstrategier kan tilpasses den enkelte kliniks unikke behov og designes til at skabe meningsfuld forandring inden for sygeplejefaget og -videnskaben. <\/span>Disse udfordringer udg\u00f8r kernen i vores artikel, hvor vi udforsker, hvorfor og hvordan forskningsstrategier for sygepleje kan udvikles, og hvilke teoretiske perspektiver der kan bidrage til denne proces. Vores m\u00e5l med artiklen er ikke at tilbyde en f\u00e6rdig opskrift, men at fremme refleksion over, hvordan vi kan forene vision med praksis, integrere ledelse med forskning og engagere os fagligt p\u00e5 et solidt videnskabeligt fundament.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Ambiti\u00f8se forskningsstrategier spiller en afg\u00f8rende rolle i l\u00f8sningen af sundhedsv\u00e6senets udfordringer (Rasmussen 2014), og i den kontekst har en missionsorienteret tilgang vundet anerkendelse som en central metode til at skabe v\u00e6rdi i fremtiden (Rasmussen 2014, Mazzucato 2018, Christensen 2020). <\/span>Missionsorienteret forskning str\u00e6kker sig ud over blot ressourceallokering og indeb\u00e6rer en dyb forpligtelse til at forst\u00e5 og opfylde de grundl\u00e6ggende behov i sundhedsv\u00e6senets komplekse sammens\u00e6tning. <\/span>Mazzucato (2018) fremh\u00e6ver n\u00f8glekarakteristika ved missionsorienteret forskning og innovation, s\u00e5som bruger- og fagprofessionel inddragelse, portef\u00f8lje- og investeringstankegang, opbygning af b\u00e6redygtige infrastruktur, organisatorisk drivkraft og politisk engagement. Disse elementer danner grundlaget for at skabe meningsfulde og varige forandringer i sundhedssystemet. <\/span>Det vil ogs\u00e5 sige, at forskningsmissioner defineres som konkrete, langsigtede m\u00e5l, der fokuserer p\u00e5 positiv v\u00e6rdiskabelse for samfund og borgere. Ligeledes kan forskningsstrategier betragtes som vision\u00e6re og ambiti\u00f8se, og skal kunne involverer forskellige interessenter p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer og discipliner (Mazzucato\u2019s 2018).<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-2824-TABEL-1.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-2824-FIGUR-1.png\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Sygeplejeteori udg\u00f8r en essentiel ramme for forst\u00e5elsen af sygeplejens praksis og dens udvikling (Martinsen et al. 2021). Men hvad indeb\u00e6rer sygeplejeteori egentlig? Og hvordan kan den anvendes i forskning og udarbejdelse af forskningsstrategier? <\/span>N\u00e5r vi taler om sygeplejeteori, henviser vi til en omfattende forst\u00e5else af de omst\u00e6ndigheder, handlinger og konsekvenser, der er forbundet med sygepleje. Det betyder, at teorien giver os et rammev\u00e6rk for at se p\u00e5, hvordan sygepleje udf\u00f8res (processen), de situationer, hvor sygepleje finder sted (konteksten), og hvad der opn\u00e5s gennem sygepleje (resultaterne).<\/span>Dette rammev\u00e6rk hj\u00e6lper sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle med at forst\u00e5 og forbedre deres praksis ved at give dem et sprog og en struktur til at beskrive, analysere og forbedre plejen, de leverer (Meleis 2017).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Udviklingen af vores sygeplejefaglige forskningsstrategi har v\u00e6ret en omfattende proces, der har involveret ledere, klinikere, kliniske specialister, uddannelsesansvarlige og forskere for at sikre en ensrettet og b\u00e6redygtig tilgang. <\/span>Processen blev p\u00e5begyndt i Maj 2023, og begyndte med, at forskningslederen tilbragte tid i klinikken for at f\u00e5 en dybere forst\u00e5else af de daglige udfordringer og behov. Dette blev efterfulgt af en revision af det allerede etablerede forum, som arbejdede med kvalitet, udvikling og uddannelse. Forummet fik nyt navn og et revideret kommissorium med fokus p\u00e5 forskning.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-2824-TABEL-2.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/BOKS-2-weDoCare-PIXI.png\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>I udviklingen af vores forskningsstrategi har vi fokuseret p\u00e5 sygeplejeteoretiske perspektiver, der fremmer en personcentreret og familieorienteret tilgang, som foresl\u00e5et af McCormack (2021) og Wright & Leahey (2020). Vi er bevidste om, at en universel \u201cone size fits all\u201d-tilgang ikke er tilstr\u00e6kkelig, is\u00e6r ikke i en afdeling for patienter i alderen 0 til 18 \u00e5r. <\/span>Derfor har vi fordybet os i sygeplejefagets teorier og ladet os inspirere af forskellige teoretikere, deres sprogbrug og v\u00e6rdier, for at sikre, at vores forskningsmission er sygeplejefagligt velunderbygget og relevant for b\u00e5de klinisk praksis og sygeplejefaget. I <\/span>Tabel 3<\/span><\/strong> ses de centrale perspektiver, der har inspireret os i vores forskningsstrategi. Tabellen viser de sygeplejeteoretiske perspektiver, som har v\u00e6ret betydningsfulde, for v\u00e6rdierne bag vores forskningsstrategi, hvilket eksempelvis gennemsyrer sig i valget af ord, og problemstillinger, der guider vores valg af forskningsprojekter.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/10\/FA-2824-TABEL-3.png\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Vores arbejde med at integrere sygeplejeteori i vores forskningsstrategi har vist sig at v\u00e6re en v\u00e6rdifuld metode til at strukturere og m\u00e5lrette vores forskningsindsats.
\n<\/span>Ved at tage udgangspunkt i et sygeplejefagligt curriculum, har vi kunnet fokusere vores forskning p\u00e5 omr\u00e5der, der har st\u00f8rst betydning for patientplejen. <\/span>Resultatet har v\u00e6ret udvikling af forskningsprojekter, der ikke kun adresserer specifikke plejebehov, men ogs\u00e5 fremmer en mere omfattende forst\u00e5ende af patientcentreret sygepleje. <\/span>Sygeplejeteorier har derved fungeret som et kompas, der har inspireret vores forskningsm\u00e6ssige nysgerrighed, og ledet os til nye fokusomr\u00e5der i vores kliniske sygeplejepraksis.<\/span><\/p>\n\n
\n
\n<\/strong>Siden vores forskningsenheds start i maj 2023 har vi n\u00e5et flere vigtige m\u00e5l. Vi har med succes opn\u00e5et finansiering til projekter, der dykker ned i unges kropsopfattelse (post.doc) og b\u00f8rns patientoplevelser (ph.d.), samt projekt om sorggrupper til familier, der har mistet et barn, tilknyttet B\u00f8rne og Ungepalliationsenheden (Forskningsprojekt). Fire ph.d. studerende, (en pr\u00e6 ph.d.), en post.doc, samt 3 kandidatstuderende, er tilknyttet vores forskningsenhed, hvor vi bidrager med vejledning i patientcentrerede tilgange og\/eller sygeplejefaglige tiltag i relation til sygdomsrelaterede problemstillinger.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Vi \u00f8nsker at udtrykke vores store taknemmelighed over for personalet p\u00e5 B\u00f8rne- og Ungeafdelingen. Deres engagement og indsigt har v\u00e6ret uvurderlige som sparringspartnere i b\u00e5de dagligdagen og i udviklingen af vores forskningsstrategi. Deres praktiske erfaringer og faglige ekspertise har v\u00e6ret en afg\u00f8rende kilde til inspiration og refleksion. En s\u00e6rlig tak g\u00e5r til S\u00f8ren Barlebo og Peter Bentsen for deres ekspertise og vejledning i forskningslederkurset, som har v\u00e6ret fundamentalt for vores forst\u00e5else af, hvordan teoretisk viden kan oms\u00e6ttes til praksis.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>kan du f\u00f8lge Malene Beck p\u00e5 <\/span>LinkedIN<\/a><\/p>\n
\n<\/span>Et<\/a> projekt, der skal underst\u00f8tte sygeplejerskers mulighed for at kombinere en klinisk karriere med en akademisk karriere. Et samarbejde mellem Sj\u00e6llands Universitetshospital (SUH) og Syddansk Universitet (SDU). <\/a><\/span>Se mere om uddannelsen og samarbejdet<\/span> <\/a>HER<\/span><\/p>\n<\/div>\n
\n<\/span><\/strong>Christensen C., Hall, T., Dillon, K., Duncan, D. (2020). JOBS-TO- BE-DONE. Historien om innovation og kundevalg. Dafolo.<\/span><\/p>\n