{"id":8967,"date":"2024-09-10T11:30:13","date_gmt":"2024-09-10T09:30:13","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=8967"},"modified":"2026-05-07T12:22:53","modified_gmt":"2026-05-07T10:22:53","slug":"mind-the-gab-roedme-og-cyanose-kan-overses-paa-hoejpigmenteret-hud-redskaber-til-at-observere-huden-vil-hoejne-patientsikkerheden-og-boer-indfoeres-som-standart-paa-sygeplejerskeuddannelsen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/09\/10\/mind-the-gab-roedme-og-cyanose-kan-overses-paa-hoejpigmenteret-hud-redskaber-til-at-observere-huden-vil-hoejne-patientsikkerheden-og-boer-indfoeres-som-standart-paa-sygeplejerskeuddannelsen\/","title":{"rendered":"Mind the Gab: R\u00f8dme og cyanose kan overses p\u00e5 h\u00f8jpigmenteret hud -redskaber til at observere huden vil h\u00f8jne patientsikkerheden og b\u00f8r indf\u00f8res som standart p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Af Ben Farid R\u00f8jgaard Nielsen. Lektor, sygeplejerske cand. cur, Institut for Sygeplejerske- og Ern\u00e6ringsuddannelser. K\u00f8benhavns Professionsh\u00f8jskole. <\/span>bnni@kp.dk<\/a><\/p>\n

Download som PDF<\/a><\/span><\/h4>\n

 <\/p>\n

\n

Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen tr\u00e6nes de studerende i at im\u00f8dekomme borgeres grundl\u00e6ggende behov, herunder at beskytte patientens hud.
\n<\/span>Internationale studier peger p\u00e5, at selvom der er fotos af forskellige etniciteter i undervisningsmateriale, s\u00e5 mangler der fokus p\u00e5 hvordan h\u00f8jpigmenteret hud skal observeres for f.eks. r\u00f8dme og cyanose. <\/span>Den manglende opm\u00e6rksomhed p\u00e5 hvordan h\u00f8jpigmenteret hud skal observeres, kan f\u00f8re til alvorlig patientskade idet tegn p\u00e5 infektioner og cyanose kan overses.
\n<\/span>I artiklen er der fokus p\u00e5 et konkret redskab til at vurdere h\u00f8jpigementerede hudtoner og vanskeligheden ved at vurdere r\u00f8dme som et parameter.
\n<\/span>Til slut vises et konkret eksempel p\u00e5, hvordan begrebsrammen Fundamental of Care (FoC) kan anvendes i undervisningen, s\u00e5ledes at relationen til patienten og de p\u00e5r\u00f8rende er i fokus og den personcentrerede sygepleje kan styrkes.<\/span><\/p>\n

N\u00f8gleord
\n<\/span><\/strong>H\u00f8jpigmenteret hud, Fundamental of Care, diversitet, s\u00e5r, sygepleje, r\u00f8dme, redskab til at vurdere hudtoner.<\/span><\/p>\n

\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
English abstract<\/h5>\n

Mind the Gab: Redness and cyanosis can be missed on highly pigmented skin \u2013 tools for skin assessment can improve patient safety and should be standard in nursing education<\/h4>\n

In nursing education, students are trained to address patients\u2019 fundamental needs, including skin protection. International studies indicate that although teaching materials may include photos of people from different ethnic backgrounds, there remains a lack of guidance on assessing highly pigmented skin for signs such as redness and cyanosis. This lack of attention to assessing highly pigmented skin can lead to serious patient harm, as signs of infection and cyanosis may be overlooked.<\/p>\n

The article focuses on a concrete tool for assessing highly pigmented skin tones and on the challenges of using redness as a parameter. Finally, it presents a specific example of how the Fundamentals of Care (FoC) framework can be applied in teaching to keep the relationship with the patient and relatives in focus, thereby strengthening person\u2011centred nursing care.<\/p>\n

Keywords: <\/strong>Highly pigmented skin, Fundamentals of Care, diversity, wounds, nursing, redness, skin tone assessment tool.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n

Begrebsafklaring
\n<\/strong>Redaktionen og forfatteren har i denne artikel valgt at introducere de mere neutrale ord \u201ch\u00f8jpigmenteret hud\u201d og \u201clavpigmenteret hud\u201d frem for termerne \u201cm\u00f8rk hud\u201d ,\u201cbrun hud\u201d \u201chvid hud\u201d eller \u201clys hud\u201d.<\/p>\n<\/div>\n

Indledning
\n<\/strong>Form\u00e5let med artiklen er at skabe en \u00f8get opm\u00e6rksomhed og debat om behovet for undervisning i h\u00f8jpigmenteret hud p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen.
\nI Danmark lever der mennesker med forskellige hudnuancer. Pr. 1. januar 2024 er der s\u00e5ledes registreret n\u00e6sten 300.000 personer med oprindelse i MENAPT-lande, der omfatter Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman, Afghanistan, Pal\u00e6stina, Gaza, Vestbredden, \u00d8stjerusalem, Pakistan og Tyrkiet (1).<\/p>\n

Vi er alle samme race
\n<\/strong>Og lad os sl\u00e5 fast med det samme. Der findes hudfarver, men der findes ikke racer. Det er blot noget, der er socialt konstrueret (2). Hudfarve danner ikke grobund for at opdele mennesker i racer. If\u00f8lge professor Mikkel Heide Schierup i genetik ved Aarhus Universitet og professor i evolutionshistorie p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet Peter C. Kj\u00e6rgaard, s\u00e5 er det de samme gener, som styrer, om man har m\u00f8rk eller lys hus (2).
\nHudfarve er et tr\u00e6k, som afh\u00e6nger af mange forskellige gener. Hvis man er lys i huden, har man flere af de lysere varianter, og er man m\u00f8rk i huden, har man flere m\u00f8rke varianter. Frekvensen kan v\u00e6re forskellig, men det er de samme gener. Selvom ens hudfarve er genetisk disponeret, er det s\u00e5 lille del af arvematerialet, at der biologisk set ikke giver mening at g\u00f8re det til en markant mark\u00f8r, som man kan opdele mennesker p\u00e5 baggrund af (2).<\/p>\n

If\u00f8lge professor Heide Schierup giver det lige s\u00e5 lidt mening som at opdele mennesker efter, om de har store n\u00e6ser (2). Hvis kommende sygeplejersker ikke undervises i sygdomme og observationer af h\u00f8jpigmenteret hud, s\u00e5 risikerer de at mangle kompetencer til at kunne observere og vurdere s\u00e5r hos patienter og borgere, der ikke har lavpigmenteret hud (2). Studier peger p\u00e5, at ved at inkludere undervisning i h\u00f8jpigmenteret hud p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen, s\u00e5 kan dette v\u00e6re med til at forebygge ulighed i sundhed (3-8).<\/p>\n

Et eksempel p\u00e5 dette kan ses i nedenst\u00e5ende case om sygeplejestuderende S\u00f8ren.<\/p>\n

\n

Case
\n<\/strong>Sygeplejestuderende S\u00f8ren er i klinik i prim\u00e6r sektor. Hans opgave i dag er at dossere medicin hos Ahmad p\u00e5 82 \u00e5r, der er f\u00f8dt i Uganda og har h\u00f8jpigmenteret hud. Ahmad fort\u00e6ller, at han er lidt nerv\u00f8s, fordi han sidste uge blev bidt af en fl\u00e5t. S\u00f8ren kan ikke se et r\u00f8dligt velafgr\u00e6nset hududsl\u00e6t omkring bidstedet og beroliger derfor Ahmad. Udfordringen her er, at S\u00f8ren p\u00e5 uddannelsen ikke er blevet undervist eller pr\u00e6senteret for fotos af hudlidelser p\u00e5 h\u00f8jpigmenteret hud og derfor ikke ved, at en borreliainfektion kan v\u00e6re sv\u00e6rere at observere for infektionstegn. Desv\u00e6rre f\u00e5r S\u00f8ren ikke dokumenteret eller talt med sin klinisk vejleder om situationen.
\nSenere viser det sig, at Ahmad har p\u00e5draget sig en borreliainfektion og nu har f\u00e5et ansigtslammelser og nervesmerter.<\/p>\n<\/div>\n

I Bekendtg\u00f8relsen er det et krav om, at sygeplejersker efter endt uddannelsen har en viden om og kan reflektere over videnformer til systematisk at observere, diagnosticere, kommunikere, vurdere, prioritere, lede, koordinere, evaluere, dokumentere og justere sygepleje til patient og borgeren (9). Hvis kommende sygeplejersker- som S\u00f8ren i casen- ikke systematisk undervises i hudlidelser p\u00e5 h\u00f8jpigmenteret hud, s\u00e5 risikerer det at udg\u00f8re en alvorlig sundhedsrisiko for patienten.<\/p>\n

Det har ikke v\u00e6ret muligt at identificere danske studier, der dokumenterer i hvor h\u00f8j grad undervisning i h\u00f8jpigmenteret hud med fotos er repr\u00e6senteret i pensum p\u00e5 de danske sygeplejerskeuddannelser. P\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen undervises de studerende dog i at im\u00f8dekomme borgeres grundl\u00e6ggende behov, herunder at beskytte patientens hud, idet hud og slimhinder er et af de 12 sygeplejefaglige problemomr\u00e5der, som sygeplejersken skal dokumentere (10).<\/p>\n

De internationale eksisterende studier viser, at selvom der er fotos af forskellige etniciteter i undervisningsmateriale p\u00e5 sygeplejerskeuddannelserne, s\u00e5 mangler der ofte fokus p\u00e5 h\u00f8jpigmenteret hudtoner p\u00e5 sygeplejerskeuddannelserne i udlandet (3-8). Vi har endnu ikke haft en faglig diskussion i sygeplejen om, hvorvidt der systematisk b\u00f8r inkluderes l\u00e6reb\u00f8ger og artikler, der ogs\u00e5 har fokus p\u00e5 h\u00f8jpigmenteret hud, i undervisningen. For nogle \u00e5r siden blev diskussionen dog rejst p\u00e5 medicinstudiet (11), hvilket i dag har medf\u00f8rt, at ti procent af alle fotos i undervisningen her skal v\u00e6re af h\u00f8jpigmenteret hud (12).
\nI Boks 1<\/strong> kan du l\u00e6se mere om, hvad hudfarve er.<\/p>\n

\n

BOKS 1<\/strong> Hudfarve
\nHudfarve sp\u00e6nder fra hvid til n\u00e6sten sort, bestemt af pigmentet melanin, som produceres af melanocytter.
\nMelanin beskytter kroppen ved at absorbere UV-str\u00e5ling. Der er ingen forskel i antallet af melanocytter mellem hudtyper; forskellen ligger i produktionen og koncentrationen af melanin i epidermis, som er st\u00f8rre i h\u00f8jpigmenteret hud.
\nBlodkarrene p\u00e5virker ogs\u00e5 hudfarven. \u00d8get blodgennemstr\u00f8mning g\u00f8r lavpigmenteret hud r\u00f8d og h\u00f8jpigmenteret hud lilla eller gr\u00e5brun.
\nNedsat blodgennemstr\u00f8mning g\u00f8r lavpigmenteret hud hvidlig og h\u00f8jpigmenteret hud gullig.<\/p>\n<\/div>\n

Metode
\n<\/strong>En litteraturs\u00f8gning i Cinahl med s\u00f8geordene \u201cDark skin tone\u201d, \u201cDiverse skin tones\u201d, \u201cGraphics\u201d, \u201cImages\u201d og \u201dTextbooks\u201d samt \u201dNursing\u201d identificerede flere internationale studier (3-8). I litteraturs\u00f8gningen blev der ogs\u00e5 fundet et internationalt konsensusdokument, Wound Care and Skin Tone, der fokuserer p\u00e5 inkluderende sprog, vurdering og behandling af alle hudtoner for at forbedre patienternes resultater (13). Forfatterne til guiden er en r\u00e6kke internationale eksperter, der er g\u00e5et sammen for at give vejledning om den bedste praksis for at forbedre resultaterne for alle patienter med forskellige hudfarver. Udfra den fundne litteratur er der udvalgt to temaer, som vil blive pr\u00e6senteret i artiklen:<\/p>\n

1) Valideret redskab til at klassificere hudfarve
\n2) R\u00f8dme (erytem).<\/p>\n

Til at bearbejde interviewteksterne og finde mening i informanternes udsagn, anvendes Brinkmans tilgang til meningskondensering (14).<\/p>\n

Resultater
\n<\/strong>Tema 1. Valideret redskab til at klassificere hudfarve
\n<\/strong>God s\u00e5rpleje handler om, at sygeplejersken laver en grundig hudanamnese p\u00e5 patienten, herunder at identificere patientens hudfarve. Der findes forskellige redskaber til at vurdere patientens hudfarve som mere end blot lys eller m\u00f8rk hud.
\nDer anbefales et redskab med seks kategorier (13), der oprindeligt er udviklet af to amerikanske dermatologer, Byron K. Ho og June K. Robinson (15). Redskabet kan anvendes til b\u00f8rn s\u00e5vel som voksne. Det anbefalede hudtonev\u00e6rkt\u00f8j er illustreret i skema 1<\/strong><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

I den oprindelige guide (15) var hensigten, at det var patienten selv, der vurderede, hvilken kategori denne synes at v\u00e6re i. I den reviderede guide (13) anbefales dog i stedet, at det er de sundhedsprofessionelle, der g\u00f8r dette, da det kan v\u00e6re forbundet med bias, at patienten selv g\u00f8r dette.
\nI praksis anvender sygeplejersken guiden ved at klassificere patientens hud ud fra skalaen ved at se p\u00e5, hvilken farvetone der bedst matcher med indersiden af patientens \u00f8vre arm.
\nN\u00e5r sygeplejersker skal vurdere en patient hud, skal naturligt lys eller en halogenlampe anvendes. Der m\u00e5 ikke anvendes fluorescerende lys, idet dette kan \u00e6ndre hudens sande farve og give en illusion af en bl\u00e5lig nuance (13).<\/p>\n

Tema 2. R\u00f8dme
\n<\/strong>En af de ting, som sygeplejersken s\u00e6rligt skal v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 hos patienter med h\u00f8jpigmenteret hud, er r\u00f8dme (erytem), idet dette ikke altid optr\u00e6der i alle hudtoner.
\nDer er ikke nogen enkel m\u00e5de for sygeplejersker at forudsige, hvordan r\u00f8dme hos patienter med h\u00f8jpigmenteret hud vil se ud. Det kommer helt an p\u00e5 personens hudtone. Sygeplejersken m\u00e5 derfor have opm\u00e6rksomhed p\u00e5 andre symptomer som smerte, \u00e6ndring i hudfarven og h\u00e6velse.<\/p>\n

Skalaen til at vurdere patientens hudfarve er uundv\u00e6rlig, idet en \u00e6ndring i hudfarve ofte er det vigtigste tegn p\u00e5, at der er et problem. Sygeplejersken kan ogs\u00e5 sammenligne en kropsdel med andre dele af kroppen. Hvis der fx er mistanke om en infektion i h\u00f8jre arm, kan sygeplejersken kigge p\u00e5, hvordan huden p\u00e5 den venstre arm ser ud. Ved vurdering af r\u00f8dme p\u00e5 lavpigmenterede hudtoner kan r\u00f8dme desuden forekomme v\u00e6rre end det er, hvilket kan f\u00f8re til uhensigtsm\u00e6ssig ordination af antibiotika.<\/p>\n

I forhold til cyanose er det ogs\u00e5 vigtigt at v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at p\u00e5 lavpigmenteret hud vil det vise sig som en m\u00f8rk bl\u00e5lig farvetone p\u00e5 huden og slimhinderne. Hos patienter med h\u00f8jpigmenteret hud kan cyanose vise sig som gr\u00e5 eller hvidlig (ikke bl\u00e5lig) hud.<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

Diskussion
\n<\/strong>For at overf\u00f8re den eksisterende viden til sygeplejerskeuddannelsen i Danmark med vil der blive taget afs\u00e6t i begrebsrammen Fundamental of Care (FoC) (16). Begrebsrammen kan anvendes som afs\u00e6t til at undervise i h\u00f8jpigmenteret hud p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen, s\u00e5ledes at kommende sygeplejersker l\u00e6rer at yde en situationsorienteret og personcentreret sygepleje, der im\u00f8dekommer alle patienters behov, uanset hudfarve, p\u00e5 en kompetent, respektfuld, personlig og empatisk m\u00e5de.<\/p>\n

Lad os se p\u00e5 et eksempel.
\n1) Etablering af relation
\n<\/strong>F\u00f8rst og fremmest skal der etableres en relation med patienten. I litteraturen er der eksempler p\u00e5 sygeplejersker, der finder det sv\u00e6rt eller akavet at snakke med patienter om hudfarve, grundet bekymring om, at dette ville blive opfattet kr\u00e6nkende af patienten. Selvom dette er forst\u00e5eligt, m\u00e5 sygeplejersken agerer professionelt, idet det ellers kan p\u00e5f\u00f8re patienten en alvorlig skade. Endelig m\u00e5 sygeplejersken have et s\u00e6rligt fokus p\u00e5 det sprog, der anvendes i kommunikationen med patienten.<\/p>\n

Som undervisere m\u00e5 vi ogs\u00e5 have en opm\u00e6rksomhed p\u00e5 ikke at g\u00f8re det at have h\u00f8jpigmenteret hud til noget eksotisk. Som undervisere m\u00e5 vi tr\u00e6ne os selv ikke at anvende lavpigmenteret hud som baseline og normer for hvad der tales ud fra. Et eksempel er, at det er bedre at sygeplejersken siger \u201d h\u00f8jpigmenterede hudtoner\u201d i stedet for \u201dm\u00f8rk\/m\u00f8rkere hudtoner\u201d, idet patienten ellers kan rejse sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvad m\u00f8rkere er i forhold til.<\/p>\n

Hudfarve og etnicitet h\u00e6nger ikke altid sammen, s\u00e5 sygeplejerskers sprogbrug b\u00f8r v\u00e6re neutralt og professionelt.<\/p>\n

2) Integrering af sygepleje
\n<\/strong>N\u00e5r sygeplejersken har etableret en relation med patienten, kan sygeplejersken udf\u00f8re en vurdering af hudtonen ud fra det valideret redskab (13). Sygeplejersken m\u00e5 herefter dokumentere og dr\u00f8fte eventuelle \u00e6ndringer p\u00e5 patientens hud med l\u00e6gen og\/eller andre sundhedsprofessionelle.<\/p>\n

3) Konteksten for sygepleje
\n<\/strong>Det er vigtigt at sygeplejersken medt\u00e6nker de organisatoriske rammer for hvordan patienter, uanset hudfarve, m\u00f8des og behandles. Det kan handle om at udvikle billedmateriale i samarbejde med patienter som har h\u00f8jpigmenteret hud. Endelig kan det handle om afdelingens kultur; om der fx anvendes en skala til at vurdere hudtoner, og hvordan sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle taler om h\u00f8jpigmenteret hud p\u00e5. Derudover m\u00e5 der rettes et fokus p\u00e5, hvorvidt sygeplejersken har de n\u00f8dvendige kompetencer og v\u00e6rkt\u00f8j, samt st\u00f8tte fra ledelsen og organisationer til hele tiden at udvikle viden til gavn for alle patienter.<\/p>\n

Take-Home messages
\n<\/strong>Form\u00e5let med artiklen er at skabe en \u00f8get opm\u00e6rksomhed og debat om behovet for undervisning i h\u00f8jpigmenteret hud p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen. Vi ved, at det har konsekvenser for patienterne, at der ikke undervises i observationer af h\u00f8jpigmenteret hud p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen, og derfor kan der stilles sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved om det uetisk ikke at handle p\u00e5 det?Dern\u00e6st er sp\u00f8rgsm\u00e5let hvordan og hvem der skal sikre, at undervisning i h\u00f8jpigmenteret hud systematisk inddrages p\u00e5 sygeplejerskeuddannelsen.<\/p>\n

Sammenfattende er artiklens vigtigste budskaber:
\n<\/strong>P\u00e5 sygeplejerskeuddannelserne skal vi systematisk inddrage viden om observationer af h\u00f8jpigmenteret hud, da digitale opslagsv\u00e6rk kan give misvisende information.
\nSom undervisere skal vi pr\u00e6sentere kliniske observationer af h\u00f8jpigmenteret hud som en naturlig del af diversiteten i den grundl\u00e6ggende sygepleje.
\nEnhver undervisning om s\u00e5r m\u00e5 omfatte billeder af forskellige hudtoner. Dette skal indarbejdes i al uddannelse \u2013 ikke som et specifikt afsnit om hudtoner
\nVi skal inddrag eksisterende guidelines fx fra E-bogen Mind The Gap Handbook med fotos af kliniske tegn og symptomer p\u00e5 h\u00f8jpigmenteret hud (17), se Boks 3<\/strong>.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Implikationer for praksis
\n<\/strong>Hvis ikke patienter skal forskelsbehandles i sundhedsv\u00e6snet, s\u00e5 m\u00e5 ogs\u00e5 sygeplejersker uddannes i at yde sygepleje til alle patienter, uanset hudtone. Meget af den eksisterende forskning i forhold til ulighed i sundhed og etniske minoriteter, handler om at \u201dlave\u201d patienterne om. Men det handler i h\u00f8j grad ogs\u00e5 om at skabe strukturelle \u00e6ndringer i organisationen omkring holdninger, tilgange og organisering (18).<\/p>\n

For at forebygge ulighed i sundhed og ikke overse helbredsproblemer hos patienterne, kr\u00e6ver det, at sygeplejersker uddannet til at opfange dem. Ved at sygeplejerskeuddannelsen bevidst inkluderer fotos af h\u00f8jpigmenteret hud i undervisningen, vil dette kunne styrke sygeplejerskers kliniske beslutningstagning og lederskab i forhold til at forebygge ulighed i sundhed.<\/p>\n

P\u00e5 et hospital i London er sygeplejerskerne fx begyndt at anvende lommekortet SkinTone Assesment Tool der kan hj\u00e6lpe med at observere huden, se Boks 4<\/strong>. Det inkluderer desuden en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l, der kan hj\u00e6lpe sygeplejersken med at opdage ikke synlige tegn p\u00e5 tryks\u00e5r (19).<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Hvis du vil vide mere
\n<\/strong>P\u00e5 hjemmesiden https:\/\/www.medstrom.com\/dark-skin-tones-assessment-terminology-tools\/<\/a> kan du l\u00e6se mere og se videoer der giver en viden om terminologien og relevante v\u00e6rkt\u00f8jer.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Referencer
\n1.<\/strong> Det nationale Integrationsbarometer. Hvor mange og hvem er indvandrere I Danmark? (citeret 13. august 2024). Tilg\u00e6ngelig p\u00e5 https:\/\/integrationsbarometer.dk\/tal-og-analyser\/INTEGRATION-STATUS-OG-UDVIKLING<\/a>
\n2<\/strong>. S\u00f8rensen, AB., Sonne, FGH. Forskere afliver udbredt myte: Det giver ikke mening at opdele mennesker i racer. Videskab.dk. 2020 (citeret 13. august 2024). Tilg\u00e6ngelig p\u00e5 https:\/\/videnskab.dk\/kultur-samfund\/forskere-afliver-udbredt-myte-det-giver-ikke-mening-at-opdele-mennesker-i-racer<\/a>\/.
\n3.<\/strong> Louie P, Wilkes R. Representations of race and skin tone in medical textbook imagery. Soc Sci Med. 2018 Apr; 202:38-42. doi: 10.1016\/j.socscimed.2018.02.023. Epub 2018 Feb 23. PMID: 29501717.<\/a>
\n4.<\/strong> Bell B. White dominance in nursing education: A target for anti-racist efforts. Nurs Inq. 2021 Jan;28(1):e12379. doi: 10.1111\/nin.12379. Epub 2020 Sep 3. PMID: 32881135.<\/a>
\n5.<\/strong> Robert Wood Johnson Foundation. Necessary conversations: understanding racism as a barrier to achieving health equity.2022.
\n6.<\/strong> Pusey-Reid, E., Quinn, L.W., Wong, J., & Wucherpfennig, A. Representation of dark skin tones in foundational nursing textbooks: An image analysis. Nurse Education Today, 2023. 130
\n7.<\/strong> Clemett V, Gunowa NO, Geraghty J, Woodward S. What influences the inclusion of skin tone diversity when teaching skin assessment? Findings from a survey. Br J Nurs. 2024 Feb 22;33(4):176-186. doi: 10.12968\/bjon.2024.33.4.176. PMID: 38386525.<\/a>
\n8.<\/strong> Oozageer Gunowa N, Hutchinson M, Brooke J, Jackson D. Pressure injuries in people with darker skin tones: A literature review. J Clin Nurs. 2018 Sep;27(17-18):3266-3275. doi: 10.1111\/jocn.14062. Epub 2017 Oct 4. PMID: 28887872.<\/a>
\n9.<\/strong> Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bekendtg\u00f8relse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje. BEK nr. 978 af 23\/6. 2022
\n10.<\/strong> Styrelsen for Patientsikkerhed. Sygeplejefaglig Journalf\u00f8ring (citeret 14. august 2024).
\n11.<\/strong> Ashur, N. Jeg kan ikke genkende hudkr\u00e6ft i brun hud, hvis jeg ikke f\u00e5r undervisning i det. Information. Debat. Information 2021(Citeret 13. August 2024). Tilg\u00e6ngelig p\u00e5 https:\/\/www.information.dk\/debat\/2021\/12\/kan-genkende-hudkraeft-brun-hud-faar-undervisning.<\/a>
\n12.<\/strong> Sundhedspolitisk Tidsskrift. Nu bliver hudfarven \u00e6ndret i l\u00e6geh\u00e5ndbogen. 2023.
\n13.<\/strong> Wounds UK. Best Practice Statement: Addressing skin tone bias in wound care: assessing signs and symptoms in people with dark skin tones. London: Wounds UK. 2021.
\n14.<\/strong> Kvale, S., & Brinkmann, S. Interview: Det kvalitative forskningsinterview som h\u00e5ndv\u00e6rk (3. udg.). K\u00f8benhavn: Hans Reitzels Forlag. 2015.
\n15.<\/strong> Ho BK, Robinson JK. Color bar tool for skin type self-identification: A cross-sectional study. J Am Acad Dermatol. 2015 Aug;73(2):312-3. e1. doi: 10.1016\/j.jaad.2015.05.024. PMID: 26183973; PMCID: PMC4506490.<\/a>
\n16.<\/strong> Kitson, A., Carr, D., Feo, R., Conroy, T., & Jeffs, L. The ILC Maine statement: Time for the fundamental care [r]evolution. Journal of Advanced Nursing, 00, 1-14. 2024.
\n17.<\/strong> Mukwende, M., Tamony, P., Turner, M. Mind the Gap. Black and Brown Skin. Tilg\u00e6ngelig fra https:\/\/www.blackandbrownskin.co.uk\/mindthegap<\/a> (citeret 23. juni 2024).
\n18.<\/strong> Carlsen, SC. Hvordan forskelsbehandler sundhedsv\u00e6snet? Kiropraktoren. 10. september 2020.
\n19.<\/strong> Church, E. Consultant nurse develops tool to help address skin tone bias. Nursing Times. 24. July. 2024<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Ben Farid R\u00f8jgaard Nielsen. Lektor, sygeplejerske cand. cur, Institut for Sygeplejerske- og Ern\u00e6ringsuddannelser. K\u00f8benhavns Professionsh\u00f8jskole. bnni@kp.dk Download som PDF […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8977,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[105],"tags":[],"class_list":["post-8967","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-kliniske-procedure"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Mind-the-Gap-indlaegsbillede.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8967","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8967"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8967\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24308,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8967\/revisions\/24308"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8977"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8967"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8967"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8967"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}