{"id":8837,"date":"2024-09-06T11:18:42","date_gmt":"2024-09-06T09:18:42","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=8837"},"modified":"2026-05-07T12:31:36","modified_gmt":"2026-05-07T10:31:36","slug":"ulighed-i-kraeft-sygeplejerskens-moede-med-saarbare-kraeftpatienter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/09\/06\/ulighed-i-kraeft-sygeplejerskens-moede-med-saarbare-kraeftpatienter\/","title":{"rendered":"Ulighed i kr\u00e6ft: Sygeplejerskens m\u00f8de med s\u00e5rbare kr\u00e6ftpatienter"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Rikke Langballe<\/span>1 <\/span><\/strong>Rikke Torenholt<\/span>2 <\/span><\/em><\/strong>Lizette Lykke Mehr<\/span>3 <\/span><\/strong>Kristina Skarshaug Jacobsen<\/span>4 <\/span><\/strong>Vibeke Holst M\u00f8lgaard May<\/span>5 <\/span><\/strong>Mette Petersen<\/span>6 <\/span><\/strong>Bente Christensen<\/span>7 <\/span><\/strong>Jill Thomsen<\/span>8 <\/span><\/strong>Pernille Envold Bidstrup<\/span>9
\n<\/span><\/strong><\/p>\n

1<\/span><\/strong> sygeplejerske, ph.d., postdoc<\/span>* <\/strong>mail: ril@cancer.dk<\/a>
\n2<\/strong><\/span> cand.scient.san.publ., ph.d., postdoc<\/span>*
\n<\/span> 3 <\/span><\/strong>sygeplejerske, Klinisk Onkologisk og Palliative Enheder, Sj\u00e6llands Universitetshospital
\n<\/span>4<\/span><\/strong> projektsygeplejerske, Kr\u00e6ftafdelingen, Regionshospitalet G\u00f8dstrup
\n<\/span> 5 <\/span><\/strong>sygeplejerske, Kr\u00e6ftafdelingen, Regionshospitalet G\u00f8dstrup
\n<\/span>6<\/span><\/strong> sygeplejerske, Kr\u00e6ftafdelingen, S\u00f8nderborg Sygehus
\n<\/span>7 <\/span><\/strong>sygeplejerske, Kr\u00e6ftafdelingen, S\u00f8nderborg Sygehus
\n<\/span>8 <\/span><\/strong>sygeplejerske, Lungemedicinsk afdeling J, Odense Universitetshospital
\n<\/span>9 <\/span><\/strong>psykolog<\/span> ph.d., forskningsleder<\/span>*<\/strong>
\n<\/span>*<\/span><\/strong>Psykologiske Aspekter af Kr\u00e6ft, Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelses Center for Kr\u00e6ftforskning<\/span><\/p>\n

DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a><\/p>\n

\n

Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Det er veldokumenteret, at der er stor ulighed i kr\u00e6ftforl\u00f8b fra diagnose til modtagelse af kr\u00e6ftbehandling, rehabilitering og overlevelse – is\u00e6r blandt lungekr\u00e6ftpatienter, som ofte har sv\u00e6r sygdom, komplekse behov, begr\u00e6nset socialt netv\u00e6rk og begr\u00e6nsede sundhedskompetencer. Sygeplejerskenavigation har vist lovende resultater i forhold til at forkorte udredningsforl\u00f8bet, men vi mangler fortsat viden om hvilken effekt sygeplejenavigation har p\u00e5 symptomer, livskvalitet og overlevelse efter lungekr\u00e6ftdiagnosen er stillet. <\/span><\/p>\n

For at f\u00e5 viden herom og for at adressere uligheden har vi udviklet NAVIGATE interventionen, der som den f\u00f8rste af sin slags har til hensigt at forbedre overlevelsen og livskvaliteten for s\u00e5rbare lungekr\u00e6ftpatienter. NAVIGATE kombinerer samtaler med en navigatorsygeplejerske, st\u00f8tte til h\u00e5ndtering af symptomer og fysisk tr\u00e6ning.<\/span><\/p>\n

Navigatorsygeplejersken bruger teknikker fra den Motiverende Samtale til at st\u00f8tte den enkelte patient i at gennemf\u00f8re kr\u00e6ftbehandlingen og i at h\u00e5ndtere symptomer fra sygdom og behandling.<\/span> Derudover bruges teknikkerne til at st\u00f8tte patienten i at fortage de forandringer i sundhedsadf\u00e6rd, som patienten finder relevant. Forud for et randomiseret kontrolleret studie,<\/span> gennemf\u00f8rte vi en pilotunders\u00f8gelse, hvor alle patienter blev tilbudt interventionen. <\/span><\/p>\n

Resultaterne herfra viser vigtigheden af fleksibilitet og tilpasning af b\u00e5de forskningsmetoder og intervention, n\u00e5r s\u00e5rbare patienter deltager i forskning. Rollen som navigatorsygeplejerske er en stor omstilling fra den vante kliniske praksis, men det er ogs\u00e5 givende at opleve, hvor stor en forskel man kan g\u00f8re for s\u00e5rbare lungekr\u00e6ftpatienter i et vanskeligt og kompliceret behandlingsforl\u00f8b, bl.a. ved at have god tid til at lytte og lade patienternes behov v\u00e6re udgangspunkt for samtalerne.<\/span><\/p>\n

\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n

English abstract<\/h4>\n

Inequality in cancer: Nurses\u2019 encounters with vulnerable patients<\/h4>\n

There is well\u2011documented inequality in cancer pathways from diagnosis to access to treatment, rehabilitation and survival, particularly among patients with lung cancer, who often have advanced disease, complex needs, limited social support and low health literacy. Nurse navigation has shown promising results in reducing time to diagnosis, but we still lack knowledge about the effects of nurse navigation on symptoms, quality of life and survival after a lung cancer diagnosis.<\/p>\n

To address this gap and tackle inequality, we developed the NAVIGATE intervention, the first of its kind designed to improve survival and quality of life in vulnerable patients with lung cancer. NAVIGATE combines consultations with a nurse navigator, support for symptom management and physical exercise. The nurse navigator uses techniques from motivational interviewing to support each patient in completing cancer treatment and managing symptoms related to the disease and its treatment, as well as to help patients make health behaviour changes they themselves consider relevant. Before conducting a randomised controlled trial, we carried out a pilot study in which all patients were offered the intervention.<\/p>\n

The results highlight the importance of flexibility and adaptation of both research methods and the intervention when vulnerable patients take part in research. The role of nurse navigator represents a major shift from usual clinical practice, but it is also rewarding to experience how much of a difference nurses can make for vulnerable patients with lung cancer during a difficult and complex treatment trajectory, not least by having sufficient time to listen and let patients\u2019 needs form the basis of the conversations.<\/p>\n

Keywords:<\/strong> Cancer inequality, vulnerable lung cancer patients, nurse navigation, NAVIGATE intervention, motivational interviewing, quality of life, survival<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

\n
 <\/div>\n
\n
\n
Introduktion<\/span><\/strong><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n

Ulighed i lungekr\u00e6ftforl\u00f8b handler b\u00e5de om det patienterne kommer med, og om det sundhedsv\u00e6sen patienterne m\u00f8der. Med denne artikel s\u00e6tter vi fokus p\u00e5 mekanismerne bag uligheden og p\u00e5 hvordan man som sygeplejerske kan m\u00f8de s\u00e5rbare lungekr\u00e6ftpatienter.<\/span> Desuden pr\u00e6senteres et nyt forskningsprojekt, der, som det f\u00f8rste af sin slags, har til form\u00e5l at forbedre overlevelsen for s\u00e5rbare lungekr\u00e6ftpatienter. Blandt artiklens forfattere er sygeplejersker, som til dagligt tager del i forskningsprojektet, og som her bidrager med refleksioner omkring deres faglige rolle og m\u00f8det med s\u00e5rbare patienter.<\/span><\/p>\n

Hvor kommer uligheden fra?
\n<\/span><\/strong>Lungekr\u00e6ft er blandt de kr\u00e6ftformer, hvor der ses stor social ulighed i b\u00e5de forekomst og overlevelse (2-5). Under selve behandlingsforl\u00f8bet handler uligheden b\u00e5de om helbred, sundhedskompetencer og de psykosociale ressourcer, som lungekr\u00e6ft-patienterne kommer med og om det komplekse sundhedsv\u00e6sen, som patienterne m\u00f8der.<\/span><\/p>\n

Patienter som enten bor alene eller har en kort uddannelse eller lav indkomst er sammenlignet med andre, oftere rygere og fysisk inaktive (6, 7). Herudover reagerer patienter med begr\u00e6nsede sundheds-kompetencer og socialt netv\u00e6rk(8, 9), oftere sent p\u00e5 symptomer og kommer derfor senere til l\u00e6ge, sammenlignet med andre (10).<\/span><\/p>\n

Samlet set kan det betyde at disse patienter har flere samtidige sygdomme, d\u00e5rlig fysisk helbredstilstand og mere fremskredent sygdomsstadie, n\u00e5r lungekr\u00e6ftdiagnosen stilles, og de kan have sv\u00e6rt ved at forst\u00e5 informationen fra hospitalet og ved at overskue et kr\u00e6ftforl\u00f8b med mange aftaler p\u00e5 tv\u00e6rs af flere forskellige afdelinger.<\/span><\/p>\n

Det kan g\u00f8re patienterne s\u00e5rbare i forhold til at klare sig igennem et kr\u00e6ftforl\u00f8b og det kan medvirke til at de ikke modtager den anbefalede behandling (3, 11).<\/span><\/p>\n

Selvom kr\u00e6ftpatienter har meget forskellige behov, er man som sundhedsprofessionel m\u00e5ske ikke opm\u00e6rksom p\u00e5 patienternes s\u00e5rbarhedsfaktorer i forhold til at klare sig igennem behandlingen (12), og der er i sundhedsv\u00e6senet afsat lige mange ressourcer til alle patienter.<\/span><\/p>\n

Hvordan kan vi m\u00f8de de s\u00e5rbare patienter?
\n<\/span><\/strong>Der er tidligere udviklet m\u00e5der at st\u00f8tte patienter med multisygdom og komplekse behov (13). I Danmark findes der lokale eksempler som f.eks. socialsygeplejersker og brobyggersygeplejersker (14-16). Det centrale for disse funktioner er at st\u00f8tte patienten i overgangene i sundhedsv\u00e6senet, f.eks. ved at koordinere behandlingsaftaler p\u00e5 tv\u00e6rs af afsnit, specialer og sektorer.<\/span><\/p>\n

Indenfor kr\u00e6ftomr\u00e5det findes tilsvarende tilgange til at st\u00f8tte s\u00e5rbare patienter og s\u00e6rligt har der v\u00e6ret fokus p\u00e5 sygeplejerskenavigation (se<\/span> BOKS 1<\/span><\/strong>). I denne tilgang er det centralt for sygeplejersken at opn\u00e5 og vedligeholde en tryg relation til patienten og med udgangspunkt i den enkeltes behov, at st\u00f8tte patienten i at gennemf\u00f8re kr\u00e6ftbehandlingen. Fokus er p\u00e5 at sikre symptomh\u00e5ndtering, adressere psykosociale problemstillinger, som kan g\u00f8re det sv\u00e6rt at gennemf\u00f8re behandlingen, og sikre at patienten n\u00e5r frem til relevante rehabiliterings- eller socialfaglige tilbud (1, 17).<\/span><\/p>\n

Sygeplejerskenavigatorer har s\u00e6rlige kompetencer, som kan s\u00e6ttes i spil i m\u00f8det med den s\u00e5rbare kr\u00e6ftpatient, som f.eks. viden om kr\u00e6ftbehandling, fysiske og psykiske symptomer samt et indg\u00e5ende kendskab til sundhedsv\u00e6senet og dermed hvilke eksisterende tilbud, der matcher den enkelte patients behov (1, 18). For patienterne kan det give en f\u00f8lelse af lettelse og tryghed at have den samme sygeplejerske at st\u00f8tte sig til gennem hele behandlingsforl\u00f8bet og i tiden efter kr\u00e6ftsygdommen (1).<\/span><\/p>\n

BOKS 1
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskenavigatoren har fokus p\u00e5 at v\u00e6re en fast st\u00f8tte for patienten igennem kr\u00e6ftforl\u00f8b og rehabilitering, ved l\u00f8bende at tilbyde psykosocial st\u00f8tte, vejlede om symptomh\u00e5ndtering og hj\u00e6lpe med at henvise til relevante tilbud (1).
\n<\/span>Det er centralt at sygeplejerskenavigatoren opbygger en t\u00e6t relation til patienten og at navigationen tager udgangspunkt i patientens behov og \u00f8nsker.<\/span><\/p>\n

Hvorfor udviklede man navigation?
\n<\/span><\/strong>I 1990\u2019erne \u00f8nskede l\u00e6gen Harold Freeman, som var ansat ved et hospital i Harlem, New York, at forbedre 5-\u00e5rs overlevelsen blandt afroamerikanske brystkr\u00e6ftpatienter med lav indkomst. Kvinderne blev diagnosticeret i et senere stadie sammenlignet med den \u00f8vrige befolkning (19) og havde derfor en betydeligt d\u00e5rligere overlevelse.<\/span><\/p>\n

For at adresse denne ulighed udviklede Harold Freeman et program, hvor en navigator st\u00f8ttede afroamerikanske kvinder i at deltage i mammografiscreening ved bl.a. at forklare om betydningen af screeningen for at opdage og behandle brystkr\u00e6ft og ved at st\u00f8tte patienten i at m\u00f8de op til screeningen (19).<\/span><\/p>\n

Indsatsen resulterede i at flere kvinder blev diagnosticeret i et tidligere stadie og at 5-\u00e5rs overlevelsen blev dramatisk forbedret fra 39% til 70% (20). Det blev startskuddet til at en r\u00e6kke sundhedsinstitutioner i USA indf\u00f8rte navigationsprogrammer m\u00e5lrettet minoritetsgrupper (21).<\/span><\/p>\n

I USA varetages navigation nu enten af l\u00e6gm\u00e6nd (patientnavigation) eller sygeplejersker (sygeplejerskenavigation) og anvendes i alle dele af kr\u00e6ftforl\u00f8bet fra screening og udredning til kr\u00e6ftbehandling, livet efter kr\u00e6ft og palliation(1, 21).<\/span><\/p>\n

Evidens af sygeplejerskenavigation
\n<\/span><\/strong>I USA har navigationsprogrammer resulteret i kortere udredningsforl\u00f8b og hurtigere opstart af den anbefalede kr\u00e6ftbehandling (22).
\n<\/span><\/p>\n

Der findes dog kun f\u00e5 randomiserede kontrollerede studier af sygeplejerske-navigation blandt lungekr\u00e6ftpatienter, og ingen af disse studier har vist effekt p\u00e5 patientrapporterede symptomer og livskvalitet (23-25).<\/span><\/p>\n

Et studie fra USA blandt patienter med bryst-, colorektal eller lungekr\u00e6ft har dog vist effekt p\u00e5 patienttilfredshed samt en h\u00f8jere grad af oplevet psykosocial st\u00f8tte og oplevet sammenh\u00e6ng i behandlingsforl\u00f8bet sammenlignet med kontrolgruppen (25).<\/span><\/p>\n

Der mangler derfor viden om effekten af sygeplejerskenavigation under lungekr\u00e6ftforl\u00f8bet p\u00e5 symptombyrde, gennemf\u00f8relse af behandling, livskvalitet og overlevelse. Herudover har tidligere studier blandt andre kr\u00e6ftpatienter vist st\u00f8rst effekt af sygeplejerskenavigation blandt s\u00e6rligt s\u00e5rbare patienter med begr\u00e6nsede sundheds-kompetencer, lav indkomst, flere behandlingskr\u00e6vende sygdomme og begr\u00e6nset social st\u00f8tte (26, 27).<\/span><\/p>\n

Det understreger, at det er vigtigt at identificere patienter med st\u00f8rst behov for bedre at kunne m\u00e5lrette indsatsen.<\/span><\/p>\n

At m\u00f8de patienterne p\u00e5 deres pr\u00e6misser
\n<\/span><\/strong>I sundhedsv\u00e6senet er der i stigende grad fokus p\u00e5 kommunikationen med patienten. Den motiverende samtale har til form\u00e5l at styrke patientens egen motivation, ressourcer og \u00f8nske om et godt liv (28, 29). Samtaletilgangen er anbefalet af b\u00e5de Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen(29), og unders\u00f8gelser har vist god effekt, n\u00e5r sygeplejersker anvender metoden til at adressere sundhedsadf\u00e6rd og psykosociale behov hos kr\u00e6ftpatienter under og efter behandling (30).<\/span><\/p>\n

I Den Motiverende Samtale er sygeplejerskens prim\u00e6re opgave at udforske patientens perspektiv og udvise interesse fremfor at give r\u00e5d og information (28).<\/span><\/p>\n

Det er vigtigt at lytte og s\u00f8ge at forst\u00e5 patienten og finde frem til hvad der giver mening for patienten, og n\u00e5r der gives information, instruktioner og r\u00e5d tages der udgangspunkt i patientens individuelle behov og viden. Det er afg\u00f8rende at undg\u00e5 \u201dekspertf\u00e6lden\u201d, hvor sygeplejersken i kraft af sin faglige ekspertise giver svaret p\u00e5 patientens situation. Sygeplejersken m\u00e5 give slip p\u00e5 antagelsen om at skulle have og give alle de rigtige svar. F\u00f8rst n\u00e5r patienten er klar, og sygeplejersken har underst\u00f8ttet patientens egne ideer, er det tid til at give input (28).<\/span><\/p>\n

En lignende f\u00e6lde, der b\u00f8r undg\u00e5s, er den s\u00e5kaldte \u201dordnerefleks\u201d, hvor man som sygeplejerske s\u00f8ger at bringe ting i orden og f\u00f8re patienten i en retning mod bedre sundhed og trivsel (28). Samarbejdstilgangen er derimod forbundet med en accept af det patienten kommer med.
\n<\/span>Det betyder ikke n\u00f8dvendigvis, at patientens adf\u00e6rd billiges, men at sygeplejerskens godkendelse eller misbilligelse er irrelevant i denne sammenh\u00e6ng (28).
\n<\/span>Sygeplejerskens rolle er dermed en blanding af at v\u00e6re en st\u00f8ttende ledsager og videnskonsulent (28).<\/span><\/p>\n

Ny forskning i st\u00f8tte til s\u00e5rbare patienter
\n<\/span><\/strong>Eksisterende viden om, hvordan vi bedst lindrer symptomer blandt kr\u00e6ftpatienter er prim\u00e6rt baseret p\u00e5 ressourcest\u00e6rke patienter (31, 32).
\n<\/span>Vi mangler derfor specifik viden om, hvordan vi bedst st\u00f8tter s\u00e5rbare kr\u00e6ftpatienter, som har komplekse behov og brug for mere tid og st\u00f8tte til at navigere igennem et kr\u00e6ftbehandlings-forl\u00f8b. <\/span>I et randomiseret kontrolleret studie er forskere ved Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelses Center for Kr\u00e6ftforskning, Odense Universitetshospital og Dansk Forskningscenter for Lighed i Kr\u00e6ft (COMPAS) i gang med at afpr\u00f8ve effekten af Navigate interventionen.<\/span><\/p>\n

Navigate best\u00e5r af et individuelt tilpasset forl\u00f8b til s\u00e5rbare lungekr\u00e6ftpatienter, som har begr\u00e6nsede fysiske og sociale ressourcer og er i s\u00e6rlig risiko for ikke at kunne gennemf\u00f8re den planlagte kr\u00e6ftbehandling (33).<\/span><\/p>\n

Patienterne identificeres som s\u00e5rbare ved hj\u00e6lp af et screeningsinstrument som er udviklet s\u00e6rligt til unders\u00f8gelsen gennem interviews med kliniske eksperter (n=7) og patienter med lungekr\u00e6ft (n=10) samt pilottestet blandt 20 patienter (33). Screeningsinstrumentet inddrager b\u00e5de kr\u00e6ftrelaterede og personrelaterede s\u00e5rbarhedsfaktorer, s\u00e5som performancescore, kr\u00e6ftstadie, alkoholforbrug, sundheds-kompetencer, udfordringer med transport til sygehuset og st\u00f8tte i omgangskredsen (33). Hvis patienten screenes s\u00e5rbar, tilbydes deltagelse i lodtr\u00e6kningsfors\u00f8get (se<\/span> FIGUR 1<\/span><\/strong>).<\/span><\/p>\n

Patienter som randomiseres til interventionsgruppen, f\u00e5r tildelt en fast navigator-sygeplejerske, som gennem et samtaleforl\u00f8b f\u00f8lger patienterne f\u00f8r, under og efter behandlingen med det form\u00e5l at st\u00f8tte patienterne fysisk og psykisk i at modtage og gennemf\u00f8re kr\u00e6ftbehandlingen, h\u00e5ndtere symptomer og forbedre deres livskvalitet.<\/span><\/p>\n

I samtalerne bruger navigatorsygeplejersken teknikker fra den Motiverende Samtale til at st\u00f8tte den enkelte patient i at gennemf\u00f8re kr\u00e6ftbehandlingen, lindre symptomer og at fortage de forandringer i sundhedsadf\u00e6rd, der er relevante for den enkelte.<\/span><\/p>\n

Hyppigheden af samtalerne justeres, s\u00e5 det matcher den enkeltes patients behov og \u00f8nsker, men der l\u00e6gges op til at samtalerne de f\u00f8rste 12 uger er ugentlige og herefter aftales samtaler 1-2 gange om m\u00e5neden alt efter om patienten fortsat modtager behandling.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Navigatorsygeplejersken monitorerer herudover systematisk patienternes symptomer via PRO (Patient Rapporterede Outcomes) sp\u00f8rgeskemaer med henblik p\u00e5 at opspore alvorlige bivirkninger eller progression i sygdommen (se FIGUR<\/strong><\/span> 2<\/span><\/strong>). <\/span>Patienterne deltager ligeledes i et fleksibelt 12-ugers tr\u00e6ningsforl\u00f8b, som udf\u00f8res enten derhjemme eller p\u00e5 hospitalet med st\u00f8tte fra en fysioterapeut.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Navigate pilotunders\u00f8gelsen
\n<\/span><\/strong>F\u00f8r det randomiserede kontrollerede studie gik i gang blev gennemf\u00f8rbarheden af Navigate studiet evalueret i en pilotunders\u00f8gelse p\u00e5 Klinisk Onkologisk og Palliativ Enhed, Sj\u00e6llands Universitetshospital, Roskilde (8). <\/span>Alle patienter diagnosticeret med ikke sm\u00e5cellet lungekr\u00e6ft som blev screenet s\u00e5rbar ved diagnosen, blev inviteret til at deltage i interventionen fra oktober 2021 til januar 2022.<\/span><\/p>\n

Resultaterne viste en h\u00f8j deltagelse p\u00e5 82% og dermed at patienterne fandt tilbuddet om interventionen relevant, men resultaterne viste ogs\u00e5, at der var behov for en justering af b\u00e5de interventionen og studieprocedurerne. Interventionen blev justeret for at im\u00f8dekomme patienternes transportbarrierer, bl.a. ved at f\u00f8rste samtale med navigator-sygeplejersken kunne forg\u00e5 per telefon i stedet for ved fremm\u00f8de. Det er en velkendt problematik, at lang afstand og transporttid i forbindelse med deltagelse i interventioner kan v\u00e6re en barriere for deltagerne (34).<\/span><\/p>\n

Effekten af Navigate studiet evalueres nu i forhold til overlevelse, gennemf\u00f8relse af behandling samt symptombyrde og livskvalitet (33). Desuden unders\u00f8ger vi i et sidel\u00f8bende kvalitativt studie via interviews og observationer patienters, sygeplejerskers og fysioterapeuters perspektiver og oplevelser ved at indg\u00e5 i interventionen. <\/span>Viden om de kontekstuelle forhold har stor betydning for en senere implementering af interventionen i praksis. <\/span>I alt deltager seks kr\u00e6ftafdelinger fra fem regioner i Danmark (se<\/span> FIGUR 1<\/span><\/strong>).<\/span><\/p>\n

Vi begyndte rekrutteringen af patienter til studiet i marts 2022 og forventer at afslutte i december 2026.
\nHvis resultaterne af Navigate studiet er positive, er m\u00e5let p\u00e5 sigt, at konceptet kan udbredes og at navigatorsygeplejersker bliver en fast del af kr\u00e6ftforl\u00f8bet for s\u00e5rbare lungekr\u00e6ftpatienter i Danmark.
\n<\/span>
\nEn ny rolle \u2013 navigatorsygeplejerskers oplevelser fra Navigate studiet
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 en r\u00e6kke omr\u00e5der adskiller sygeplejerske-navigation sig fra andre sygeplejefaglige opgaver. Ud fra vores forel\u00f8bige erfaringer fra Navigate studiet skitserer vi her, hvordan rammerne og den sygeplejefaglige tilgang i sygeplejerske-navigation har skabt grobund for en s\u00e6rlig relation til patienterne.
\n<\/span>Desuden beskriver vi, hvordan vi har oplevet patienter og p\u00e5r\u00f8rendes respons, og hvilke udfordringer og indsigter rollen som navigatorsygeplejerske har givet.<\/span><\/p>\n

\u00c6ndrede rammer
\n<\/span><\/strong>Det der adskiller sygeplejerskenavigation v\u00e6sentligt fra anden patientkontakt som sygeplejerske er for det f\u00f8rste rammerne omkring samtalerne: Samtalerne er kendetegnet ved at der er afsat god tid, og at der ikke er en fast agenda. Tiden er helt central, da der ofte er oplevelser i forbindelse med lungekr\u00e6ftdiagnosen og kr\u00e6ftbehandlingen samt eksistentielle emner eller episoder fra dagligdagen, der fylder for patienten og som kr\u00e6ver tid.
\n<\/span>I samtalen er der mulighed for uforstyrret kontakt, hvor fokus er p\u00e5 samtalen og p\u00e5, hvad patienterne f\u00f8ler, de har brug for at tale om og ikke de mere praktiske opgaver, som f.eks. blodpr\u00f8ver og medicin. Det g\u00f8r ofte m\u00f8det mere intenst.
\n<\/span>Patienterne bringer meget forskellige emner op. Alt fra ubehag i forbindelse med kr\u00e6ftbehandlingen, ensomhed, behov for genfort\u00e6lling af deres behandlingsplan eller et \u00f8nske om at \u00e6ndre sundhedsadf\u00e6rd. Men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re emner som, hvordan man fort\u00e6ller sine hjemmeboende b\u00f8rn at man snart skal d\u00f8, eller hvordan man f\u00e5r fortalt sine voksne b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn om ens sidste vilje.
\n<\/span>
\nEn s\u00e6rlig relation
\n<\/span><\/strong>Rammerne og fleksibiliteten betyder, at der ofte opn\u00e5s en s\u00e6rlig relation til patienten. Relationen opleves p\u00e5 en hel anden m\u00e5de end i den \u00f8vrige kliniske praksis, hvor kontakten er pr\u00e6get af forstyrrelser og praktik i forhold til behandlingen. Der opn\u00e5s et rum for, at patienten \u00e5bner sig op, og man kan tale om den eksistentielle krise, som patienten ofte er i.
\n<\/span>Det har ogs\u00e5 betydet, at patienter har fortalt om forhold, de aldrig tidligere har sagt til nogen i sundhedsv\u00e6senet, af frygt for at blive stemplet. F.eks. fortalte en patient, at hun for \u00e5r tilbage betragtede sig selv som alkoholiker, men har holdt det skjult for fagpersoner. For mange patienter lader relationen til at v\u00e6re unik og meget betydningsfuld. Nogle patienter giver ligefrem udtryk for, at de f\u00f8rst kan tr\u00e6ffe en beslutning, n\u00e5r de har talt med deres navigatorsygeplejerske.
\n<\/span>
\nUdbytte af samtalerne
\n<\/span><\/strong>Flere af patienterne i Navigate studiet har fortalt, at de hyppige samtaler styrker deres motivation for forandring og giver livsgl\u00e6de i en sv\u00e6r tid, da de nu oplever, at der er nogen der bekymrer sig om dem. Men der er ogs\u00e5 enkelte patienter, som har udtrykt at de f\u00f8lte at h\u00e5bet blev taget fra dem, n\u00e5r samtalen faldt p\u00e5 emner som for eksempel den sidste tid.
\n<\/span>Det er dog vores erfaring, at det efterf\u00f8lgende giver patienten en ro at have talt om sv\u00e6re emner, mens deres sygdom endnu var i bero. Blandt de p\u00e5r\u00f8rende bliver st\u00f8tten til at navigere i systemet samt hj\u00e6lp til at tale om sv\u00e6re emner som f.eks. d\u00f8den og \u00f8nsker for den sidste tid fremh\u00e6vet som meget positivt, og noget der har v\u00e6ret med til at skabe tryghed for dem.
\n<\/span>
\nI Navigate studiet sp\u00f8rges desuden systematisk ind til patienternes symptomer via PRO hver anden uge, og her er der flere gange blevet opsporet symptomer, som har kr\u00e6vet en henvisning til l\u00e6ge, indl\u00e6ggelse eller fremrykkelse af CT-scanning.
\n<\/span>N\u00e5r patienten efterf\u00f8lgende er blevet spurgt, hvorfor de ikke har ringet, s\u00e5 er svaret, at de ikke troede der kunne g\u00f8res noget, eller at de var bange for, at det ikke var slemt nok til at forstyrre personalet. En del af patienterne har begr\u00e6nset sygdomsforst\u00e5else og kender ikke til betydningen af at handle, n\u00e5r det er n\u00f8dvendigt. I s\u00e5danne situationer er det en stor fordel at kende patienten, og have en tillidsfuld relation, s\u00e5 patienten kan l\u00e6re at reagere p\u00e5 \u00e6ndringer i symptomer (8).
\n<\/span>
\nUdfordringer og indsigter i den nye rolle
\n<\/span><\/strong>Det at opn\u00e5 en t\u00e6t relation til patienten kommer ikke alene med rammerne og fleksibiliteten. At omstille sig til rollen som navigatorsygeplejerske har kr\u00e6vet en indsats, og det er ikke altid uden udfordringer. <\/span>Som sygeplejerske har till\u00e6ringen af metoderne fra den Motiverende Samtale gjort os bevidste om at \u201dsidde lidt mere p\u00e5 h\u00e6nderne\u201d, fors\u00f8ge at l\u00e6se patienten og m\u00f8de dem, hvor de er. <\/span>Det er blevet mere tydeligt, hvad det g\u00f8r for et forl\u00f8b at patienten selv kommer p\u00e5 banen. Men det har ogs\u00e5 v\u00e6ret en udfordring, for rollen som navigatorsygeplejerske kr\u00e6ver virkelig, at man evner at lytte og ikke aktiverer \u201dordnerefleksen\u201d som det f\u00f8rste. <\/span><\/p>\n

Det kr\u00e6ver, at man tilegner sig en anderledes tankegang og at teknikkerne fra den Motiverende Samtale g\u00f8res til ens egne. <\/span>Det opleves som en fordel at have erfaring med kr\u00e6ftpatienter og kr\u00e6ftbehandling, da nogle af samtalerne omhandler dette, men det er ikke afg\u00f8rende for et godt forl\u00f8b.<\/span>Det vigtigste er, at alle samtaler planl\u00e6gges i samarbejde med patienten ud fra deres st\u00e5sted. <\/span>Samlet set kan det alts\u00e5 v\u00e6ret en udfordring at l\u00e6gge den vanlige sygeplejerskerolle fra sig, men gennem sygeplejerskenavigation har vi erfaret, at man kan opn\u00e5 en v\u00e6rdifuld relation til patienterne. En relation som har stor betydning for den s\u00e5rbare patient og de p\u00e5r\u00f8rende i et vanskeligt og kompliceret sygdoms- og behandlingsforl\u00f8b.
\n<\/span>
\nKonklusion og implikationer for praksis
\n<\/span><\/strong>At m\u00f8de s\u00e5rbare kr\u00e6ftpatienter stiller store krav til sygeplejersken og rejser sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan vi bedst muligt gennem sygepleje kan adressere den betydelige ulighed der findes i kr\u00e6ftforl\u00f8b. Vi skal arbejde hen imod at kunne rumme kompleksiteten i patienternes liv og l\u00e6re at kommunikation ikke alene handler om at overbringe viden, men prim\u00e6rt om at lytte til \u201dhvor patienten er\u201d og guide patienten mod hans eller hendes egne m\u00e5l. Sygeplejerskenavigation og den Motiverende Samtale er to bud p\u00e5, hvordan sygeplejersker kan arbejde med dette.<\/span><\/p>\n

\n

Hvis du vil vide mere<\/span><\/strong><\/p>\n

NAVIGATE studiet udf\u00f8res af teamet Psykologiske Aspekter af Kr\u00e6ft, Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelses Center for Kr\u00e6ftforskning og Dansk Forskningscenter for Lighed i Kr\u00e6ft, COMPAS, Region Sj\u00e6lland. Du kan l\u00e6se mere om Navigate studiet p\u00e5 COMPAS\u2019 hjemmeside: <\/span>www.compas.dk<\/a> under \u2019Projekter i COMPAS\u2019 og \u2019Navigation i kompleks behandling\u2019.<\/span><\/p>\n

NAVIGATE studiets protokol kan findes her: <\/span>https:\/\/pubmed.ncbi.nlm.nih.gov\/36316074\/<\/a><\/p>\n

Resultaterne fra NAVIGATE pilotunders\u00f8gelsen kan findes her: <\/span>https:\/\/pubmed.ncbi.nlm.nih.gov\/38123657\/<\/a><\/p>\n

Hvis du vil vide mere om, hvordan man kan arbejde med motivation i sundhedsv\u00e6senet, kan du h\u00f8re Svend Brinkmanns podcast, hvor han taler med psykolog, forfatter og foredragsholder Dorte Birkmose:<\/span><\/p>\n

https:\/\/www.dr.dk\/lyd\/p1\/brinkmanns-briks\/brinkmanns-briks-2024\/brinkmanns-briks-jeg-har-proevet-alt-og-intet-virker-11032421233<\/a><\/p>\n<\/div>\n

Fondsst\u00f8tte
\n<\/span><\/strong>Navigate studiet er st\u00f8ttet af:
\n<\/span>Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse ‘Kn\u00e6k Cancer’ (bevillingsnr. R223-A13094-18-S68).
\n<\/span>Novo Nordisk Fonden (bevillingsnr. NNF20OC0064570).
\n<\/span>Danmarks Frie Forskningsfond (bevillingsnr. 1030-00414B).
\n<\/span>Dansk Forskningscenter for Lungekr\u00e6ft (bevillingsnr. R198-A14299).
\n<\/span>Region Sj\u00e6llands og Region Syddanmarks Forskningspulje.
\n<\/span>Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC).<\/span><\/p>\n

Referencer
\n<\/span><\/strong>1.<\/span> Doerfler-Evans RE. Shifting paradigms continued-the emergence and the role of nurse navigator. Journal of thoracic disease. 2016;8(Suppl 6):S498-500.
\n<\/span>2.<\/span> Dalton SO, Steding-Jessen M, Engholm G, Schuz J, Olsen JH. Social inequality and incidence of and survival from lung cancer in a population-based study in Denmark, 1994-2003. European journal of cancer (Oxford, England : 1990). 2008;44(14):1989-95.
\n<\/span>3.<\/span> Dalton SO, Steding-Jessen M, Jakobsen E, Mellemgaard A, Osterlind K, Schuz J, et al. Socioeconomic position and survival after lung cancer: Influence of stage, treatment and comorbidity among Danish patients with lung cancer diagnosed in 2004-2010. Acta oncologica (Stockholm, Sweden). 2015;54(5):797-804.
\n<\/span>4.<\/span> Tendler S, Holmqvist M, Wagenius G, Lewensohn R, Lambe M, De Petris L. Educational level, management and outcomes in small-cell lung cancer (SCLC): A population-based cohort study. Lung Cancer. 2020;139:111-7.
\n<\/span>5.<\/span> Willen L, Berglund A, Bergstrom S, Bergqvist M, Ojdahl-Boden A, Wagenius G, et al. Educational level and management and outcomes in non-small cell lung cancer. A nationwide population-based study. Lung Cancer. 2019;131:40-6.
\n<\/span>6.<\/span> Vaccarella S, Georges D, Bray F, Ginsburg O, Charvat H, Martikainen P, et al. Socioeconomic inequalities in cancer mortality between and within countries in Europe: a population-based study. Lancet Reg Health Eur. 2023;25:100551.
\n<\/span>7.<\/span> Diderichsen F, Andersen I, Manuel C, Andersen AM, Bach E, Baadsgaard M, et al. Health inequality–determinants and policies. Scandinavian journal of public health. 2012;40(8 Suppl):12-105.
\n<\/span>8.<\/span> Langballe R, Svendsen L, Jakobsen E, Dalton SO, Karlsen RV, Iachina M, et al. Nurse navigation, symptom monitoring and exercise in vulnerable patients with lung cancer: feasibility of the NAVIGATE intervention. Sci Rep. 2023;13(1):22744.
\n<\/span>9.<\/span> Nguyen J, McNaughton C, Sautter J. Documenting limited health literacy in a clinical setting. PEC Innov. 2022;1:100052.
\n<\/span>10.<\/span> Hansen RP, Olesen F, S\u00f8rensen HT, Sokolowski I, S\u00f8ndergaard J. Socioeconomic patient characteristics predict delay in cancer diagnosis: a Danish cohort study. BMC health services research. 2008;8:49.
\n<\/span>11.<\/span> Langballe R, Erik J, Maria I, Randi Valbj\u00f8rn K, Jeanette Haar E, Mads Nordahl S, et al. Who are the vulnerable lung cancer patients at risk for not receiving first-line curative or palliative treatment? Acta oncologica (Stockholm, Sweden). 2023:1-8.
\n<\/span>12.<\/span> Theik NWY, Uribe CC, Alvarez A, Muminovic M, Raez LE. Diversity and Disparities in Lung Cancer Outcomes Among Minorities. Cancer J. 2023;29(6):323-7.
\n<\/span>13.<\/span> Rijken M, Hujala A, van Ginneken E, Melchiorre MG, Groenewegen P, Schellevis F. Managing multimorbidity: Profiles of integrated care approaches targeting people with multiple chronic conditions in Europe. Health policy (Amsterdam, Netherlands). 2018;122(1):44-52.
\n<\/span>14.<\/span> Mammen D. P\u00e5 arbejde med socialsygeplejersken. Sygeplejersken. 2018;7:26-7.
\n<\/span>15.<\/span> Berthelsen C. Brobyggersygeplejersker styrker tv\u00e6rsektorielle forl\u00f8b. Sygeplejersken – Fag og Forskning. 2022;2:60-6.
\n<\/span>16.<\/span> Kollerup MG, Berthelsen C, Gr\u00f8nkj\u00e6r M, Lerb\u00e6k B. Something else than usual hospital nursing care: An ethnographic study of nurse case managers\u2019 everyday practices. Nordic Journal of Nursing Research. 2023;43(1).
\n<\/span>17.<\/span> Zibrik K, Laskin J, Ho C. Integration of a nurse navigator into the triage process for patients with non-small-cell lung cancer: creating systematic improvements in patient care. Current oncology (Toronto, Ont). 2016;23(3):e280-3.
\n<\/span>18.<\/span> Gilbert JE, Green E, Lankshear S, Hughes E, Burkoski V, Sawka C. Nurses as patient navigators in cancer diagnosis: review, consultation and model design. Eur J Cancer Care (Engl). 2011;20(2):228-36.
\n<\/span>19.<\/span> Freeman HP, Rodriguez RL. History and principles of patient navigation. Cancer. 2011;117(15 Suppl):3539-42.
\n<\/span>20.<\/span> Freeman HP, Wasfie TJ. Cancer of the breast in poor black women.Cancer.989;63(12):2562-9.
\n<\/span>21.<\/span> Dickerson JC, Ragavan MV, Parikh DA, Patel MI. Healthcare delivery interventions to reduce cancer disparities worldwide. World J Clin Oncol. 2020;11(9):705-22.
\n<\/span>22.<\/span> Freund KM, Battaglia TA, Calhoun E, Darnell JS, Dudley DJ, Fiscella K, et al. Impact of patient navigation on timely cancer care: the Patient Navigation Research Program. Journal of the National Cancer Institute. 2014;106(6):dju115.
\n<\/span>23.<\/span> Schofield P, Ugalde A, Gough K, Reece J, Krishnasamy M, Carey M, et al. A tailored, supportive care intervention using systematic assessment designed for people with inoperable lung cancer: a randomised controlled trial. Psycho-oncology. 2013;22(11):2445-53.
\n<\/span>24.<\/span> Skrutkowski M, Saucier A, Eades M, Swidzinski M, Ritchie J, Marchionni C, et al. Impact of a pivot nurse in oncology on patients with lung or breast cancer: symptom distress, fatigue, quality of life, and use of healthcare resources. Oncology nursing forum. 2008;35(6):948-54.
\n<\/span>25.<\/span> Wagner EH, Ludman EJ, Aiello Bowles EJ, Penfold R, Reid RJ, Rutter CM, et al. Nurse Navigators in Early Cancer Care: A Randomized, Controlled Trial. Journal of Clinical Oncology. 2014;32(1):12-8.
\n<\/span>26.<\/span> Freund KM. Implementation of evidence-based patient navigation programs. Acta oncologica (Stockholm, Sweden). 2017;56(2):123-7.
\n<\/span>27.<\/span> Bidstrup PE, Johansen C, Kroman N, Belmonte F, Duriaud H, Dalton S, et al. Effekt of a Nurse Navigation Intervention on Mental Symptoms in Patients with Psychological Vulnerability and Breast Cancer: The REBECCA Randomized Clinical Trial. JAMA Netw Open. 2023;In Press.
\n<\/span>28.<\/span> Miller WR, Rollnick S. Den motiverende samtale – St\u00f8tte til forandring. 2. ed. K\u00f8benhavn Hans Reitzels Forlag; 2014.
\n<\/span>29.<\/span> Haren T, Foss H. Den motiverende samtale – en introduktion.
\n<\/span>30.<\/span> Spencer JC, Wheeler SB. A systematic review of Motivational Interviewing interventions in cancer patients and survivors. Patient education and counseling. 2016;99(7):1099-105.
\n<\/span>31.<\/span> Ruiz-P\u00e9rez I, Rodr\u00edguez-G\u00f3mez M, Pastor-Moreno G, Escrib\u00e1-Ag\u00fcir V, Petrova D. Effectiveness of interventions to improve cancer treatment and follow-up care in socially disadvantaged groups. Psycho-oncology. 2019;28(4):665-74.
\n<\/span>32.<\/span> Sampedro Pilegaard M, Knold Rossau H, Lejsgaard E, Kjer M\u00f8ller JJ, Jarlbaek L, Dalton SO, et al. Rehabilitation and palliative care for socioeconomically disadvantaged patients with advanced cancer: a scoping review. Acta oncologica (Stockholm, Sweden). 2021;60(1):112-23.
\n<\/span>33.<\/span> Langballe R, Dalton SO, Jakobsen E, Karlsen RV, Iachina M, Freund KM, et al. NAVIGATE: improving survival in vulnerable patients with lung cancer through nurse navigation, symptom monitoring and exercise – study protocol for a multicentre randomised controlled trial. BMJ open. 2022;12(10):e060242.
\n<\/span>34.<\/span> Granger CL, Connolly B, Denehy L, Hart N, Antippa P, Lin KY, et al. Understanding factors influencing physical activity and exercise in lung cancer: a systematic review. Supportive care in cancer : official journal of the Multinational Association of Supportive Care in Cancer. 2017;25(3):983-99.<\/span><\/p>\n

 <\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Rikke Langballe1 Rikke Torenholt2 Lizette Lykke Mehr3 Kristina Skarshaug Jacobsen4 Vibeke Holst M\u00f8lgaard May5 Mette Petersen6 Bente Christensen7 Jill Thomsen8 […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8861,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[110],"tags":[],"class_list":["post-8837","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-sygdomsspecifikke-omraader"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/09\/Sygeplejerskenavigation-lungekraeftptindlaegsbillede.png?fit=600%2C600&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8837","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8837"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8837\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24312,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8837\/revisions\/24312"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8861"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8837"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8837"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8837"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}