{"id":8492,"date":"2024-08-20T19:43:13","date_gmt":"2024-08-20T17:43:13","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=8492"},"modified":"2025-12-11T14:46:42","modified_gmt":"2025-12-11T13:46:42","slug":"er-der-plads-til-sundhedsprofessionelle-i-sundhedsvaesnet","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/08\/20\/er-der-plads-til-sundhedsprofessionelle-i-sundhedsvaesnet\/","title":{"rendered":"Er der plads til sundhedsprofessionelle i sundhedsv\u00e6snet?"},"content":{"rendered":"<p><img data-recalc-dims=\"1\" fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"alignnone  wp-image-22206\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/FINAL-14.png?resize=370%2C370&#038;quality=80&#038;ssl=1\" alt=\"Sundhedsprofessionelle i sundhedsv\u00e6senet\" width=\"370\" height=\"370\" srcset=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/FINAL-14.png?resize=300%2C300&amp;quality=80&amp;ssl=1 300w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/FINAL-14.png?resize=150%2C150&amp;quality=80&amp;ssl=1 150w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/FINAL-14.png?resize=768%2C768&amp;quality=80&amp;ssl=1 768w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/FINAL-14.png?resize=600%2C600&amp;quality=80&amp;ssl=1 600w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/FINAL-14.png?resize=100%2C100&amp;quality=80&amp;ssl=1 100w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/FINAL-14.png?w=800&amp;quality=80&amp;ssl=1 800w\" sizes=\"(max-width: 370px) 100vw, 370px\" \/><\/p>\n<p>Af Cathrine Ekenes Hartmann, Sygeplejerske og Master i sundhedsfremme.<br \/>\n<a href=\"mailto:mail@cathrinehartmann.dk\">mail@cathrinehartmann.dk<\/a><\/p>\n<p>Sundhedsprofessionelle har uden tvivl en central plads i sundhedsv\u00e6snet. Vi er en essentiel del af pleje og behandling af patienter og p\u00e5r\u00f8rende, og alle \u2013 b\u00e5de os der er sundhedsprofessionelle og andre der kigger p\u00e5 sundhedsv\u00e6senet udefra (eller indefra som patient eller p\u00e5r\u00f8rende) ved, at sundhedsprofessionelle er afg\u00f8rende for, at sundhedsv\u00e6senet kan h\u00e6nge sammen. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om der er plads til menneskerne der er sundhedsprofessionelle.<\/p>\n<p>Om der er plads til den menneskelige bundlinje i sundhedsv\u00e6senet, hvor vi ikke udelukkende m\u00e5ler p\u00e5 \u00f8konomi, men ogs\u00e5 prioriterer menneskelige aspekter som trivsel og mental sundhed som en v\u00e6rdi i sig selv.<\/p>\n<p>Sundhedssektorens Prioriteringsr\u00e5d udgav i februar 2024 rapporten &#8220;S\u00e5dan aflaster vi sundhedsv\u00e6senet&#8221;, hvor r\u00e5det pr\u00e6senterer 20 <a href=\"https:\/\/www.linkedin.com\/feed\/hashtag\/?keywords=anbefalinger&amp;highlightedUpdateUrns=urn%3Ali%3Aactivity%3A7162808850562191361\">anbefalinger<\/a> som \u201dbidrager til et holdbart sundhedsv\u00e6sen\u201d. Rapporten fremh\u00e6ver aspekter til gavn for b\u00e5de patienter og p\u00e5r\u00f8rende, som ogs\u00e5 er betydningsfulde for sundhedsprofessionelle. Den itales\u00e6tter fokus p\u00e5 prioritering, inddragelse og sparring, og ikke mindst sundhedsfremme og forebyggelse som \u201det stort potentiale for at forbedre sundheden, reducere behovet for behandling og mindske uligheden i samfundet\u201d.<\/p>\n<p>Den n\u00e6vner udfordringen i forhold til at \u201drekruttere og fastholde medarbejdere til at h\u00e5ndtere de voksende sundhedsopgaver\u201d, og sundhedspersonalets kompetenceudvikling og arbejdsgl\u00e6de beskrives som en positiv f\u00f8lge af fleksibel opgavefordeling.<\/p>\n<p>Kvaliteten af pleje og behandling er t\u00e6t forbundet med sundhedsprofessionelles egen trivsel og mentale\u00a0 (og fysiske) sundhed, og derfor undrer det mig, at sundhedsprofessionelles trivsel og sundhed ikke bliver yderligere fremh\u00e6vet som en vigtig faktor for et sundt og holdbart sundhedsv\u00e6sen.<\/p>\n<p>Rapporten beskriver personalet som \u201darbejdskraft\u201d der kan \u201dudnyttes\u201d og \u201dbruges\u201d. Jeg synes det er et problematisk signal, som kan forst\u00e5s som en v\u00e6rdim\u00e6ssig tilgang til sundhedsprofessionelle som ressourcer der er til fri afbenyttelse.<\/p>\n<p>Anbefalingerne sigter indirekte mod aflastning af de sundhedsprofessionelle \u2013 s\u00e5 flere patienter kan blive behandlet. Det er uden tvivl vigtigt. Samtidig er vi n\u00f8dt til at tage stilling til hvilke konsekvenser det har for sundhedsprofessionelle og sundhedsv\u00e6senet i det hele taget, hvis vi forts\u00e6tter med at l\u00f8be uden at s\u00e6nke tempoet og stoppe op. Hvis der er en forventning om, at arbejdet og det ofte h\u00f8je tempo med mange krav prioriteres over personalets egen sundhed. Hvis der ikke er gode tilbud som fokuserer p\u00e5 betydningen af egen trivsel. Og hvis vi ikke belyser konsekvenserne af, at vi som sundhedsprofessionelle bliver ved med at give og str\u00e6kke os langt uden at tale om hvad det g\u00f8r ved os.<\/p>\n<p>Der findes eksempler p\u00e5 gode, sunde, langsigtede tiltag, men der er stadig behov for et bedre forebyggende og sundhedsfremmende fokus, hvor vi inddrager den regenerative tankegang, hvor arbejdslivet bidrager til \u00f8get sundhed i stedet for at v\u00e6re med til at \u00f8ge mistrivsel og sygdom.<\/p>\n<p>Der er urov\u00e6kkende h\u00f8j grad af mistrivsel og personalemangel. Senest viser Region Hovedstadens APV (arbejdspladsvurdering), at 65% af alle ansatte har f\u00f8lt sig stresset i l\u00f8bet af de sidste 6 m\u00e5neder.<\/p>\n<p>Jeg er selv stoppet som ansat sygeplejerske (bortset fra vikarvagter indimellem) for at s\u00e6tte fokus p\u00e5 min egen faggruppe og sundhedsprofessionelles mentale sundhed, som jeg gradvist gennem de sidste \u00e5r er blevet klar over, at der er et sort behov for gode tiltag i forhold til.\u00a0 Jeg ser det som en naturlig forl\u00e6ngelse af min s\u00e6rlige sygeplejefaglige interesse for mental sundhedsfremme og hj\u00e6lp til mennesker med mentale belastninger.<\/p>\n<p>I den forbindelse har jeg gennem de sidste par \u00e5r jeg talt med sygeplejersker (og sygeplejestuderende) i forskellige stillinger og specialer over hele landet, hvor jeg is\u00e6r har v\u00e6ret optaget af at f\u00e5 en nuanceret forst\u00e5else af deres oplevelser af omsorgstr\u00e6thed og pausekultur. Omsorgstr\u00e6thed bliver i stigende grad belyst, men mange oplever, at det ikke itales\u00e6ttes. Mange kender dog f\u00f8lelsen af at give af sig selv p\u00e5 bekostning af egen trivsel og sundhed. Og at g\u00f8re det i alt for lang tid, med konsekvenser for egen sundhed.<\/p>\n<p>Hvorfor bliver vi som sundhedsprofessionelle alligevel ved? Vi har et stort \u00f8nske om at hj\u00e6lpe andre, og vi er en del af en faglighed og et system, hvor patienten altid kommer f\u00f8rst. Naturligvis &#8211; men det har samtidig store omkostninger.<\/p>\n<p>Der bliver holdt \u201dpause\u201d foran computeren, ude p\u00e5 gangen fordi der ikke er ledige eller velegnede lokaler til det, og mens der er faglige m\u00f8der. Ofte bliver der ikke holdt pauser eller de bliver nedprioriteret for at undg\u00e5 overtidsarbejde. Eller for at undg\u00e5 kollegaers udfordringer, som kan opleves uoverskuelige n\u00e5r man selv er fyldt op. Pauserne bliver afbrudt og forstyrret. Patienterne kommer f\u00f8rst, og pauserne er betalte. Jeg kender det godt selv.<\/p>\n<p>If\u00f8lge SATH 2023 (Dansk Sygeplejer\u00e5ds arbejdsmilj\u00f8unders\u00f8gelse), oplever over 40%, at de ofte eller altid er n\u00f8dt til at arbejde n\u00e5r de holder pause. Det vil sige, at de ikke holder pause.<\/p>\n<p>Konsekvenserne af blandt andet manglende pauser er begr\u00e6nset restitution, refleksion og dialog, og dermed risiko for omsorgstr\u00e6thed, stress og forr\u00e5else.\u00a0 Der er behov for, at vi itales\u00e6tter dette med sigte p\u00e5 aftabuisering og dermed ogs\u00e5 forebyggelse af belastninger.<\/p>\n<p>Derudover har det stor indvirkning p\u00e5 sygefrav\u00e6r, turnover og personalemangel, som indeb\u00e6rer store menneskelige og \u00f8konomiske omkostninger.<br \/>\nN\u00e5r omsorg er en central del af arbejdet, kan det f\u00f8les s\u00e5rbart og skamfuldt, at det kan opleves uoverkommeligt og belastende. Vi g\u00e5r med det for os selv, og f\u00e6llesskabet sv\u00e6kkes. Det er kostbart, da f\u00e6llesskabet er en st\u00e6rk faktor for trivsel.<\/p>\n<p>N\u00e5r vi str\u00e6kker os langt og over lang tid, er der risiko for, at vi ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til at vi dr\u00e6nes og dermed risikerer at blive udbr\u00e6ndte og omsorgstr\u00e6tte. Andre omkring os har muligvis ikke overskud, tid\u00a0 eller kompetencer til at h\u00e5ndtere det. Tilslut magter vi ikke mere. Vi har ikke mere at give af. Hverken til andre eller os selv.<\/p>\n<p>Vi har behov for fokus p\u00e5 mental sundhedsfremme i de sundhedsfaglige uddannelser og ved onboarding. Derudover b\u00f8r der v\u00e6re en lav t\u00e6rskel for brug af supervision, sparring og samtaleforl\u00f8b \u2013 ogs\u00e5 blandt ledere. Rum for tryg dialog og reelle pauser skal prioriteres, ogs\u00e5 n\u00e5r der er travlt.<\/p>\n<p>Naturen er en ressource vi med fordel kan inddrage i sundhedsv\u00e6senet og arbejdslivet generelt. N\u00e5r vi er sammen i naturen, skabes der et unikt rum for restitution, f\u00e6llesskab og dialog og dermed vores trivsel og sundhed. Det har et stort potentiale i sundhedsv\u00e6senet, og vi skal ikke lade os bremse af de umiddelbare forhindringer.<\/p>\n<p>Aflastning af sundhedsv\u00e6senet vil blive ved med at v\u00e6re en kolossal opgave hvis blikket for betydningen af de sundhedsprofessionelles egen mentale sundhed er begr\u00e6nset \u2013 eller negligeres.<\/p>\n<p>Indl\u00e6gget har ogs\u00e5 v\u00e6ret bragt som en kronik trykt i Kristeligt Dagblad 6. juli 2024.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Af Cathrine Ekenes Hartmann, Sygeplejerske og Master i sundhedsfremme. mail@cathrinehartmann.dk Sundhedsprofessionelle har uden tvivl en central plads i sundhedsv\u00e6snet. Vi [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22206,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[65,185],"tags":[],"class_list":["post-8492","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-direkte","category-forskning-uddannelse"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/08\/FINAL-14.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8492","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8492"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8492\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22208,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8492\/revisions\/22208"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22206"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8492"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8492"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8492"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}