![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/sorg-.png?resize=300%2C180&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Ventesorg er introduceret til Danmark af Det Nationale Sorgcenter, men forskningen viser at sorgen er den samme, f\u00f8r og efter man mister siger Mai-Britt Guldin i et interview p\u00e5 DR.DK Mai-Britt Guldin har i<\/span> mere end 20 \u00e5r forsket i sorg. Hun er involveret i adskillige, omfattende unders\u00f8gelser om danskernes sorg p\u00e5 Aarhus Universitet, hvor hun er seniorforsker p\u00e5 Institut for Folkesundhed. Derudover er hun privatpraktiserende psykolog.<\/span> Ud fra egen og international forskning ser hun nemlig ikke betydelige forskelle mellem sorgen, man oplever f\u00f8r et d\u00f8dsfald, og sorgen man oplever efter et d\u00f8dsfald. Der er mange af de samme sorgsymptomer eller sorgreaktioner. Man oplever at v\u00e6re rigtig ked af det, og at hverdagen er blevet uvis. Man er i tvivl om, hvad man kan stole p\u00e5 eller regne med, og man savner det, der var en gang, siger Mai-Britt Guldin.<\/span><\/p>\n Begrebet ventesorg er ikke data-baseret, og kan ikke genkendes fra forskningen hverken national eller internationalt. <\/p>\n “I g\u00e5r spugte et par af mine klienter mig s\u00e5, om hvad jeg egentlig har imod begrebet ventesorg:<\/em>
\nIf\u00f8lge Mai-Britt Guldin skal vi se p\u00e5 sorgen, som noget, der starter, hvor tabet starter, men hun bryder sig ikke om selve begrebet ventesorg. <\/span>
\n<\/span>
\nMai-Britt Guldin advarer mod at s\u00e6tte forskellige navne p\u00e5 sorgen, fordi det i praksis kan have en d\u00e5rlig effekt.
\nHun frygter, at fagprofessionelle tror, at de skal give forskellige former for st\u00f8tte, alt efter hvilket navn man giver sorgen. <\/span>Det ville v\u00e6re en problematisk tilgang, der stiller krav til sundhedsv\u00e6senet, det ikke kan honorere, mener Mai-Britt Guldin.<\/span><\/p>\n\n
\nKlient: Jeg synes jo det hjalp mig, da min kone var d\u00f8ende. <\/em>Mig: hvad hjalp dig? <\/em>Klient: At jeg fik at vide, at jeg var i sorg. <\/em>Mig: Det er s\u00e5dan set ogs\u00e5 min pointe. At sorgen starter der hvor diagnosen starter, s\u00e5 det er her vi skal hj\u00e6lpe. Men ventede du s\u00e5 p\u00e5 noget? <\/em>Klient: Nej, jeg frygtede at hun skulle d\u00f8. <\/em>Mig: Ja, hvad ville dine kone mon have sagt, hvis hun vidste at nogen kaldte det ventesorg? <\/em>Klient: Det ville hun da have v\u00e6ret ked af. Hun k\u00e6mpede jo alt hun kunne for at overleve. <\/em>Mig: Ja, det h\u00f8rer jeg fra mange p\u00e5r\u00f8rende, d\u00f8ende og for\u00e6ldre, der skal miste et barn.
\n<\/em>Det er blot min pointe: Sorgen starter der hvor tabet starter, og selvom den forandrer sig hen ad vejen er det jo ikke en anden type sorg. Vi venter ikke p\u00e5 den. Og sorgen venter ikke p\u00e5 os.”<\/em><\/p>\n