![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/FA-2024-Donation-efter-cirkulatorisk-doed-Webbillede-1.png?resize=700%2C311&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Julie Nellemose Nielsen <\/span>1 <\/span><\/strong>Victoria Helene L\u00e6rkner Andersen <\/span>2<\/span><\/strong> Charlotte Nielsen <\/span>3<\/span><\/strong><\/p>\n 1<\/strong> <\/span>Sygeplejerske, Intensivafsnit for voksne, Odense Universitetshospital DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a><\/p>\n Resum\u00e9 Background<\/strong> Keywords:<\/strong> Donation after circulatory death (DCD), intensive care nursing, ethics, organ donation, phenomenological\u2013hermeneutic interviews<\/p>\n<\/div>\n Introduktion Indf\u00f8relsen af DCD-forl\u00f8bet betyder nye arbejdsgange for sygeplejersker p\u00e5 danske intensivafdelinger og udfordringer som endnu ikke er unders\u00f8gt. Det kan handle om at opfylde patientens og de p\u00e5r\u00f8rendes \u00f8nsker om en god afsked, samtidig med at sikre organdonationen. Samt etiske udfordringer ved indf\u00f8rslen af DCD i Danmark.<\/span><\/p>\n I den forbindelse unders\u00f8gte vi danske intensivsygeplejerskers forventninger og overvejelser til at yde sygepleje i et DCD-forl\u00f8b. Denne viden er vigtig i forbindelse med indf\u00f8relse af DCD i Danmark.<\/span><\/p>\n Unders\u00f8gelsen bidrager med indsigt i sygeplejerskernes perspektiv, som kan v\u00e6re et relevant bidrag til udviklingen af patientforl\u00f8bet ved DCD. Dette har ledt til unders\u00f8gelsessp\u00f8rgsm\u00e5let: Metode Deltagere Interviews Dataanalyse Denne adskillelse mellem mening og hensigt skaber en ny situation, som fremkalder dialektikken mellem forst\u00e5else og forklaring (7). Udgangspunktet i en f\u00e6nomenologisk-hermeneutisk Etiske overvejelser Interviewguiden blev inden interviewet sendt til sygeplejerskerne, fordi DCD endnu ikke var p\u00e5begyndt i Danmark, s\u00e5 de kunne have brug for at gennemt\u00e6nke forl\u00f8bet og deres overvejelser herom. Interviewene blev optaget som lydfil, transskriberet og herefter slettet, s\u00e5 det ikke var muligt at identificere enkeltpersoner i unders\u00f8gelsen (5).<\/span><\/p>\n Fund En udfordret balance mellem omsorg og organisatorisk ramme En vedvarende st\u00f8tte og information til p\u00e5r\u00f8rende En fastlagt timing af en meningsfuld d\u00f8d En begribelig d\u00f8d forud for organdonation Diskussion af fund Sygepleje i DCD-forl\u00f8bet mellem system- og livsverden Det skyldes en frygt for at fremskynde en for tidlig d\u00f8d, n\u00e5r de ud\u00f8vede pallierende pleje.(14). Modsat kan sygeplejerskernes fokus p\u00e5 at yde st\u00f8tte og omsorg for patienten og de p\u00e5r\u00f8rende i DCD-forl\u00f8bet, relateres til livsverdenen. Dette begrundes i, at livsverdenen if\u00f8lge Scheel, omhandler den verden som mennesket lever i, og hvor handling har udgangspunkt i en gensidig forst\u00e5else (10). P\u00e5 den m\u00e5de kan der argumenteres for, at DCD-forl\u00f8bet udspiller sig i et krydsfelt mellem system- og livsverden, hvor sygeplejerskerne p\u00e5 den ene side skal navigere i den organisatoriske ramme i DCD-forl\u00f8bet, og p\u00e5 den anden side yde st\u00f8tte og omsorg for patienten og de p\u00e5r\u00f8rende.<\/span><\/p>\n For at forst\u00e5 sygeplejerskernes handlinger i dette krydsfelt, inddrages Scheels tre handlem\u00e5der som danner grundlaget for en holistisk sygepleje (10). Den <\/span><\/strong><\/span>kognitive-instrumentelle handlem\u00e5de<\/span><\/strong> kan relateres til sygeplejerskernes opgaver og funktioner i koordineringen og organiseringen af DCD-forl\u00f8bet. Samtidig viser den <\/span>\u00e6stetisk-ekspressive handlem\u00e5de <\/span><\/strong>sygeplejerskens evne til at yde omsorg og st\u00f8tte til patienten og de p\u00e5r\u00f8rende i forl\u00f8bet, hvor der er fokus p\u00e5 hvad der er betydningsfuldt for patienten og de p\u00e5r\u00f8rende. Dermed kan der v\u00e6re en risiko for, at handlinger relateret til den kognitive-instrumentelle handlem\u00e5de kan dominere over den \u00e6stetisk-ekspressive handlem\u00e5de i plejen af DCD-patienter, hvilket udfordrer den moralsk-praktiske handlem\u00e5de. Det betyder, at sygeplejerskens fokus ofte l\u00e6gges p\u00e5 koordineringen frem for omsorgen i DCD-forl\u00f8bet. <\/span><\/p>\n Sygeplejerskerne havde ogs\u00e5 overvejelser omkring at kontinuiteten i DCD-forl\u00f8bet kunne blive udfordret, hvis patienten skulle overflyttes til en anden intensivafdeling t\u00e6ttere p\u00e5 operationsgangen. De var bekymrede for, at det kan blive s\u00e5rbart for de p\u00e5r\u00f8rende at skulle v\u00e6re i dette skift, samt at overflytningen kan udfordre det sammenh\u00e6ngende forl\u00f8b og trygheden i forl\u00f8bet.<\/span><\/p>\n Studiet af Milross et al (14) viser at overflytning til et andet hospital b\u00e5de er stressende og forstyrrende i forl\u00f8bet for p\u00e5r\u00f8rende. Organiseringen med at skifte afdeling kan ses ud fra Scheels beskrivelse af system- og livsverdenen (10), hvor afdelingsskiftet kan knyttes til systemverdenen, hvor koordinering og optimering af organdonationsforl\u00f8bet bliver det styrende. Dermed udfordres forhold relateret til livsverdenen, som sammenh\u00e6ngen i forl\u00f8bet og trygheden i at v\u00e6re et kendt sted. <\/span>P\u00e5 den m\u00e5de er det endnu et eksempel p\u00e5, hvordan balancen mellem livsverden og systemverden forskydes til fordel for systemverdens t\u00e6nkning.<\/span><\/p>\n Et tydeligt sk\u00e6ringspunkt mellem liv og d\u00f8d Sammenlignes resultaterne fra studiet af Milross et al. (14). med unders\u00f8gelses fund, havde sygeplejerskerne overvejelser omkring, at det kunne blive udfordrende at vurdere de p\u00e5r\u00f8rendes behov for information igennem forl\u00f8bet.<\/span><\/p>\n En anden overvejelse sygeplejerskerne havde, var om tidsperspektivet ville p\u00e5virke de p\u00e5r\u00f8rendes \u00f8nsker og behov. Sygeplejerskerne lagde v\u00e6gt p\u00e5, at det var betydningsfuldt for dem at kunne st\u00f8tte de p\u00e5r\u00f8rende og patienten i at f\u00e5 indfriet deres \u00f8nsker og behov for en specifik afsked, bedst muligt. Muligheden for at kunne opfylde de p\u00e5r\u00f8rendes \u00f8nsker og behov for afsked med patienten, kan if\u00f8lge sygeplejerskerne i vores unders\u00f8gelse blive problematisk, grundet den organisatoriske ramme og tidsperspektivet.<\/span><\/p>\n Dog viser resultaterne i studiet af Le Dorze et al., det modsatte (13). Her uddyber de sundhedsprofessionelle, at tidsperspektivet ikke ses som en udfordring, men rummer tiden til at im\u00f8dekomme de p\u00e5r\u00f8rendes \u00f8nsker og behov for en specifik afsked (13).<\/span><\/p>\n Sygeplejerskerne fandt cirkulatorisk d\u00f8d mere begribelig for b\u00e5de dem selv og de p\u00e5r\u00f8rende frem for hjerned\u00f8dskriteriet, fordi patienten ved cirkulatorisk d\u00f8d \u00e5nder ud og hjerte stopper med at sl\u00e5. Dette er i kontrast til studiet af Le Dorze et al. (13), fordi patienterne stadig er i respirator n\u00e5r de k\u00f8res ind p\u00e5 operationsgangen.<\/span><\/p>\n Her er sk\u00e6ringspunktet mellem liv og d\u00f8d ikke tydeligt for de p\u00e5r\u00f8rende, da de ikke ser patienten \u00e5nde ud (13). I mods\u00e6tning til dette forventes det, at behandlingen i Danmark stoppes inde p\u00e5 patientstuen, hvor p\u00e5r\u00f8rende f\u00e5r mulighed for at v\u00e6re hos patienten til sidste ud\u00e5nding.N\u00e5r det fremh\u00e6ves at cirkulatorisk d\u00f8d kan ses som en mere begribelig d\u00f8d forud for donation, kan det relateres til Dead Donor Rule(DDR) som fastsl\u00e5r, at organdonoren skal v\u00e6re d\u00f8d inden udtagelse af organer, og at organdonationen ikke m\u00e5 for\u00e5rsage d\u00f8den af organdonoren (15).<\/span><\/p>\n If\u00f8lge Etisk r\u00e5d skal DDR beskytte patienten mod for tidlig organdonation, samt sikre den enkeltes kropslige integritet (16). I et DCD-forl\u00f8b, hvor patienten ud\u00e5nder og d\u00f8den konstateres p\u00e5 stuen, vil der derfor b\u00e5de for sygeplejerskerne og de p\u00e5r\u00f8rende v\u00e6re vished om, at patienten er d\u00f8d forud for organdonation.<\/span><\/p>\n Dead Donor Rule (DDR)<\/strong> I vores unders\u00f8gelse fremh\u00e6vede sygeplejerskerne at de forventede udfordringer ved den stramme tidsstyring af forl\u00f8bet. En del af den tidsstyring er \u201cNo touch\u201d perioden, som er fastsat p\u00e5 fem minutter, hvor der observeres for genstart af liv. \u201cNo touch\u201d perioden er netop for at sikre DDR (16).<\/span><\/p>\n I et studie af Dhanani et al. (17) er der unders\u00f8gt varigheden af pulsl\u00f8shed, som kr\u00e6ves f\u00f8r organdonation efter cirkulatorisk d\u00f8d i Canada. Her underst\u00f8tter studiet tidsintervallet p\u00e5 fem minutter, som flertallet af de internationale protokoller har konsensus om. Det l\u00e6ngst observerede forl\u00f8b uden puls, som resulterede i fornyet kredsl\u00f8bsaktivitet, var fire minutter og 20 sekunder (17). P\u00e5 den ene side sikrer \u201cNo touch\u201d perioden s\u00e5ledes at patienten er d\u00f8d. <\/span>P\u00e5 den anden side f\u00e5r de p\u00e5r\u00f8rende kun de fem minutter efter d\u00f8dens konstatering til endelig afsked, selvom de m\u00e5ske har behov for l\u00e6ngere tid.<\/span><\/p>\n Etiske overvejelser i et DCD-forl\u00f8b Det st\u00e5r i mods\u00e6tning til studiet af Le Dorze et al. (13), hvor de sundhedsprofessionelle f\u00f8lte en form for etisk lettelse, hvis patienten ikke n\u00e5ede at d\u00f8 inden for de tre timer, fordi de dermed kunne f\u00e5 lov til at palliere patienten som de plejede (13).Modsat viser Milross et al. (14) netop, at de sundhedsprofessionelle giver udtryk for, at d\u00e5rlige oplevelser i DCD-forl\u00f8bet er knyttet til at skulle skuffe de p\u00e5r\u00f8rende, n\u00e5r patienten ikke d\u00f8r indenfor de tre timer, s\u00e5 de dermed ikke kan opfylde kravene til at blive organdonor (14).<\/span><\/p>\n Problematikken opst\u00e5r, hvis de p\u00e5r\u00f8rende v\u00e6lger at patientens organer skal doneres, for at skabe meningsfuldhed i en meningsl\u00f8s situation, hvor patienten er uafvendeligt d\u00f8ende. Men hvis d\u00f8den herefter ikke indtr\u00e6ffer indenfor tre timer, kan organdonationen ikke gennemf\u00f8res, og det kan medf\u00f8re \u00e6rgrelse og fortvivlelse hos de p\u00e5r\u00f8rende. Fokus p\u00e5 at skulle \u201ctime\u201d d\u00f8den indenfor de tre timer, og samtidige have et \u00f8nske om at skabe det bedste afskedsforl\u00f8b ud fra patientens og de p\u00e5r\u00f8rendes behov, kan diskuteres ud fra Scheels beskrivelse af den interaktionelle sygeplejes to niveauer (10). P\u00e5 det universalistiske niveau, er der fokus p\u00e5 prioritering og fordeling af ressourcer i samfundet. <\/span>Det viser sig ved, at sygeplejerskerne i DCD-forl\u00f8b kan risikere at befinde sig i et sp\u00e6ndingsfelt mellem, p\u00e5 den ene side at gavne samfundet og p\u00e5 den anden side prioritere, hvad der er vigtigt i den konkrete situation. Dette kan relateres til at patienten, som er uafvendeligt d\u00f8ende og som derfor gennem donation af organer, kan medvirke til at skabe v\u00e6rdi i samfundet. Kontinuiteten og n\u00e6rheden i afskedssituationen kan relateres til det situationsorienterede praksisniveau, som har fokus p\u00e5 den unikke patientsituation, og hvad der er betydningsfuldt for patient og p\u00e5r\u00f8rende.<\/span><\/p>\n Sygeplejerskerne fremh\u00e6vede at \u201ctiming\u201d af d\u00f8den kunne v\u00e6re meningsfuldt for de p\u00e5r\u00f8rende, fordi patienten og de p\u00e5r\u00f8rende havde et \u00f8nske om at organdonation skulle lykkedes. Her havde sygeplejerskerne forskellige holdninger til, om det var acceptabelt af genoplive patienten forud for de tre timer i den palliative fase. Disse forskelle kan forst\u00e5s ud fra Birklers udl\u00e6gning om pligt- og konsekvensetik (11). Her vil genoplivning af en uafvendeligt d\u00f8ende patient, ud fra et pligtetisk perspektiv v\u00e6re uetisk, fordi mennesket er unikt, og hvis den uafvendelige d\u00f8ende patient d\u00f8r inden den palliative fase i DCD-forl\u00f8bet kan det anses som v\u00e6rende en endegyldig d\u00f8d.<\/span><\/p>\n Et andet perspektiv p\u00e5 genoplivningen forud for den palliative fase er ud fra en konsekvens-etisk forst\u00e5else. Konsekvensetikken indeb\u00e6rer, at en handling skal kunne give den st\u00f8rste lykke for flest mulige mennesker (11).<\/span><\/p>\n Ud fra dette perspektiv kan der argumenteres for, at det vil v\u00e6re acceptabelt at genoplive en uafvendeligt d\u00f8ende patient med henblik p\u00e5 at \u201ctime\u201d d\u00f8den p\u00e5 det rigtige tidspunkt, s\u00e5 organdonation bliver mulig. Argumentet er her, at da patienten er uafvendeligt d\u00f8ende, ville vedkommende ikke selv f\u00e5 gavn af sine egne organer, men disse organer ville kunne komme andre syge personer til gavn.<\/span><\/p>\n Det er dog i uoverensstemmelse med overl\u00e6ge og tidligere formand for etisk r\u00e5d Ole Hartlings beskrivelse af den ottende d\u00f8dssynd, som omhandler at man ikke m\u00e5 tingsligg\u00f8re mennesket. Han pointerer, at der er en risiko for, at mennesket ikke betragtes som en j\u00e6vnbyrdig skabning, men som et middel. (18). Det kan p\u00e5 den m\u00e5de v\u00e6re en sv\u00e6r situation for sygeplejersken og vanskelig at finde ud af, hvad der er det rigtige i den givne situation.<\/span><\/p>\n Konklusion Derudover havde sygeplejerskerne overvejelser omkring vigtigheden af vedvarende st\u00f8tte og information til de p\u00e5r\u00f8rende i DCD-forl\u00f8bet, da forl\u00f8bet vil indeholde mange tidsstyrede skift, hvor det kan v\u00e6re vanskeligt for de p\u00e5r\u00f8rende at vide hvad der skal ske. Sygeplejerskerne havde overvejelser omkring, at organdonationsforl\u00f8b for uafvendeligt d\u00f8ende, kan blive meningsfuld for de p\u00e5r\u00f8rende, men samtidig udfordres det af at patientens d\u00f8d skal \u201ctimes\u201d inden for en sn\u00e6ver tidsramme p\u00e5 tre timer.<\/span><\/p>\n Det medf\u00f8rer, at der i DCD-forl\u00f8bet kan v\u00e6re modsatrettede etiske perspektiver i spil, hvis patienten ikke d\u00f8r indenfor de tre timer, men at organdonation i DCD-forl\u00f8bet kan opleves mere begribeligt end organdonation efter hjerned\u00f8dskriteriet p\u00e5 baggrund af et tydeligt sk\u00e6ringspunkt mellem liv og d\u00f8d, n\u00e5r patienten ud\u00e5nder og hjertet stopper med at sl\u00e5.<\/span><\/p>\n Implikationer for klinisk praksis Unders\u00f8gelsen l\u00e6gger op til flere nye problemstillinger, som det kan v\u00e6re relevant at unders\u00f8ge. Det kan v\u00e6re relevant at unders\u00f8ge, om p\u00e5r\u00f8rende i et DCD-forl\u00f8b vil opleve de samme udfordringer som sygeplejerskerne i unders\u00f8gelsen giver udtryk for, at de p\u00e5r\u00f8rende kan have efter at DCD er implementeret i Danmark. Referencer
\n<\/span>2 <\/span><\/strong>Sygeplejerske, Intensivafsnit for hjerte-, lunge- og karkirurgi, Odense Universitetshospital
\n<\/span>3 <\/span><\/strong>Cand. cur., postdoc, klinisk forsker, K\u00e6bekirurgisk afdeling og plastikkirurgisk forskningsenhed, Odense Universitetshospital. Sundhedsvidenskabelig Fakultet, Klinisk Institut, Syddansk Universitet<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Baggrund<\/strong>.
\n<\/span>Da donation efter cirkulatorisk d\u00f8d (DCD) blev en mulighed i 2023, findes der kun begr\u00e6nset viden om at yde sygepleje i et DCD-forl\u00f8b i Danmark.
\n<\/span>Form\u00e5l.
\n<\/span><\/strong>At opn\u00e5 viden om at skulle ud\u00f8ve sygepleje i et DCD-forl\u00f8b, hvilket kan anvendes i forhold til udvikling af patientforl\u00f8bet ved DCD.
\n<\/span>Unders\u00f8gelsessp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/span><\/strong>
\nHvilke forventninger og overvejelser har sygeplejersker i relation til at pleje og yde omsorg for patienter og p\u00e5r\u00f8rende under DCD-forl\u00f8bet p\u00e5 intensiv afdeling?
\n<\/span>Metode.
\n<\/span><\/strong>Ud fra en f\u00e6nomenologisk-hermeneutisk tilgang blev der gennemf\u00f8rt kvalitative, semistrukturerede interviews med fire sygeplejersker. Data blev analyseret ud fra en analysetilgang inspireret af Ricoeur.
\n<\/span>Fund.
\n<\/span><\/strong>Analysen ledte frem til fire temaer. 1: En udfordret balance mellem omsorg og organisatorisk ramme 2: En vedvarende st\u00f8tte og information til p\u00e5r\u00f8rende 3: En fastlagt timing af en meningsfuld d\u00f8d og 4: En begribelig d\u00f8d forud for organdonation.
\n<\/span>Konklusion.
\n<\/span><\/strong>Sygepleje i et DCD-forl\u00f8b kan ses i et krydsfelt mellem system- og livsverden, hvor balancen mellem livsverden og systemverden forskydes til fordel for systemverdens t\u00e6nkning, fordi sygeplejerskerne skal leve op til fastsatte rammer som begr\u00e6nser sygeplejen. Der kan i DCD-forl\u00f8bet v\u00e6re modsatrettede etiske perspektiver, hvis patienten ikke d\u00f8r indenfor de tre timer, hvor sygeplejersken har forventninger til at sygeplejen til patienten vil blive overset, for at f\u00e5 et vellykket forl\u00f8b.<\/span><\/p>\nEnglish abstract<\/h5>\n
Donation after circulatory death \u2013 nursing in the intersection between care and organisation<\/h4>\n
\nSince donation after circulatory death (DCD) only became possible in Denmark in 2023, there is still limited knowledge about providing nursing care in a DCD trajectory.
\nAim<\/strong>
\nTo gain insight into what it means for nurses to provide care in a DCD trajectory, in order to inform the development of DCD patient pathways.
\nResearch question<\/strong>
\nWhat expectations and considerations do nurses have regarding caring for patients and relatives during a DCD trajectory in the intensive care unit?
\nMethod<\/strong>
\nUsing a phenomenological\u2013hermeneutic approach, four nurses were interviewed using qualitative, semi-structured interviews. The data were analysed using an analytical approach inspired by Ricoeur.
\nFindings<\/strong>
\nThe analysis resulted in four themes: 1) A challenged balance between care and organisational framework, 2) Ongoing support and information for relatives, 3) A predetermined timing of a meaningful death, and 4) A comprehensible death prior to organ donation.
\nConclusion<\/strong>
\nNursing in a DCD trajectory can be understood as taking place in a tension between system world and life world. The balance is shifted towards the system world because nurses must comply with fixed organisational requirements that constrain care. Ethical tensions may arise if the patient does not die within the three\u2011hour time frame, as nurses fear that the patient\u2019s ongoing care will be overshadowed in the pursuit of a \u201csuccessful\u201d DCD process.<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Siden 1990 har det kun v\u00e6ret muligt at donere organer efter hjerned\u00f8dskriterieret, men i 2023 blev det ogs\u00e5 muligt, at anvende organer fra donerer, hvor d\u00f8den konstateres efter uopretteligt oph\u00f8r af \u00e5ndedr\u00e6t og hjertevirksomhed, alts\u00e5 ved \u201ccirkulatorisk d\u00f8d\u201d. Donation efter cirkulatorisk d\u00f8d (DCD) er allerede indf\u00f8rt i en r\u00e6kke andre lande i Europa og USA (1), men er alts\u00e5 en ny mulighed i Danmark, hvor DCD-forl\u00f8bet bliver indf\u00f8rt p\u00e5 de fire st\u00f8rste hospitaler i Danmark (1) Form\u00e5let er at \u00f8ge udbuddet af organer til transplantation. Ved udgangen af 2023 stod der 442 patienter p\u00e5 venteliste til et organ og der d\u00f8de 28 patienter imens de var p\u00e5 ventelisten (2).<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Foer-og-efter-ny-lovgivning-1.png?resize=340%2C325&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span>Hvilke forventninger og overvejelser har sygeplejersker i relation til at pleje og yde omsorg for patienter og p\u00e5r\u00f8rende under DCD-forl\u00f8bet p\u00e5 intensiv afdeling?<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskers forventninger og overvejelser i relation til at pleje og yde omsorg for patienter og p\u00e5r\u00f8rende i DCD-forl\u00f8b p\u00e5 en intensivafdeling blev unders\u00f8gt i et kvalitativt studie (3) ud fra en hermeneutisk-f\u00e6nomenologisk videnskabelig tilgang, med afs\u00e6t i Paul Riceours filosofi om forst\u00e5else og fortolkning. (4). Semistruktureret interviews med intensivsygeplejersker gav viden om deres forventninger og overvejelser, hvor form\u00e5let var at f\u00e5 et indefra-perspektiv p\u00e5 det unders\u00f8gte f\u00e6nomen (5).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Deltagerne var fire sygeplejersker fra to intensivafdelinger p\u00e5 et universitetshospital, forud for, at DCD blev indf\u00f8rt i Danmark. Sygeplejerskerne var p\u00e5 forh\u00e5nd blevet pr\u00e6senteret for DCD-forl\u00f8bet p\u00e5 afdelingerne.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Gennem individuelle semi-strukturerede interviews blev der genereret viden om de overvejelser og holdninger sygeplejersker har til at yde sygepleje i et DCD-forl\u00f8b. En interviewguide blev udviklet for at sikre struktur, samt fastholdt fokus p\u00e5 DCD-forl\u00f8bet. Interviewene foregik i et uforstyrret samtalerum p\u00e5 afdelingerne.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Til analysen anvendte vi Ricoeurs dialektiske fortolkningsproces p\u00e5 tre niveauer: naiv l\u00e6sning, strukturanalyse og kritisk analyse og diskussion (4). Interviewene blev transskriberet til tekst og dermed distanceret fra intervieweren, hvorved Ricoeur taler om at teksten bliver \u201cobjektiv\u201d og dermed \u00e5ben for fortolkning.<\/span><\/p>\n
\nforst\u00e5elsesramme inspireret af Riceour var relevant for unders\u00f8gelsen, da fokus var p\u00e5, hvordan sygeplejerskerne beskriver sagen samt, hvordan den forst\u00e5s og fortolkes.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Igennem hele unders\u00f8gelsen er der gjort etiske overvejelser. Forud for hvert interview er der taget hensyn til persondataloven (8), informeret om unders\u00f8gelsen og indhentet b\u00e5de mundtligt og skriftligt samtykke (5), samt informeret om retten til at tr\u00e6kke deres samtykke tilbage (9).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Der er foretaget en naiv l\u00e6sning af det transskriberede datamateriale, hvorefter strukturanalysen ledte frem til fire temaer, som kort bliver pr\u00e6senteret i dette afsnit.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskerne havde overvejelser omkring, hvordan de kan blive udfordret i at balancere omsorgen for patient og p\u00e5r\u00f8rende i afskedsforl\u00f8bet, n\u00e5r DCD-forl\u00f8bet samtidig er indlejret i en organisatorisk ramme med stringent koordinering. Sygeplejerskerne udtrykte bekymring for, hvordan de kan balancere b\u00e5de hensynet til omsorgen for patienten og de p\u00e5r\u00f8rende, og samtidig agere i den organisatoriske ramme, som skal sikre bedst mulige betingelser for den efterf\u00f8lgende donation af organer.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskerne forventer, at det er vigtig med vedvarende st\u00f8tte og information til de p\u00e5r\u00f8rende i DCD-forl\u00f8bet, fordi forl\u00f8bet indeholder mange tidsstyrede skift, hvor de p\u00e5r\u00f8rende ikke ved hvad der skal ske. Der kan ogs\u00e5 v\u00e6re behov for at st\u00f8tte de p\u00e5r\u00f8rende, n\u00e5r d\u00f8den er konstateret, og den afd\u00f8de hurtigt derefter k\u00f8res p\u00e5 operationsgangen. Det kan v\u00e6re en udfordring at vurdere de p\u00e5r\u00f8rendes behov for information gennem forl\u00f8bet, da de kan v\u00e6re i krise, og det er vigtigt at de p\u00e5r\u00f8rende f\u00e5r information om, hvorfor deres behov og \u00f8nsker for hvordan de fx vil tage afsked med patienten, ikke n\u00f8dvendigvis kan opfyldes i DCD-forl\u00f8bet.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>DCD-forl\u00f8bet kan skabe et meningsfuldt forl\u00f8b for de p\u00e5r\u00f8rende, fordi den uafvendelig d\u00f8ende patient f\u00e5r mulighed for at blive organdonor, s\u00e5 organerne kan hj\u00e6lpe andre patienter. For at DCD-forl\u00f8bet kan gennemf\u00f8res m\u00e5 patientens d\u00f8d \u201ctimes\u201d inden for en sn\u00e6ver tidsramme p\u00e5 tre timer. Dette udfordres, hvis patienten d\u00f8r inden, og m\u00e5 genoplives for at sikre organerne. Derudover udfordres \u201ctimingen\u201d af d\u00f8den, hvis patienten d\u00f8r efter de tre timer, og organdonation ikke l\u00e6ngere vil v\u00e6re en mulighed.
\n<\/span>Dermed kan d\u00f8den opleves som form\u00e5lsl\u00f8s for de p\u00e5r\u00f8rende, fordi den meningsfulde organdonation ikke l\u00e6ngere er mulig.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskerne havde overvejelser omkring, at organdonation i DCD-forl\u00f8bet kan opleves mere begribeligt end organdonation efter hjerned\u00f8dskriteriet. Dette begrundes i, at b\u00e5de sygeplejerskerne og de p\u00e5r\u00f8rende vil v\u00e6re vidne til at patienten ud\u00e5nder og hjertet stopper med at sl\u00e5. P\u00e5 den m\u00e5de vil der v\u00e6re et tydeligt sk\u00e6ringspunkt mellem liv og d\u00f8d, hvor organdonationen bliver lettere at acceptere og dermed kan det blive nemmere at yde omsorg og st\u00f8tte til de p\u00e5r\u00f8rende.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Diskussionen af unders\u00f8gelses fund tager udgangspunkt i forskningsartikler fra Frankrig og Australien, Merry Shceels teori om interaktionel (10) sygepleje samt Jacob Birklers udl\u00e6gning af pligtetikken og konsekvensetikken (11,12) for at diskutere sygeplejen i DCD-forl\u00f8bet samt de etiske problemstillinger som kan opst\u00e5.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Vores unders\u00f8gelse viser at sygeplejerskerne har relevante overvejelser omkring udfordringerne med at balancere omsorgen for patient og p\u00e5r\u00f8rende, n\u00e5r DCD-forl\u00f8bet er indlejret i en organisatorisk ramme med en stram koordinering, som ogs\u00e5 kan, f\u00e5 indflydelse p\u00e5 den pallierende pleje og behandling. De samme resultater viser Le Dorze et al (13) i deres studie af sygeplejen under et DCD-forl\u00f8b. De finder, at det er udfordrende for de sundhedsprofessionelle at yde omsorg og st\u00f8tte for patienten og de p\u00e5r\u00f8rende, samtidig med at koordinere DCD-forl\u00f8bet. Den stramme tidsramme har ogs\u00e5 indflydelse p\u00e5 den pallierende pleje til patienten (13). Yderligere viser et studie af Milross et al. (14) at de sundhedsprofessionelle i DCD-forl\u00f8bet, var bekymrede for at administrere smertestillende medicin.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Den udfordrede balance mellem omsorg og den organisatoriske ramme, som sygeplejerskerne i vores unders\u00f8gelse gav udtryk for, kan forst\u00e5s og diskuteres med Scheels udl\u00e6gning af Habermas\u2019 teori om systemverdenen og livsverdenen (10). Systemverdenen har fokus p\u00e5 styringsmekanismer og regler, hvilket kan relateres til den organisatoriske ramme med den stramme tidsstyring i DCD-forl\u00f8bet.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Endelig er der den <\/span>moralsk-praktiske handlem\u00e5de<\/span><\/strong>, som kommer til udtryk ved, at sygeplejerskerne i vores unders\u00f8gelsen har et \u00f8nske om at kunne balancere st\u00f8tte og omsorg til patienten og de p\u00e5r\u00f8rende samtidig med at deltage i koordinering af forl\u00f8bet.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskerne i vores unders\u00f8gelse havde overvejelser omkring vigtigheden af kontinuerlig st\u00f8tte og information til de p\u00e5r\u00f8rende i DCD-forl\u00f8bet. Det blev fremh\u00e6vet, hvordan det kan v\u00e6re vanskeligt for de p\u00e5r\u00f8rende at vide, hvad der skal ske, grundet de mange tidsstyrede skift.
\n<\/span>Derudover s\u00e5 sygeplejerskerne ogs\u00e5 en udfordring i, at skulle vurdere de p\u00e5r\u00f8rendes behov for information gennem forl\u00f8bet, samtidig med at de m\u00e5ske er i krise.
\n<\/span>Resultaterne fra vores studie, kan ogs\u00e5 ses i studie af Milross et al. (14). Studiet beskriver, hvordan de sundhedsprofessionelle oplever at det stressede de p\u00e5r\u00f8rende at mangle information om DCD-forl\u00f8bet de skift det indebar. P\u00e5 den anden side bliver det fremh\u00e6vet, at det er dr\u00e6nende for b\u00e5de de p\u00e5r\u00f8rende og sygeplejerskerne, hvis information igennem hele forl\u00f8bet bliver for meget, fordi de p\u00e5r\u00f8rende er i krise og hurtigt kan glemme de informationer de har f\u00e5et (14).<\/span><\/p>\n\n
\nBetyder at en donor skal v\u00e6re d\u00f8d f\u00f8rend vitale organer udtages, samt at donors d\u00f8d ikke skal v\u00e6re forsaget af udtagelsen af organerne (15).<\/span><\/p>\n<\/div>\n
\n<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskernes overvejelser omkring, at \u201ctime\u201d d\u00f8den indenfor de tre timer, s\u00e5 organdonation kan gennemf\u00f8res, er p\u00e5 den ene side vigtigt for at im\u00f8dekomme p\u00e5r\u00f8rendes og patientens \u00f8nske om organdonation. P\u00e5 den anden side kan det m\u00e5ske blive udfordrende at st\u00f8tte de p\u00e5r\u00f8rende, hvis patientens d\u00f8d ikke indtr\u00e6ffer indenfor de tre timer, s\u00e5 organdonation ikke lykkes.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Det kan konkluderes, at sygepleje i et DCD-forl\u00f8b befinder sig i et krydsfelt mellem system- og livsverden, hvor balancen mellem livsverden og systemverden forskydes til fordel for systemverdens t\u00e6nkning. I det krydsfelt har sygeplejerskerne overvejelser og forventninger til, hvordan de kan blive udfordret i at balancere omsorgen for patient og p\u00e5r\u00f8rende i afskedsforl\u00f8bet, fordi DCD-forl\u00f8bet sidel\u00f8bende er indlejret i en organisatorisk ramme med stringent koordinering.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Fundene fra unders\u00f8gelsen kan v\u00e6re med til at forberede sygeplejerskerne p\u00e5 de udfordringer, der kan opst\u00e5 i et DCD-forl\u00f8b. Ved at fokusere p\u00e5 betydningen for monofagligheden kan sygeplejersker hj\u00e6lpe hinanden med at reflektere over de mulige udfordringer, som DCD kan medf\u00f8re. Det teoretiske perspektiv kan give en bedre forst\u00e5else for de udfordringer, der kan opst\u00e5. Det er vigtigt at overveje diskussioner og undervisning relateret til de etiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, der kan blive i et DCD-forl\u00f8b for at styrke moralsk handlekompetence i praksis.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>P\u00e5 et samfundsm\u00e6ssigt plan vil det v\u00e6re interessant at unders\u00f8ge, om indf\u00f8rslen af DCD vil give de forventede flere organer til transplantation. Det ville v\u00e6re relevant, da der st\u00e5r mange personer p\u00e5 venteliste til et nyt organ i Danmark, som potentielt vil f\u00e5 gavn af, at der er flere organer til r\u00e5dighed. P\u00e5 den m\u00e5de kan indf\u00f8rslen af DCD medf\u00f8re bedre overlevelse hos personer med organsvigt. Det vil i den sammenh\u00e6ng v\u00e6re relevant at unders\u00f8ge, om der ogs\u00e5 ses en \u00f8konomisk fordel ved at indf\u00f8re DCD i Danmark, da langtidsudgifter til fx dialyse kan minimeres.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>1<\/span>.<\/span><\/strong> Sundhedsstyrelsen. Nationale anbefalinger for donation efter cirkulatorisk d\u00f8d (DCD). 1st ed. 2023.
\n<\/span>2.<\/span> <\/strong>Dansk Center for Organdonation. Venteliste til en organ-transplantation [Internet]. [cited 2024 Apr 22]. Available from: <\/span>https:\/\/organdonor.dk\/organdonation-i-tal\/ventelister\/<\/a>
\n3.<\/span><\/strong> Brinkmann S, Tanggaard L. Kvalitative metoder, tilgange og perspektiver: En introduktion. In: Brinkmann S, Tanggaard L, editors. Kvalitative metoder: en grundbog. 2nd ed. Kbh: Hans Reitzel; 2015; p. 13\u201328.
\n<\/span>4.<\/span> <\/strong>Simon\u00ff C, Dreyer P. Paul Ricoeurs hermenutiske f\u00e6nomenologi. In: Heimann Hansen B, editor. F\u00e6nomenologi og hermeneutik\u202f: anvendelse og argumentation i sygeplejen. 1st ed. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2019; p. 171\u201387.
\n<\/span>5.<\/span><\/strong> Nielsen DA, Hj\u00f8rnholm TQ, J\u00f8rgensen PS. Det gode bachelorprojekt i sundhedsuddannelserne\u202f: h\u00e5ndbog i opgaveskrivning og metode. Frederiksberg: Samfundslitteratur; 2019.
\n<\/span>6.<\/span><\/strong> Glasdam S. Semistrukturerede interviews af enkeltpersoner. In: Glasdam S, Beedholm K, Dansk Sygeplejer\u00e5d, editors. Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige omr\u00e5de: indblik i videnskabelige metoder. 2nd ed. Kbh: Nyt Nordisk Forlag; 2015; p. 99\u2013117.
\n<\/span>7.<\/span><\/strong> Pedersen BD. Fort\u00e6lling som empirisk materiale. In: Glasdam S, Beedholm K, editors. Bachelorprojekter indenfor det sundhedsfaglige omr\u00e5de\u202f: indblik i videnskabelige metoder. 2nd ed. Kbh: Nyt Nordisk Forlag; 2018.
\n<\/span>8.<\/span><\/strong> Lov om behandling af personoplysninger. LOV nr 429 af 31\/05\/2000.
\n<\/span>9.<\/span><\/strong> Kvale S, Brinkmann S. Interview\u202f: det kvalitative forskningsinterview som h\u00e5ndv\u00e6rk. 3rd ed. Kbh.: Hans Reitzel; 2015.
\n<\/span>10.<\/span><\/strong> Scheel ME. Interaktionel sygeplejepraksis. 3rd ed. Kbh: Munksgaard Danmark; 2009.
\n<\/span>11.<\/span><\/strong> Birkler J. Etik i sundhedsv\u00e6senet. Kbh: Munksgaard Danmark; 2006.
\n<\/span>12.<\/span><\/strong> Birkler J. Etik\u202f: en grundbog. 1. udgave. Kbh.: Munksgaard; 2019.
\n<\/span>13.<\/span><\/strong> Le Dorze M, Martouzet S, Cassiani-Ingoni E, Roussin F, Mebazaa A, Morin L, et al. \u201cA Delicate balance\u201d\u2014Perceptions and Experiences of ICU Physicians and Nurses Regarding Controlled Donation After Circulatory Death. A Qualitative Study. Transpl Int. 2022; 35:10648. <\/span>10.3389\/ti.2022.10648<\/a>
\n14.<\/span><\/strong> Milross L, O\u2019Donnell T, Bucknall T, Pilcher D, Poole A, Reddi B, et al. Perceptions held by healthcare professionals concerning organ donation after circulatory death in an Australian intensive care unit without a local thoracic transplant service: A descriptive exploratory study. Australian Critical Care. New York, New York: Elsevier B.V.; 2022; 430\u20137. <\/span>10.1016\/j.aucc.2021.06.013<\/a>