![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/FA2524-webbillede.png?resize=696%2C313&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Helle Bj\u00f8rnsson. An\u00e6stesisygeplejerske, Cand mag. i p\u00e6dagogik SDU Odense, Esbjerg Sygehus.<\/span><\/p>\n DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a><\/p>\n Resum\u00e9 Designet inkluderer et casestudie fra en operationsgang i Danmark. Metodisk anvendes b\u00e5de kvantitative og kvalitative tilgange. Resultaterne viser, at sygeplejersker oplever et komplekst krydspres pr\u00e6get af temaer som effektivitet, konsekvenser og ambivalens i deres daglige arbejde. Konklusionen understreger behovet for balance mellem h\u00f8je standarder og psykologisk tryghed i en accelereret arbejdsrealitet og n\u00f8dvendigheden af yderligere forskning for at validere resultaterne. This article is based on a pilot study exploring nurses\u2019 challenges in maintaining psychological safety within a work reality characterised by social acceleration, as described by German sociologist Hartmut Rosa. The aim is to understand how this acceleration shapes nurses\u2019 working lives, analysed through the lens of Amy Edmondson\u2019s theory of psychological safety.<\/p>\n The study design includes a case study conducted in an operating department in Denmark and employs both quantitative and qualitative methods. The results show that nurses experience complex, intersecting pressures marked by themes such as efficiency, consequences and ambivalence in their everyday work. The conclusion highlights the need to balance high standards with psychological safety in an accelerated work environment, as well as the need for further research to validate these findings.<\/p>\n Keywords:<\/strong> Nurses, social acceleration, psychological safety, Hartmut Rosa, Amy Edmondson, operating department<\/p>\n<\/div>\n I det moderne vestlige samfund ser vi en konstant stigning i tempo og effektivisering, en udvikling, som den tyske sociolog Hartmut Rosa betegner som social acceleration. Dette komplekse f\u00e6nomen manifesterer sig p\u00e5 flere niveauer, herunder teknologisk udvikling og \u00f8get livstempo. P\u00e5 trods af markante teknologiske fremskridt er det paradoksalt, at tidsmangel er en udbredt f\u00f8lelse i samfundet (9, 10).<\/span><\/p>\n I en tid pr\u00e6get af vedvarende forandringer navigerer sygeplejersker gennem komplekse opgaver og uforudsigelige situationer. Denne artikel pr\u00e6senterer et pilotprojekt, der udforsker hvordan den kontinuerlige acceleration p\u00e5virker sygeplejerskers arbejdsliv p\u00e5 en operationsgang. Arbejdsmilj\u00f8et her er dynamisk og uforudsigeligt, idet personalet skal h\u00e5ndtere b\u00e5de planlagte procedurer og akutte situationer. Dette kr\u00e6ver en konstant parathed til forandring, mental fleksibilitet og et transformerende mindset, s\u00e5 sygeplejerskerne kan im\u00f8deg\u00e5 skiftende krav og udfordringer i klinikken.<\/span><\/p>\n KORA – Det nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning udgav i 2014 en unders\u00f8gelse \u201dAt skabe sikkerhed, effektivitet og tryghed – operationsassisterende arbejde p\u00e5 hospitaler\u201d <\/em>der formulerer udfordringerne s\u00e5ledes (13):<\/span><\/p>\n \u201cI sundhedsv\u00e6senet opst\u00e5r der ofte krydspres i teamsamarbejdet mellem forskellige faggrupper. <\/em><\/span>P\u00e5 den ene side er der stadigt stigende krav om specialisering og udvikling af nye indgrebstyper, hvilket kr\u00e6ver en dyb fokusering og opdatering af faglig viden. <\/span><\/em>P\u00e5 den anden side er der teamets og patientens behov for integration af viden og t\u00e6t samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af faggr\u00e6nser. Dette krydspres udfordrer teamsamarbejdet og kr\u00e6ver en balance mellem at fremme specialiseret viden og sikre en holistisk, patientcentreret pleje, hvor alle faggruppers ekspertise bidrager til et sammenh\u00e6ngende behandlingsforl\u00f8b<\/em>\u201d (13).<\/span><\/p>\n<\/div>\n I sundhedsv\u00e6senet opst\u00e5r der ofte krydspres i teamsamarbejdet mellem forskellige faggrupper. P\u00e5 den ene side er der stadigt stigende krav om specialisering og udvikling af nye indgrebstyper, hvilket kr\u00e6ver en dyb fokusering og opdatering af faglig viden. P\u00e5 den anden side er der teamets og patientens behov for integration af viden og t\u00e6t samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs af faggr\u00e6nser. Dette krydspres udfordrer teamsamarbejdet og kr\u00e6ver en balance mellem at fremme specialiseret viden og sikre en holistisk, patientcentreret pleje, hvor alle faggruppers ekspertise bidrager til et sammenh\u00e6ngende behandlingsforl\u00f8b (13).<\/span><\/p>\n Metode Sp\u00f8rgeskema Etiske overvejelser Hartmut Rosa – Social acceleration Rosa beskriver en teknologisk acceleration og refererer her til en stigning i samfundets tempo indenfor omr\u00e5der som transport, kommunikation og produktionsprocesser. Teknologisk acceleration har i dag udformet samfundets rumlige og tidsm\u00e6ssige struktur, hvilket skaber en oplevelse af, at rummet \u201d tr\u00e6kker sig sammen\u201d p\u00e5 grund af hastigheden inden for transport og kommunikation. <\/span>If\u00f8lge Rosa er l\u00f8sningen p\u00e5 de udfordringer, som f\u00f8lger med social acceleration, at fremme mere resonans, indlevelse og en dybere forbindelse til eksistentielle sp\u00f8rgsm\u00e5l. Rosa understreger, at resonans spiller en central rolle i vores relationer til verden og hinanden, hvilket kan modvirke de negative effekter af en accelererende social udvikling (9, 10).<\/span><\/p>\n Amy Edmondson – Psykologisk tryghed Edmondson arbejder med forholdet mellem arbejdspladsens pr\u00e6stationsstandarder og psykologisk tryghed og opdeler dem i 4 zoner:<\/span><\/p>\n 1. Komfortzonen H\u00f8je standarder kombineret med psykologisk tryghed skaber en l\u00e6ringszone hvor medarbejdere arbejder sammen, l\u00e6re af hinanden og l\u00f8ser komplekse opgaver (1):<\/span><\/p>\n Edmondsons perspektiv understreger vigtigheden af at opretholde psykologisk tryghed, is\u00e6r i situationer med h\u00f8je pr\u00e6stationsstandarder, da det er afg\u00f8rende for at undg\u00e5 d\u00e5rlige pr\u00e6stationer og sikre et sundt og produktivt arbejdsmilj\u00f8 (3). <\/span>Der er ikke tidligere forsket i, hvordan den sociale acceleration i det moderne samfund p\u00e5virker arbejdsmilj\u00f8et og den psykologiske tryghed. Denne pilotunders\u00f8gelse s\u00f8ger at udfylde dette gab ved at unders\u00f8ge, hvordan social acceleration i sundhedssystemet udfordrer psykologisk tryghed.<\/span><\/p>\n For eksempel kan \u00f8get arbejdspres og krav om effektivitet f\u00f8re til, at sygeplejersker skal h\u00e5ndtere flere patienter p\u00e5 kortere tid, hvilket kan resultere i mindre tid til kommunikation og st\u00f8tte til b\u00e5de patienter og unge kolleger, som kan skabe en f\u00f8lelse af isolation og usikkerhed i arbejdsmilj\u00f8et. Desuden kan hyppige \u00e6ndringer i instrukser og arbejdsgange for at im\u00f8dekomme nye standarder og teknologier f\u00f8re til forvirring og stress blandt personalet.<\/span><\/p>\n Resultater<\/span><\/strong><\/p>\n Sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse – Social acceleration<\/span><\/strong><\/p>\n Sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen kaster lys over kompleksiteten ved sygeplejerskens arbejde og afsl\u00f8rer v\u00e6sentlige aspekter ved deres oplevelser. Hvordan oplever du, at \u00e6ndringer i arbejdsrutiner og teamsammens\u00e6tning har p\u00e5virket samarbejdet og dynamikken blandt sygeplejersker p\u00e5 din arbejdsplads? (sp\u00f8rgsm\u00e5l 2).<\/span><\/p>\n<\/div>\n Det overvejende negative svar (54%) indikerer, at \u00e6ndringer i arbejdsrutiner og teamsammens\u00e6tning opleves som problematiske for samarbejdet og dynamikken. Desuden kan de negative oplevelser ogs\u00e5 forklares gennem Edmondson’s teori om psykologisk tryghed. Hvis \u00e6ndringerne i arbejdsrutiner og teamsammens\u00e6tning ikke ledsages af en tilsvarende opretholdelse af psykologisk tryghed, kan det f\u00f8re til en frygtzone, hvor sygeplejerskerne f\u00f8ler sig usikre og tilbageholdende med at dele deres bekymringer og id\u00e9er. <\/span>Manglende psykologisk tryghed<\/span> kan forv\u00e6rre samarbejdet og dynamikken p\u00e5 arbejdspladsen, da medarbejderne kan opleve at de ikke at f\u00f8ler sig trygge ved at udtrykke sig frit.<\/span><\/p>\n Hvordan oplever du det stigende tempo i arbejdsmilj\u00f8et, og p\u00e5virker det dine evner til at levere <\/span>kvalitetspleje? (sp\u00f8rgsm\u00e5l 4)<\/span><\/p>\n<\/div>\n Fordeling af svar indikerer en overvejende negativ\/meget negativ (46 + 3 %) opfattelse af det stigende tempo i arbejdsmilj\u00f8et. Over halvdelen af respondenterne oplever, at det stigende tempo p\u00e5virker deres evne til at levere kvalitetspleje negativt. Det tyder p\u00e5, at det \u00f8gede arbejdstempo skaber betydelige udfordringer for sygeplejerskerne.<\/span><\/p>\n En stor andel af respondenterne (37%) har en neutral holdning. Det kan indikere, at de ikke har oplevet markante \u00e6ndringer i deres evne til at levere kvalitetspleje, eller at de endnu ikke har dannet sig en klar mening om tempoets p\u00e5virkning. Kun en meget lille andel af respondenterne (6%) har en positiv opfattelse af det stigende tempo, hvilket tyder p\u00e5, at enkelte sygeplejersker m\u00e5ske oplever en forbedring i deres arbejdspraksis eller effektivitet. Den overvejende negative opfattelse af det stigende tempo kan forklares gennem teorierne fra Rosa og Edmondson.<\/span><\/p>\n If\u00f8lge Rosa kan accelerationen i samfundet f\u00f8re til en f\u00f8lelse af fremmedg\u00f8relse og meningsl\u00f8shed, hvor sygeplejersker har sv\u00e6rt ved at h\u00e5ndtere den store m\u00e6ngde teknologisk udstyr og de \u00f8gede krav i arbejdsmilj\u00f8et. Fremmedg\u00f8relse opst\u00e5r, n\u00e5r arbejdstempoet \u00f8ges, og sygeplejerskerne f\u00f8ler, at de mister kontrollen og resonansen i deres arbejde. Det kan f\u00f8re til stress og udbr\u00e6ndthed, hvilket kan p\u00e5virke evnen til at levere kvalitetspleje til patienterne.<\/span><\/p>\n Edmondson’s teori om psykologisk sikkerhed fremh\u00e6ver vigtigheden af et st\u00f8ttende arbejdsmilj\u00f8, hvor medarbejderne f\u00f8ler sig trygge ved at tage risici og dele bekymringer uden frygt for negative konsekvenser. I et accelererende arbejdsmilj\u00f8 kan det v\u00e6re sv\u00e6rt at opretholde denne form for sikkerhed, hvilket kan forv\u00e6rre de negative effekter af det \u00f8gede tempo.<\/span> Sammenfattende viser svarene, at det stigende tempo i arbejds-milj\u00f8et prim\u00e6rt opfattes negativt af sygeplejerskerne.<\/span><\/p>\n Det tyder p\u00e5, at de mange \u00e6ndringer opleves som udfordrende. Dermed er der en risiko for, at fremmedg\u00f8relse opst\u00e5r, hvilket kan medf\u00f8re vanskeligheder med at h\u00e5ndtere den store m\u00e6ngde teknologisk udstyr, der introduceres, samtidig med at arbejdstempoet \u00f8ges. Hvis der opst\u00e5r fremmedg\u00f8relse kan det bidrage til en f\u00f8lelse af meningsl\u00f8shed og manglende resonans. For at afhj\u00e6lpe disse problemer er det vigtigt at skabe et st\u00f8ttende arbejdsmilj\u00f8, der fremmer psykologisk sikkerhed og hj\u00e6lper sygeplejerskerne med at tilpasse sig de \u00f8gede krav. <\/span><\/p>\n Hvordan har indf\u00f8relsen af nye teknologier eller elektroniske systemer \u00e6ndret din daglige praksis som sygeplejerske? (sp\u00f8rgsm\u00e5l 6). Fordelingen af svar til dette sp\u00f8rgsm\u00e5l indikerer at 49% af respondenterne oplever en negativ p\u00e5virkning af nye teknologier eller elektroniske systemer, mens 14% angiver en meget negativ p\u00e5virkning. 31% har en neutral oplevelse, og kun 6% rapporterer en positiv oplevelse. <\/span>Set ind i Rosas teori om social acceleration, kan den teknologiske acceleration, som Rosa beskriver, blandt andet indeb\u00e6re en hurtig udvikling inden for arbejdsgange, kommunikation og produktionsprocesser.<\/span><\/p>\n Det kan skabe en oplevelse af en sammentr\u00e6kning af tid og rum, hvilket resulterer i \u00f8get tidspres og en f\u00f8lelse af fremmedg\u00f8relse. For sygeplejersker betyder det, at nye teknologier kan \u00e6ndre arbejdsprocesser s\u00e5 hurtigt, at der opst\u00e5r en f\u00f8lelse af meningsl\u00f8shed og udmattelse, da de konstant skal tilpasse sig nye systemer uden tilstr\u00e6kkelig tid til at internalisere dem. <\/span>Edmondsons teori om psykologisk tryghed understreger vigtigheden af et arbejdsmilj\u00f8, hvor medarbejderne f\u00f8ler sig trygge ved at udtrykke fejl, tvivl og ideer uden frygt for straf eller ydmygelse.<\/span><\/p>\n Indf\u00f8relsen af nye teknologier kan udfordre trygheden, da usikkerhed omkring nye systemer og arbejdsrutiner kan f\u00f8re til frygt for at beg\u00e5 fejl. Edmondsons model, der kombinerer h\u00f8je pr\u00e6stationsstandarder med h\u00f8j psykologisk tryghed, viser, at uden denne tryghed kan medarbejderne ende i frygtzonen, hvor de undlader at dele vigtige bekymringer og ideer. Dette er problematisk, da det kan forhindre l\u00e6ring og samarbejde, som er n\u00f8dvendigt for at integrere nye teknologier effektivt.<\/span><\/p>\n Resultater -kvalitative interviews Rita: “<\/em><\/span><\/span>Tempoet p\u00e5 operationsgangen fylder meget, bookplanen fylder meget (…). <\/span>Operationsgangen er bygget s\u00e5dan op at lige pludselig s\u00e5 st\u00e5r patienten p\u00e5 gangen og m\u00e5ske er vi klar, m\u00e5ske er vi ikke klar og s\u00e5 kr\u00e6ver det enormt meget af den enkelte”.<\/span><\/em><\/span><\/p>\n Lea: “<\/em><\/span><\/span>Man kalder det smarttrack som egentlig er et fast track, men der er ikke fulgt ekstra ressourcer med. <\/span>Min oplevelse er at man finder et nyt ord for at proppe en ekstra patient ind p\u00e5 dagens program. <\/span>Det har vi ikke haft f\u00f8r, alts\u00e5 at skulle n\u00e5 en ekstra patient p\u00e5 samme tid. Det giver utryghed n\u00e5r det skal g\u00e5 s\u00e5 st\u00e6rkt (<\/span><\/em><\/span>…)”<\/em><\/span>.<\/span><\/p>\n Rita og Lea fort\u00e6ller, at de udf\u00f8rer opgaver og aktiviteter p\u00e5 kortere tid, hvilket skaber en indre konflikt, da de str\u00e6ber efter at udf\u00f8re arbejdet p\u00e5 en kompetent og ansvarlig m\u00e5de. Deres bekymringer er tydelige, og det antages, at omr\u00e5der som teamsamarbejde, vidensdeling og forskellige perspektiver bliver udfordret. If\u00f8lge Edmondson beskriver denne situation, hvordan man let kan ende med at st\u00e5 uden viden og f\u00f8le sig inkompetent. Det der skaber potentiale for at kompromittere den h\u00f8je standard og if\u00f8lge Edmondson kan det f\u00f8re til lav psykologisk tryghed (3).<\/span><\/p>\n Rosa p\u00e5peger, at i et samfund pr\u00e6get af acceleration er der fare for, at individet kan f\u00f8le sig distanceret fra sin egen identitet p\u00e5 grund af den hurtige udvikling og mangel p\u00e5 stabilitet (8, 9). Rita og Lea deler flere subjektive oplevelser fra hverdagen og beskriver tydeligt hvordan det stigende arbejdstempo og de konstante krav skaber en f\u00f8lelse af tidsmangel og pres, hvilket udfordrer deres psykologiske tryghed og f\u00f8lelse af stabilitet i deres arbejdsliv. Her citeres et udsnit fra deres udtalelser:<\/span><\/p>\n Rita: “<\/em><\/span><\/span>Det er s\u00e5dan rent personligt jo altid en lille smule angstprovokerende hver gang noget nyt skal introduceres og det sker tit, men det er jo ogs\u00e5 en individuel vurdering og f\u00f8lelse n\u00e5r man skal mestre noget nyt”. “<\/span><\/em>Det er altid udfordrende, n\u00e5r det er rigtigt syge patienter, der kommer p\u00e5 operationsstuen. Det handler om patientsikkerhed og vi skal udvise stor omhu n\u00e5r vi forbereder os til at bed\u00f8ve de her patienter”<\/em>.<\/span><\/span><\/p>\n Lea:<\/span> “Ja, det betyder at der hele tiden er meget nyt, vi skal forholde os til, fordi der ikke kan leveres det vi plejer at f\u00e5. For eksempel l\u00e5ner vi nu nye typer af hofter fra et andet firma som vi ikke kender”. “<\/span>(…) l\u00e6gen har en forventning om, at vi er specialister inden for det felt, og det giver en d\u00e5rlig stemning hvis man s\u00e5 ikke lige er helt klar p\u00e5 hvad er n\u00e6ste step i det her, og det er ikke s\u00e6rlig rart at st\u00e5 i”<\/span><\/em><\/span><\/p>\n Konklusion og diskussion Ovenfor er et udsnit af de sp\u00f8rgsm\u00e5l som indg\u00e5r i unders\u00f8gelsen. Validiteten af sp\u00f8rgsm\u00e5l kan diskuteres. Er de for eksempel formuleret klart nok, og oplever respondenterne de f\u00e5r tilstr\u00e6kkelig information? Derudover kan den neutrale tilgang fra respondenternes side ogs\u00e5 v\u00e6re en strategi for at undg\u00e5 at skulle tage stilling, idet de f\u00f8ler sig usikre ved at udtrykke st\u00e6rke holdninger. <\/span>Denne unders\u00f8gelse har givet et begr\u00e6nset indblik, og det skal erkendes, at validiteten og generaliserbarhed muligvis er begr\u00e6nset af det mindre antal respondenter (5). Dog kan disse tendenser imidlertid tjene som et meningsfuldt udgangspunkt for hvad der skal tages h\u00f8jde for i en dagligdag hvor social acceleration fylder.<\/span><\/p>\n Anbefalinger for klinisk praksis<\/span><\/strong><\/span><\/p>\n Dynamisk Kommunikation og Samarbejde <\/p>\n Referencer<\/span><\/strong><\/p>\n 1. <\/span><\/strong> Bj\u00f8rnsson, H. (2024). Sygeplejerskers udfordringer i en accelereret kontekst. SDU. En kritisk analyse med Hartmut Rosa og Amy Edmondson. Kan rekvireres p\u00e5 mail: <\/span>Helle.bjornsson@hotmail.com<\/a>. 3. <\/span><\/strong> Edmondson, A. (2020); Den frygtl\u00f8se organisation (A. Goldberg overs. 2020) (1. udg. s. 17- 57). Dj\u00f8f Forlag.<\/span><\/p>\n 4. <\/span><\/strong> Flyvbjerg, B. (2020). Kap. 25. Fem misforst\u00e5elser om casestudie. I S. Brinkmann, & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder – en grundbog (3 udg., s. 621-656). Kbh.: Hans Reitzels Forlag.<\/span><\/p>\n 5. <\/span><\/strong> Frederiksen, M. (2013). Integration i ‘mixed methods’ forskning: Metode eller design? I Statens Arkiver, Metode & Forskningsdesign (s. 17-40). Dansk Data Arkiv (DDA).<\/span> https:\/\/tidsskrift.dk\/mf\/article\/view\/8260\/6831<\/a><\/p>\n 6. <\/span><\/strong> Gundelach P. (2017). Kap. 9. Fra teorier og begreber til konkrete sp\u00f8rgsm\u00e5l. I M. Frederiksen, Clement S. L., & R. Skovgaard Nielsen (red.), Survey: Design, stikpr\u00f8ve, sp\u00f8rgeskema, analyse (s. 193-227). Hans Reitzels Forlag.<\/span><\/p>\n 7. <\/span><\/strong> Jensen, J. & Knudsen, (2023). Kap. 2. Datas egenskaber og kvalitet (4. udgave s. 16-34).<\/span><\/p>\n 8. <\/span><\/strong> Olsen, H. (2006), Guide til gode sp\u00f8rgeskemaer. (s. 1-95). <\/span>SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velf\u00e6rd.<\/a><\/p>\n 9. <\/span><\/strong> Rosa, H., & Endres, W. (2017). <\/span>\n
\n<\/span><\/strong>Artiklen er baseret p\u00e5 et pilotstudie, der unders\u00f8ger sygeplejerskers udfordringer med at opretholde psykologisk tryghed i en arbejdsrealitet pr\u00e6get af social acceleration, som beskrevet af den tyske sociolog Hartmut Rosa (9, 10). Form\u00e5let er at forst\u00e5, hvordan denne acceleration p\u00e5virker sygeplejerskers arbejdsliv, anvendt i konteksten af Amy Edmondsons teori om psykologisk tryghed (3).<\/span><\/p>\n
\n<\/span>
\nEnglish abstract<\/span><\/p>\nNurses\u2019 challenges in an accelerated workday \u2013 a critical analysis with Hartmut Rosa and Amy Edmondson<\/h4>\n
\n\n\n\n\n\n\n\nIntroduktion<\/span><\/strong><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n
\n<\/span><\/strong>Dette projekt anvender en deduktiv tilgang, hvor der anvendes en teoretiske ramme byggende p\u00e5 den tyske sociolog Hartmut Rosa som ud fra en kritisk teoretisk tilgang arbejder med acceleration og fremmedg\u00f8relse i h\u00f8jhastighedssamfund (9, 10) og Amy Edmondson, psykolog med en doktorgrad i organisatorisk adf\u00e6rd fra Harvard University, forsker i betydningen af psykologisk tryghed for at kunne performe, udvikle og l\u00e6re (3). Begge er blevet anvendt til at analysere sygeplejerskers oplevelse af psykologisk tryghed i en accelererende arbejdsm\u00e6ssig kontekst. Metodevalget omfatter et casestudie, hvor casen udg\u00f8r en operationsgang i Vestjylland. Designet muligg\u00f8r en dybdeg\u00e5ende analyse af de specifikke f\u00e6nomener, som er relevante for sygeplejerskernes arbejdsmilj\u00f8 (4, 12). <\/span>Der anvendes til dataindsamlingen b\u00e5de kvantitative og kvalitative dataindsamlingsmetoder (5).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Data til dette projekt blev indsamlet ved hj\u00e6lp af et sp\u00f8rgeskema, gennemf\u00f8rt som et enquete surveystudie (besvarelser fra en bestemt gruppe fra samme sted\/tid). Sp\u00f8rgsm\u00e5lene fokuserede prim\u00e6rt p\u00e5 holdningsspecifikke sp\u00f8rgsm\u00e5l (2, 8). Sp\u00f8rgerammen er udarbejdet med henblik p\u00e5 at forst\u00e5 sygeplejerskers udfordringer gennem Rosas kritiske teori og Edmondsons forst\u00e5else af psykologisk tryghed. Der blev inkluderet i alt 13 sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvoraf de f\u00f8rste seks sp\u00f8rgsm\u00e5l relaterede sig til sociale accelerations udfordringer, mens de n\u00e6ste syv sp\u00f8rgsm\u00e5l er udviklet af Edmondson og tidligere afpr\u00f8vet p\u00e5 amerikanske hospitaler (3). Dette sikrede brugen af validerede sp\u00f8rgsm\u00e5l og h\u00f8j kvalitet og p\u00e5lidelighed af de indsamlede data. Alle sp\u00f8rgsm\u00e5l benytter en Likert ordinalskala med fem punkter, hvilket giver en klar hierarkisk r\u00e6kkef\u00f8lge af svarmuligheder (7, 8) (se bilag).
\n<\/span>Sp\u00f8rgeskemaerne blev udsendt til 90 personer, best\u00e5ende af an\u00e6stesi- og operationssygeplejersker, som var udvalgt af sygehusdirektionen, der fungerede som gatekeeper. Forskerne havde ingen indflydelse p\u00e5 udv\u00e6lgelsen af gruppen. Udsendelsen og indsamlingen af sp\u00f8rgeskemaerne fandt sted i nov. 2023.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Der blev indhentet informeret samtykke fra alle deltagere, hvilket inkluderede en detaljeret forklaring af unders\u00f8gelsens form\u00e5l, mulighed for tilbagetr\u00e6kning af samtykke uden konsekvenser samt tilladelse til optagelse og transskription af interviews, anonymisering af data, sikker dataopbevaring og efterf\u00f8lgende sletning af data (5, 7, 8).
\n<\/span>
\nInterview
\n<\/span><\/strong>For at indsamle en dybere og kvalitativ forst\u00e5else af, hvordan sygeplejersker oplever den accelererende samfundsudvikling i deres arbejdskontekst, er der gennemf\u00f8rt interviews. Der er gennemf\u00f8rt to interviews med sygeplejersker, som ogs\u00e5 havde deltaget i sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen. Deltagerne meldte sig selv og deres navne er \u00e6ndret for anonymitet. Interviewene fandt sted p\u00e5 afdelingen i velkendte rammer. <\/span>Til interviewene anvendtes der en semistruktureret metode, som if\u00f8lge Tanggaard og Brinkmann (2020) karakteriseres ved en interaktion mellem forskerens sp\u00f8rgsm\u00e5l og respondentens svar. En interviewguide med foruddefinerede sp\u00f8rgsm\u00e5l blev anvendt, men der var ogs\u00e5 mulighed for at afvige fra disse sp\u00f8rgsm\u00e5l for at udforske nye emner, som deltagerne fandt relevante. Interviewene blev optaget og efterf\u00f8lgende transskriberet ordret for at sikre n\u00f8jagtighed i dataanalysen.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Rosa definerer sociale acceleration som en indlejret proces i et accelerationskredsl\u00f8b, der medf\u00f8rer \u00e6ndringer i social praksis, kommunikation og livsformer. Hvilket resulterer i en generel acceleration i livstempoet. Den sociale acceleration indeb\u00e6rer en konstant stigende hastighed for \u00e6ndringer inden for holdninger, v\u00e6rdier, livsstil, relationer og sociale praksisser. Det skaber en oplevelse af en hurtigere udvikling og en sammentr\u00e6kning af tidsrum, der udg\u00f8r nuet. Accelerationen medf\u00f8rer en stigning i handlemuligheder, valgmuligheder og indtryk, hvilket kan f\u00f8re til meningsl\u00f8shed og udmattelse.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Edmondson er psykolog og har gennem de sidste 2 \u00e5rtier kastet lys over betydningen af psykologisk tryghed i organisationer. Hun definerer: \u201cPsykologisk tryghed som troen p\u00e5, at man ikke bliver straffet eller ydmyget, hvis man taler om fejl, tvivl, sp\u00f8rgsm\u00e5l, problemer eller id\u00e9er\u201d (3). Specielt i opgaver, der involverer tv\u00e6rfagligt samarbejde af psykologisk tryghed afg\u00f8rende, da det faciliterer deling af viden og perspektiver. Det skaber et milj\u00f8, hvor medarbejderne f\u00f8ler sig i stand til at udtrykke sig frit uden frygt for straf eller ydmygelse. Edmondson understreger, at psykologisk tryghed ikke g\u00e5r p\u00e5 kompromis med h\u00f8je standarder eller tidsfrister. H\u00f8j psykologisk tryghed skaber engagement og bedre pr\u00e6stationer p\u00e5 arbejdspladsen.<\/span><\/p>\n
\n2. l\u00e6rings -og h\u00f8j pr\u00e6stations zone
\n3. apatizone
\n4. frygtzonen.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/FA-2524-spl.-udfordringer-i-en-acc.-hverdag.png?resize=696%2C344&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span>44 ud af 90 respondenter besvarede sp\u00f8rgeskemaet.<\/span> Generelt observeres en tendens til at 31-51% svarer neutralt p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5lene og 23-49% svarer negativt. Flere faktorer kan bidrage til, at respondenterne besvarer sp\u00f8rgsm\u00e5lene p\u00e5 denne m\u00e5de. Antager man, at svarene er valide, m\u00e5 man konkludere, at en betydelig del af respondenterne oplever udfordringer ved at fungere som sygeplejerske i et accelererende samfund. Dette accelerationskredsl\u00f8b synes allerede at v\u00e6re i gang; nye elektroniske systemer, stigende arbejdstempo samt \u00e6ndringer i arbejdsrutiner og teamsammens\u00e6tning afspejles tydeligt i svarene. I det f\u00f8lgende diskuteres de hovedfund der fremkom af sp\u00f8rgeskemaet med udgangspunkt i specifikke sp\u00f8rgsm\u00e5l (1).<\/span><\/p>\n\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/FA-2524-SKEMA-1.png?resize=694%2C403&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span>Svaret kan tyde p\u00e5, at mange sygeplejersker f\u00f8ler sig udfordret af de konstante \u00e6ndringer i arbejdsrutiner og teamsammens\u00e6tning. Dette kan ses som en manifestation af Rosas teori om social acceleration, hvor den konstante hastighedsfor\u00f8gelse i arbejdsmilj\u00f8et f\u00f8rer til en f\u00f8lelse af tidspres og meningsl\u00f8shed. <\/span>Den negative opfattelse kan ogs\u00e5 v\u00e6re et resultat af en manglende resonans, hvor sygeplejerskerne ikke f\u00f8ler en dybere forbindelse til deres arbejde eller kolleger, hvilket \u00f8ger f\u00f8lelsen af fremmedg\u00f8relse og udmattelse.<\/span><\/p>\n\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/FA-2524-SKEMA-2.png?resize=693%2C403&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n\n
\nSp\u00f8rgsm\u00e5lene omhandler<\/span> generelle arbejds- og IT-relaterede redskaber til operation, an\u00e6stesi og den elektroniske patientjournal.<\/span><\/p>\n<\/div>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/FA-2524-spl.-SKEMA-3.png?resize=695%2C404&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>I dette afsnit pr\u00e6senteres citater fra 2 interviews med det form\u00e5l at belyse, hvordan sygeplejersker oplever psykologisk tryghed eller frav\u00e6ret heraf. Respondenterne Rita og Lea (opdigtede navne) beskriver deres oplevelser og deler i h\u00f8j grad samme synspunkter p\u00e5 flere omr\u00e5der. De er begge direkte ber\u00f8rt af den sociale acceleration og fort\u00e6ller begge, at tempoet p\u00e5 afdelingen er meget h\u00f8jt. Her n\u00e6vner de b\u00e5de teknologisk udstyr og \u00e6ndringer i retningslinjer og arbejdsprocesser. De udtrykker f\u00f8lgerne:<\/span><\/p>\n
\n<\/span>De st\u00e5r imidlertid overfor udfordringer med at opretholde den \u00f8nskede kvalitet p\u00e5 grund af tidsbegr\u00e6nsninger. Det skaber en komprimering, da der er behov for at h\u00e5ndtere flere patienter inden for samme tidsramme, hvilket ofte resulterer i f\u00e6rre pauser og udf\u00f8relse af flere opgaver samtidig.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Resultatet viser samlet set, at sygeplejerskerne oplever, at den sociale acceleration fylder meget i det daglige arbejde. Der antydes en tydelig sammenh\u00e6ng mellem det stigende arbejdstempo og sygeplejerskernes oplevelser af psykologisk tryghed. Analyserne af Rita og Lea belyser kompleksiteten i sygeplejerskernes udfordringer. De beskriver hvordan \u00f8get effektivitet fylder p\u00e5 operationsgangen, l\u00e6gger et pres p\u00e5 hverdagen og de udtrykker bekymring for hvorn\u00e5r sker der fejl. Den psykologiske tryghed udfordres og der opleves en f\u00f8lelse af konstant tidsmangel.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Etabler et levende arbejdsmilj\u00f8, der fremmer \u00e5ben og kontinuerlig kommunikation.
\nAnvend moderne kommunikationsv\u00e6rkt\u00f8jer og organiser hyppige teamm\u00f8der for at styrke tillid og kollektiv st\u00f8tte blandt personalet.
\n<\/span>Psykologisk Tryghed
\n<\/span><\/strong>Byg en kultur, der prioriterer psykologisk tryghed. Giv plads til, at medarbejdere kan udtrykke bekymringer og dele fejl uden frygt for repressalier, og skab strukturer, der underst\u00f8tter feedback og l\u00e6ring.
\n<\/span>Fleksibel Tilpasning til Teknologisk Acceleration
\n<\/span><\/strong><\/span>S\u00f8rg for kontinuerlig uddannelse og support i brugen af nye teknologier.
\nImplementer l\u00e6ringsmoduler og workshops, s\u00e5 sygeplejerskerne kan tilpasse sig nye systemer med selvtillid og kompetence.
\n<\/span>Fremme af Resonans og Indlevelse
\n<\/span><\/strong>Integrer praksisser, der fremmer dybere forbindelser mellem medarbejdere og deres arbejde.
\nDette kan inkludere refleksionsm\u00f8der, hvor sygeplejersker kan dele erfaringer og styrke deres f\u00f8lelsesm\u00e6ssige forbindelse til arbejdsopgaverne.
\n<\/span>Optimering af Patientpleje
\n<\/span><\/strong><\/span>Sikre, at h\u00f8j effektivitet g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd med h\u00f8j kvalitet af patientpleje.
\nImplementer processer, der minimerer fejl og forbedrer patientoplevelsen, selv under \u00f8get arbejdspres. Ved at fokusere p\u00e5 disse strategier kan operationsgangen bedre ruste sig til at h\u00e5ndtere de udfordringer, der f\u00f8lger med teknologisk og social acceleration, og dermed sikre et sundt, produktivt og engagerende arbejdsmilj\u00f8 (3, 6).<\/span><\/p>\n<\/div>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Harmut-Rosa.png?resize=233%2C216&quality=80&ssl=1\")
\nL\u00e6s mere om Harmut Rosa<\/strong> i artiklen: <\/span>\u201dHvis du vil m\u00e5le resonans hos mennesker, s\u00e5 se p\u00e5 gnisten i deres \u00f8jne\u201d
\n<\/em><\/span>G\u00c5 TIL ARTIKLEN<\/a><\/p>\n
\n<\/span>
\n2. <\/strong><\/span> Clement S. L. (2017). Kap. 4. Fra teorier og begreber til konkrete sp\u00f8rgsm\u00e5l. I M. Frederiksen, P. Gundelach, & R. Skovgaard Nielsen (red.), Survey: Design, stikpr\u00f8ve, sp\u00f8rgeskema, analyses (s. 91-100). Hans Reitzels Forlag.<\/span><\/p>\n