\n
Resum\u00e9
\n<\/strong>Essayet er skrevet af en sygeplejeforsker og en filosof med mange \u00e5rs erfaring fra omsorgspraksis og samarbejde med forskellige patient- og faggrupper. Med udgangspunkt i erfaringen af, hvor sv\u00e6rt det kan v\u00e6re at skifte perspektiv og bryde med indgroede traditioner og forudindtagethed, beskriver forfatterne, hvordan m\u00f8der p\u00e5 tv\u00e6rs af fagligheder kan \u00e5bne for nye forst\u00e5elser af menneskelig erfaring. De har derfor s\u00f8gt nye samarbejder uden for de s\u00e6dvanlige sundhedsprofessionelle kredse \u2013 bl.a. med anl\u00e6gsgartnere, sangskoler, arkitekter, boligforeninger og, som her, performancekunstnere i Teater Fluks\u2019 forestilling \u201cN\u00e5r sirenerne kalder\u201d.<\/p>\nTeksten bygger p\u00e5 et dybdeg\u00e5ende interview med en erfaren social- og sundhedshj\u00e6lper, der har oplevet teaterinstallationen om demens, og som i f\u00f8rste person reflekterer over, hvordan forestillingen spejler hendes forst\u00e5else af demens og den praksis, hun hver dag navigerer i. Essayet giver dermed et s\u00e6rligt indblik i, hvordan kunstneriske oplevelser kan skabe \u201cpositive forstyrrelser\u201d, nye erkendelser og styrket opm\u00e6rksomhed p\u00e5 mening, forbindelse, sundhed og velv\u00e6re i demensomsorg.<\/p>\n
English abstract<\/h5>\nESSAY ARTICLE: Between stage and reality \u2013 theatre, dementia and care<\/strong><\/h4>\nThis essay explores how artistic encounters can open new perspectives on dementia and care. Written by a nursing researcher and a philosopher, it draws on many years of experience from care practice and collaboration with diverse patient and professional groups. Using Teater Fluks\u2019 performance N\u00e5r sirenerne kalder<\/em> (When the Sirens Call) as a case, the essay examines how a sensory theatre installation can act as a \u201cpositive disruption\u201d that challenges ingrained assumptions about dementia. The analysis is based on an in-depth interview with an experienced social and health care assistant, who reflects in the first person on how the performance mirrors and expands her understanding of dementia and everyday practice. The essay argues that cross-disciplinary collaborations between healthcare and the arts can enrich person-centred dementia care by foregrounding meaning, connection and lived experience.<\/p>\nKeywords:<\/strong> Theatre and health, dementia, care practice, performance art, cross\u2011disciplinary collaboration, patient and professional perspectives.<\/p>\n<\/div>\nIntroduktion
\n<\/span><\/strong>Dette essay er skrevet af en sygeplejeforsker og en filosof med mange \u00e5rs erfaringer fra omsorgspraksis og samarbejde med forskellige patient- og faggrupper. Gennem tiden har vi ofte oplevet, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at skifte perspektiv \u2013 det vil sige, at f\u00e5 indsigt i og bryde med indgroede traditioner, forudindtagethed og fastl\u00e5ste opfattelser af hvorfor patienter og fagpersoner t\u00e6nker, forst\u00e5r, og g\u00f8r, som de g\u00f8r. De oplevelser, blandet med nysgerrighed, og en erkendelse af, at der er et uopdyrket potentiale at finde ved at \u00e5bne os p\u00e5 tv\u00e6rs af grupper, fagligheder og perspektiver, har f\u00f8rt os fra \u201dtraditionelle\u201d samarbejdskonstellationer, og ind i nye sammenh\u00e6nge med f.eks. anl\u00e6gsgartnere, sangskoler, arkitekter, boligforeninger \u2013 og som her, performancekunstnere. Alternative m\u00f8der der har \u00e5bnet for anderledes vinkler, hvorfra vi kan udforske, forst\u00e5, p\u00e5virke, og formidle teksturer af menneskelig erfaring, som et vigtigt element i s\u00f8gen efter mening, forbindelse, udtryk, sundhed og velv\u00e6re.<\/span><\/p>\nP\u00e5 den baggrund har vi indledt et samarbejde med performanceteatret Fluks (se Faktaboks), der, n\u00e6rmest som en antropologisk udforskning, og gennem poetiske, kunstneriske oplevelser, s\u00f8ger at skabe positive forstyrrelser og m\u00e5ske nye erkendelser. Gennem en \u00e5rr\u00e6kke har teatret arbejdet med temaer som \u201dat h\u00f8re til\u201d, \u201dat skille sig ud\u201d, \u201dforbundethed\u201d, \u201dindividualisme\u201d, \u201dafh\u00e6ngighed\u201d, og som vi har fokus p\u00e5 her – med teaterinstallationer om temaet \u201ddemens\u201d. For at s\u00e6tte fokus p\u00e5 demens, en overset sygdom, og for at give en faggruppe, der ofte ellers ikke h\u00f8res, mulighed for at komme til orde, er denne tekst baseret p\u00e5 et dybdeg\u00e5ende interview med en erfaren social- og sundhedshj\u00e6lper, der har overv\u00e6ret Teater Fluks’ performance “N\u00e5r sirenerne kalder”. Med udgangspunkt i samtalen, er der skabt et s\u00e6rligt indblik i, hvordan teateroplevelsen har spejlet hendes forst\u00e5else af demens og den professionelle praksis, som hun hver dag navigerer i. For at understrege f\u00f8rsteh\u00e5ndsperspektivet er teksten skrevet i \u201djeg-form\u201d.<\/span><\/p>\n\n
\n
FAKTABOKS: TEATERFORESTILLINGEN N\u00c5R SIRENERNE KALDER
\n<\/strong><\/p>\nForestillingen er en inddragende og sensorisk teaterinstallation, der dykker ned i emnet demens med inspiration fra den klassiske fort\u00e6lling om Odysseen. \u201cN\u00e5r sirenerne kalder\u201d unders\u00f8ger og iscenes\u00e6tter kropslige og \u00e6stetiske erfaringer som demens kan fremkalde hos de ber\u00f8rte.
\n<\/span>Kunsterne s\u00f8ger at skabe nye poetiske, \u00e6stetiske og f\u00f8lelsesm\u00e6ssige forbindelser til et emne, som mange steder stadig er tabu.
\n<\/span>TEATER FLUKS er et selvproducerende performanceteater, forankret p\u00e5 Sydhavnen i Aarhus. <\/span>I en unik gammel industribygning har de etableret det tv\u00e6rkunstneriske v\u00e6rksted Performance Atelier Fluks.<\/span><\/p>\nTeater Fluks blev grundlagt i 2011 af Sara Fink S\u00f8ndergaard og Rasmus Malling Lykke Skov, der sammen producerer originale og intime v\u00e6rker. Drevet af resonans, research og relevans kombinerer de teater, performance, installationer og lyd.<\/span><\/p>\nSARA FINK S\u00d8NDERGAARD er performer og uddannet Auteur og Iscenes\u00e6tter fra Den Danske Scenekunstskole og med en akademisk baggrund i Didaktik og Musikdidaktik (MA). S\u00f8ndergaards arbejde har fokus p\u00e5 personlige historier, refleksioner, musik, intimitet og research i krydsfeltet mellem performance, teater og kunstinstallationer.<\/span><\/p>\nRASMUS MALLING LYKKE SKOV er performer, dramaturg og iscenes\u00e6tter. Uddannet Auteur og Iscenes\u00e6tter fra Den Danske Scenekunstskole, og med en akademisk baggrund i Id\u00e9historie (BA) og Dramaturgi (MA). Skov arbejder inden for forskellige omr\u00e5der af scenekunsten, prim\u00e6rt med rod i personlige perspektiver, unders\u00f8gelser, paradokser og i krydsfeltet mellem performance, teater, lyd og installationer.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\u00c5bningsscene: Teatrets rolle i forst\u00e5elsen af demens
\n<\/span><\/strong>I teatrets halvm\u00f8rke genspejler hver scene fragmenter af de liv, jeg m\u00f8der hver dag. <\/span>Som social- og sundhedshj\u00e6lper ser jeg i m\u00f8det med demens den samme vandring mellem klarhed og forvirring, som blev udspillet i \u201dN\u00e5r sirenerne kalder<\/em>\u201d.<\/span><\/p>\nDenne genspejling af virkeligheden er ikke blot en kunstnerisk fortolkning; den er en dybdeg\u00e5ende bekr\u00e6ftelse af min daglige oplevelse. Der var blandt andet den scene, hvor man forestiller sig, at man springer ind og ud af virkeligheder… det ene \u00f8jeblik klart, n\u00e6ste \u00f8jeblik i sin egen verden. Dette skildrer n\u00f8jagtigt de skift jeg ser hos borgerne, hvor klarhedens \u00f8jeblikke pludseligt overskygges af forvirring. <\/span>N\u00e5r jeg arbejder, er mit m\u00e5l at tr\u00e6de ind i deres verden med samme forsigtighed og respekt, som n\u00e5r teatrets skuespillere n\u00e6rmer sig i deres roller.<\/span><\/p>\nI f\u00f8rste omgang g\u00e5r jeg med og pr\u00f8ver, meget langsomt og forsigtigt, at f\u00f8re personen tilbage, en proces der kr\u00e6ver t\u00e5lmodighed og empati. <\/span>Denne tilgang er ikke bare en teknik, men en dyb forst\u00e5else for den menneskelige tilstand under demensens indflydelse. Teaterstykket har styrket min forst\u00e5else af, at demens ikke kun er en fysisk tilstand, men en menneskelig oplevelse fyldt med kompleksitet og nuancer. Det har bekr\u00e6ftet vigtigheden af at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende og lydh\u00f8r over for oplevelser og behov. Det er jo meget individuelt, hvordan man s\u00f8ger at guide, men indsigten er afg\u00f8rende for at yde en omsorg, der respekterer den enkeltes virkelighed.<\/span><\/p>\nTeaterstykket udvidede min egen praksis spejlet i kunstens verden, hvilket mindede mig om, at selv i de mest forvirrende \u00f8jeblikke, kan der findes sk\u00f8nhed og forst\u00e5else. Dette gensidige spejl mellem teater og virkelighed giver mig et st\u00e6rkere fundament for at etablere en fornyet f\u00f8lelse af form\u00e5l og medf\u00f8lelse i mit arbejde med mennesker ramt af demens.<\/span><\/p>\nMellem to verdener: Navigering i demensens landskab
\n<\/span><\/strong>I demensens skiftende landskab navigerer jeg dagligt mellem to verdener. Hver borger jeg m\u00f8der, \u00e5bner en d\u00f8r til en verden, hvor tiden og hukommelsen \u201ddanser\u201d i en uforudsigelig rytme. Det er vandring p\u00e5 en sti, der hverken er line\u00e6r eller forudsigelig. Man kan f\u00f8re en samtale og lige fra det ene sekund til det andet, s\u00e5 er vedkommende i en helt anden verden. Denne skiftende virkelighed kr\u00e6ver, at jeg som hj\u00e6lper m\u00e5 tilpasse mig \u00f8jeblikket og de uventede drejninger, som demensens natur skaber.<\/span><\/p>\nNavigering i dette landskab betyder ikke blot at f\u00f8lge med i skiftene, men at f\u00f8re en person trygt gennem dem. Jeg fors\u00f8ger at v\u00e6re en guide, der blidt st\u00f8tter, uden at presse p\u00e5 eller forcere en virkelighed, der m\u00e5ske f\u00f8les fjern. Jeg g\u00e5r med ind i deres verden – det er min tilgang. Jeg tillader mig selv at blive en del af deres oplevede realitet, f\u00f8r jeg forsigtigt fors\u00f8ger at lede til en f\u00e6lles forst\u00e5else. Dette er en proces, der kr\u00e6ver t\u00e5lmodighed og et dybt engagement i den individuelle oplevelse.<\/span><\/p>\nHver person med demens lever i en unik virkelighed -det har formet min praksis. Ved at anerkende og v\u00e6rds\u00e6tte hvert individuelle perspektiv, skaber jeg en forbindelse, der er essentiel for omsorgen. Som social- og sundhedshj\u00e6lper handler det ikke kun om at udf\u00f8re daglige opgaver, men om at etablere en relation, der anerkender personen bag sygdommen. Det er meget bevidst d\u00e9t jeg g\u00f8r, min metode er b\u00e5de reflekteret og m\u00e5lrettet mod at skabe st\u00f8rst mulig velv\u00e6re for den enkelte.<\/span><\/p>\nI mine daglige interaktioner anvender jeg viden og teknikker til at mildne de frustrationer, der kan opst\u00e5, n\u00e5r en person pludselig befinder sig i en ukendt del af deres egen verden. Jeg bruger deres livshistorier, som vi indsamler og dokumenterer, til at genoprette en f\u00f8lelse af kendskab og sikkerhed.<\/span><\/p>\nVi arbejder aktivt med livshistorierne – vi viser hvordan fortiden kan tjene som en bro, der forbinder os med nutiden. Men det er ikke uden udfordringer, og der er \u00f8jeblikke, hvor jeg f\u00f8ler mig som navigat\u00f8r i ukendt farvand. Men hver dag bringer ogs\u00e5 \u00f8jeblikke af klarhed og forst\u00e5else, hvor jeg ser, at min tilstedev\u00e6relse og indsats g\u00f8r en forskel. Disse \u00f8jeblikke af forbindelse, hvor et smil eller en genkendelig kommentar bryder igennem forvirring, er dyrebare bekr\u00e6ftelser p\u00e5, at selv mellem to verdener, kan vi finde veje til forst\u00e5else og f\u00e6lles menneskelighed.<\/span><\/p>\nDen individuelle historie som n\u00f8gle til omsorg
\n<\/span><\/strong>Indblik i individuelle livshistorier er fundamentale for at yde en god omsorg til mennesker med demens. Historierne er ikke blot fort\u00e6llinger om fortiden, men afg\u00f8rende n\u00f8gler, der kan l\u00e5se op for forst\u00e5elsen af den enkelte persons identitet og pr\u00e6ferencer, selv n\u00e5r hukommelsen svigter. Det er noget, vi arbejder aktivt med. Det er simpelthen noget af det allerf\u00f8rste vi beder om, n\u00e5r borgere flytter ind p\u00e5 plejecentret.<\/span><\/p>\nAt kende en persons historie kan v\u00e6re altafg\u00f8rende for effektivt at kunne navigere i de udfordringer, demens medf\u00f8rer, og for at kunne skabe en f\u00f8lelse af velv\u00e6re og personlig integritet hos den enkelte. I min daglige praksis anvender jeg livshistorierne til at personalisere plejen og til at skabe genkendelige og trygge omgivelser for beboerne.<\/span><\/p>\nN\u00e5r en beboer for eksempel mindes sin afd\u00f8de \u00e6gtef\u00e6lle, benytter jeg min viden om deres f\u00e6lles liv til at guide samtalen p\u00e5 en m\u00e5de, der anerkender deres f\u00f8lelser og fortid. \u201dJeg kan godt forst\u00e5, du savner ham, hvordan var han?\u201d, kan jeg sp\u00f8rge. Det f\u00f8rer ofte til, at personen deler gl\u00e6delige minder, og langsomt genfinder fodf\u00e6stet i nuet. <\/span>Denne tilgang af at “g\u00e5 ind i deres verden” og bruge deres livshistorie som en bro tilbage til virkeligheden er en central del af min tilgang. <\/span>Det underst\u00f8tter ikke kun den enkeltes identitet, men bidrager ogs\u00e5 til at mindske frustration og forvirring, som ofte kan opst\u00e5, n\u00e5r borgerne oplever skred mellem deres interne virkelighed og den ydre verden.<\/span><\/p>\nAt integrere personlige f\u00e6rdigheder og hjemlige ting i dagligdagen er ligeledes afg\u00f8rende. Ved at indrette omgivelserne med genkendelige genstande fra beboernes tidligere hjem eller ved at spille musik, de holder af, skaber vi en atmosf\u00e6re af hjemlighed og anerkendelse. Dette er ikke bare dekoration; det er en vital del af omsorgen, der kan skabe \u00f8jeblikke af gl\u00e6de og ro.<\/span><\/p>\nUddannelse og tr\u00e6ning i brugen af livshistorier er vigtige. Det sikrer, at alle forst\u00e5r og v\u00e6rds\u00e6tter vigtigheden af denne tilgang og kan implementere den i deres daglige arbejde. Det er meget bevidst, det jeg g\u00f8r, og sikrer en empatisk pleje. Ved at forts\u00e6tte med at l\u00e6gge v\u00e6gt p\u00e5 og udvikle vores forst\u00e5else for og anvendelse af individuelle livshistorier i plejen, kan vi ikke kun forbedre livskvaliteten for mennesker med demens, men ogs\u00e5 fremme en kultur af dyb respekt og forst\u00e5else. Denne tilgang er ikke blot en teknik, men en etisk forpligtelse til at v\u00e6rds\u00e6tte hvert menneskes unikke liv og historie.<\/span><\/p>\nEmpati og relationer: Kerneelementer i demenspleje
\n<\/span><\/strong>I arbejdet med mennesker, der lever med demens, er evnen til at etablere st\u00e6rke, empatisk b\u00e5rne relationer afg\u00f8rende. Disse relationer er fundamentet, hvorp\u00e5 al god omsorg hviler. Empati-evnen til at indleve sig i og forst\u00e5 andre menneskers f\u00f8lelser og oplevelser, er hj\u00f8rnestenen i min daglige interaktion. Det er de f\u00f8lelser vi har lige nu og her, hvilket understreger, hvordan f\u00f8lelsesm\u00e6ssig responsivitet er n\u00f8dvendig for at kunne m\u00f8de borgerne hvor de er, b\u00e5de mentalt og f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt. Ved at anerkende deres f\u00f8lelser, uanset hvor forvirrende eller ude af kontekst de m\u00e5tte synes, skaber jeg et rum, hvor de kan f\u00f8le sig sikre og forst\u00e5et.<\/span><\/p>\nEmpatisk kommunikation omfatter mere end ord. Det involverer kropssprog, tonefald og t\u00e5lmodighed i hver interaktion. Jeg g\u00e5r med ind i deres verden, hvilket betyder at jeg tilpasser min kommunikation til at v\u00e6re i synk med den enkelte beboers behov og oplevelser.<\/span><\/p>\nDette kan involvere alt fra at tale med en rolig tone og tempo til at bruge ber\u00f8ring p\u00e5 en m\u00e5de, der respekterer den enkeltes gr\u00e6nser og pr\u00e6ferencer. I teaterstykket som spejlede disse dybe menneskelige oplevelser, s\u00e5 jeg en kraftfuld p\u00e5mindelse om, hvor vigtigt det er at bevare menneskelig kontakt og n\u00e6rhed, selv n\u00e5r det verbale sprog begynder at svigte. Den m\u00e5de, hvorp\u00e5 skuespillerne formidlede f\u00f8lelser og relationer uden ord, har inspireret mig til at forfine mine egne evner til at kommunikere uden de traditionelle sproglige kanaler.<\/span><\/p>\nEt fundamentalt aspekt af empati er ogs\u00e5 at skabe og vedligeholde relationer, ikke kun mellem borger og professionel , men ogs\u00e5 mellem borgerne og deres familier og venner. Ved at inddrage p\u00e5r\u00f8rende i plejen og omsorgen og sikre, at de forst\u00e5r, hvad deres elskede oplever, skabes der en st\u00f8ttekreds, der kan hj\u00e6lpe med til at forankre borgeren i en f\u00f8lelse af kendt identitet og historie. Det er s\u00e5 vigtigt, at de ved, hvad det er for noget, deres for\u00e6ldre eller p\u00e5r\u00f8rende er p\u00e5 vej ind i, hvilket, efter min mening, fremh\u00e6ver behovet for at uddanne og st\u00f8tte p\u00e5r\u00f8rende i deres rejse.<\/span><\/p>\nVed at fremme en kultur af empati og st\u00e6rke relationer inden for demensomsorgen sikrer vi, at hver enkelt person bliver m\u00f8dt med den v\u00e6rdighed og respekt, de fortjener. Dette engagement i dybdeg\u00e5ende menneskelige forbindelser forbedrer ikke kun livskvaliteten for de demensramte, men ogs\u00e5 for de p\u00e5r\u00f8rende og for os som professionelle. Det er her, i hjertet af plejen, vi finder essensen af hvad det vil sige at yde omsorg.<\/span><\/p>\nFra scene til praksis
\n<\/span><\/strong>Indsigterne fra forestillingen \u201dN\u00e5r sirenerne kalder\u201d og de daglige erfaringer fra arbejdet med mennesker ramt af demens har v\u00e6vet et rigt netv\u00e6rk af forst\u00e5else og praksis, der beriger b\u00e5de det professionelle fagfelt og den personlige v\u00e6kst. <\/span>Gennem samtale med en social- og sundhedshj\u00e6lper har vi f\u00e5et indblik i, hvordan teaterkunst, kan afspejle og p\u00e5virke virkelige livssituationer, og hvordan disse kreative udtryk kan forbedre tilgangen til demensomsorgen.<\/span><\/p>\nTeatrets kraft i forhold til at \u00e5bne nye perspektiver og med-skabe f\u00f8lelser har v\u00e6ret en kilde til indsigt. Dette har underst\u00f8ttet vigtigheden af empati og forst\u00e5else i plejen af mennesker med demens ved at vise os de indre og ydre udfordringer, der kan gennemleves. Dette spejl mellem scenekunst og pleje og omsorg har \u201dikke kun givet anledning til refleksion, men ogs\u00e5 til handling i den m\u00e5de, jeg tilg\u00e5r mit daglige arbejde p\u00e5\u201d.<\/span><\/p>\nIntegrationen af kunstneriske perspektiver i demensomsorgen giver mulighed for at tr\u00e6kke p\u00e5 en bredere vifte af redskaber til at forbinde os og st\u00f8tte mennesker med demens. Udtrykkene skabt af teatret kan inspirere til nye m\u00e5der at se og g\u00f8re tingene p\u00e5 i den personcentrerede omsorg – m\u00e5der, der kan g\u00f8re det lettere for professionelle at tr\u00e6de ind i personens oplevelsesverden og forblive der med st\u00f8rre f\u00f8lsomhed og opfindsomhed. Vores rejse fra scene til praksis er ikke blot en overf\u00f8rsel af viden, men ogs\u00e5 en transformation af vores egne forst\u00e5elsesrammer. Det er en proces, hvor scenekunst, personlig historie og daglig interaktion bidrager til en dybere, mere nuanceret forst\u00e5else af, hvad det vil sige at leve med demens.<\/span><\/p>\nForfatternes afsluttende bem\u00e6rkninger
\n<\/span><\/strong>Denne tekst har belyst vigtigheden af tv\u00e6rg\u00e5ende samarbejde og vidensdeling. Ved at bringe erfaringer fra teatrets verden ind i omsorgens praktiske rammer, kan vi skabe en alternativ og f\u00e6lles tilgang, der anerkender den menneskelige dimension af demens. <\/span>Kunstens evne til at \u00e5bne nye perspektiver og v\u00e6kke f\u00f8lelser har vist sig at v\u00e6re en v\u00e6rdifuld kilde til indsigt og forst\u00e5else.<\/span><\/p>\nDet er vores h\u00e5b, at vi ved at forts\u00e6tte med at udforske og integrere de kreative og narrative tilgange vil kunne fremme en omsorgspraksis, der ikke kun er effektiv, men ogs\u00e5 dybt respektfuld og v\u00e6rdighedsskabende. Ved at lade kunsten infiltrere, inspirere, informere og interagere med vores praksis, kan vi forbedre livskvaliteten for mennesker ber\u00f8rt af demens og tilbyde en pleje og omsorg, der reflekterer de komplekse og menneskelige aspekter af vores erfaringer.<\/span><\/p>\nDisse krydsfeltstilgange underst\u00f8tter ikke kun sundhedspersonalets arbejde, men styrker ogs\u00e5 den kulturelle og emotionelle bevidsthed, som er n\u00f8dvendig for at h\u00e5ndtere de udfordringer, demens medf\u00f8rer. Ved at integrere kunst og dybdeg\u00e5ende udforskning i vores omsorgspraksis \u00e5bner vi op for nye m\u00e5der at forst\u00e5 og m\u00f8de mennesker med demens p\u00e5 – m\u00e5der, der v\u00e6rds\u00e6tter og anerkender den enkeltes unikke livshistorie og menneskelighed. <\/span>Lad os v\u00e6gte disse indsigter og forts\u00e6tte med at bygge broer mellem fagomr\u00e5der, s\u00e5 vi sammen kan skabe en mere helhedsorienteret og empatisk tilgang til demensomsorg.<\/span><\/p>\nDu kan se forestillingen her:<\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/You-tube-300x209.png\")
<\/a><\/p>\n <\/span><\/strong><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"Janne Brammer Damsgaard1 Jens Peter Jensen2 1 Sygeplejerske, cand.cur., ph.d., ekstern lektor, Aarhus Universitet, Health, Institut for Folkesundhed & ekstern […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":8864,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[110],"tags":[],"class_list":["post-8087","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-sygdomsspecifikke-omraader"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/Scene-eller-virkelighed.png","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8087","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=8087"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8087\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24319,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/8087\/revisions\/24319"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/8864"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=8087"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=8087"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=8087"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/FA-2424-Mellem-Scene-VirkelighedDemens.png\")
<\/p>\n