{"id":7591,"date":"2024-07-03T10:45:54","date_gmt":"2024-07-03T08:45:54","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=7591"},"modified":"2025-12-11T14:56:39","modified_gmt":"2025-12-11T13:56:39","slug":"skal-vi-til-enhver-tid-forlaenge-livet-hvornaar-maa-man-doe","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/07\/03\/skal-vi-til-enhver-tid-forlaenge-livet-hvornaar-maa-man-doe\/","title":{"rendered":"Skal vi, til enhver tid, forl\u00e6nge livet -hvorn\u00e5r m\u00e5 man d\u00f8?"},"content":{"rendered":"
\"Livsforl\u00e6ngende<\/h6>\n

 <\/p>\n

Af Mette Gammelgaard, hospicesygeplejerske i 15 \u00e5r og foredragsholder. <\/span>mettegamm@gmail.com<\/span><\/p>\n

Vi kan holde liv i selv d\u00f8ende mennesker, men det er ikke det vi skal. Behandling kan let blive overbehandling. Vi sygeplejersker og l\u00e6ger skal blive langt bedre til at se, hvorn\u00e5r det er tid at stoppe den livsforl\u00e6ngende behandling for ikke at p\u00e5f\u00f8re patienten flere og ub\u00e6rlige lidelser. Jeg har oplevet fortvivlende mange, der sagde \u201dJeg skulle ikke have taget den sidste kemokur\u201d. Behandlingens virkning stod ikke m\u00e5l med bivirkningen og den sidste tid blev fuld af lidelse.<\/strong><\/p>\n

De sidste mange \u00e5r har jeg arbejdet med alvorligt syge, d\u00f8ende mennesker og deres p\u00e5r\u00f8rende p\u00e5 Hospice Djursland. De senere m\u00e5neder har jeg arbejdet med gamle mennesker p\u00e5 plejehjem og er nu p\u00e5 en udrednings- og rehabiliteringsafdeling, og jeg har en meget gammel mor p\u00e5 plejehjem. At arbejde med mennesker, der er i den sidste del af livet, har givet mig mange refleksioner om det at blive gammel, om at blive alvorligt syg og om, hvor livets gr\u00e6nse er for mig.<\/p>\n

Det, der sl\u00e5r mig, er, at det, i vores samfund, er blevet vigtigere end alt andet, at blive s\u00e5 gammel som overhovedet muligt – n\u00e6sten koste hvad det koste vil. Jeg oplever at der er meget overbehandling i vores sundhedsv\u00e6sen, at vi har tabt evnen til at lindre lidelse i vores iver for at forl\u00e6nge livet. S\u00e5 meget at vi ofte n\u00e6rmere forl\u00e6nger d\u00f8den end livet. Hvordan blev det vigtigere end alt andet at blive s\u00e5 gammel som mulig. Hvordan blev det n\u00e6rmest forbudt at \u00f8nske at komme herfra, at sige nej tak til mere livsforl\u00e6ngende behandling? Hvordan blev det n\u00e6rmest forbudt at d\u00f8?<\/p>\n

D\u00f8den er ikke et problem, der skal l\u00f8ses, det er en byrde, der skal b\u00e6res
\n<\/strong>D\u00f8den er, dybest set, det eneste vi rigtig er f\u00e6lles om. M\u00e5ske kan man sige, at d\u00f8den giver livet mening, at der ikke rigtig er noget ved livet, hvis vi ikke har d\u00f8den foran os.
\nD\u00f8den er ofte ikke det v\u00e6rste onde, der kan ramme os. Et langt liv kan godt mere v\u00e6re en uds\u00e6ttelse af d\u00f8den.
\nPrisen for den livsforl\u00e6ngende behandling kan v\u00e6re et n\u00e6sten ulideligt liv. Prisen kan v\u00e6re for h\u00f8j.\u00a0Lidelsen kan blive for stor til, at det giver mening at uds\u00e6tte d\u00f8den endnu engang.<\/p>\n

Den sidste kemokur, str\u00e5lebehandling eller antibiotika er ofte den, der har kortest effekt og mange sv\u00e6re bivirkninger, der g\u00f8r det vanskeligt at f\u00e5 en fredfyldt sidste tid med mulighed for at sige farvel til dem, man elsker og f\u00e5 lindret den eksistentielle, sociale, psykiske og fysiske lidelse. Min erfaring er, at f\u00e5 n\u00e6rer bekymring for selve d\u00f8den. Det er mere det, der sker frem til d\u00f8den, der bekymrer. S\u00e5 hvorn\u00e5r begynder vi at t\u00e6nke i lindring af lidelsen frem for kun i l\u00e6ngden af livet?<\/p>\n

Vi er d\u00e9r i den teknologiske udvikling, at vi kan holde liv i selv d\u00f8ende mennesker, men det er ikke det, vi skal. D\u00f8ende mennesker have lov til at d\u00f8.
\n<\/strong>Vi skal blive bedre til at se, hvorn\u00e5r lindrende behandling skal tr\u00e6de i stedet for livsforl\u00e6ngende behandling. Vi skal blive langt bedre til at se, hvorn\u00e5r en behandling er mere d\u00f8dsforl\u00e6ngende end livsforl\u00e6ngende. Og vi skal blive langt bedre til at tage fagligt ansvar for, at det ikke giver mening at give mere livsforl\u00e6ngende behandling, og fagligt ansvar for at tilbyde lindrende behandling, der tilgodeser lindring af b\u00e5de den fysiske, psykiske, \u00e5ndelige og sociale lidelse. Alts\u00e5 palliation. Ikke bare de sidste dage.<\/p>\n

Ofte tilbydes patienten mere livsforl\u00e6ngende behandling og kan ikke overskue, hvad denne behandling koster af lidelse, om resultatet st\u00e5r m\u00e5l med anstrengelserne, om symptomerne bliver lindret eller forv\u00e6rret. N\u00e5r patienten s\u00e5 ikke kan t\u00e5le behandlingen l\u00e6ngere, er det, som om alt h\u00e5b er ude. S\u00e5 kan det ikke g\u00e5 hurtigt nok at d\u00f8 \u2013 lad os f\u00e5 det overst\u00e5et. Indtil da taler vi kun n\u00f8digt om, at d\u00f8den er en del af livet, som om vi kun kan h\u00e5be p\u00e5 et langt og godt liv, hvis vi tier d\u00f8den ihjel. Indtil da taler vi, som om h\u00e5bet kun eksisterer, hvis man overlever. Det er som om det er uv\u00e6rdigt at v\u00e6re d\u00f8ende, som om det at lide er uv\u00e6rdigt. Det er, som om vi tror, at man d\u00f8r af at tale om d\u00f8den.<\/p>\n

Som hospicesygeplejerske har jeg oplevet fortvivlende mange, der begr\u00e6d, at de havde taget imod den sidste kemokur, den sidste str\u00e5lebehandling, eller den sidste behandling med antibiotika. Det var ikke det v\u00e6rd \u2013 det var ikke lidelserne v\u00e6rd. Jeg har ogs\u00e5 oplevet mange familier, der aldrig havde talt med den behandlende sygehusafdeling om \u201dhvad nu, hvis ikke det er muligt at blive rask, hvad nu, hvis ikke det g\u00e5r?\u201d
\nDer er vi n\u00f8dt til at g\u00e5 p\u00e5 to ben i patientens sygdomsforl\u00f8b. Hvorfor forl\u00e6nge livet og tilbringe den sidste del af livet som det, der ofte betegnes som en gr\u00f8ntsag, n\u00e5r man kan tilbringe den sidste tid med fred og ro, med mulighed for at f\u00e5 lindret sine lidelser ved hj\u00e6lp af palliativ behandling?<\/p>\n

Der kan sagtens ligge en lettelse eller s\u00e5gar n\u00e6rmest en befrielse i at slippe h\u00e5bet om at blive rask eller sygdomsfri. Det kan give overskud til at v\u00e6re i den sidste tid, kortere eller l\u00e6ngere, med gl\u00e6de, taknemmelighed og n\u00e6rv\u00e6r. Hvis vi, der arbejder i sundhedsv\u00e6senet t\u00f8r tage samtalen om den sidste tid, t\u00f8r l\u00f8fte perspektiverne for den sidste tid, t\u00f8r v\u00e6re sammen med patienten og hans p\u00e5r\u00f8rende i det sorgfulde rum, kan vi for alvor g\u00f8re noget for patienten og lindre den lidelse, der er forbundet med at skulle afslutte sit liv.<\/p>\n

Som sygeplejersker har vi en vigtig rolle at spille i det rum, der er mellem kurativ behandling og palliativ behandling og langt ind i det palliative rum. Vi er uddannet til at t\u00e6nke rundt om hele patienten og tage alle omst\u00e6ndigheder med. Vi er ogs\u00e5 gode til det. Men vi er endnu ikke gode nok, til at tage den n\u00f8dvendige samtale om alternativer til at tage imod endnu en livsforl\u00e6ngende(ofte d\u00f8dsforl\u00e6ngende) behandling. Det er, som om vi ofte kryber udenom, som om vi ikke t\u00f8r n\u00e6vne, at behandlingen kan v\u00e6re mere d\u00f8dsforl\u00e6ngende end livsforl\u00e6ngende, som om vi ikke magter at v\u00e6re med patienten i magtesl\u00f8sheden og m\u00f8det med d\u00f8den.<\/p>\n

Vi taler helst udenom eller g\u00e5r ud af rummet, n\u00e5r d\u00f8den kommer p\u00e5 tale. Vi itales\u00e6tter h\u00e5bet om medicin, bivirkninger og behandling i kurativt \u00f8jemed, hvilket ofte ikke levner plads til samtalen om \u201dhvad nu, hvis ikke det g\u00e5r\u201d \u2013 samtalen om h\u00e5bet om en rolig, n\u00e6rv\u00e6rende og k\u00e6rlig sidste tid. Vi efterlader patienten og hans familie alene hjemme med fortvivlelsen og h\u00e5bet, for de to ligger ofte lige ved siden af hinanden. N\u00e5r jeg er ude at holde foredrag, taler jeg med sygeplejersker om det sv\u00e6re i at lade d\u00f8den v\u00e6re med omkring bordet til samtalen, om hvor sv\u00e6rt det er at tage d\u00f8den med, n\u00e5r hele sundhedsv\u00e6senet er gearet til overlevelse for enhver pris. Det \u00e9r sv\u00e6rt.<\/p>\n

M\u00f8det med magtesl\u00f8sheden
\n<\/strong>En af grundene til, at det er sv\u00e6rt, er, at vi ikke kan forandre det, der er; at m\u00f8det med d\u00f8den n\u00e6rmer sig, at der er nogle, der er ulykkelige og f\u00f8ler sig magtesl\u00f8se. Som sygeplejerske kan man m\u00f8de sin egen magtesl\u00f8shed. Sygepleje er et \u201dg\u00f8re-fag\u201d, og vi f\u00e5r lyst til at \u201dg\u00f8re\u201d noget, fixe noget, ordne noget, f\u00e5 noget til at g\u00e5 v\u00e6k. Der er ikke ret meget plads til, i sundhedsv\u00e6senet, at \u201dv\u00e6re noget\u201d for patienten. Lade stilheden s\u00e6nke sig, m\u00f8de patienten og de p\u00e5r\u00f8rende i magtesl\u00f8sheden, holde en h\u00e5nd, lade vedkommende gr\u00e6de ud uden at fors\u00f8ge tr\u00f8ste sorgen v\u00e6k.<\/p>\n

P\u00e5 portalen over Aarhus Amtssygehus, hvor jeg blev uddannet for en menneskealder siden, stod der \u201dat helbrede, lindre og tr\u00f8ste\u201d. I disse \u00e5r er der n\u00e6sten kun fokus p\u00e5 at helbrede. I dagens sundhedsv\u00e6sen er dimensionerne \u201dat lindre og tr\u00f8ste\u201d under pres.\u00a0 Somme tider oplever jeg, at der n\u00e6rmest former sig en pligt til at tage imod et behandlingstilbud, eller i hvert fald et stort pres, b\u00e5de fra behandlers side og fra p\u00e5r\u00f8rende.<\/p>\n

Vi kan n\u00e5 s\u00e5 langt med palliation: lindrende pleje og behandling den sidste tid. Den sidste tid kan godt v\u00e6re lang. Den kan ogs\u00e5 v\u00e6re god og uden overbehandling, uden ub\u00e6rlige gener og lidelse, med energi og god tid til at sige farvel, og tak for det, vi har haft sammen. Med palliation er der mange mirakler, men overlevelse er ikke et af dem. Miraklerne er den gode sidste tid, det store farvel, det k\u00e6rlige n\u00e6rv\u00e6r. Til det sidste. Palliation er ikke noget, man lige s\u00e6tter ind de sidste 2-3 dage, hvor patienten ofte er kognitivt og fysisk s\u00e5 sv\u00e6kket af sygdom og behandling, at det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at have kontakt. Palliation er ikke kun smertebehandling. Det er lindring af fysiske, psykiske, sociale og \u00e5ndelige symptomer p\u00e5, at d\u00f8den n\u00e6rmer sig. Lindring af lidelse.<\/p>\n

Hvis vi bliver bedre til at s\u00e6tte palliativ behandling ind som en tidlig indsats sammen med behandling med mere kurativt sigte, kan vi sikre, at der tages h\u00e5nd om patientens lidelse og om hans p\u00e5r\u00f8rende, der ogs\u00e5 lider. Det kaldes tidlig palliation. Det er rettidig omhu for patienten og hans fysiske, psykiske, eksistentielle og sociale sundhed.<\/p>\n

Det kr\u00e6ver nok en omkalfatring af sundhedsv\u00e6senet, at begynde at arbejde i helheder frem for i siloer, men vi kan jo starte med os selv, der hvor vi arbejder. T\u00f8r vi tale med patienten og de p\u00e5r\u00f8rende om \u201dhvad nu hvis ikke det g\u00e5r\u201d? T\u00f8r vi v\u00e6re noget for patienten n\u00e5r han har brug for det? T\u00f8r vi tale med patienten om d\u00f8den og forestillingen om den sidste tid? T\u00f8r vi tale med hinanden og l\u00e6gerne om det?<\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

  Af Mette Gammelgaard, hospicesygeplejerske i 15 \u00e5r og foredragsholder. mettegamm@gmail.com Vi kan holde liv i selv d\u00f8ende mennesker, men […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22209,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[65,189],"tags":[],"class_list":["post-7591","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-direkte","category-palliation-rehabilitering-somatik"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/07\/FINAL-15.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7591","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=7591"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7591\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22211,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/7591\/revisions\/22211"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22209"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=7591"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=7591"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=7591"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}