\n
Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Sygeplejersker spiller en stor rolle i mange rehabiliteringsforl\u00f8b. Men da nutidens praktiske sygepleje er en blanding af behandlende, forebyggende, sundhedsfremmende, lindrende og rehabiliterende indsatser, kan der i en kompleks sundhedspraksis opst\u00e5 tvivl om sygeplejerskens specifikke rolle i rehabiliteringsindsatser – is\u00e6r n\u00e5r der arbejdes i tv\u00e6rfaglige teams, hvor hver profession typisk har sine egne specifikke roller og kompetencer. Dette kan skyldes de mange forskellige opgaver og ansvarsomr\u00e5der, som sygeplejersken typisk h\u00e5ndterer i forskellige sundhedsfaglige kontekster.
\n<\/span>Vi vil derfor udforske sygeplejerskens s\u00e6rlige rolle i rehabiliteringsindsatser \u2013 ogs\u00e5 i tv\u00e6rprofessionelle og tv\u00e6rsektorielle forl\u00f8b – samt klarl\u00e6gge, hvordan sygeplejerskers kompetencer og ekspertise styrker denne indsats.<\/span><\/p>\nEnglish a<\/strong>bstract <\/strong><\/h5>\n <\/p>\n
Nurses\u2019 tasks, responsibilities and roles in rehabilitation<\/h4>\n
Nurses play a central role in many rehabilitation pathways, yet contemporary nursing practice combines curative, preventive, health\u2011promoting, palliative and rehabilitative efforts, which can blur the nurse\u2019s specific contribution to rehabilitation in complex healthcare settings. In interprofessional teams, where each profession has its own defined roles and competencies, uncertainty may arise about what is uniquely nursing in rehabilitation, especially across sectors and care contexts. This article explores the specific role of nurses in rehabilitative interventions, including in interprofessional and cross\u2011sectoral pathways, and clarifies how nursing competencies and expertise strengthen rehabilitation efforts. Using the widely accepted definition of rehabilitation from the Danish \u201cWhite Paper on Rehabilitation\u201d as a starting point, we discuss how nurses contribute to coordinated, person\u2011centred processes that support patients\u2019 functioning, autonomy and participation in everyday life.<\/p>\n
Keywords: <\/strong>Nursing role, rehabilitation, interprofessional teamwork, cross\u2011sectoral care, nursing responsibilities, person\u2011centred practice.<\/p>\n<\/div>\n\n
Definition af rehabilitering
\n<\/span><\/strong>I Hvidbog for rehabilitering pr\u00e6senteres en definition af rehabilitering, som er bredt accepteret blandt fagfolk:<\/span>
\n<\/span><\/strong>Rehabilitering er m\u00e5lrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begr\u00e6nsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og\/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet.
\n<\/span>Form\u00e5let med rehabilitering er at muligg\u00f8re et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, p\u00e5r\u00f8rende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er m\u00e5lrettede, sammenh\u00e6ngende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation <\/span>(1).<\/span><\/p>\n<\/div>\n
\nIntroduktion
\n<\/span><\/strong>Rehabilitering: fra kompensation til autonomi
\n<\/span><\/strong>Rehabilitering, som vi kender det i dag, har sit afs\u00e6t i den hj\u00e6lp, der blev ydet til ofrene af<\/span> 1. verdenskrigs menneskelige katastrofer. <\/span>Hvor man f\u00f8r betragtede hj\u00e6lp til folk, der ikke kunne klare sig selv, som en kompensation for tabt arbejdsevne (ofte ydet gennem privat velg\u00f8renhed) satte krigen for alvor gang i en forst\u00e5else af rehabilitering som en samfundsindsats, der med fokus p\u00e5 genopretning af funktionsevne og livskvalitet \u2013 fx gennem udvikling af proteser, genoptr\u00e6ning og kriseterapi – skulle hj\u00e6lpe individet til at blive selvfors\u00f8rgende og at kunne genindtage en plads i samfundet.<\/span><\/p>\nI Virginia Hendersons hovedv\u00e6rk “Sygeplejens grundl\u00e6ggende principper\u201d fra 1960 beskrives sygeplejerskens centrale opgave som at st\u00f8tte individer, uanset om de er syge eller raske, i at udf\u00f8re aktiviteter, der bidrager til at fremme eller genoprette sundhed – eller i nogle tilf\u00e6lde til en fredfyldt d\u00f8d (2). Dette indeb\u00e6rer hj\u00e6lp til de handlinger, en person ville udf\u00f8re selvst\u00e6ndigt, hvis vedkommende besad den n\u00f8dvendige styrke, vilje og viden. En hovedpointe var at yde denne bistand med det form\u00e5l og p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at den enkelte hurtigst muligt blev i stand til at klare sig selv.<\/span><\/p>\nDer er s\u00e5ledes ingen mods\u00e6tning mellem efterkrigstidens fokus p\u00e5 – igennem rehabilitering – at f\u00e5 krigsramte borgere til igen at indtage en plads i samfundet og sygeplejens fokus p\u00e5 at hj\u00e6lpe mennesker til selvhjulpenhed, selvst\u00e6ndighed og egenomsorg. <\/span>Derfor er det relevant at se n\u00e6rmere p\u00e5, hvad sygeplejersken specifikt kan g\u00f8re for personer i rehabiliteringsforl\u00f8b, der oplever eller er i risiko for at opleve begr\u00e6nsninger i deres funktionsevne og dermed i hverdagslivet, hvad enten deres behov er af fysisk, psykisk, kognitiv eller social karakter.<\/span><\/p>\nFunktionsevne
\n<\/span><\/strong>Selvom begrebet funktionsevne ikke er et st\u00e6rkt sygeplejefagligt kernebegreb, f\u00f8ler sygeplejersker ansvar for at arbejder p\u00e5 at sikre, at personen i rehabilitering opn\u00e5r forbedret funktionsevne, der skal muligg\u00f8re et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet.
\n<\/span>At kunne spise, drikke, opn\u00e5 hvile, v\u00e6re mobil og aktiv, have tilfredsstillende hygiejne og at h\u00e5ndtere sine udskillelser, dyrke sex, udleve sine v\u00e6rdier\/tro, h\u00e5ndtere smerter eller deltage i sociale arrangementer er eksempler p\u00e5 fundamentale behov (funktioner), som i h\u00f8j grad influerer p\u00e5 en persons funktionsevne og dermed p\u00e5 en persons aktivitet, deltagelse, mestring og livskvalitet.<\/span><\/p>\nFunktionsevne kan ofte udbedres med tr\u00e6ning af fx hukommelse, sprog, fysisk aktivitet, kropspleje, p\u00e5kl\u00e6dning, madlavning osv. En person i rehabilitering gennemg\u00e5r ofte en l\u00e6rings- og\/eller udviklingsproces for at komme sig efter sygdom eller en skade.<\/span><\/p>\nSygeplejersker har gennem deres uddannelse opn\u00e5et unikke p\u00e6dagogiske og psykologiske kompetencer til at st\u00f8tte en person i at l\u00e6re og udvikle sig. Sygeplejersken kan derfor p\u00e5tage sig ansvar for at yde psykologisk st\u00f8tte og vejledning i at h\u00e5ndtere stress, angst, sorg, depression eller andre f\u00f8lelsesm\u00e6ssige reaktioner. <\/span>Sygeplejersken kan desuden p\u00e5tage sig opgaven at sikre, at personen (og p\u00e5r\u00f8rende) i rehabilitering f\u00f8ler sig tilstr\u00e6kkeligt informeret om tilstanden, rehabiliteringsprocessen, og hvordan de kan bidrage positivt til forl\u00f8bet. Ved at p\u00e5tage sig dette ansvar bidrager sygeplejersken til, at personen har tilstr\u00e6kkelig viden og information til at opn\u00e5 en f\u00f8lelse af kontrol og autonomi.<\/span><\/p>\nPersonen i rehabilitering
\n<\/span><\/strong>N\u00e5r et menneske oplever begr\u00e6nsninger i sin funktionsevne efter sygdom eller en skade, kan det medf\u00f8re betydelige \u00e6ndringer i dagligdagen med stor betydning for personens livskvalitet (1). Det kan for eksempel betyde, at de ikke l\u00e6ngere kan g\u00e5 tur med hunden, spise, kommunikere, lave mad, dyrke sex, passe et arbejde, rejse eller dyrke deres hobby eller fritidsinteresse. S\u00e5danne tab s\u00f8ger man at afhj\u00e6lpe eller minimere gennem en rehabiliteringsindsats.<\/span><\/p>\nTab af funktionsevne kan dog ogs\u00e5 true selve personens identitet, i og med at livet ikke kan leves som f\u00f8r (1). I disse tilf\u00e6lde er det ikke tilstr\u00e6kkeligt, at rehabiliteringsindsatsen hj\u00e6lper personen med at kunne klare dagligdagen.<\/span><\/p>\nM\u00e5let med rehabilitering b\u00f8r s\u00e5ledes altid tage afs\u00e6t i personens oplevelse af meningsfuldhed. Oplevelsen af \u200b\u200bet meningsfuldt liv er subjektiv, og involvering af personen i rehabiliteringsprocessen er derfor afg\u00f8rende. Sygeplejersken spiller en afg\u00f8rende rolle i denne indsats ved at kunne individualisere og personcentrere rehabiliteringsindsatsen, hvilket foruds\u00e6tter evnen til at kunne etablere og vedligeholde en relation til personen.<\/span><\/p>\nFundamentals of Care
\n<\/span><\/strong>Begrebsrammen Fundamentals of Care (FoC) er udviklet med henblik p\u00e5 at skabe opm\u00e6rksomhed p\u00e5 essensen og kompleksiteten af sygepleje (3,4). <\/span>En forel\u00f8big definition p\u00e5 fundamental sygepleje lyder s\u00e5ledes:
\n<\/span>
\nFundamental sygepleje
\n<\/span><\/strong>Fundamental sygepleje involverer sygeplejehandlinger, som respekterer og fokuserer p\u00e5 en persons essentielle behov med henblik p\u00e5 at sikre dennes fysiske, psykosociale velbefindende. Disse behov im\u00f8dekommes ved at udvikle en positiv og tillidsfuld relation med den person, der sygepleje til, samt med dennes familie\/p\u00e5r\u00f8rende. <\/span>FoC <\/span>(Figur 1)<\/span><\/strong> peger p\u00e5 tre dimensioner af denne proces. Helt centralt er etablering af <\/span>relationen<\/span>, hvor sygeplejersken skal v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 og have viden om personen, udvise tillid og forudseenhed og vurdere behov, v\u00e6re empatisk og hj\u00e6lpe patienten til at mestre.<\/span><\/p>\nIntegration<\/span><\/em> af sygepleje indeb\u00e6rer et handlingsorienteret samarbejde med personen og de p\u00e5r\u00f8rende med henblik p\u00e5 at vurdere og iv\u00e6rks\u00e6tte indsatser m\u00e5lrettet personens situation:<\/span><\/p>\n\n- at hj\u00e6lpe med fysiske opgaver s\u00e5som, at personen kan holde sig ren, varm, smertefri, ern\u00e6ret, hydreret, mobil, udhvilet, p\u00e5kl\u00e6dt og sikker.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
\n- at hj\u00e6lpe personen med at bevare ro, h\u00e5b og magte situationen, f\u00f8le sig respekteret, involveret, informeret, v\u00e6rdig og rolig.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Der l\u00e6gges v\u00e6gt p\u00e5 aktiviteter, der er meningsfulde og relevante for personen og dennes hverdagsliv, hvilket bidrager til at st\u00f8tte personens proces med at \u00f8ge sin funktionsevne, aktivitet og\/eller deltagelse. <\/span>Konteksten<\/span><\/em> omfatter fx ressourcer, kultur, lederskab, evaluering og feedback og kan i en rehabiliteringsindsats, alt efter omfanget af problemstillinger v\u00e6re mono-, fler- eller tv\u00e6rprofessionel, foreg\u00e5 derhjemme, kommunalt eller regionalt.<\/span><\/p>\n ![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/FA-1724-FIGUR-1.png?resize=529%2C574&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
*Den originale figurtekst indholder f\u00f8lgende:<\/span><\/strong><\/p>\nPolitisk niveau:<\/span><\/strong> \u00d8konomi, kvalitet og sikkerhed, politisk styring, lovgivning og akkreditering.
\n<\/span>Systemniveau:<\/span><\/strong> Ressourcer, evaluering og feedback, ledelse, kultur.
\n<\/span>Psykosocial\/patient\/borgers behov<\/span><\/strong>:<\/strong> Kommunikation, At v\u00e6re involveret og informeret, respekt, uddannelse og information, v\u00e6rdier og overbevisninger inddrages og respekteres, v\u00e6rdighed, f\u00f8lelsesm\u00e6ssig velbefindende, privatliv.
\n<\/span>Fysisk\/patient\/borgers behov:<\/span><\/strong> Hvile og s\u00f8vn, personlig hygiejne og p\u00e5kl\u00e6dning, udskillelser, spise og drikke, velbefindende, sikkerhed, mobilitet
\n<\/span>Relationel\/Sygeplejerskens handlinger:<\/span><\/strong> V\u00e6re empatisk, hj\u00e6lpe patienten til at mestre, v\u00e6re engageret i patienten, underst\u00f8tte og involvere familie og p\u00e5r\u00f8rende, s\u00e6tte m\u00e5l i samarbejde med patienten, v\u00e6re aktivt lyttende, v\u00e6re beroligende, v\u00e6re omsorgsfuld, v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende.
\n<\/span>Relation:<\/span><\/strong> Tillid, opm\u00e6rksomhed, forudseenhed, evaluering<\/span><\/p>\nPersoncentreret sygepleje
\n<\/span><\/strong>Forskningen viser, at \u200b\u200bFoC som begrebsramme kan anvendes til systematisk at beskrive, hvordan personcentreret sygepleje integrerer de relationelle, fysiske og psykosociale aspekter i en professionel sammenh\u00e6ng. For at kunne give personen en oplevelse af at modtage rettidig og passende hj\u00e6lp m\u00e5 sygeplejersken s\u00e5ledes involvere sig ved at vise sit engagement og interesse (4).<\/span><\/p>\nDen professionelle empati er foruds\u00e6tningen for at etablere en relation til personen i rehabilitering, og dette er en proces, der r\u00e6kker ud over evnen til m\u00f8nstergenkendelse. Sygeplejerskens unikke ansvar, opgave og rolle i rehabilitering er t\u00e6t forbundet med evnen til at forst\u00e5 personens behov i deres helhed dvs. i personens levede liv.<\/span><\/p>\nFundamentale behov (funktioner) som s\u00f8vn, hvile, v\u00e6ske- og f\u00f8de- og medicinindtagelse, udskillelser og hygiejne, f\u00f8le sig sikker, at bevare ro, h\u00e5b og magte situationen fx smerter, er s\u00e5ledes v\u00e6sentlige at medt\u00e6nke som m\u00e5l i rehabilitering p\u00e5 lige fod med fx gang- og balancefunktion, forflytning og dagligdagsfunktioner som at k\u00f8be ind og lave mad. Alle funktioner bidrager til at fremme mestring, aktivitet, deltagelse og livskvalitet.<\/span><\/p>\nOmsorgens rolle i rehabilitering
\n<\/span><\/strong>Der er ingen mods\u00e6tning mellem omsorg og rehabilitering, tv\u00e6rtimod! <\/span>Omsorg ydes i en relation mellem mennesker, hvor en person retter sin opm\u00e6rksomhed mod en anden og handler p\u00e5 en m\u00e5de, som det andet menneske har brug for og som tjener dets velbefindende.<\/span><\/p>\nEtisk R\u00e5d beskriver omsorg p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de (5)
\n<\/span><\/strong>Omsorg for et menneske vil sige at anse det for v\u00e6rdifuldt i sig selv, s\u00f8ge at beskytte det, v\u00e6rne om dets velf\u00e6rd og fremme dets v\u00e6rdifulde v\u00e6kst og udvikling.<\/span><\/p>\nAt vurdere en persons velbefindende er kompleks og kr\u00e6ver samtale og observation, hvilket sygeplejersken er uddannet til og tr\u00e6net i. En persons velbefindende kan vurderes p\u00e5 forskellige parametre, eksempelvis deres emotionelle tilstand (gl\u00e6de, vrede, sorg, angst etc.), kognitive evner (koncentration, hukommelse, autonomi etc.), sociale relationer (familie, venner, netv\u00e6rk etc.) samt fysiske tilstand (fx kredsl\u00f8b, vejrtr\u00e6kning, mobilitet etc.).<\/span><\/p>\nDet at fremme en persons velbefindende kr\u00e6ver omsorgsfuld og tillidsbaseret relation og at personen har eller opn\u00e5r en vis grad af velbefindende b\u00f8r anskues som en foruds\u00e6tning eller pr\u00e6mis i ethvert rehabiliteringsforl\u00f8b, og her spiller sygeplejersken en v\u00e6sentlig rolle. Hvis sygeplejersken derimod undlader at fremme en persons velbefindende, er det i v\u00e6rste fald omsorgssvigt og forr\u00e5else.<\/span><\/p>\nProfessionel omsorg skaber et milj\u00f8, hvor en person underst\u00f8ttes fysisk, f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt, kognitivt og socialt, hvilket er afg\u00f8rende i at fremme og styrke personens muligheder for at udvikle sig og l\u00e6re nyt. <\/span>Rehabilitering indeb\u00e6rer, at sygeplejersken kommunikerer det, der vurderes at v\u00e6re personens udviklings- og l\u00e6ringspotentiale for et liv med aktivitet, deltagelse, mestring og livskvalitet. Det er et grundl\u00e6ggende tr\u00e6k ved den menneskelige tilv\u00e6relse, at vi er dybt afh\u00e6ngige af hinanden og netop derfor kan f\u00e5 stor indflydelse p\u00e5, om den andens liv lykkes.<\/span><\/p>\nN\u00e5r en sygeplejerske f\u00f8rste gang m\u00f8der personen i rehabilitering, er det et m\u00f8de med en ukendt person, og her anvender sygeplejersken sine relationelle kompetencer til at opn\u00e5 forst\u00e5else for personen og dennes hverdagsliv som afs\u00e6t for en individualiseret rehabilitering.<\/span><\/p>\nHer er sygeplejersken bevidst om sin egen forforst\u00e5else og er oprigtig interesseret i personens fort\u00e6lling om at v\u00e6re ramt af sygdom eller en skade. <\/span>I den professionelle omsorg anerkender sygeplejersken personens forventninger, v\u00e6rdier, frygt og h\u00e5b for tilv\u00e6relsen. <\/span>Det er s\u00e5ledes en vigtig del af sygeplejerskens ansvar, opgave og rolle i rehabilitering at ud\u00f8ve professionel omsorg og tage vare p\u00e5 personens velbefindende.<\/span><\/p>\nSygeplejersken i tv\u00e6rprofessionel rehabilitering
\n<\/span><\/strong>Personer med behov for rehabilitering vil ofte have brug for en tv\u00e6rprofessionel indsats, hvor der samarbejdes med personen og dennes p\u00e5r\u00f8rende om at iv\u00e6rks\u00e6tte den bedst mulige rehabilitering (1). <\/span>N\u00e5r sygeplejersker kan opleve usikkerhed i forhold til deres specifikke opgave, ansvar og rolle is\u00e6r i tv\u00e6rfaglige rehabiliteringsforl\u00f8b, kan det h\u00e6nge sammen med, at begrebet \u201dfunktionsevne\u201d for nogle klinger biomedicinsk. <\/span><\/p>\nDet skyldes muligvis, at sygeplejersker er uvante med at anvende begrebet funktionsevne, da begrebet ikke n\u00e6vnes i Bekendtg\u00f8relsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. <\/span>Til geng\u00e6ld er sygeplejersker fortrolige med og eksperter i at evaluere behovet for sygepleje i et individualiseret og personcentreret perspektiv, hvor det at vurdere funktionsevne er implicit.<\/span><\/p>\nInternational klassifikation af funktionsevne
\n<\/span><\/strong>Funktionsevne kommer af det engelske ‘f<\/span>unctioning’<\/span> er beskrevet af WHO i The International Classification of Functioning (<\/em>ICF) (6). En persons funktionsevne skal altid forst\u00e5s i relation til personens behov, h\u00e5b, \u00f8nsker og livssituation. Professionelle i rehabilitering, skal i samarbejde med borgeren vurdere funktionsevne og fasts\u00e6tte m\u00e5l for rehabiliteringen. ICF <\/span>(Figur 2)<\/span><\/strong> er en universel og international model til klassifikation af funktionsevne, og derfor et vigtigt samarbejdsredskab.
\n<\/span>ICF best\u00e5r af fem komponenter: kroppens funktioner, kroppens anatomi, aktivitet og deltagelse, omgivelsesfaktorer og personlige faktorer. <\/span>Komponenterne i ICF er yderligt opdelt i kapitler, der igen er opdelt i kategorier. <\/span>Til kroppens anatomi h\u00f8rer f.eks. kapitler om kredsl\u00f8b, immunsystem og respirationssystem, ford\u00f8jelses-, stofskifte- og hormonsystemer, urin- og k\u00f8nsorganer, bev\u00e6geapparatet, hud og tilh\u00f8rende strukturer m.fl. (7).<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/FA-1724-FIGUR-2.png?resize=698%2C376&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Sygeplejerskens rolle, opgave og ansvar er bl.a. at have viden om kroppens funktioner (7).
\n<\/span>En persons funktionsevne skal altid forst\u00e5s i relation til personens behov, h\u00e5b, \u00f8nsker og livssituation. Professionelle i rehabilitering, skal i samarbejde med borgeren vurdere funktionsevne og fasts\u00e6tte m\u00e5l for rehabiliteringen.<\/span><\/p>\nI det tv\u00e6rprofessionelle arbejde kan sygeplejersker ogs\u00e5 p\u00e5tage sig opgaven at gennemf\u00f8re sv\u00e6re samtaler om personens udfordringer, bekymringer, \u00f8nsker og forventninger til rehabilitering. Forst\u00e5else for konsekvenser i hverdagslivet spiller en central rolle i m\u00f8det med personen.
\n<\/span>Det g\u00e6lder is\u00e6r for personer, der i till\u00e6g til behov for rehabilitering er i gang med at komme sig efter en alvorlig skade eller sygdom og m\u00e5ske har udsigt til at skulle leve resten af livet med varig sygdom og handicap.<\/span><\/p>\nKoordinering og terapeutiske funktioner
\n<\/span><\/strong>Professor Marit Kirkevold konkluderer p\u00e5 baggrund af sine empiriske studier af rehabilitering efter apopleksi, at sygeplejersker har en koordineringsrolle i det tv\u00e6rfaglige samarbejde og alts\u00e5 sikrer sammenh\u00e6nge mellem de forskellige tiltag (8). Hun beskriver desuden sygeplejerskens s\u00e6rlige rolle i at facilitere et milj\u00f8, der fremmer personens l\u00e6ring.<\/span><\/p>\nDesuden fremh\u00e6ver Marit Kirkevold fire terapeutiske funktioner, som varetages af sygeplejersker: Bevarende, hvor personens fysiske integritet og funktion beskyttes og komplikationer forebygges. Fortolkende: Her st\u00f8ttes personen i at opn\u00e5 forst\u00e5else af sin tilstand \u2013 og konsekvenserne deraf – og i at tolke kroppens signaler samt forst\u00e5 deres betydning for hverdagsaktiviteter. Som den tr\u00f8stende st\u00f8tter sygeplejersken personen i sorgbearbejdning og h\u00e5ndtering af eksistentielle kriser samt hj\u00e6lper med at bevare h\u00e5bet.<\/span><\/p>\nOg sidst, men ikke mindst, integrerende, hvor personens tilstand og dens konsekvenser integreres i hverdagslivet med henblik p\u00e5 at genvinde funktioner eller udforme et v\u00e6rdigt liv med \u00e6ndrede vilk\u00e5r. Det foruds\u00e6tter en organisering, hvor sygeplejersken har mulighed for at samarbejde med personen, p\u00e5r\u00f8rende eller andre fra personens netv\u00e6rk.<\/span><\/p>\nSygeplejersken i rehabiliteringsforl\u00f8b der g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer, enheder og afsnit
\n<\/span><\/strong>Hvis professionelle skal opn\u00e5 f\u00e6lles forst\u00e5else af en persons rehabilitering, er det vigtigt, at rehabilitering anskues som en samarbejdsproces mellem personen i rehabilitering, p\u00e5r\u00f8rende, professionelle og andre relevante parter.<\/span><\/p>\nSamarbejdet mellem de professionelle er ofte udfordret af forskellige fagsprog, problemforst\u00e5elser, traditioner og kulturer p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer, enheder og afsnit. For at et rehabiliteringsforl\u00f8b bliver en succes, er der behov for, at de professionelle har indsigt i b\u00e5de egen og andres faglighed, tilgange og rammevilk\u00e5r for arbejdet. <\/span>Der er ogs\u00e5 behov for, at professionelle har tillid til hinanden og kan kommunikere p\u00e5 m\u00e5der, som er informative og forst\u00e5elige for samarbejdspartneren (1).<\/span><\/p>\nDet gode samarbejde gennem relationel koordinering
\n<\/span><\/strong>Den amerikanske forsker og professor i ledelse, Jody Hoffer Gittell, s\u00e6tter med sin teori om relationel koordinering fokus p\u00e5, hvordan koordination mellem de professionelle kan bidrage til kvalitet, effektivitet, borgertilfredshed og professionelles trivsel. Teorien er udviklet gennem studier af f\u00f8rst flyselskaber og siden sundhedsv\u00e6senet, der er komplekse systemer, som kr\u00e6ver en h\u00f8j grad af koordinering for at opn\u00e5 gode resultater. Der er syv parametre, og de er organiseret i tre relationelle parametre: <\/span>f\u00e6lles m\u00e5l, f\u00e6lles viden og gensidig respekt<\/span> og fire kommunikative parametre: <\/span>hyppig, rettidig, pr\u00e6cis og probleml\u00f8sende kommunikation <\/span>(9).<\/span><\/p>\nDet er en teori, der beskriver det gode samarbejde, n\u00e5r en f\u00e6lles opgave skal l\u00f8ses. Fokus er p\u00e5 integrationen af egen opgavel\u00f8sning ind i den store samlede opgavel\u00f8sning, og her er kommunikation en hj\u00f8rnesten (9). <\/span>Relevansen af relationel koordinering h\u00e6nger sammen med tre kendetegn ved samarbejdsprocessen:<\/span><\/p>\n\n- Den er kompleks og uforudsigelig med<\/span><\/li>\n
- H\u00f8j grad af gensidig afh\u00e6ngighed imellem de professionelle<\/span><\/li>\n
- Samtidig med et tidspres (9).<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Is\u00e6r i rehabiliteringsforl\u00f8b, der g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer, enheder og afsnit, opfyldes de tre kendetegn og derfor har sygeplejersker ofte en udfordrende koordinerende rolle i disse rehabiliteringsforl\u00f8b. <\/span>Den koordinerende indsats er en foruds\u00e6tning for, at talrige professionelle kan hj\u00e6lpe en person i rehabilitering. Konteksten for rehabilitering og en koordineret indsats kan se meget forskellig ud for sygeplejersker, hvilket f\u00f8lgende eksemplificerer:<\/span><\/p>\n\n- I h\u00f8jspecialiseret og avanceret rehabilitering samarbejder sygeplejersker med fysioterapeuter, ergoterapeuter, speciall\u00e6ger, socialr\u00e5dgivere, psykologer, bandagister, talep\u00e6dagoger m.fl. om at sikre en integreret tilgang til personen rehabilitering og hj\u00e6lpe denne frem mod det m\u00e5l, der b\u00e5de tilgodeser individuelle behov, forbedrer funktionsevnen og tager afs\u00e6t i personens h\u00e5b, dr\u00f8mme og foruds\u00e6tninger.<\/span><\/span> <\/li>\n
- Kommunale sygeplejersker samarbejder med ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og -hj\u00e6lpere, visitator m.fl. om, at bevare funktioner og ADL-f\u00e6rdigheder, s\u00e5 borgeren kan opretholde et aktivt og deltagende hverdagsliv ud fra egne \u00f8nsker og behov.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
\n- Kommunale sygeplejersker samarbejder med sygeplejeklinikker og ambulatorier, almen praksis, aktivitetscentre, lokalsamfund, socialr\u00e5dgivere og social- og sundhedsassistenter og -hj\u00e6lpere m.fl. om at st\u00f8tte borgere med langvarig eller kronisk sygdom eller varig funktionsneds\u00e6ttelse efter en skade til at mestre deres situation, og at leve et meningsfuldt liv med aktivitet og deltagelse.<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
If\u00f8lge teorien om relationel koordinering er det vigtigt, at koordinering sker bevidst ved at fokusere p\u00e5 relationen og kommunikationen imellem dem, der indg\u00e5r i processen. Der g\u00f8res gennem de tre relationelle og fire kommunikative parametre:
\n<\/span>De professionelle arbejder for et f\u00e6lles m\u00e5l ved at alle fokuserer p\u00e5 det f\u00e6lles overordnede m\u00e5l, og er enige om de prioriteringer, det indbefatter for at n\u00e5 m\u00e5let.
\n<\/span>Sikrer f\u00e6lles viden<\/span><\/em><\/strong><\/span> ved at alle har kendskab til de involverede professionelles funktioner, roller, kompetencer og organisationens strukturer. <\/span>Udviser gensidig respekt<\/span><\/em><\/strong><\/span> ved at have gensidig tillid til hinanden, hvor ethvert bidrag anses som betydningsfuldt for den samlede indsats for at n\u00e5 m\u00e5let.
\n<\/span>Kommunikerer<\/span> hyppigt, rettidigt, pr\u00e6cist og probleml\u00f8sende <\/span><\/em><\/span><\/strong>b<\/span>\u00e5de mundtligt og skriftligt \u2013 enten elektronisk, telefonisk eller ansigt til ansigt, som tilf\u00e6ldige og strukturerede m\u00f8der der afholdes med en vis frekvens, s\u00e5 viden deles i rette tid.
\n<\/span>Den information der gives videre, skal v\u00e6re tydelig, konkret, let at forst\u00e5 og uden at bebrejde hinanden, og skal fokusere p\u00e5 at problemer l\u00f8ses i f\u00e6llesskab (9).<\/span><\/p>\nMed denne artikel har vi illustreret sygeplejerskers opgaver, ansvar og roller i rehabiliterende indsatser i en tv\u00e6rfaglig kontekst. Artiklen er baseret p\u00e5 en artikelserie fra Forskningscenter for Sundhed og Velf\u00e6rdsteknologi, VIA University College, Aarhus som har v\u00e6ret publiceret<\/span> via forskningscenterets LinkedIn side.<\/span><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/FA-1724-Forside-illustration.png?resize=693%2C325&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n