\n
Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Et stabilt og velfungerende sundhedsv\u00e6sen fordrer kompetente sygeplejersker til at varetage sygeplejefaglige opgaver. Ambitionen med denne artikel er, at skabe dialog om og inspirere til, hvordan vi kan underst\u00f8tte nyuddannede sygeplejerskers trivsel og mulighed for kompetenceudvikling.<\/span><\/p>\nArtiklen kommer med bud p\u00e5, hvordan simulationstr\u00e6ning kan underst\u00f8tte nyuddannede sygeplejerskers kompetenceudvikling, og dermed \u00f8ge deres selvsikkerhed, selvst\u00e6ndighed samt styrke deres fagidentitet. <\/span>Artiklen fokuserer specifikt p\u00e5 simulationstr\u00e6ning og nyuddannede sygeplejerskers selvevaluering af at deltage i 2 x 4-timers SIM-lab-forl\u00f8b, som en del af stuktureret onboarding.
\n<\/span>Et struktureret onboardingprogram for nyuddannede sygeplejersker med simulationstr\u00e6ning, sundhedsfaglig gruppesupervision og digital onboarding kan sikre trivsel og tilknytning og dermed lysten til fortsat at arbejde som sygeplejerske.<\/span><\/p>\nEnglish a<\/strong>bstract <\/strong><\/p>\nOnboarding newly graduated nurses \u2013 Now I know why I became a nurse<\/em><\/h4>\nA stable and well\u2011functioning healthcare system depends on competent nurses to carry out complex clinical tasks. The aim of this article is to open a dialogue and inspire ways to better support newly graduated nurses\u2019 well\u2011being and opportunities for competence development. The article discusses how simulation\u2011based training can strengthen new nurses\u2019 competencies and thereby enhance their confidence, independence and professional identity. It focuses specifically on simulation training and on newly graduated nurses\u2019 self\u2011evaluation following participation in two 4\u2011hour SIM\u2011lab sessions as part of a structured onboarding programme.<\/p>\n
A structured onboarding programme for newly graduated nurses that combines simulation training, health\u2011professional group supervision, and digital onboarding can promote well\u2011being, a sense of belonging, and the desire to remain in the profession.<\/p>\n
Keywords: <\/strong>Newly graduated nurses, onboarding, simulation\u2011based training, competence development, professional identity, retention, well\u2011being.<\/p>\n<\/div>\n\n
\n
\n
\n
\n
\n
\n
<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n
\n
\n
Introduktion<\/span><\/strong><\/div>\n<\/div>\n<\/div>\nMed afs\u00e6t i Danske Regioner og Dansk Sygeplejer\u00e5ds aftale fra juni 2022 om f\u00e6lles principper for obligatoriske introduktionsforl\u00f8b for nyuddannede sygeplejersker (1) pr\u00e6senterer artiklen, Aarhus Universitetshospitals (AUH) onboarding-program, som tilstr\u00e6ber at im\u00f8dekomme netop de principper (1). <\/span>AUH har valgt at anvende betegnelsen ‘onboarding’, som er den proces der skal etablere nye medarbejdere i organisationer, og samtidig sikre deres trivsel og tilknytning (2).<\/span><\/p>\nSygeplejersker har med deres sygeplejefaglige kompetencer en helt afg\u00f8rende rolle i sundhedsv\u00e6senet. Hospitalerne oplever mangel p\u00e5 sygeplejersker samtidig med at pleje- og behandlingsbehovet i sundhedsv\u00e6senet stiger (3). I 2030 forventes det, at der p\u00e5 landsplan mangler 7.000-10.000 sygeplejersker (4).<\/span><\/p>\nSygeplejersker v\u00e6lger professionen, fordi de \u00f8nsker at yde god og omsorgsfuld sygepleje, som ofte vanskeligg\u00f8res af et \u00f8get arbejdspres. I 2022 forlod 13,3 % af sygeplejerskerne deres stilling, hvilket er et stigende tal og dermed vigtigt at forholde sig til (3). <\/span>18 % af sygeplejersker skifter job hvert \u00e5r, og hver 5. sygeplejerske siger op i l\u00f8bet af det f\u00f8rste \u00e5r (5).<\/span><\/p>\nSom konsekvens af manglen p\u00e5 sygeplejersker, er der ofte f\u00e5 erfarne p\u00e5 arbejde, hvilket kan p\u00e5virke patientsikkerheden samt begr\u00e6nse muligheden for f\u00f8lgeskab og sidemandsopl\u00e6ring. Det f\u00e5r negativ indflydelse p\u00e5 de nyuddannede sygeplejersker, som oplever usikkerhed, n\u00e5r deres muligheder for faglig l\u00e6ring og udvikling i samarbejde med erfarne rollemodeller, begr\u00e6nses.<\/span><\/p>\nDet kan i v\u00e6rste fald medf\u00f8re stressrelaterede sygemeldinger eller at de forlader faget (4; 6).
\n<\/span>Samlet set kan det fungere som en negativ spiral, idet sygemeldinger \u00f8ger arbejdspresset p\u00e5 de sygeplejersker, der arbejder. <\/span>Manglen p\u00e5 sygeplejersker kan ikke umiddelbart l\u00f8ses, men m\u00e5den hvorp\u00e5, nyansatte sygeplejersker inviteres ind i faget, f\u00e5r mulighed for at tilegne sig de rette kompetencer og deres trivsel i faget, kan forbedres. Det er omr\u00e5der, der \u00f8nskes styrket med onboarding programmet.<\/span><\/p>\nOnboarding
\n<\/span><\/strong>I forbindelse med udvikling af onboardingprogrammet p\u00e5 AUH har vi taget afs\u00e6t i den viden og erfaring, der eksisterer om, hvad der er betydningsfuldt for nye medarbejderes trivsel p\u00e5 arbejdspladsen.<\/p>\nOnboarding er en dynamisk proces, hvor den nye medarbejder i samarbejde med leder, onboarding ansvarlig og mentor aktivt tager ansvar for forl\u00f8bet. Onboarding kr\u00e6ver ledelse, hvor lederen skaber rammer og retning. Det er et f\u00e6lles ansvar mellem de involverede parter, at sikre at den nyansatte kan udfolde sine kompetencer og oplever tilknytning til praksisf\u00e6llesskabet (7). <\/span>Det b\u00f8r foreg\u00e5 i et samarbejde, hvor strukturerede onboarding forl\u00f8b bidrager til mental sundhed, hurtig selvst\u00e6ndighed og sikkerhed i udf\u00f8relse af det kliniske arbejde.<\/span><\/p>\nStrukturerede onboarding forl\u00f8b kan \u00f8ge sandsynligheden med op til 70 % for at medarbejderen stadig er ansat efter 3 \u00e5r (8; 9). En medarbejder som, er integreret i faget og praksisf\u00e6llesskabet er mindre tilb\u00f8jelig til at forlade arbejdspladsen inden for de f\u00f8rste 2 m\u00e5neder (9). De f\u00f8rste m\u00e5neder af ans\u00e6ttelsen er derfor en afg\u00f8rende fase, idet den nye medarbejder er s\u00e5rbar og der dermed er risiko for at ans\u00e6ttelsesforholdet afbrydes (2).<\/span><\/p>\nPsykolog Christian Harpelund og Jurist Morten H\u00f8jbjerg argumenterer for tre grundprincipper, som organisationen med fordel kan tilrettel\u00e6gge onboarding forl\u00f8bet efter (2):<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/3-grundprincipper-for-onboarding.png\")
<\/p>\n
Traditionelt har introduktionsforl\u00f8b v\u00e6ret generiske og forl\u00f8b, som skulle afvikles for at medarbejderen kunne arbejde selvst\u00e6ndigt. Med de tre grundprincipper for onboarding, er opm\u00e6rksomheden i h\u00f8jere grad rettet mod den enkelte nyansattes oplevelser og individuelle behov.<\/span><\/p>\nSimulationstr\u00e6ning som en del af onboarding
\n<\/span><\/strong>Artiklen tager afs\u00e6t i AUH\u00b4s f\u00f8rste datas\u00e6t om simulationstr\u00e6ning for nyuddannede sygeplejersker p\u00e5 AUH. Datas\u00e6ttet giver<\/span> v\u00e6rdifulde indsigter i effekten af simulationstr\u00e6ning og forst\u00e5else af, hvorfor simulationstr\u00e6ning kan v\u00e6re en medspiller til at styrke sygeplejerskernes overgang fra studieliv til arbejdsliv.<\/span><\/p>\nStudier viser at, simulationstr\u00e6ning bidrager til nyuddannede sygeplejerskers sygeplejefaglige handlekompetencer og teamsamarbejde, hvilket \u00f8ger sygeplejerskernes selvsikkerhed og tilgodeser patientsikkerheden (10; 11).<\/span><\/p>\nMange nyuddannede sygeplejersker oplever et \u201dpraksischok\u201d fra studieliv til arbejdsliv. Oplevelsen af at have et fagligt ansvar kan skabe et stort forventningspres og usikkerhed (12; 13). Manglede erfaringer kan medf\u00f8re fejl og i v\u00e6rste fald f\u00e5 fatale konsekvenser for patienterne, hvilket is\u00e6r er det, de nyuddannede sygeplejersker frygter (12).<\/span><\/p>\nSimulationstr\u00e6ning tillader, at der laves fejl i et ikke-d\u00f8mmende milj\u00f8, hvor de kan l\u00e6re af egne og andres eventuelle fejl. Simulationstr\u00e6ningen kan fungere som et bindeled mellem teori fra uddannelsen og praksis p\u00e5 hospitalet. Sygeplejerskerne f\u00e5r mulighed for at oms\u00e6tte deres teoretiske viden til praktiske f\u00e6rdigheder og dermed \u00f8ve og forberede sig p\u00e5 de udfordringer, der m\u00e5tte opst\u00e5 i deres nye roller som sygeplejersker.<\/span><\/p>\nOnboarding af sygeplejersker p\u00e5 AUH
\n<\/span><\/strong>Onboarding programmet p\u00e5 AUH er illustreret i <\/span>Figur 1<\/strong>.<\/span> Programmet starter med preboarding for alle nyansatte, og g\u00e5r forud for den nyansattes start i afdelingen. Resten af programmet forts\u00e6tter efter 1-2 m\u00e5neders ans\u00e6ttelse, da lokal onboarding i det n\u00e6re praksismilj\u00f8 prioriteres forinden.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/Figur-1-Onboarding-progarmmet.png\")
<\/p>\n
En del af AUH\u00b4s program vedr\u00f8rer kun nyuddannede nyansatte sygeplejersker (Sikker Onboarding), hvilket er det prim\u00e6re fokus i denne artikel. Sikker Onboarding forl\u00f8ber over de f\u00f8rste 2-6 m\u00e5neders ans\u00e6ttelse. <\/span>Programmet best\u00e5r af simulationstr\u00e6ning og sundhedsfaglig gruppesupervision fordelt p\u00e5 flere dage over et par m\u00e5neder. Hensigten med simulationstr\u00e6ningen er, at \u00f8ge de nyuddannede sygeplejerskers faglige kompetencer.<\/span><\/p>\nI AUH\u00b4s onboarding program tilbydes 2 \u00e5rige Uddannelsesstillinger med rotationsordning til nyuddannede nyansatte sygeplejersker. Form\u00e5let er, at underst\u00f8tte transitionen mellem studieliv og arbejdsliv og styrke udviklingen af sygeplejerskernes professionsidentitet (14).<\/span><\/p>\nNyansatte medarbejdere p\u00e5 AUH tilbydes adgang til digital generisk onboarding materiale vha. en APP (15). APP’en er et interaktivt redskab og en guide, som kan bruges til strukturering af onboarding. Mange afdelinger p\u00e5 AUH har skr\u00e6ddersyet et lokalt digitalt forl\u00f8b, som kan kobles sammen med den generiske onboarding pakke fra AUH. Eksempler fra pakken er illustreret i<\/span> Figur 2.<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/Figur-2-Onboarding-pakke.png\")
<\/p>\n
*Model for Systematisk Kompetenceudvikling
\n<\/span><\/strong>Modellen er g\u00e6ldende for alle ansatte i de kliniske omr\u00e5der p\u00e5 AUH. <\/span>Modellen benyttes som et f\u00e6lles redskab til strategisk kompetenceudvikling mhp. at sikre h\u00f8j kvalitet i arbejdet med l\u00e6ring og kompetenceudvikling i relation til kerneopgaven. Modellen indeholder en guide til Medarbejder-Udviklings-Samtaler (MUS) gennem hele ans\u00e6ttelsen. <\/span>Modellen kan tilg\u00e5s p\u00e5 AUH\u00b4s intranet.<\/span><\/p>\nKompetencem\u00e5l og Mentorordning
\n<\/span><\/strong>Kompetencem\u00e5l til den nyansatte kr\u00e6ver en individuel planl\u00e6gning, udf\u00f8relse og evaluering i samarbejde med n\u00e6rmeste leder og eventuelt en onboarding ansvarlig medarbejder. <\/span>Mentorordning defineres som et udviklende samarbejde med to mennesker, hvor begge parter kan opn\u00e5 ny l\u00e6ring og personlig v\u00e6kst (Poulsen, K.M. <\/span>Kort & godt om Mentoring<\/span>. 2023. Dansk Psykologisk Forlag).<\/span><\/p>\nMetode
\n<\/span><\/strong>En v\u00e6sentlig del af onboarding-programmet er simulationstr\u00e6ning for nyuddannede sygeplejersker. I forbindelse med simulationstr\u00e6ning f\u00e5r sygeplejerskerne mulighed for at gentr\u00e6ne nogle af de f\u00e6rdigheder, som de har tr\u00e6net p\u00e5 uddannelsen, for dermed at forbedre deres f\u00e6rdigheder og \u00f8ge sikkerhed i handlingerne.<\/span><\/p>\nPr\u00e6graduat simulationstr\u00e6ning adskiller sig ved, at de som nyuddannede sygeplejersker skal l\u00e6re at v\u00e6re sygeplejerske i en klinisk kontekst med patientansvar. De er bevidste om dette rolleskift, og en af dem udtrykker det s\u00e5ledes i evalueringen:<\/span><\/p>\n“Det er godt at \u00f8ve, s\u00e5 jeg t\u00f8r i virkeligheden”.<\/span><\/em><\/strong><\/span><\/p>\nArtiklen fokuserer p\u00e5 deltagernes selvevaluering af simulationstr\u00e6ningen (16). Form\u00e5let med evalueringen er, at vurdere og dokumentere de nyuddannede nyansattes udbytte af simulationstr\u00e6ningen, med s\u00e6rligt fokus p\u00e5 kommunikation, samarbejde, algoritmer, klinisk lederskab, klinisk beslutningstagen, f\u00e6rdigheder i akutte situationer samt videns tilegnelse. Endvidere er form\u00e5let med afs\u00e6t i evalueringen, at kvalificere og f\u00f8lge op p\u00e5 onboarding programmet.<\/span><\/p>\nDatainsdamling
\n<\/span><\/strong>I perioden 1. januar – 1.oktober 2023 er der afviklet simulationstr\u00e6ning med 10 hold sygeplejersker med i alt 168 nyuddannede sygeplejersker, som hver har deltaget i 2 x 4 timers simulationstr\u00e6ning, hvilket er grundlaget for denne artikels empiri.<\/span><\/p>\nDeltagerne har besvaret et sp\u00f8rgeskema umiddelbart efter endt simulation med en svarprocent p\u00e5 100. I sp\u00f8rgeskemaet har deltagerne vurderet l\u00e6ringsudbyttet p\u00e5 en skala fra 1 til 3. 1 er stort, 2 er middel og 3 er mindst. Endvidere har de beskrevet, hvad de s\u00e6rligt har h\u00e6ftet sig ved og l\u00e6rt indenfor de n\u00e6vnte fokusomr\u00e5der.<\/span><\/p>\nSimulationstr\u00e6ning p\u00e5 AUH
\n<\/span><\/strong>Simulationstr\u00e6ningen er casebaseret og har til form\u00e5l at \u00f8ve kommunikation, samarbejde, klinisk lederskab, klinisk beslutningstagen, anvendelse af tjekliste til sikker mundtlig kommunikation (ISBAR) og algoritmer der anvendes ved vurdering af klinisk sygdom (ABCDE) og (TOKS\/EWS) (17- 19), Se <\/span>Figur 3<\/span><\/strong>, samt refleksion over egne kompetencer.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/Figur-3-Tjekliste-og-vurdering.png\")
<\/p>\n
Simulationstr\u00e6ningen foreg\u00e5r i hold med ca. 8 sygeplejersker og to instrukt\u00f8rer, hvor formen er briefing, scenarieafvikling og debriefing. Vejledningen gives af uddannede simulatorinstrukt\u00f8rer, som er erfarne sygeplejersker p\u00e5 hospitalet. <\/span>Afviklingen foreg\u00e5r p\u00e5 hospitalet i m\u00f8delokaler, som indrettes fra gang til gang med simulationsdukker og \u00f8vrigt udstyr. <\/span>Der arbejdes med to forskellige cases pr. gang, omhandlende akutte situationer, som sygeplejerskerne kan m\u00f8de i deres praksis.
\n<\/span>Det er fx patienter med respiratoriske og cirkulatoriske udfordringer.<\/span><\/p>\nDet prioriteres, at holdets deltagere og instrukt\u00f8rer er de samme, begge gange. Dette for at underst\u00f8tte et trygt l\u00e6ringsmilj\u00f8 samt relationsdannelse og synergieffekter p\u00e5 tv\u00e6rs af afdelinger og blandt de nyuddannede (20).<\/span><\/p>\nEvaluering af simulationstr\u00e6ningen
\n<\/span><\/strong>I dette afsnit pr\u00e6senteres f\u00f8rst deltagernes selvvurderede l\u00e6ringsudbytte af simulationstr\u00e6ningen p\u00e5 en skala fra 1 til 3, dern\u00e6st pr\u00e6senteres den kvalitative del af deltagerenes selvvurderede l\u00e6ringsudbytte. <\/span>Deltagerne har vurderet deres eget l\u00e6ringsudbytte umiddelbart efter endt simulationstr\u00e6ning, se <\/span>Tabel 1.<\/span><\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/Tabel-1-Evaluering-af-simulationstraening.png\")
<\/p>\n
\nDeltagerne vurderer samlet set dagene med stor l\u00e6ringsv\u00e6rdi og faglig udbytte. S\u00e6rligt l\u00e6rerig vurderes de kommunikative og samarbejdsm\u00e6ssige aspekter. Ligesom deltagerne vurderer deres generelle videnstilegnelse og arbejdet med algoritmerne positivt. Der tegner sig et billede af, at b\u00e5de deltagernes faglige udbytte og de relationelle kompetencer styrkes.<\/span><\/p>\nUdover at vurdere l\u00e6ringsudbyttet ud fra en vurderingsskala, har deltagerne i sp\u00f8rgeskemaet beskrevet, hvad de specifikt har l\u00e6rt af simulationstr\u00e6ningen. I det f\u00f8lgende afsnit pr\u00e6senteres dele af deltagernes udsagn, struktureret efter kommunikation, algoritmer, samarbejde, klinisk beslutningstagen, f\u00e6rdigheder i akutte situationer, klinisk lederskab samt videns tilegnelse.<\/span><\/p>\nKommunikation
\n<\/span><\/strong>De nyuddannede sygeplejersker understreger betydningen af pr\u00e6cision i mundtlige beskeder og en struktureret r\u00e6kkef\u00f8lge ved informationsoverlevering. Det inkluderer evnen til at t\u00e6nke og udtrykke sig tydeligt, klart og roligt, hvilket anses som afg\u00f8rende i pressede situationer for at undg\u00e5 misforst\u00e5elser og sikre, at vigtige informationer ikke g\u00e5r tabt.<\/span><\/p>\nHer fremh\u00e6ves brugen af v\u00e6rkt\u00f8jer som Closed Loop og ISBAR, der har guidet dem i at strukturere deres kommunikation. Et eksempel p\u00e5 dette, er denne udtalelse fra en sygeplejerske:<\/span><\/p>\n“Jeg er blevet bedre til at forklare og uddybe hvad jeg mener fagligt fx over for l\u00e6gen”<\/span>.<\/span><\/em><\/strong><\/span><\/p>\nUdtalelsen afspejler en positiv udvikling i sygeplejerskens kommunikative evner, hvor der ses progression i evnen til at formidle faglige synspunkter klart og tydeligt, n\u00e5r der er behov for at kommunikere med l\u00e6gen.<\/span><\/p>\nAlgoritmer
\n<\/span><\/strong>Algoritmerne, ABCDE og TOKS\/EWS spiller en central rolle i simulationstr\u00e6ningen, da de udg\u00f8r de grundl\u00e6ggende redskaber inden for akut medicinsk vurdering og prioritering, se <\/span>Figur 3<\/span><\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/Figur-3-Tjekliste-og-vurdering-1.png\")
<\/p>\n
\nSygeplejerskerne fremh\u00e6ver, at arbejdet med disse algoritmer under simulationstr\u00e6ningen, styrker deres evne til systematisk at h\u00e5ndtere akutte situationer. En sygeplejerske formulerer det s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n“Det er godt at f\u00e5 det i h\u00e6nderne”<\/span>.<\/span><\/strong><\/em><\/span><\/p>\nDet indikerer en v\u00e6rds\u00e6ttelse af den hands-on-tilgang, simulationstr\u00e6ning giver, hvor sygeplejerskerne ikke kun l\u00e6rer teorien, men ogs\u00e5 \u00f8ver sig i anvendelsen. Denne kommentar afspejler et positivt syn p\u00e5 at f\u00e5 adgang til redskaber, der kan styrke deres f\u00e6rdigheder.<\/span><\/p>\nSamarbejde
\n<\/span><\/strong>At \u00f8ve samarbejde i akutte situationer er vigtigt, i sygeplejerskernes oplevelser af simulationstr\u00e6ningen. Der fremh\u00e6ves, at de er blevet bevidste om vigtigheden af en tydelig rollefordeling mellem kollegaer. <\/span>Herunder n\u00e6vnes betydningen af at forventningsafstemme i samarbejdet. <\/span>Sygeplejerskerne beskriver, at de har l\u00e6rt at itales\u00e6tte egne kompetencer, som har skabt klarhed og givet dem mulighed for at bidrage mere konstruktivt til teamet. <\/span>En sygeplejerske udtrykker sig p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/span><\/p>\n“At se betydningen af, hvad vi hver is\u00e6r kan byde ind med, s\u00e5 man kan bruge hinandens forskelligheder, erfaringer, ressourcer og kompetencer og spille hinanden gode”.<\/span><\/strong><\/em><\/span><\/p>\nCitatet betoner vigtigheden i, at se v\u00e6rdien i hinandens unikke bidrag, og peger p\u00e5 en bevidsthed om diversitetens fortrin i et team.<\/span><\/p>\nCitaterne anskuer ogs\u00e5 en v\u00e6rdians\u00e6ttelse af teamsamarbejdet, hvor m\u00e5let n\u00e5s gennem en koordineret indsats i temaet, hvor man samtidig kan styrke hinandens kompetencer, og hermed “spille hinanden gode”. <\/span>I evalueringerne fra sygeplejerskerne, understreges betydningen af at kunne give og modtage sparring og feedback fra kollegaer, for at kunne forfine og udvikle deres samarbejdsevner:
\n<\/span><\/p>\n“Det er l\u00e6rerigt at samarbejde med nogen man ikke kender”.
\n<\/span><\/em><\/strong><\/span>“Det er fedt at samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs og finde ud af hvad forskellige afdelinger kan og m\u00e5”.
\n<\/span><\/em><\/strong><\/span>“Det er sp\u00e6ndende af samarbejde med folk fra andre afdelinger”.
\n<\/span><\/em><\/strong><\/span>“Der opst\u00e5r synergieffekt med andre, vi kan noget forskelligt og det er godt”.<\/span><\/em><\/strong><\/span><\/p>\nKlinisk beslutningstagen
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskernes udsagn efter simulationstr\u00e6ningen indikerer en positiv udvikling i deres syn p\u00e5 og deres evne til at tr\u00e6ffe kliniske beslutninger. Det ses, at simulationstr\u00e6ningen har giver dem en f\u00f8lelse af v\u00e6rdi og selvtillid ved at udf\u00f8re opgaver og tage kliniske beslutninger. I relation til dette udtaler en sygeplejersker:<\/span><\/p>\n“Jeg form\u00e5r faktisk at tage nogle gode selvst\u00e6ndige kliniske beslutninger til gavn for patienten”.<\/span><\/em><\/strong><\/span><\/p>\nDette afspejler en st\u00e6rk f\u00f8lelse af selvtillid ved at kunne handle p\u00e5 en m\u00e5de, der gavner patienten.
\n<\/span>Endvidere ses en \u00e5benhed og \u00f8nske om udvikling af egne kompetencer, som beskrives her:<\/span><\/p>\n“Godt at \u00f8ve ‘diagnostisering’ selvom det ikke er vores job”.<\/span><\/em><\/strong><\/span><\/p>\nEn nysgerrighed og opm\u00e6rksomhed p\u00e5 andre samarbejdspartners rolle, kan ogs\u00e5 styrke de nyuddannede sygeplejerskers forst\u00e5else af deres rolle som beslutningstagere i en akut patientsituation. Desuden kunne det tyde p\u00e5, at sygeplejerskerne har brug for, at blive \u00b4presset\u00b4 af en anden samarbejdspartner, til at tage kliniske beslutninger, da en sygeplejerske netop udtaler:<\/span><\/p>\n“Det er fedt at tvinges til at tage beslutninger”<\/span>.<\/span><\/em><\/strong><\/span><\/p>\nCitatet indikerer, at deltageren v\u00e6rds\u00e6tter at blive udfordret til at handle i \u00f8jeblikket og tage aktive beslutninger. Men det kunne ogs\u00e5 tyde p\u00e5, at sygeplejersken ikke havde taget ansvaret og beslutningen, hvis personen ikke var hjulpet p\u00e5 vej af en kollega.<\/span><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/06\/Forside-illustration.png\")
<\/p>\n