{"id":4243,"date":"2024-05-14T19:02:45","date_gmt":"2024-05-14T19:02:45","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=4243"},"modified":"2026-05-04T18:26:22","modified_gmt":"2026-05-04T16:26:22","slug":"informationsfilm-om-foedevareprovokation-foeler-boern-og-unge-sig-bedre-forberedt","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/05\/14\/informationsfilm-om-foedevareprovokation-foeler-boern-og-unge-sig-bedre-forberedt\/","title":{"rendered":"Informationsfilm om f\u00f8devareprovokation – F\u00f8ler b\u00f8rn og unge sig bedre forberedt?"},"content":{"rendered":"

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Line Reinvard, sygeplejerske<\/span>1<\/span><\/strong>, Pernille Allesen-Holm, klinisk sygeplejespecialist<\/span>1<\/span><\/strong>, Malene Ender Madsen, klinisk sygeplejespecialist<\/span>1<\/span><\/strong>, Kirsten Skamstrup Hansen, overl\u00e6ge<\/span>1,3<\/span><\/strong> ,Niels Christopher Sven Axel K\u00fcchen afdelingsl\u00e6ge<\/span>1<\/span><\/strong>, Anna Sophie Belling Krontoft , klinisk sygeplejespecialist<\/span>2<\/span><\/strong><\/p>\n

1<\/span><\/strong> Allergisygdomme Klinik 1, Afdeling for Allergi, Hud- og K\u00f8nssygdomme, Gentofte Hospital
\n<\/span>2<\/span><\/strong> Hudsygdomme Klinik 1, Afdeling for Allergi, Hud- og K\u00f8nssygdomme Gentofte Hospital
\n<\/span>3<\/span><\/strong> Afdeling for B\u00f8rn og Unge, Herlev Hospital<\/span><\/p>\n

DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a>
\n<\/span><\/p>\n

\n

Resum\u00e9
\n<\/strong><\/span>Form\u00e5l:<\/span><\/strong> At unders\u00f8ge, om en informationsfilm sammen med den vanlige mundtlige og skriftlige information ville g\u00f8re, at b\u00f8rn og unge oplevede at f\u00f8le sig bedre forberedt til f\u00f8devareprovokation.
\n<\/span>Baggrund:<\/span><\/strong> En f\u00f8devareprovokation kan v\u00e6re sv\u00e6r for b\u00f8rn og unge at gennemf\u00f8re.
\n<\/span>Information og forberedelse af b\u00f8rn og unge f\u00f8r procedurer p\u00e5 hospitalet, som f.eks. en f\u00f8devareprovokation, er vigtig, for at de f\u00e5r en god oplevelse, gennemf\u00f8rer testen og dermed opn\u00e5r det bedst mulige testresultat.
\n<\/span>Metode og design:<\/span><\/strong> Studiet er et kvalitetsudviklingsprojekt designet som et f\u00f8r-efter studie, hvor kontrolgruppen fik vanlig mundtlig og skriftlig information og interventionsgruppen yderligere s\u00e5 en informationsfilm om f\u00f8devareprovokationen. Effekten blev m\u00e5lt med et selvudviklet sp\u00f8rgeskema specifikt udviklet til dette studie.
\n<\/span>Resultater:<\/span><\/strong> I alt 34 b\u00f8rn og unge deltog. Studiets resultater tydede p\u00e5, at deltagerne, der s\u00e5 filmen, f\u00f8lte sig bedre forberedt. Resultaterne skal tolkes med forsigtighed, da det er et lille studie, og der er brugt en historisk kontrolgruppe. Studiet kan inspirere til yderligere interventionsstudier med et st\u00f8rre sample og med anvendelse af validerede sp\u00f8rgeskemaer.
\n<\/span>Konklusion:<\/span><\/strong> En informationsfilm synes at v\u00e6re et godt supplement til mundtlig og skriftlig information til b\u00f8rn og unge i forhold til at forberede dem p\u00e5 en f\u00f8devareprovokation.
\n<\/span>Relevans for klinisk praksis: <\/span><\/strong>Der b\u00f8r t\u00e6nkes mere i visuel og direkte information til b\u00f8rn og unge.<\/span><\/p>\n

Keywords: <\/span><\/strong>B\u00f8rn og unge, f\u00f8devareprovokation, information inden procedurer, visuel information, film<\/span><\/p>\n

An informational video about food challenges \u2013 Do children and young people feel better prepared?<\/strong><\/h4>\n

Abstract
\n<\/strong>Aim
\n<\/strong>To examine whether an informational video, in addition to the usual verbal and written information, would make children and young people feel better prepared for food challenge testing.
\nBackground
\n<\/strong>A food challenge can be difficult for children and young people to complete. Providing information and preparation before hospital procedures, such as a food challenge, is important to ensure a positive experience, successful completion of the test, and thereby the best possible test outcome.
\nMethod and design
\n<\/strong>The study is a quality improvement project designed as a before-after study, in which the control group received standard verbal and written information, while the intervention group additionally watched an informational video about the food challenge procedure. The effect was measured using a self-developed questionnaire specifically designed for this study.
\nResults
\n<\/strong>A total of 34 children and young people participated. The study results suggested that participants who watched the video felt better prepared. The results should be interpreted with caution, as this is a small study and a historical control group was used. The study may inspire further intervention studies with a larger sample and the use of validated questionnaires.
\nConclusion
\n<\/strong>An informational video appears to be a valuable supplement to verbal and written information for children and young people in preparing them for a food challenge.
\nRelevance for clinical practice
\n<\/strong>Greater consideration should be given to visual and direct information for children and young people.<\/p>\n

Keywords<\/strong>: Children and young people, food challenge, pre-procedural information, visual information, video<\/p>\n<\/div>\n

Introduktion
\n<\/span><\/strong>Mange b\u00f8rn og unge skal igennem en f\u00f8devareprovokation (FP) for at f\u00e5 udredt deres allergi. I Allergisygdomme Klinik 1, Gentofte Hospital udf\u00f8res ca. 125 FP om \u00e5ret p\u00e5 b\u00f8rn og unge som led i allergiudredning. En FP kan v\u00e6re sv\u00e6r at gennemf\u00f8re, hvis barnet eller den unge er utryg ved testen.<\/span><\/p>\n

Det kan v\u00e6re meget angstprovokerende at skulle spise noget, man har f\u00e5et at vide, ville v\u00e6re farligt at spise. Men det er vigtigt at f\u00e5 b\u00f8rn og unge godt igennem FP, da resultatet f\u00e5r stor betydning for deres hverdag ved enten at afkr\u00e6fte deres allergi eller give dem viden om deres tolerancet\u00e6rskel for f\u00f8devaren samt behov for akutmedicin, som fx adrenalinpen (1,2).<\/span><\/p>\n

F\u00f8devareallergi
\n<\/span><\/strong>Ca. 5-7 pct af danske b\u00f8rn udvikler f\u00f8devareallergi (3). Det er oftest helt almindelige f\u00f8devarer som m\u00e6lk, \u00e6g, peanut, skaldyr, fisk og n\u00f8dder, som danskerne er allergiske overfor.<\/span><\/p>\n

Symptomer og reaktioner
\n<\/span><\/strong>N\u00e5r man har f\u00f8devareallergi, reagerer kroppens immunsystem p\u00e5 bestemte proteiner i en f\u00f8devare og danner allergianstistoffer (IgE) mod disse proteiner (allergener). N\u00e5r man spiser f\u00f8devaren, reagerer kroppen med allergiske symptomer fra oftest flere organer samtidig.
\n<\/span>Det kan v\u00e6re kl\u00f8e og r\u00f8dme i \u00f8jne, allergisk snue, udsl\u00e6t og kl\u00f8e p\u00e5 huden, mavesmerter og opkast og vejrtr\u00e6kningsbesv\u00e6r.
\n<\/span>Det er forskelligt, hvor meget der skal indtages, f\u00f8r den enkelte f\u00e5r allergiske reaktioner (3).
\n<\/span>For nogle er tolerancet\u00e6rsklen meget lav, og at indtage mad med bare spor af en bestemt slags n\u00f8d kan give voldsomme reaktioner.<\/span><\/p>\n

I v\u00e6rste fald kan man f\u00e5 anafylaksi, som er en alvorlig og livstruende allergisk reaktion med symptomer som ovenfor n\u00e6vnt og derudover utilpashed, svimmelhed, blodtryksfald, pulsstigning og m\u00e5ske besvimelse (3).
\n<\/span>Der findes endnu ingen sikker, kurativ behandling for f\u00f8devareallergi, derfor er eneste mulighed at undg\u00e5 at spise de mist\u00e6nkte f\u00f8devarer.<\/span><\/p>\n

Begr\u00e6nsninger i hverdagen
\n<\/span><\/strong>F\u00f8devareallergi kan v\u00e6re udfordrende og begr\u00e6nsende for b\u00f8rn og unge og deres familier. S\u00e6rligt hvis man er allergisk overfor noget, der findes i mange ting, og hvis man har en lav tolerancet\u00e6rskel, da man i s\u00e5 fald er n\u00f8dt til n\u00f8je at l\u00e6se ingredienslister for at undg\u00e5 de p\u00e5g\u00e6ldende f\u00f8devarer (2,4).<\/span><\/p>\n

F\u00f8devareprovokation
\n<\/span><\/strong>FP er gold standard (5) til at afklare en mistanke om f\u00f8devareallergi. En FP udf\u00f8res titreret med en meget lille startdosis af den mist\u00e6nkte f\u00f8devare. Hvis patienten ikke udvikler symptomer, \u00f8ges dosis gradvist med 30 minutters interval til en afsluttende dosis, der svarer til en m\u00e6ngde, man normalt ville spise. En FP kan b\u00e5de bruges til at afkr\u00e6fte en allergi eller afklare alvorligheden af allergien og finde patientens t\u00e6rskelniveau, alts\u00e5 hvor meget man kan t\u00e5le at spise, f\u00f8r man udvikler symptomer (1,6).<\/span><\/p>\n

B\u00f8rn og unge og procedurer p\u00e5 hospitalet
\n<\/span><\/strong>N\u00e5r b\u00f8rn og unge skal have udf\u00f8rt procedurer p\u00e5 hospitalet, er det vigtigt, at de er godt forberedt inden og har f\u00e5et alderssvarende information (7). Sm\u00e5 b\u00f8rn kan f\u00e5 enkle forklaringer og forberedes ved f.eks. at bruge leget\u00f8j, og fra skolealderen skal informationen helst indeholde b\u00e5de forklaringer og tegninger og gerne ogs\u00e5 visning af f.eks., hvor proceduren foreg\u00e5r, og hvilket udstyr der skal bruges (7).<\/span><\/p>\n

Litteraturen
\n<\/span><\/strong>En unders\u00f8gelse fra B\u00f8rner\u00e5det viser, at information, forklaring og mulighed for at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l er vigtigt for b\u00f8rn og unge for at v\u00e6re forberedt til en procedure eller lignende p\u00e5 hospitalet (8). Et engelsk studie viser, at b\u00f8rn og unge \u00f8nsker meget detaljeret og specifik information f\u00f8r procedurer p\u00e5 hospitalet (9).<\/span><\/p>\n

Et review studie viser ogs\u00e5, at film kan v\u00e6re et godt supplement til anden mundtlig og skriftlig information, og at god information forud for procedurer p\u00e5 hospitalet g\u00f8r b\u00f8rn og unge mere trygge, styrker deres tro p\u00e5 at kunne gennemf\u00f8re proceduren og giver bedre resultater under og efter procedurerne (10).<\/span><\/p>\n

Et dansk studie viser desuden, at en kombination af skriftlig og visuel information hj\u00e6lper p\u00e5 forst\u00e5elsen (11). Film er en informationsform, som b\u00f8rn og unge kender rigtigt godt, og dermed vil en informationsfilm som supplement til vanlig skriftlig og mundtlig information formentlig g\u00f8re, at b\u00f8rn og unge oplever at v\u00e6re endnu bedre forberedt, hvilket vil give dem den bedste foruds\u00e6tning for at gennemf\u00f8re FP og f\u00e5 afklaret deres allergi. Dette ville vi gerne teste i dansk kontekst.<\/span><\/p>\n

Form\u00e5l og hypotese
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5let var at unders\u00f8ge om en informationsfilm sammen med den vanlige mundtlige og skriftlige information ville g\u00f8re, at b\u00f8rn og unge f\u00f8lte sig bedre forberedt til FP. Hypotesen var, at en informationsfilm ville v\u00e6re et effektivt supplement, fordi en film inddrager visuel kommunikation, som kan g\u00f8re det nemmere for b\u00f8rn og unge at forst\u00e5, hvad der skal ske.<\/span><\/p>\n

Metode
\n<\/span><\/strong>Baggrunden for studiet og udvikling af sp\u00f8rgeskemaet
\n<\/span><\/strong>Starten p\u00e5 projektet kom af en periode i B\u00f8rne-Unge-Teamet (BUT) i afdelingen, hvor personalet oplevede, at det var sv\u00e6rt at f\u00e5 flere af b\u00f8rnene og de unge til at gennemf\u00f8re deres FP. Dette vakte en nysgerrighed p\u00e5, om der var noget, der kunne g\u00f8res anderledes i den g\u00e6ldende praksis i forbindelse med FP og i forberedelsen af patienterne. BUT valgte derfor at udvikle et sp\u00f8rgeskema med henblik p\u00e5 at blive klogere p\u00e5:
\n<\/span>1. hvordan b\u00f8rnene og de unge havde det med deres FP.
\n2. hvordan de oplevede det undervejs.
\n<\/span>3. hvordan de f\u00f8lte sig forberedt.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 grund af sp\u00f8rgeskemaets meget specifikke form\u00e5l i afdelingen og til den specifikke test (FP), valgte BUT selv at udforme et sp\u00f8rgeskema. Sp\u00f8rgeskemaet blev udviklet af fire sygeplejersker tilknyttet BUT, samt klinikkens kliniske sygeplejespecialister.<\/span><\/p>\n

Pilottest
\n<\/span><\/strong>Sp\u00f8rgeskemaet blev efter initial udvikling pilottestet i for\u00e5ret 2021. Pilottesten foregik ved, at 19 b\u00f8rn, unge og deres for\u00e6ldre blev spurgt, om de ville udfylde skemaet og give feedback i forhold til brugbarheden og forst\u00e5elsen af sp\u00f8rgsm\u00e5lene.<\/span><\/p>\n

Sp\u00f8rgeskemaet blev herefter diskuteret i BUT inklusiv de to p\u00e6diatere i teamet og derefter revideret og udvidet med flere nye og uddybende sp\u00f8rgsm\u00e5l, inden selve studiet gik i gang. Eksempelvis blev der efter pilottesten tilf\u00f8jet et sp\u00f8rgsm\u00e5l omkring, hvordan deltagerne havde f\u00e5et information (Spg. 3), og hvordan de oplevede testen med flere undersp\u00f8rgsm\u00e5l (Spg. 8 a-f). Sp\u00f8rgsm\u00e5l 1+4+6 blev desuden omformuleret og \u00e6ndret til at have identisk formulering for bedre at kunne sammenligne svarene.<\/span><\/p>\n

Svarene p\u00e5 sp\u00f8rgeskemaet i pilottesten viste, at der var et behov for opm\u00e6rksomhed p\u00e5 og ogs\u00e5 mulighed for forbedring af praksis i forhold til, hvordan b\u00f8rnene, de unge og deres for\u00e6ldre var forberedt til FP. Det blev derfor besluttet at producere en informationsfilm om FP, og at studiet skulle v\u00e6re en test af, om denne film gjorde en forskel p\u00e5, hvordan b\u00f8rnene og de unge f\u00f8lte sig forberedt og oplevede deres FP.<\/span><\/p>\n

Unders\u00f8gelsessp\u00f8rgsm\u00e5l
\n<\/span><\/strong>For at svare p\u00e5 forskningssp\u00f8rgsm\u00e5let, vil denne artikel udelukkende omhandle fokusomr\u00e5de 3; hvordan deltagerne f\u00f8lte sig forberedt til deres FP (spg. 2). Data pr\u00e6senteres udelukkende deskriptivt uden hypotesetestning.<\/span><\/p>\n

Det endelige sp\u00f8rgeskema
\n<\/span><\/strong>Sp\u00f8rgeskemaet bestod af ti sp\u00f8rgsm\u00e5l i alt fordelt p\u00e5 tre dele og derudover en forside med demografiske sp\u00f8rgsm\u00e5l, som deltagerne enten selv udfyldte eller sygeplejerskerne i BUT udfyldte p\u00e5 forh\u00e5nd. Forsiden og f\u00f8rste del af sp\u00f8rgeskemaet (Spg. 1-3) udfyldte deltagerne som det f\u00f8rste, n\u00e5r de ankom, inden de s\u00e5 l\u00e6gen eller sygeplejersken.<\/span><\/p>\n

Anden del af sp\u00f8rgeskemaet (Spg. 4) skulle deltagerne besvare, efter de havde v\u00e6ret til samtale med b\u00e5de l\u00e6ge og sygeplejerske og havde f\u00e5et gennemg\u00e5et forl\u00f8bet for FP, men inden de fik den f\u00f8rste dosis. Tredje og sidste del af sp\u00f8rgeskemaet (Spg. 5-10) udfyldte deltagerne i de sidste 30 min af deres 2 timers observationstid efter sidste dosis i deres FP. Sp\u00f8rgeskemaet kan ses i sin helhed her: <\/span><\/p>\n

Bilag 1<\/a><\/p>\n

VAS-skala
\n<\/span><\/strong>Spg. 2, som denne artikel udelukkende afrapporterer data fra, blev besvaret ved hj\u00e6lp af en alderstilpasset VAS (Visuel Analog Skala) med piktogrammer i stedet for tal. VAS var her en 10 cm lang linje med et meget ked af det ansigt i den venstre side og et meget glad ansigt i den h\u00f8jre side. Deltagerne skulle svare ved at s\u00e6tte en streg p\u00e5 linjen mellem de to ansigter. Oversat til tal g\u00e5r VAS fra 0-10, hvor 0 er det bedste og 10 er det v\u00e6rste. Under VAS-besvarelsen var der ogs\u00e5 mulighed for at deltagerne kunne skrive kommentarer. VAS blev valgt, da det er et anerkendt og brugt instrument til m\u00e5ling af subjektive oplevelser.<\/span><\/p>\n

Studiedesign og deltagere
\n<\/span><\/strong>Studiet er et kvalitetsudviklingsprojekt designet som et f\u00f8r-efter studie med et sp\u00f8rgeskema f\u00f8r og efter en intervention som effektm\u00e5l. Deltagerne var b\u00f8rn og unge, der m\u00f8dte op til en planlagt FP, hvoraf nogle havde pr\u00f8vet en FP f\u00f8r, andre ikke. Hvis de kom til flere FP i den g\u00e6ldende periode, blev de kun inkluderet en gang. Alle de mulige patienter indenfor den givne tidsperiode blev inkluderet. Der var ikke et forudbestemt specifikt antal i sigte, men \u00f8nsket var at inkludere s\u00e5 mange som muligt og nogenlunde det samme antal i begge grupper.<\/span><\/p>\n

Studiet blev gennemf\u00f8rt af BUT p\u00e5 Allergisygdomme Klink 1, afd. for Allergi, Hud og K\u00f8nssygdomme, Gentofte hospital. I BUT ses b\u00f8rn fra 6 \u00e5r og op til i start 20\u2019erne. De inkluderede b\u00f8rn og unge var derfor mellem 6 og 20 \u00e5r.<\/span><\/p>\n

Deltagerne var delt i to grupper \u2013 en kontrolgruppe og en interventionsgruppe. Kontrolgruppen var de b\u00f8rn og unge, der m\u00f8dte op til en FP fra december 2021 til og med marts 2022. Denne gruppe modtog den vanlige information, som bestod af mundtlig information fra l\u00e6gen ved fremm\u00f8de konsultation og denne information blev desuden ofte gentaget ved en senere telefonkonsultation. Derudover fik de skriftlig information tilsendt sammen med indkaldelsen til deres FP.<\/span><\/p>\n

Interventionsgruppen blev inkluderet fra april 2022 til og med juni 2022. Denne gruppe fik den samme information som kontrolgruppen, men de blev derudover kontaktet pr. telefon en uge inden deres FP og fik tilsendt en informationsfilm, de skulle se, inden de kom. I langt de fleste tilf\u00e6lde, var det for\u00e6ldrene til deltagerne, der blev kontaktet.<\/span><\/p>\n

Dataindsamlingen
\n<\/span><\/strong>Dataindsamlingen blev foretaget ved, at sygeplejerskerne i BUT inkluderede b\u00f8rn og unge samt uddelte og indsamlede sp\u00f8rgeskemaer. Alle sp\u00f8rgeskemaerne blev uddelt og besvaret p\u00e5 papir.<\/span><\/p>\n

Intervention
\n<\/span><\/strong>Informationsfilmen er produceret i egen afdeling og er udviklet ud fra den skriftlige information om FP, der bruges i afdelingen, den mundtlige information patienterne f\u00e5r inden FP, og personalets erfaringer for, hvad b\u00f8rnene og de unge gerne vil informeres om. Samlet set indeholder filmen samme information, som patienterne normalt f\u00e5r, men i filmen formidles informationen derudover ogs\u00e5 visuelt.<\/span><\/p>\n

En af de fire sygeplejersker, som er tilknyttet afdelingens BUT, optr\u00e6der i filmen og viser og forklarer, hvor og hvordan en FP foreg\u00e5r, hvad der ellers skal laves af unders\u00f8gelser p\u00e5 dagen og hvem man vil m\u00f8de. Filmen kunne tilg\u00e5s via et link sendt p\u00e5 mail til deltagerne eller deres for\u00e6ldre en uge inden deres provokation.<\/span><\/p>\n

Hvis deltagerne ikke havde set filmen, n\u00e5r de kom til FP, fik de vist filmen p\u00e5 en iPad i afdelingen som det f\u00f8rste, n\u00e5r de ankom.
\n<\/span>Alle deltagerne i interventionsgruppen s\u00e5 filmen. 17 af dem s\u00e5 den derhjemme, om det var alene eller med for\u00e6ldrene vides ikke. Kun to deltagere s\u00e5 filmen i afdelingen.
\n<\/span>LINK\/QR-kode til filmen:<\/span><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

 <\/div>\n

Analysemetoder
\n<\/strong>Deltagernes svar i form af streger p\u00e5 VAS-linjen blev opm\u00e5lt med en lineal og konverteret til et tal fra 0-10. Gennemsnittet af VAS-resultaterne blev udregnet og derudover valgtes yderligere at dele resultaterne op i \u201dGod\u201d (VAS 0-3), \u201dMedium\u201d (VAS 4-7) og \u201dD\u00e5rlig\u201d (VAS 8-10) hos henholdsvis kontrolgruppe og interventionsgruppe. Derudover blev begge grupper yderligere delt i deltagere, der havde pr\u00f8vet en FP f\u00f8r og deltagere, der ikke havde pr\u00f8vet en FP f\u00f8r. Dette for ogs\u00e5 at kunne se p\u00e5 resultater kun fra de deltagere, der ikke f\u00f8r havde pr\u00f8vet en FP, da de ikke var p\u00e5virket af tidligere erfaringer med en FP, hvorfor det blev antaget, at deres svar m\u00e5tte v\u00e6re mere brugbare, n\u00e5r der skulle m\u00e5les p\u00e5 effekten af information.<\/span><\/p>\n

\n

Data blev analyseret ved simpel deskriptiv statistik i Excel og sammenlignet med henblik p\u00e5 at unders\u00f8ge potentielle forskelle. Data pr\u00e6senteres deskriptivt. Der blev b\u00e5de set p\u00e5 forskelle mellem kontrolgruppe og interventionsgruppe og forskelle mellem deltagere, der havde pr\u00f8vet FP f\u00f8r og ikke pr\u00f8vet FP f\u00f8r.<\/span><\/p>\n

De kvalitative data i form af kommentarer skrevet under den besvarede VAS blev samlet i et s\u00e6rskilt dokument for at danne overblik, og blev brugt til sammenligning med og diskussion af VAS-besvarelserne.<\/span><\/p>\n

Etiske overvejelser<\/span><\/h3>\n

Deltagerne blev mundtligt informeret om studiet og at deltagelse var frivillig og at et nej til at deltage ikke ville f\u00e5 nogen konsekvens for videre behandling. Alle der blev spurgt, sagde ja. Studiet er godkendt som et kvalitetsudviklingsprojekt (FPPP-HGH-08.2022) af afdelingsledelsen, og der er ikke s\u00f8gt om yderligere godkendelse, da der ikke er anvendt patientdata uden patienternes samtykke. Der blev ikke indhentet svar eller data af personf\u00f8lsom karakter, og der blev heller ikke efterf\u00f8lgende foretaget opslag i deltagernes elektroniske journaler. Unders\u00f8gelsen fulgte de etiske principper for forskning, som fremg\u00e5r af Helsinki Deklarationen (12).<\/span><\/p>\n

Resultater
\n<\/span><\/strong>I alt 34 b\u00f8rn og unge blev inkluderet i studiet (se <\/strong><\/span>Tabel 1<\/span><\/strong>). Der var 15 deltagere i kontrolgruppen og 19 deltagere i interventionsgruppen. Gennemsnitsalderen var 12,47 \u00e5r. Ud af de 34 deltagere havde 12 pr\u00f8vet en FP f\u00f8r (35 pct), og 22 havde ikke pr\u00f8vet en FP f\u00f8r (65 pct).<\/span><\/p>\n

I spg. 2 <\/span>\u201dHvordan f\u00f8ler du dig forberedt\u201d<\/span>, var der i alt 47 pct der f\u00f8lte sig godt forberedt i kontrolgruppen og 74 pct der f\u00f8lte sig godt forberedt i interventionsgruppen (se <\/span>Tabel 2<\/span>).<\/span><\/p>\n

Hvis man kun ser p\u00e5 de deltagere, der ikke tidligere havde pr\u00f8vet en FP, og som af den grund ikke havde erfaringer med sig som forberedelse, s\u00e5 svarede 33 pct af deltagerne i kontrolgruppen, at de f\u00f8lte sig godt forberedt (VAS 0-3), hvorimod 77 pct af deltagerne i interventionsgruppen f\u00f8lte sig godt forberedt (se <\/strong><\/span>Tabel 3<\/span><\/strong>).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

Kommentarerne til sp\u00f8rgsm\u00e5l 2 viste ogs\u00e5, at deltagerne havde haft god gavn af at se filmen inden. De sagde f.eks.<\/span><\/p>\n

\u201dJeg er forberedt pga. videoen\u201d<\/span><\/em> (C1, dreng 8 \u00e5r).<\/span><\/p>\n

\u201d<\/span>Har set en god film af, hvad der skal ske\u201d<\/span><\/em> (C2, dreng 9 \u00e5r)<\/span>.<\/span><\/p>\n

\u201d<\/span>Har set filmen, gl\u00e6der mig til varm chokolade\u201d<\/span><\/em> (C3, dreng 6 \u00e5r<\/span>).<\/span><\/p>\n

\u201dFilmen hjalp de fleste bekymringer v\u00e6k. Jeg f\u00f8ler mig mere rolig, fordi jeg ved, hvad der skal ske\u201d<\/span><\/em> (<\/span>C4, pige 16 \u00e5r)<\/span>.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n<\/div>\n

Hvis man ser p\u00e5 gennemsnittet af VAS-besvarelserne i tal til spg. 2 hos de deltagere, som ikke havde pr\u00f8vet en FP f\u00f8r, s\u00e5 faldt VAS fra et gennemsnit p\u00e5 4,3 i kontrolgruppen til en gennemsnit p\u00e5 2,08 i interventionsgruppen (se <\/strong><\/span>Tabel 4<\/strong>)<\/span>.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n


\nDiskussion
\n<\/strong><\/span>Form\u00e5let var at unders\u00f8ge, om en informationsfilm sammen med den vanlige mundtlige og skriftlige information ville g\u00f8re, at b\u00f8rn og unge oplevede at f\u00f8le sig bedre forberedt til deres FP, og det tydede studiet ogs\u00e5 klart p\u00e5. N\u00e5r man kun s\u00e5 p\u00e5 de deltagere, der ikke tidligere havde pr\u00f8vet en FP, var der 77 pct i interventionsgruppen, der f\u00f8lte sig godt forberedt, sammenlignet med kun 33,3 pct i kontrolgruppen.<\/span><\/p>\n

Derudover faldt gennemsnittet af VAS-besvarelserne til spg. 2 fra 4,3 i kontrolgruppen til 2,08 i interventionsgruppen. S\u00e5 det ser ud til, at det virker at bruge en informationsfilm, og det tyder ogs\u00e5 p\u00e5, at det er nemmere at n\u00e5 b\u00f8rn og unge med en film. Studiet er dog lille, s\u00e5 det er usikkert at konkludere en reel effekt af filmen, men resultaterne kan danne inspiration til videre unders\u00f8gelser.<\/span><\/p>\n

Resultaterne h\u00e6nger dog godt sammen med et dansk studie, der viser, at mange patienter \u00f8nsker adgang til b\u00e5de skriftlig, visuel og auditiv information (11). Studiet inkluderer dog kun voksne, men da b\u00f8rn og unge er endnu mere vant til visuel og digital information og kommunikation end mange voksne er, m\u00e5 man formode, at det samme g\u00f8r sig g\u00e6ldende for dem. Kombinationen af forskellige typer information hj\u00e6lper desuden p\u00e5 forst\u00e5elsen og er s\u00e6rligt en fordel, hvis man ikke har gode l\u00e6seevner (11), hvilket mange b\u00f8rn f.eks. pga. alder heller ikke har. Ogs\u00e5 af den grund er en film en oplagt m\u00e5de at formidle information til b\u00f8rn og unge p\u00e5.<\/span><\/p>\n

To engelske studier er kommet frem til det samme (13,14). Studierne unders\u00f8gte, hvordan b\u00f8rn og unge og deres familier fik eller fandt information om en procedure, f\u00f8r de skulle p\u00e5 hospitalet, hvordan de forstod informationen og hvordan de f\u00f8lte sig forberedt. Begge studier viste, at b\u00f8rn og unge foretrak information, der var sp\u00e6ndende og med billeder og ikke for meget tekst, og helst visuel information og gerne noget f.eks. via internet eller apps, s\u00e5 det var let at tilg\u00e5 hjemmefra i god tid f\u00f8r proceduren.<\/span><\/p>\n

Desuden viste de to studier ogs\u00e5, at st\u00f8rstedelen af deltagerne ikke oplevede at v\u00e6re blevet godt nok informeret eller have f\u00e5et nok information, og samtidig at rigtigt mange ikke havde l\u00e6st det informationsmateriale, de havde f\u00e5et, og heller ikke havde s\u00f8gt anden viden selv (13,14). Det er en oplevelse, som er genkendelig i klinikken og i BUT. Informationsmateriale fra hospitalet bliver sendt til for\u00e6ldrene til b\u00f8rn under 15 \u00e5r og direkte til unge over 15 \u00e5r via elektronisk post.<\/span><\/p>\n

Meget information, som enten er blevet udleveret eller tilsendt skriftligt, bliver glemt eller ikke opdaget i den elektroniske post og dermed ikke l\u00e6st. Det er en stor udfordring, hvorfor det er vigtigt at finde ud af, hvordan man n\u00e5r patienterne bedst.<\/span><\/p>\n

En anden udfordring er, at b\u00f8rn og unge ofte ogs\u00e5 er afh\u00e6ngige af, om deres for\u00e6ldre l\u00e6ser informationsmaterialet, og hvad og hvordan de videreformidler det til deres b\u00f8rn. For\u00e6ldre fungerer som \u201dgate-keepers\u201d for information til deres b\u00f8rn, og nogle v\u00e6lger at udelade information til deres b\u00f8rn af frygt for, at det vil g\u00f8re dem mere nerv\u00f8se, hvilket flere udenlandske studier ogs\u00e5 viser (10,13,14,15).
\n<\/span>Derfor er det ogs\u00e5 vigtigt at kommunikere direkte til b\u00f8rn og unge for at sikre sig, at de f\u00e5r den information, de har brug for.<\/span><\/p>\n

Et andet engelsk studie (9) har unders\u00f8gt, hvilken information b\u00f8rn gerne vil have inden en procedure p\u00e5 hospitalet, og det kom frem til, at b\u00f8rn faktisk \u00f8nsker rigtigt meget og detaljeret information. Det opdelte b\u00f8rnenes \u00f8nsker i 3 typer:<\/span><\/p>\n

1. Specifik information om selve proceduren f.eks. omkring rummet, det foreg\u00e5r i, personer man m\u00f8der, hvad man m\u00e5 spise og fakta om selve proceduren og udstyr, der skal bruges.
\n<\/span>2. Dern\u00e6st handlede det om sensorisk information, om noget vil g\u00f8re ondt, eller hvordan proceduren vil f\u00f8les, eller hvordan noget vil lugte\/smage.
\n<\/span>3. Sidste type handlede om selvregulering, hvad b\u00f8rnene selv kunne g\u00f8re for at v\u00e6re rolige og komme godt igennem proceduren, f.eks. afledning, eller om for\u00e6ldre m\u00e5tte v\u00e6re med (9).<\/span><\/p>\n

Disse typer information er netop nogle, der passer rigtigt godt til at blive kommunikeret gennem en film, da det medie giver mulighed for at vise sted, udstyr og personer og informere personligt og direkte til b\u00f8rn og unge om de ovenfor n\u00e6vnte emner. Alle de tre typer information indg\u00e5r i afdelingens informationsfilm og er desuden ogs\u00e5 noget der gennemg\u00e5s mundtligt med b\u00f8rnene, de unge og deres for\u00e6ldre inden FP.<\/span><\/p>\n

Det er vigtigt at informere og forberede b\u00f8rn og unge, der skal igennem en procedure p\u00e5 hospitalet, da god information g\u00f8r b\u00f8rn og unge mere trygge, styrker deres tro p\u00e5 at kunne klare proceduren, g\u00f8r det nemmere for dem at gennemf\u00f8re proceduren og giver dem en bedre oplevelse under og efter proceduren (10,15, 16, 17).<\/span><\/p>\n

I et studie fra USA med b\u00f8rn, der skulle have udf\u00f8rt en oesophagogastroduodenoskopi (EGD), m\u00e5lte man p\u00e5 b\u00f8rnenes viden om proceduren inden, deres forventnings angst, deres ubehag under proceduren, og hvad de huskede om den efterf\u00f8lgende. Studiet viste, at de b\u00f8rn, der vidste mest om proceduren inden, var mindre angste inden, oplevede mindre ubehag under selve unders\u00f8gelsen og huskede den mere positivt efterf\u00f8lgende (16). Dette er vigtigt, da mange b\u00f8rn vil opleve at komme p\u00e5 hospitalet igen, som f.eks. dem der skal igennem flere FP, og derfor helst ikke skal v\u00e6re blevet skr\u00e6mt den f\u00f8rste gang.<\/span><\/p>\n

Et tyrkisk studie med b\u00f8rn, der skulle have foretaget en endoskopi, unders\u00f8gte om b\u00f8rnenes angst inden proceduren blev lavere, n\u00e5r de modtog forberedende information, hvilket de m\u00e5lte p\u00e5 niveauet af kortisol i b\u00f8rnenes spyt og et sp\u00f8rgeskema. Unders\u00f8gelsen viste, at angstscoren faldt, bed\u00f8velse og procedure gik hurtigere, dosen af bed\u00f8velsesmiddel var mindre og niveauet af kortisol i b\u00f8rnenes spyt var lavere hos den gruppe b\u00f8rn, der havde f\u00e5et grundig og detaljeret information om proceduren inden (17).<\/span><\/p>\n

\u00c6rlig og detaljeret information om en procedure hj\u00e6lper desuden b\u00f8rn og unge til at have mere reelle forventninger til, hvad de skal igennem, hvilket kan g\u00f8re det lettere for dem at forberede sig p\u00e5, hvordan de skal klare det.<\/span><\/p>\n

Hvis deres oplevelser stemmer overens med den information, de har f\u00e5et, giver det dem derudover st\u00f8rre tiltro og tillid til informationsgiveren og til sundhedspersonalet (15).<\/span><\/p>\n

Studiets svagheder
\n<\/span><\/strong>Studiet er lille og har derfor ikke styrke nok statistisk til at konkludere p\u00e5 effekten af filmen, hvorfor studiets hypotese ikke reelt kan be- eller afkr\u00e6ftes. Desuden var der bortset fra spg. 2 for stor usikkerhed ved resultaterne. Dette kunne formentlig have v\u00e6ret undg\u00e5et, hvis det endelige sp\u00f8rgeskema med de nye sp\u00f8rgsm\u00e5l ogs\u00e5 var blevet testet for forst\u00e5else og brugbarhed inden studiets start, eller hvis det brugte sp\u00f8rgeskema havde v\u00e6ret valideret. Desuden kunne det ogs\u00e5 have v\u00e6ret relevant at inddrage b\u00f8rnene og de unge i udviklingen af filmen for at sikre, at den indeholdt den information, som de syntes, var vigtig. Dette blev ikke gjort pga. tidsbegr\u00e6nsning.<\/span><\/p>\n

Derudover er der gjort brug af en historisk kontrolgruppe og ikke en samtidig, hvilket ogs\u00e5 kan have gjort en forskel.<\/span><\/p>\n

En anden overvejelse er, om VAS har v\u00e6ret for sv\u00e6r for deltagerne at bruge og om et rent kvalitativt studie med interviews havde egnet sig bedre til denne unders\u00f8gelse. Desuden var det n\u00f8dvendigt til at ringe deltagerne i interventionsgruppen op og sende dem informationsfilmen p\u00e5 mail en uge inden deres FP for at v\u00e6re sikre p\u00e5, at de havde set den. Dette kan potentielt ogs\u00e5 kan have haft en indvirkning p\u00e5 unders\u00f8gelsen, da denne gruppe m\u00e5ske er blevet mere opm\u00e6rksomme p\u00e5 at forberede sig generelt.<\/span><\/p>\n

Konklusion og perspektivering
\n<\/span><\/strong>En informationsfilm er et godt supplement til den mundtlige og skriftlige information til b\u00f8rn og unge for at forberede dem til en FP. Resultaterne af studiet tyder p\u00e5, at de b\u00f8rn og unge, der s\u00e5 informationsfilmen inden deres FP, f\u00f8lte sig bedre forberedt end dem, der ikke havde set filmen. Dette er dog et lille f\u00f8r\/efter studie lavet p\u00e5 baggrund at et selvudviklet sp\u00f8rgeskema, og det vil derfor kr\u00e6ve et st\u00f8rre studie og anvendelse af et valideret sp\u00f8rgeskema for at bekr\u00e6fte resultaterne.<\/span><\/p>\n

I praksis har studiet betydet, at informationsfilmen nu ligger p\u00e5 afdelingens hjemmeside, der er en QR- kode til filmen p\u00e5 informationsmaterialet, der sendes til patienterne. Sygeplejerskerne i BUT ringer desuden fortsat familierne op en uge f\u00f8r deres FP og sender dem informationsfilmen eller henviser til den i informationsmaterialet eller p\u00e5 hjemmesiden. Ved opringningen er der mulighed for at informere yderligere, hvilket s\u00e6rligt kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt, hvis det er l\u00e6nge siden, patienterne har f\u00e5et tiden til deres FP.<\/span><\/p>\n

Familierne giver meget positiv respons p\u00e5 b\u00e5de filmen og opringningerne. Der er derfor planer at udarbejde flere informationsfilm om procedurer i afdelingen s\u00e6rligt henvendt til de nye patienter, der ikke kender de unders\u00f8gelser, de skal igennem. Derudover kunne det v\u00e6re interessant at unders\u00f8ge, hvor meget af den skriftlige information, der sendes med post og elektronisk, der rent faktisk bliver l\u00e6st af familierne, hvordan man kan sikre sig, at det bliver l\u00e6st, og hvordan materialet videreformidles af for\u00e6ldrene.<\/span><\/p>\n

Referencer
\n<\/span>1.<\/span><\/strong> Astma-Allergi Danmark. Diagnose af f\u00f8devareallergi. [Internet]. Roskilde: Astma-Allergi Danmark.<\/span> 02. jun. 2022 [citeret 9. jan. 2024]. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/www.astma-allergi.dk\/viden-om\/allergi\/fodevareallergi\/diagnose-af-fodevareallergi\/?s=<\/a>
\n<\/span>2.<\/strong><\/span> Astma-Allergi Danmark. Behandling af f\u00f8devareallergi. [Internet]. Roskilde: Astma-Allergi Danmark.<\/span> 02. jun. 2022 [Citeret 9. jan. 2024]. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/www.astma-allergi.dk\/viden-om\/allergi\/fodevareallergi\/behandling-af-fodevareallergi\/?s=<\/a>
\n<\/span>3<\/span><\/strong>.<\/strong> Astma-Allergi Danmark. Hvad er f\u00f8devareallergi? [Internet]. Roskilde: Astma-Allergi Danmark.<\/span> 07. apr. 2022 [citeret 14. feb. 2023]. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/www.astma-allergi.dk\/viden-om\/allergi\/fodevareallergi\/hvad-er-fodevareallergi\/<\/a>
\n<\/span>4<\/span><\/strong>.<\/strong> Astma-Allergi Danmark. Hverdagen med f\u00f8devareallergi [Internet]. Roskilde: Astma-Allergi Danmark. 26. apr. 2022 [citeret 14. feb.2023]. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/www.astma-allergi.dk\/viden-om\/allergi\/fodevareallergi\/hverdagen-med-fodevareallergi\/<\/a><\/span>5.<\/span> Santos A. et al. EAACI guidelines on the diagnosis of IgE-mediated food allergy. Allergy. [Internet] okt. 2023. [citeret 5. Apr. 2024]; 2023 (78\/12): 3057-3076. Tilg\u00e6ngelig fra:<\/span> https:\/\/doi.org\/10.1111\/all.15902<\/span><\/a>
\n6.<\/span><\/strong> Hansen T, Vestergaard H. Udredning af IgE-medieret f\u00f8devareallergi. Ugeskrift for L\u00e6ger. [Internet] feb. 2005. [citeret 26. aug. 2022]; 2005 (167\/6): 622-627. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/content.ugeskriftet.dk\/sites\/default\/files\/scientific_article_files\/2014-04\/\/artikel_9959.pdf<\/a>
\n<\/span>7.<\/span><\/strong> Lind B, Rasmussen H. B\u00f8rn \u2013 sundhed og sygepleje. 1. udgave, 3. oplag. K\u00f8benhavn: Munksgaard Danmark; 2002. S. 227-28.<\/span>8.<\/span> Malm T, Bang Dahl, S. Jeg er ikke min sygdom. K\u00f8benhavn: B\u00f8rner\u00e5det. [Internet]; Maj 2017. [Citeret 14. feb. 2023]; 2017: s. 45. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/www.boerneraadet.dk\/media\/ozna3muu\/brd_tema_boern-i-somatikken_2017.pdf<\/a>
\n<\/span>9. <\/span><\/strong>Bray L., Appleton V., Sharpe A. The information needs of children having clinical procedures in hospital: Will it hurt? Will I feel scared? What can I do to stay calm? Child: Care, Health and Development [Internet]. 4. Jun. 2019. [Citeret 15. Jul. 2022]; 2019: 45(5): s. 737\u201343. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/doi.org\/10.1111\/cch.12692<\/a>
\n<\/span>10.<\/span><\/strong> Jaaniste T, Hayes B, Von Baeyer C. L. Providing children with information about forthcoming medical procedures: A review and synthesis. Clinical Psychology: Science and Practice. [Internet] 14. Maj 2007. [Citeret 22. aug. 2022]; 2007 14(2): s. 124\u201343. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/onlinelibrary.wiley.com\/doi\/full\/10.1111\/j.1468-2850.2007.00072.x<\/a>
\n<\/span>11.<\/span><\/strong> Krontoft, A. How Do Patients Prefer to Receive Patient Education Material about Treatment, Diagnosis and Procedures? \u2014A Survey Study of Patients Preferences Regarding Forms of Patient Education Materials; Leaflets, Podcasts, and Video. Open Journal of Nursing.<\/span> [Internet]. Okt. 2021. [Citeret 22. aug. 2022]; 2021 11(10): s. 809\u201327. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/doi.org\/10.4236\/ojn.2021.1110068<\/a>
\n<\/span>12.<\/span><\/strong> World Medical Association. WMA Declaration of Helsinki \u2013 Ethical Principles for medical research involving human subjects [Internet]. [Ukendt]: World Medical Association; 6. Sep. 2022 [Citeret 14. feb. 2023]. Tilg\u00e6ngelig fra:<\/span> https:\/\/www.wma.net\/policies-post\/wma-declaration-of-helsinki-ethical-principles-for-medical-research-involving-human-subjects\/<\/span><\/a>
\n13.<\/span><\/strong> Bray L., Appleton V., Sharpe A. \u2018We should have been told what would happen\u2019: Children\u2019s and parents\u2019 procedural knowledge levels and information-seeking behaviours when coming to hospital for a planned procedure. Journal of Child Health Care. [Internet]. 20. Mar 2021. [Citeret 26. Okt. 2022]; 2021 26(1): s. 96\u2013109. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/doi.org\/10.1177\/13674935211000929<\/a>
\n<\/span>14. <\/span><\/strong>Bray L., Appleton V., Sharpe A. \u2018If I knew what was going to happen, it wouldn\u2019t worry me so much\u2019: Children\u2019s, parents\u2019 and health professionals\u2019 perspectives on information for children undergoing a procedure. Journal of Child Health Care. [Internet].<\/span> Aug. 2019. [Citeret 12. dec. 2022]; 2019. 23(4): s. 626\u201338. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/www.researchgate.net\/publication\/335301226_%27If_I_knew_what_was_going_to_happen_it_wouldn%27t_worry_me_so_much%27_Children%27s_parents%27_and_health_professionals%27_perspectives_on_information_for_children_undergoing_a_procedure<\/a>
\n<\/span>15.<\/strong><\/span> Gordon B. K., Jaaniste T., Bartlett K., Perrin M., Jackson A., Sandstrom A., Charleston R., Sheehan S. Child and parental surveys about pre-hospitalization information provision. Child: Care, Health and Development. [Internet]. 28. Dec. 2010. [Citeret 22. aug. 2022].; 2011, 37(5): s. 727\u201333. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/doi.org\/10.1111\/j.1365-2214.2010.01190.x<\/a>
\n<\/span>16.<\/span><\/strong> Claar R. L., Walker L. S., Barnard J. A. Children\u2019s knowledge, anticipatory anxiety, procedural distress, and recall of esophagogastroduodenoscopy. Journal of Pediatric Gastroenterology and Nutrition. [Internet]. Jan. 2002. [Citeret 26. Okt. 2022]; 2002. 34(1): S. 68\u201372. Tilg\u00e6ngelig fra:<\/span> https:\/\/doi.org\/10.1097\/00005176-200201000-00016<\/span><\/a>
\n17.<\/span><\/strong> Volkan B., Bayrak N., Ucar C., Kara D., Yildiz S. Preparatory information reduces gastroscopy-related stress in children as confirmed by salivary cortisol. Saudi Journal of Gastroenterology. [Internet]. Jul-Aug. 2019. [Citeret 26. okt. 2022]; 2019. 25(4): s. 262\u201367. Tilg\u00e6ngelig fra: https:\/\/doi.org\/10.4103\/sjg.SJG_493_18<\/a><\/span><\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Informationsfilm om f\u00f8devareprovokation
\n – F\u00f8ler b\u00f8rn og unge sig bedre forberedt?<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":7444,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[120],"tags":[],"class_list":["post-4243","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boern-unge"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/Kopi-af-Juli-Vignetter-til-PRBA-FORMAT-600-X-600-.png?fit=600%2C600&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4243","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4243"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4243\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24182,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4243\/revisions\/24182"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7444"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4243"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4243"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4243"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}