{"id":3914,"date":"2024-04-29T18:45:26","date_gmt":"2024-04-29T18:45:26","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=3914"},"modified":"2026-05-07T18:50:08","modified_gmt":"2026-05-07T16:50:08","slug":"kan-mundskyl-med-hvid-te-forebygge-oral-mucositis-hos-patienter-med-brystkraeft","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/04\/29\/kan-mundskyl-med-hvid-te-forebygge-oral-mucositis-hos-patienter-med-brystkraeft\/","title":{"rendered":"Kan mundskyl med hvid te forebygge oral mucositis hos patienter med brystkr\u00e6ft?"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Agnete Kaltoft <\/span>1 <\/span><\/strong>Anne Meyling Godskesen <\/span>2 <\/span><\/strong>Signe Timm <\/span>3 <\/span><\/strong>Cathrine Lundgaard Riis <\/span>4 <\/span><\/strong>Mette Stie <\/span>5<\/span><\/strong><\/p>\n

1 <\/span><\/strong>Klinisk sygeplejespecialist cand. scient. san., Onkologisk Afdeling, Sygehus Lilleb\u00e6lt
\n<\/span>2<\/span><\/strong> Oversygeplejerske, Onkologisk Afdeling, Sygehus Lilleb\u00e6lt
\n<\/span>3<\/span><\/strong> Specialkonsulent i epidemiologi og biostatistik, Cand.scient.san.publ, ph.d., Onkologisk forskningsenhed (KFE), Vejle Sygehus
\n<\/span>4 <\/span><\/strong>Speciall\u00e6ge i Onkologi, Phd., Onkologisk Afdeling, Sygehus Lilleb\u00e6lt
\n<\/span>5<\/span><\/strong> Klinisk sygeplejespecialist, Post.doc., cand.cur., Phd., Onkologisk Afdeling, Sygehus Lilleb\u00e6lt<\/span><\/p>\n

DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a><\/p>\n

\n

Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Baggrund
\n<\/span><\/strong>Mundgener er en kendt bivirkning til kemoterapi med beskadigelse af mundslimhinden. Oral mucositis kan blandt andet for\u00e5rsage \u00f8m mund, mundt\u00f8rhed, smerter, smagsforandringer, bl\u00f8dning og infektion, som kan f\u00f8re til nedsat f\u00f8deindtag og dermed p\u00e5virke patientens ern\u00e6ringstilstand og velv\u00e6re.
\n<\/span>Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5let var at unders\u00f8ge, om hvid te i h\u00f8jere grad forebygger mucositis end standard mundpleje med skylning med salt\/natron hos patienter.
\n<\/span>Design
\n<\/span><\/strong>Studiet blev gennemf\u00f8rt som et randomiseret kontrolleret interventionsstudie i Onkologisk Ambulatorium, Sygehus Lilleb\u00e6lt.
\n<\/span>Metode
\n<\/span><\/strong>Otteogfirs patienter i kemoterapibehandling med paclitaxel for brystkr\u00e6ft blev inkluderet i perioden august 2020 til marts 2023. I interventionsgruppen deltog 44 patienter og i kontrolgruppen deltog 44 patienter. Data blev analyseret med kvantitativ analyse.
\n<\/span>Resultater
\n<\/span><\/strong>Studiet viste, at der ikke var forskel mellem deltagerne, der skyllede munden med hvid te sammenlignet med dem, der anvendte salt\/natron. Smertescoren i mundhulen for b\u00e5de interventions- og kontrolgruppen forblev \u2264 3 fra baseline og frem til 9. followup.
\n<\/span>Konklusion
\n<\/span><\/strong>Der er ikke forskel mellem brug af hvid te og standard mundpleje med salt\/natron til forebyggelse af oral mucositis og smerte i mundhulen hos kvinder i behandling for brystkr\u00e6ft med paclitaxel.<\/span> Yderligere forskning er n\u00f8dvendig for at identificere effektive metoder til at forbygge oral mucositis.<\/span><\/p>\n

English abstract<\/h5>\n

 <\/h4>\n

Can mouth rinses with white tea prevent oral mucositis in patients with breast cancer?<\/h4>\n

Background<\/strong>
\nOral discomfort is a well\u2011known side effect of chemotherapy due to damage to the oral mucosa. Oral mucositis may cause a sore mouth, dry mouth, pain, taste changes, bleeding and infection, which can lead to reduced food intake and thereby affect patients\u2019 nutritional status and well\u2011being.
\nAim<\/strong>
\nThe aim was to investigate whether white tea is more effective than standard oral care with saline\/bicarbonate rinses in preventing oral mucositis in patients receiving chemotherapy.
\nDesign<\/strong>
\nThe study was conducted as a randomised controlled intervention trial in the Oncology Outpatient Clinic at Sygehus Lilleb\u00e6lt.
\nMethod<\/strong>
\nEighty\u2011eight patients receiving paclitaxel chemotherapy for breast cancer were included between August 2020 and March 2023. The intervention group comprised 44 patients and the control group 44 patients. Data were analysed using quantitative methods.
\nResults<\/strong>
\nThe study showed no difference between participants who rinsed their mouths with white tea and those who used saline\/bicarbonate. The oral pain score for both the intervention and control groups remained \u2264 3 from baseline through the ninth follow\u2011up.
\nConclusion<\/strong>
\nThere was no difference between white tea and standard oral care with saline\/bicarbonate in preventing oral mucositis and oral pain in women receiving paclitaxel for breast cancer. Further research is needed to identify effective methods for preventing oral mucositis.<\/p>\n

Keywords:<\/strong> Oral mucositis, white tea, breast cancer, paclitaxel, chemotherapy side effects, randomised controlled trial.<\/p>\n

 <\/p>\n<\/div>\n

Introduktion
\n<\/span><\/strong>Brystkr\u00e6ft er den hyppigst forekommende kr\u00e6ftsygdom hos kvinder i den vestlige verden og s\u00e5ledes ogs\u00e5 i Danmark, hvor der hvert \u00e5r diagnosticeres ca. 4800 nye tilf\u00e6lde (1). <\/span>En v\u00e6sentlig del af den medicinske behandling for brystkr\u00e6ft er kemoterapi, herunder paclitaxel. Oral mucositis er en kendt bivirkning til kemoterapi med beskadigelse af mundslimhinden, hvor basalepitelcelleniveauet \u00f8del\u00e6gges (2,3).<\/span><\/p>\n

Forekomst af oral mucositis
\n<\/span><\/strong>Det ansl\u00e5s, at 20-40% af patienter, der modtager kemoterapi, udvikler mucositis (3,4), og hos patienter med brystkr\u00e6ft i behandling med kemoterapi er andelen ca. 60% (4,5,6). <\/span>Oral mucositis kan for\u00e5rsage f\u00f8lsom og \u00f8m mund, mundt\u00f8rhed, smerter, s\u00e5r, rifter, smagsforandringer, bl\u00f8dning og infektion, som kan f\u00f8re til nedsat f\u00f8deindtag og dermed p\u00e5virke patientens ern\u00e6ringstilstand og velv\u00e6re. Tilstanden kan ogs\u00e5 for\u00e5rsage d\u00e5rlig \u00e5nde og talebesv\u00e6r, hvilket kan f\u00f8re til social isolation og forringet livskvalitet. <\/span><\/p>\n

Hvis patienten gennem flere behandlinger med kemoterapi har ubehandlet oral mucositis, er der \u00f8get risiko for infektion og i v\u00e6rste fald infektionsrelaterede d\u00f8dsfald (3,7,8). <\/span>Ubehandlet oral mucositis kan ogs\u00e5 medf\u00f8re reduktion i dosis eller pr\u00e6matur afslutning af den planlagte behandling og dermed have betydning for prognosen (7,8).<\/span><\/p>\n

Screening
\n<\/span><\/strong>Den nationale guideline omkring mundhygiejne anbefaler forebyggende mundpleje med afs\u00e6t i det<\/span> anerkendte screeningsredskab ROAG (Revised Oral Assessment Guide)(9). Den enkelte afdeling anbefales at udarbejde forslag til interventioner, der skal sikre systematiske handlinger til udf\u00f8rsel af mundpleje (6). <\/span>Der mangler imidlertid evidens og konsensus om, hvordan kemoterapirelateret oral mucositis bedst kan forebygges, behandles og lindres. Oral mucositis er derfor fortsat et udbredt problem hos patienter i behandling med kemoterapi (10).<\/span><\/p>\n

Nuv\u00e6rende anbefalinger
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus, Sygehus Lilleb\u00e6lt anbefales patienter i kemoterapi-behandling for kr\u00e6ft hyppig tandb\u00f8rstning og mundskyl med salt-\/natronblanding. Klinisk erfaring viser dog, at patienter fortsat er generet af mucositis, som bl.a. f\u00f8rer til \u00f8m mund, mundt\u00f8rhed, smerter, s\u00e5r, rifter, smagsforandringer, bl\u00f8dning og infektion.<\/span><\/p>\n

Studier om hvid te
\n<\/span><\/strong>Studier indikerer, at antiinflammatoriske og antioxiderende midler som te, timian og pebermynte kan lindre mukositis (3,8,11). Specielt den hvide te indeholder et h\u00f8jt niveau af antioxidanter (epigallocatechin gallate) og aminosyrer (L-theanin) og virker antiinflammatorisk, antiviralt og antibakterielt (12). <\/span>Hvid te er et udtr\u00e6k af blade fra planten Camellia sinensis variant sinensis af kultivaren Dai Bai, som oprindeligt stammer fra Kina.<\/span><\/p>\n

I Kina har man kendt til hvid tes medicinske egenskaber i flere hundrede \u00e5r, og her anvendes den blandt andet til at neds\u00e6tte kropstemperaturen, modvirke v\u00e6skeophobning og stimulere tarmsystemet. Den hvide te er p\u00e5 grund af sin antibakterielle og antiinflammatoriske virkning p\u00e5 kroppen ofte anvendt i hudprodukter, ansigtscremer og tandpasta (12). <\/span>Den potentielle forebyggende effekt af hvid te i forhold til mucositis er dog, s\u00e5 vidt vi ved, ikke unders\u00f8gt ved randomiserede kontrollerede fors\u00f8g.<\/span><\/p>\n

Patienterne s\u00f8ger r\u00e5d og vejledning
\n<\/span><\/strong>Sammenholdt med at patienterne ofte s\u00f8ger r\u00e5d og vejledning i, hvad de selv kan g\u00f8re for at underst\u00f8tte deres helbred og velv\u00e6re i forbindelse med kemoterapibehandling, er det relevant at unders\u00f8ge, om hvid te har en forebyggende effekt p\u00e5 oral mucositis i forbindelse med kemoterapibehandling. <\/span>Viden herom kan bidrage til patienternes \u00f8nske om, at sundhedsprofessionelle im\u00f8dekommer behovet for muligheden for at anvende komplement\u00e6r alternativ behandling, hvilket hvid te er kategoriseret som (13).<\/span><\/p>\n

Form\u00e5l med studiet
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5let med dette fors\u00f8g var at unders\u00f8ge, om hvid te i h\u00f8jere grad forebygger mucositis end standard mundpleje med skylning med salt\/natron hos patienter, der modtager neoadjuverende eller adjuverende behandling med paclitaxel for brystkr\u00e6ft.<\/span><\/p>\n

Hypotese
\n<\/span><\/strong>Vores hypotese var, at andelen af patienter med en grad 2 ROAG-score p\u00e5 \u22654 kategorier ville v\u00e6re 35% lavere i interventionsgruppen, der skyller med hvid te sammenlignet med gruppen, der skyller med salt\/natron to uger efter inklusion.
\n<\/span>Derudover \u00f8nskede vi at unders\u00f8ge, om patienter, der skyllede munden med hvid te, ville rapportere en lavere grad af smerte i mundhulen. <\/span>Unders\u00f8gelsens resultater vil bidrage til at fremme den excellente sygepleje, som indeb\u00e6rer, at sygeplejefaglige handlinger er evidensbaserede.<\/span><\/p>\n

Metode
\n<\/span><\/strong>Design
\n<\/span><\/strong>Studiet blev gennemf\u00f8rt som et single-center, ikke-blindet, randomiseret kontrolleret interventionsstudie.<\/span><\/p>\n

Setting
\n<\/span><\/strong>Studiet er gennemf\u00f8rt i Onkologisk Ambulatorium, Vejle Sygehus, Sygehus Lilleb\u00e6lt, hvor 1500-1600 kvinder med brystkr\u00e6ft \u00e5rligt bliver behandlet. De onkologiske sygeplejersker varetager kemoterapibehandlingen og vurderer kontinuerligt patienternes bivirkninger, vejleder og giver underst\u00f8ttende pleje til den enkelte patient.<\/span><\/p>\n

Kriterier for inklusion og eksklusion
\n<\/span><\/strong>Inklusionskriterier<\/span><\/strong><\/p>\n

    \n
  • Kvinde med brystkr\u00e6ft<\/span><\/li>\n
  • Planlagt neoadjuverende eller adjuverende behandling med paclitaxel<\/span><\/li>\n
  • Forst\u00e5r og taler dansk<\/span><\/li>\n
  • Alder \u2265 18 \u00e5r<\/span><\/li>\n
  • Skriftligt informeret samtykke indhentet<\/span><\/span><\/li>\n<\/ul>\n

    Eksklusionskriterier<\/span><\/strong><\/p>\n

      \n
    • Pallierende behandling med paclitaxel<\/span><\/li>\n<\/ul>\n

      Randomisering
      \n<\/span><\/strong>Umiddelbart efter indhentet informeret samtykke, blev patienten via lodtr\u00e6kning udtrukket til enten kontrol- eller interventionsgruppen. En computergenereret blokrandomisering med tilf\u00e6ldig blokst\u00f8rrelse blev anvendt for at sikre, at undergrupper af patientmaterialet blev ligeligt repr\u00e6senteret i begge grupper (14). Der blev inkluderet 44 patienter i hver gruppe.<\/span><\/p>\n

      Kontrolgruppe
      \n<\/span><\/strong>Patienter randomiseret til kontrolgruppen modtog standard mundpleje, som indeb\u00e6rer mundtlig og skriftlig vejledning i at skylle munden med 15 ml saltvand i 30-60 sekunder (vand blandet med salt\/natron) 8-10 gange dagligt i ni uger.<\/span><\/p>\n

      Interventionsgruppe
      \n<\/span><\/strong>Patienter randomiseret til interventionsgruppen fik mundtlig og skriftlig vejledning i at skylle munden 5-6 gange dagligt med hvid te i 30-60 sekunder i ni uger. Den hvide te samt flaske til opbevaring af teen blev udleveret til patienten i Onkologisk Ambulatorium. Se detaljeret beskrivelse s. 11.<\/span><\/p>\n

      Etiske overvejelser
      \n<\/span><\/strong>Hvid te anses for ufarligt, n\u00e5r det udelukkende anvendes til mundskyl og ikke drikkes.Patienten fik mundtlig og skriftlig information om unders\u00f8gelsen af den behandlende sygeplejerske, og samtalen foregik i et uforstyrret rum. Underskrevet og dateret samtykke blev opbevaret i et afl\u00e5st lokale. <\/span>Personhenf\u00f8rbare data blev behandlet i overensstemmelse med god forskningsetik som beskrevet i Helsinki-deklarationen II (15) og data blev opbevaret og behandlet fortroligt i henhold til g\u00e6ldende dansk lovgivning. <\/span>Studiet er anmeldt til Videnskabsetisk Komit\u00e9 og optaget i Region Syddanmarks fortegnelse for forskningsprojekter f\u00f8r gennemf\u00f8relsen. <\/span>J. No: S-20200072.
      \n<\/span>
      \nEfter licens til Open Patient data Explorative Network (OPEN) blev OPEN Analyse og REDCap, som opfyldte g\u00e6ldende krav til databeskyttelse i forbindelse med registrering og h\u00e5ndtering af f\u00f8lsomme data, brugt. Data blev pseudoanonymiseret, og hver deltager fik et ID-nummer. Data blev indtastet i REDCap, og STATA blev anvendt til den statistiske analyse.<\/span><\/p>\n

      Effektm\u00e5l
      \n<\/span><\/strong>Prim\u00e6rt effektm\u00e5l<\/span><\/strong><\/p>\n

        \n
      • Mundhulestatus m\u00e5lt p\u00e5 ROAG ved anden followup<\/span><\/span> <\/li>\n<\/ul>\n

        Sekund\u00e6re effektm\u00e5l<\/span><\/strong><\/p>\n

          \n
        • Smerteintensitet i mundhulen ved 9. followup<\/span><\/li>\n
        • Tid fra start af paclitaxel-behandling til oral mucositis konstateres f\u00f8rste gang<\/span><\/li>\n<\/ul>\n

          Dataindsamling og h\u00e5ndtering
          \n<\/span><\/strong>Patientens diagnose, alder, Body Mass Index (BMI), serum Creatinin, rygestatus, tidligere kr\u00e6ftbehandling, og om patienten tidligere havde udviklet mucositis i forbindelse med medicinsk kr\u00e6ftbehandling blev registreret ved baseline. I overensstemmelse med ROAG blev data p\u00e5 otte kategorier registreret: stemme, l\u00e6ber, mundslimhinder, tunge, tandk\u00f8d, t\u00e6nder\/proteser, spytsekretion og synkefunktion. Hver kategori blev beskrevet og bed\u00f8mt efter en score p\u00e5 1 (sund) til en score p\u00e5 3 (alvorlige problemer) <\/span>(Figur 1<\/strong>)
          \n<\/span>
          \nDerudover blev data om, hvorvidt patienten oplevede problemer i mundhulen (mundt\u00f8rhed, smerter, smagsforandringer) og problemer med at spise og drikke indsamlet ved baseline samt ugentligt i ni uger svarende til 1. til 9. followup i forbindelse med patientens kemoterapibehandlinger. <\/span>Smerteintensiteten i mundhulen blev registreret ved Numeric Rating Scale (NRS), hvor 0 angiver ingen smerter og 10 angiver v\u00e6rst t\u00e6nkelige smerter og patientens mundhulestatus blev m\u00e5lt p\u00e5 ROAG ugentligt og s\u00e5ledes ved samtlige followup<\/span> (Figur 2<\/strong>).<\/span><\/p>\n

          \"\"<\/p>\n

          \"\"<\/p>\n

          Sample size og powerberegning
          \n<\/span><\/strong>Der var ingen studier, som belyste en reduktion af ROAG grad 2 ved mundskyl med hvid te, hvorfor en pragmatisk hypotese ud fra klinisk erfaring blev opstillet. Det forventedes, at andelen af patienter med ROAG grad 2 score p\u00e5 \u22654 kategorier faldt fra 60% til 25% ved 2. followup. Med alfa = 0,05 og beta = 0,80 (80 % power) skulle 36 patienter i hver gruppe inkluderes. For at im\u00f8dekomme et frafald p\u00e5 20% skulle i alt 88 patienter inkluderes og fordeles 1:1 i de to grupper, s\u00e5ledes hhv. 44 patienter i hver gruppe.<\/span><\/p>\n

          Statistisk analyse
          \n<\/span><\/strong>Demografiske og baseline data blev analyseret med deskriptiv analyse. Kategoriske og kontinuerte variabler blev dikotomiseret, grupperet og angivet som procentvis hyppighed. Hyppigheden af mundhule symptomer blev testet ved Pearsons chi2 eller Fischers exact test ved f\u00e6rre end fem patienter i den enkelte gruppe. Kontinuerte variabler blev udtrykt ved middelv\u00e6rdi (mean) og standard deviation (SD). <\/span>Tid til fremkomst af mucositis grad 2 ROAG score p\u00e5 \u22654 kategorier blev analyseret med Kaplan-Meier og log rank test. <\/span>P < 0,05 blev antaget at v\u00e6re statistisk signifikant.<\/span><\/p>\n

          Resultater
          \n<\/span><\/strong>Studiepopulation
          \n<\/span><\/strong>Otteogfirs patienter i neo- eller adjuverende behandling med paclitaxel for brystkr\u00e6ft blev inkluderet i perioden august 2020 til marts 2023 med 9. followup i april 2023. <\/span>I interventionsgruppen deltog 44 patienter og i kontrolgruppen deltog 44 patienter. <\/span>Der var flere kvinder i interventionsgruppen (59%) som fik adjuverende behandling end i kontrolgruppen (43%). <\/span><\/p>\n

          Kvinderne var i gennemsnit 54 \u00e5r i begge grupper. Median BMI var 25,8 i interventionsgruppen og 28,1 i kontrolgruppen. <\/span>Interventionsgruppen havde flere deltagere med kort videreg\u00e5ende uddannelse < 3 \u00e5r (34%) end kontrolgruppen (25%). <\/span>F\u00e6rre deltagere i interventionsgruppen havde en mellemlang videreg\u00e5ende uddannelse 3-5 \u00e5r (48%) end kontrolgruppen (52%). <\/span>I interventions-gruppen havde 5% af deltagerne en lang videreg\u00e5ende uddannelse (5 \u00e5r eller derover), hvor 12% af deltagerne i kontrolgruppen havde en lang videreg\u00e5ende uddannelse (5 \u00e5r eller derover).
          \n<\/span>I interventionsgruppen var 52% af deltagerne gift, mens 57% var gift i kontrolgruppen <\/span>(Tabel 1<\/strong>).<\/span><\/p>\n

          Forskellen p\u00e5 de to grupper var ikke statistisk signifikant for diagnosen: adjuverende. Et markant h\u00f8jere antal patienter i neoadjuverende behandling blev randomiseret til kontrolgruppen, mens et h\u00f8jere antal patienter i adjuverende behandling blev randomiseret til interventionsgruppen.<\/span><\/p>\n

          Pr\u00e6valens af mundt\u00f8rhed og \u00e6ndret smagssans
          \n<\/span><\/strong>Andelen af patienter, der \u2019slet ikke\u2019 oplevede mundt\u00f8rhed ved baseline var h\u00f8jere i gruppen, som skyllede mund i hvid te (n=21 (48%)) i forhold til gruppen, som skyllede mund i saltvand (n=15 (34%)). <\/span>Andelen af patienter, der \u2019slet ikke\u2019 oplevede \u00e6ndret smagssans ved baseline var 23 (52%) i interventionsgruppen og 22 (50%) i kontrolgruppen.<\/span><\/p>\n

          Pr\u00e6valens af ROAG grad 2
          \n<\/span><\/strong>Ved baseline oplevede 7\/44 patienter (16%) i interventionsgruppen ROAG grad 2 svarende til 1 kategori og ved 2. followup var andelen steget til 10\/33 (30%) patienter. <\/span>Ved baseline var andelen af patienter med ROAG grad 2 i 2-4 kategorier 6\/44 patienter (14%), og ved 2. followup var andelen steget til 6\/31 (18%) <\/span>(Tabel 2<\/strong>).<\/span><\/p>\n

          Ved baseline oplevede 6\/44 (14%) patienter i kontrolgruppen ROAG grad 2 i 1 kategori og ved 2. followup var andelen steget til 6\/31 (19%) patienter. <\/span>Ved baseline var andelen<\/span> af ROAG grad 2 i 2-4 kategorier i kontrolgruppen 1\/44 (2%) og ved 2. followup var andelen steget til 3\/31 (10%) patienter.
          \n<\/span>Der var ingen statistisk signifikante forskel ved gennemgang af \u00e9n eller flere kategorier mellem interventions- og kontrolgruppen, af ROAG grad 2 ved 2.followup<\/span> (Tabel 2<\/strong>).<\/span><\/p>\n

          \"\"<\/p>\n

          \"\"<\/p>\n

          Frekvens af hyppigste problemomr\u00e5der
          \n<\/span><\/strong>Det hyppigste kategorier hvori deltagerne i studiet rapporterede problemer omhandlede \u2019spytsekretion\u2019. <\/span>Ved baseline havde 12% af alle patienter problemer med spytsekretion og ved 2. followup var dette steget til 25%. Det n\u00e6st hyppigste problemomr\u00e5de ved baseline hos alle patienter var l\u00e6berne (8%) og ved 2. followup var tungen angivet som det n\u00e6st hyppigste problemomr\u00e5de (14% <\/span>(Figur 2<\/strong>)<\/span>.<\/span><\/p>\n

          Smerteintensitet
          \n<\/span><\/strong>Patienternes smertescore viste, at 38\/44 patienter (86%) i interventionsgruppen havde en smertescore \u2264 3 ved baseline og ved 9. followup havde 31\/33 (93%) en smertescore \u2264 3. Der var 37\/44 patienter (84%) i kontrolgruppen, som havde en smertescore \u2264 3 ved baseline og ved 9. followup havde 27\/31 patienter (87%) en smertescore \u2264 3. Der var ingen signifikant forskel mellem grupperne ved hverken baseline eller 9. followup.<\/span><\/p>\n

          Tidpunkt til f\u00f8rste ROAG Grad 2
          \n<\/span><\/strong>Ved 3. followup havde 25% af patienterne i kontrolgruppen rapporteret deres f\u00f8rste ROAG grad 2 mens det f\u00f8rst var ved 4. followup, at 25% af interventionsgruppen havde rapporteret deres f\u00f8rste ROAG grad 2. <\/span>Ved 4. followup havde 50% af kontrolgruppen oplevet deres f\u00f8rste ROAG grad 2, mens dette f\u00f8rst var tilf\u00e6ldet ved 8. followup for interventionsgruppen. Data viste s\u00e5ledes, at interventionsgruppen scorede deres f\u00f8rste ROAG Grad 2 inden for en given kategori senere end kontrolgruppen.<\/span><\/p>\n

          Diskussion
          \n<\/span><\/strong>Kliniske resultater af hvid te
          \n<\/span><\/strong>Dette randomiserede kontrollerede studie blev udf\u00f8rt med det overordnede form\u00e5l at unders\u00f8ge effekten af hvid te i forhold til standard mundpleje med skylning med salt\/natron i forebyggelsen af mucositis og smerter i mundhulen hos patienter, der modtog paclitaxel-behandling for brystkr\u00e6ft.<\/span><\/p>\n

          Studiet inddrog ogs\u00e5 vurderinger af mundt\u00f8rhed og tidspunktet for oral mucositis \u2013 ROAG grad 2.
          \n<\/span>Hovedresultatet viste, at der ikke var signifikant forskel mellem deltagerne, der skyllede munden med hvid te sammenlignet med dem, der anvendte salt\/natron.
          \n<\/span>
          \nP\u00e5 trods af tidligere hypoteser om hvid te som en relevant faktor i forebyggelsen af mucositis, viste dette studie ingen evidens for en s\u00e5dan effekt. Dette resultat stemmer overens med tidligere bestr\u00e6belser p\u00e5 at identificere effektive metoder til at forebygge mucositis. <\/span>Et systematisk review viste ingen evidens for midler til forebyggelse af oral mucositis eller forelagde en guideline til professionel mundpleje (16).<\/span><\/p>\n

          Smertescoren i mundhulen for b\u00e5de interventions- og kontrolgruppen forblev \u2264 3 fra baseline og til med 9. followup. Dette er et interessant fund, da flere studier viser, at patienter med oral mucositis oplever f\u00f8lsom og \u00f8m mund, mundt\u00f8rhed, smerter, s\u00e5r, rifter, men ingen af studierne har specifikke data om patientens smertescore i mundhulen (3,8).<\/span><\/p>\n

          Stabil smertescore
          \n<\/span><\/strong>Studiets fund af en stabil smertescore i mundhulen over tid, p\u00e5 trods af forventningen om smerte som en konsekvens af oral mucositis, er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdig. <\/span>Det tyder p\u00e5, at selvom patienterne muligvis oplever andre symptomer p\u00e5 oral mucositis som f\u00f8lsomhed, s\u00e5r eller mundt\u00f8rhed, har smerten angiveligt ikke haft v\u00e6sentlig betydning. <\/span>Det tyder ogs\u00e5 p\u00e5, at smerteoplevelsen ved oral mucositis ikke er s\u00e5 udtalt eller vedvarende som tidligere antaget. En mulig forklaring p\u00e5 dette kan v\u00e6re, at b\u00e5de hvid te og saltvandskylning har haft smertelindrende virkning.<\/span><\/p>\n

          Derudover indikerer manglen p\u00e5 smertedata i tidligere studier, at smerte i mundhulen ikke har v\u00e6ret en fremtr\u00e6dende bekymring og dermed ikke har haft fokus i forskning om oral mucositis. Dette understreger behovet for en mere omfattende tilgang til evaluering og forst\u00e5else af symptomer forbundet med mucositis.<\/span><\/p>\n

          Nye dimensioner
          \n<\/span><\/strong>Samlet set tilf\u00f8jer dette fund en ny dimension af vores forst\u00e5else af smerteoplevelsen hos patienter med oral mucositis og fremh\u00e6ver behovet for yderligere forskning og opm\u00e6rksomhed p\u00e5 dette omr\u00e5de. <\/span>Andre unders\u00f8gelser indikerer, at \u00e6ndret smagsoplevelser kan p\u00e5virke patienters kostvalg og f\u00f8re til uhensigtsm\u00e6ssigt v\u00e6gttab.<\/span><\/p>\n

          Smag er en vigtig del af vores oplevelse af mad og t\u00e6t tilknyttet til ford\u00f8jelse og tilfredshed med mad. N\u00e5r en person oplever \u00e6ndringer i smagsoplevelsen p\u00e5 grund af faktorer som sygdom eller kemoterapi, kan det have flere negative konsekvenser for patientens oplevelse af velv\u00e6re.<\/span><\/p>\n

          \u00c6ndringer i smagsoplevelsen kan f\u00f8re til nedsat appetit og m\u00e5ske afvisning af visse f\u00f8devarer. Dette kan resultere i et utilstr\u00e6kkeligt kalorieindtag og risiko for ern\u00e6ringsm\u00e6ssige mangler.
          \n<\/span>Hvis smagen af mad bliver forvr\u00e6nget eller \u00e6ndret, kan det reducere patientens nydelse af m\u00e5ltider, hvilket igen kan p\u00e5virke deres livskvalitet negativt.
          \n<\/span><\/p>\n

          Mange sociale sammenkomster og kulturelle aktiviteter involverer mad og drikke, og n\u00e5r et menneske med kr\u00e6ft oplever \u00e6ndringer i smagsoplevelsen, kan de undg\u00e5 disse sociale situationer af frygt for ikke at kunne nyde maden eller for ikke at have den samme oplevelse som andre. <\/span>\u00c6ndringer i smagsoplevelsen kan for\u00e5rsage stress og bekymring hos en patient, is\u00e6r hvis de er bekymrede for deres ern\u00e6ringstilstand eller bekymrede for, om smags\u00e6ndringerne vil v\u00e6re permanente. <\/span>\u00c6ndringer i smagsoplevelsen kan p\u00e5virke oplevelsen af velv\u00e6re og evne til at nyde mad, opretholde en sund ern\u00e6ringstilstand og deltage i sociale aktiviteter, hvilket samlet set kan have indflydelse p\u00e5 deres livskvalitet (17).<\/span><\/p>\n

          Metodiske overvejelser
          \n<\/span><\/strong>Studiets styrker omfatter det randomiserede design, der reducerer confounding i analysen. Dog har studiet begr\u00e6nsninger, herunder anvendelse af en ikke-valideret score (ROAG) til vurdering af oral mucositis og at flere sygeplejersker har deltaget i dataindsamlingen uden systematisk instruks i anvendelse af ROAG. Der er derfor risiko for, at vurdering, kategorisering og registrering af patientens grad af mucositis ikke er foreg\u00e5et ved en standardiseret og ensartet metode, hvilket har afg\u00f8rende betydning for studiets interne validitet.<\/span><\/p>\n

          Det kunne have v\u00e6ret fordelagtigt at anvende patientrapporterede data (PRO), hvor patientens egne vurderinger ville komme frem uden indflydelse af en dataindsamler (18). Ligeledes vil indsigt i patienternes oplevelser med at anvende henholdsvis saltvand\/natron og hvid te bidrage med en mere fyldestg\u00f8rende viden, som kan bringes i spil, n\u00e5r patient og sygeplejerske sammen skal tr\u00e6ffe beslutning om forebyggelse af mucositis hos den enkelte patient, specielt n\u00e5r denne unders\u00f8gelses resultater om ingen forskel mellem de to interventioner tages i betragtning.<\/span><\/p>\n

          Klinisk erfaring
          \n<\/span><\/strong>Selvom patientoplevelser relateret til hhv. Selvom saltvand\/natron og hvid te ikke har v\u00e6ret fokus for denne unders\u00f8gelse, er den kliniske erfaring, at mange patienter foretr\u00e6kker at anvende hvid te frem for saltvand\/natron, fordi den hvide te er mere smagsfuld.<\/span><\/p>\n

          Generelt vurderes studiets resultater som generaliserbare b\u00e5de inden for den unders\u00f8gte population og for andre former for kr\u00e6ft eller kemobehandling. Oral mucositis er en velkendt bivirkning til kemoterapi, som gives til en bred gruppe af patienter med kr\u00e6ft. <\/span>Selvom studiet ikke fandt signifikante forskelle mellem grupperne, er resultaterne i overensstemmelse med tidligere unders\u00f8gelser, der har vist begr\u00e6nset effekt af hvid te i forebyggelsen af mucositis (12). Dette er med til at styrke den eksterne validitet.<\/span><\/p>\n

          Konklusion
          \n<\/span><\/strong>P\u00e5 baggrund af dette randomiserede kontrollerede studie konkluderes, at der ikke er signifikant forskel mellem brug af hvid te og standard mundpleje med salt\/natron til forebyggelse af oral mucositis og smerte i mundhulen hos kvinder i behandling for brystkr\u00e6ft med paclitaxel. P\u00e5 trods af tidligere hypoteser om hvid tes potentielle fordele, viser vores resultater ingen evidens for en s\u00e5dan effekt. Patienterne i interventionsgruppen scorede deres f\u00f8rste ROAG Grad 2 problemomr\u00e5de senere end kontrolgruppen.<\/span><\/p>\n

          Yderligere forskning er n\u00f8dvendig for at identificere effektive metoder til at forbygge oral mucositis som en bivirkning af kemoterapi. Der er ligeledes brug for kvalitative unders\u00f8gelser, der kan bidrage med viden om patienters oplevelser og behov i forebyggelsen af mucositis.<\/span><\/p>\n

          Relevans for klinisk praksis
          \n<\/span><\/strong>I det kliniske arbejde har resultaterne betydning for ud\u00f8velse af excellent sygepleje, som netop fordrer, at der tages udgangspunkt i den enkelte patients pr\u00e6ferencer for behandling og pleje, som i dette tilf\u00e6lde er hvid te eller saltvand.<\/span><\/p>\n

          Patient pr\u00e6ferencer
          \n<\/span><\/strong>Med afs\u00e6t i unders\u00f8gelsens resultater om ingen forskel mellem saltvand\/natron og hvid te, vil det s\u00e5ledes sige, at det i hver situation m\u00e5 v\u00e6re patientens pr\u00e6ferencer, der afg\u00f8r, hvilken type mundskyl, der anvendes til forebyggelse af mucositis i forbindelse med kemoterapibehandling. Der er fortsat brug for fokus p\u00e5 systematisk anvendelse af ROAG screening i hele det onkologiske behandlingsforl\u00f8b. Studiet har ligeledes gjort os opm\u00e6rksomme p\u00e5, at vi skal have fokus p\u00e5 at medinddrage patienternes oplevelser relateret til mucositis og forebyggelsen heraf i fremtidige forskningsprojekter.<\/span><\/p>\n

          \"\"<\/p>\n

          Referencer
          \n<\/span><\/strong>1.<\/span><\/strong> Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse. cancer.dk.
          \n<\/span>2.<\/span><\/strong> Lalla R V., Bowen J, Barasch A, Elting L, Epstein J, Keefe DM, et al. MASCC\/ISOO clinical practice guidelines for the management of mucositis secondary to cancer therapy. Vol. 120, Cancer. 2014.
          \n<\/span>3.<\/span><\/strong> Rodr\u00edguez-Caballero A, Torres-Lagares D, Robles-Garc\u00eda M, Pach\u00f3n-Ib\u00e1\u00f1ez J, Gonz\u00e1lez-Padilla D, Guti\u00e9rrez-P\u00e9rez JL. Cancer treatment-induced oral mucositis: A critical review. Vol. 41, International Journal of Oral and Maxillofacial Surgery. 2012.
          \n<\/span>4.<\/span><\/strong> Saito H, Watanabe Y, Sato K, Ikawa H, Yoshida Y, Katakura A, et al. Effects of professional oral health care on reducing the risk of chemotherapy-induced oral mucositis. Support Care Cancer. 2014;22(11).
          \n<\/span>5.<\/span><\/strong> Chen HM. Patients\u2019 experiences and perceptions of chemotherapy-induced oral mucositis in a day unit. Cancer Nurs. 2008;31(5).
          \n<\/span>6.<\/span> <\/strong>Ribeiro MTF, Ferreira RC, Vargas AMD, Ferreira e Ferreira E. Validity and reproducibility of the revised oral assessment guide applied by community health workers. Gerodontology. 2014 Jun;31(2):101\u201310.
          \n<\/span>7.<\/span><\/strong> Dalsgaard B JMPP. Effektiv mundpleje reducerer skadelige mundgener. 2017;50\u20135.
          \n<\/span>8.<\/span> <\/strong>Lalla R V, Sonis ST, Peterson DE. Management of oral mucositis in patients who have cancer. Dent Clin North Am. 2008 Jan;52(1):61\u201377, viii.
          \n<\/span>9.<\/span><\/strong> Andersson P, Hallberg IR, Renvert S. Inter-rater reliability of an oral assessment guide for elderly patients residing in a rehabilitation ward. Spec Care Dentist. 2002;22(5).
          \n<\/span>10.<\/span><\/strong> Jensen SB, Peterson DE. Oral mucosal injury caused by cancer therapies: current management and new frontiers in research. J oral Pathol Med Off Publ Int Assoc Oral Pathol Am Acad Oral Pathol. 2014 Feb;43(2):81\u201390.
          \n<\/span>11.<\/span><\/strong> Mutluay Yayla E, Izgu N, Ozdemir L, Aslan Erdem S, Kartal M. Sage tea-thyme-peppermint hydrosol oral rinse reduces chemotherapy-induced oral mucositis: A randomized controlled pilot study. Complement Ther Med. 2016;27.
          \n<\/span>12.<\/span><\/strong> American Society for Microbiology. White ta Beats Green Tea in fighting. 2020;
          \n<\/span>13.<\/span><\/strong> Mandag morgen og Trygfonden. Sundhedsv\u00e6senet if\u00f8lge danskere.
          \n<\/span>14.<\/span><\/strong> Bland M. An introduction to medical statistics. Great Britain: Oxford University Press, 2003. 2003.
          \n<\/span>15.<\/span><\/strong> Declaration of Helsinki. www.wma.net.
          \n<\/span>16.<\/span><\/strong> Hong CHL, Gueiros LA, Fulton JS, Cheng KKF, Kandwal A, Galiti D, et al. Systematic review of basic oral care for the management of oral mucositis in cancer patients and clinical practice guidelines. Support Care Cancer. 2019 Oct 1;27(10):3949\u201367.
          \n<\/span>17.<\/span><\/strong> Alonzi S, Hoerger M, Perry LM, Chow LD, Manogue C, Cotogno P, et al. Changes in taste and smell of food during prostate cancer treatment. Support Care Cancer. 2021;29(6):2807\u20139.
          \n<\/span>18.<\/span><\/strong> Howell D, Molloy S, Wilkinson K, Green E, Orchard K, Wang K, et al. Patient-reported outcomes in routine cancer clinical practice: A scoping review of use, impact on health outcomes, and implementation factors. Ann Oncol [Internet]. 2015;26(9):1846\u201358. Available from: https:\/\/doi.org\/10.1093\/annonc\/mdv181<\/span><\/p>\n

           <\/p>\n

           <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

          Mundgener er en kendt bivirkning til kemoterapi med beskadigelse af mundslimhinden. Oral mucositis kan blandt andet for\u00e5rsage \u00f8m mund…<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":7560,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[110],"tags":[],"class_list":["post-3914","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-sygdomsspecifikke-omraader"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/04\/15-2.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3914","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3914"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3914\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24346,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3914\/revisions\/24346"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7560"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3914"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3914"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3914"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}