\n
Ouverture
\n<\/span><\/strong>Denne artikel er et resultat af et samarbejde mellem en sygeplejerske, en fysioterapeut, en ergoterapeut og en psykolog. Den er ikke en opskrift p\u00e5, hvordan vi skal yde omsorg og hj\u00e6lpe med praktiske g\u00f8rem\u00e5l.
\n<\/span>Den er ment som en opfordring til at spejle dig selv og din livsanskuelse i en r\u00e6kke oplevelser, som er opst\u00e5et ud af f\u00f8rsteforfatterens observationer i hverdagen med sin mor, der er ramt af demens.
\n<\/span>Vi h\u00e5ber, gennem de beskrevne tematikker og f\u00e6nomener, at kunne g\u00f8re praksis levende og n\u00e6rv\u00e6rende for s\u00e5rbare mennesker, p\u00e5r\u00f8rende og deres professionelle hj\u00e6lpere, og p\u00e5 den m\u00e5de bidrage til udvikling af et godt og trygt hverdagsliv for personer, der er ramt af demenssygdomme.
\n<\/span>Vores tilgang er f\u00e6nomenologisk. Det giver sig tilkende ved, at vi p\u00e5 baggrund af vignetter med <\/span>eksempler p\u00e5 hverdagsoplevelser, \u00f8nsker at beskrive en r\u00e6kke eksistentielle erfaringer ud fra den m\u00e5de hvorp\u00e5 de viser sig for os.
\n<\/span>For eksempel har omsorgsteorier eller fysio- og ergoterapeutiske og psykologiske procedurer ikke v\u00e6rdi i sig selv, men de eksisterer, og har v\u00e6rdi som klangbund for det empatiske m\u00f8de.
\n<\/span>Hvert afsnit har en tematik (et f\u00e6nomen) som omdrejningspunkt. P\u00e5 den m\u00e5de fors\u00f8ger vi at f\u00e5 en r\u00e6kke af de grundbetydninger frem, der knytter sig til de enkelte f\u00e6nomener.
\n<\/span>Hvorvidt det lykkes, er op til l\u00e6seren at vurdere, men v\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5, at det godt kan v\u00e6re, at d\u00e9t, vi kommer frem til, ikke svarer til dine eller mine holdninger, eller den i tiden g\u00e6ngse, opfattelse af et givent f\u00e6nomen. Og det er heller ikke meningen!
\n<\/span>Meningen er, at du skal m\u00e6rke efter. Tage dig tiden til at fornemme, hvorvidt d\u00e9t vi har iagttaget og beskrevet vedr\u00f8rende de forskellige tematikker og f\u00e6nomener holder vand, p\u00e5 trods af at det m\u00e5ske ikke passer med den mest udbredte forst\u00e5else.<\/span><\/p>\nTanken er, at du i f\u00f8rste omgang skal fors\u00f8ge at s\u00e6tte parentes om d\u00e9t du allerede mener at vide om for eksempel pleje og omsorg, fysioterapi, ergoterapi eller psykologi, og s\u00e5 lade dig overraske, og m\u00e5ske opbygge \u2013 for det er jo ikke d\u00e9t, at pointerne er tanker udt\u00e6nkt af anerkendte personer, der g\u00f8r dem fantastiske. Fortryllelsen indfinder sig f\u00f8rst, hvis beskrivelserne og indsigterne, form\u00e5r at indfange den m\u00e5de f\u00e6nomenerne rent faktisk opleves p\u00e5, og m\u00e5ske evner at \u00e6ndre den m\u00e5de du er blevet vandt til at se dem p\u00e5, s\u00e5 du form\u00e5r at gense dem, og dig selv og din praksis, med nye \u00f8jne.<\/span><\/p>\nEnglish a<\/strong>bstract <\/strong><\/h5>\n <\/p>\n
Touched and moved: Navigating life\u2019s tasks with empathy \u2013 a non\u2011guide<\/strong><\/h4>\nThis article is the result of a collaboration between a nurse, a physiotherapist, an occupational therapist and a psychologist. It is not a step\u2011by\u2011step guide to how we should provide care or help with everyday tasks, but rather an invitation to mirror your own life perspective in a series of experiences emerging from the first author\u2019s observations in daily life with her mother, who lives with dementia. The aim is to bring practice to life for vulnerable people, relatives and professionals, and to contribute to the development of a safe and meaningful everyday life for people affected by dementia.<\/p>\n
The approach is phenomenological. Based on short vignettes from everyday situations, the article describes existential experiences as they appear to the authors, and explores how themes such as touch, personal care, shared meals and practical tasks can become \u201cresonant spaces\u201d for empathy rather than merely routines to be carried out. The authors argue that theories and professional procedures only gain value as a backdrop for the empathetic encounter. Readers are encouraged to temporarily bracket what they already \u201cknow\u201d about good care and instead sense whether the described themes resonate with their own lived experience. In this way, the article seeks not to prescribe correct behaviour, but to gently unsettle habitual assumptions and open for renewed ways of seeing oneself, one\u2019s practice and people living with dementia.<\/p>\n
Keywords: <\/strong>Dementia care, empathy, phenomenology, everyday life, narrative vignettes, interdisciplinary collaboration, reflective practice.<\/p>\n<\/div>\n\n
Betydningen af ber\u00f8ring og det f\u00e6nomenologiske st\u00e5sted<\/span><\/strong><\/div>\n<\/div>\nSelvom fysisk ber\u00f8ring foreg\u00e5r hele tiden i vores m\u00f8der med s\u00e5rbare mennesker, s\u00e5 udg\u00f8r, \u2019ber\u00f8ring,\u2019 forst\u00e5et som fysisk ber\u00f8ring, ikke-fysisk ber\u00f8ring, eller bev\u00e6gelse, en mangefacetteret og kompleks st\u00f8rrelse (1). <\/span>At blive ber\u00f8rt foreg\u00e5r ikke (line\u00e6rt) fra et menneske til et andet. Det er en proces der udg\u00f8res af interaktion, samskabelse, dialog og n\u00e6rv\u00e6r. En s\u00e5dan proces afh\u00e6nger af den andens (den p\u00e5r\u00f8rendes, den professionelles) empati og indlevelsesevne i forhold til at kunne opdyrke og guide det andet menneskes kropslighed, gr\u00e6nser og muligheder.<\/span><\/p>\nEt forskningsstudie viser, at patienter ser d\u00e9t at blive (be)r\u00f8rt, af for eksempel en fysioterapeut, som s\u00e6rlig vigtig, og forskerne stiller bl.a. sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201dhvad ligger der i at blive ber\u00f8rt?\u201d
\n<\/span>(1, p. 11). Et andet studie viser, at ber\u00f8ring (\u2019touch\u2019) indeb\u00e6rer mere end blot \u2019skin-to-skin contact\u2019 (2). Forskning viser, at patienter oplever ber\u00f8ring som en f\u00f8lelse af at blive forbundet til sig selv og til andre mennesker, og som skabende h\u00e5b for fremtiden (3).<\/span><\/p>\nMennesker er knyttet til en fysisk og en social verden. Den franske filosof Merleau-Ponty peger p\u00e5, at vi bev\u00e6ger os i verden ved at se andre, ved at blive set af andre, ved at blive (be)r\u00f8rt og ved at (be)r\u00f8re andre. S\u00e5danne ber\u00f8ringer opleves med sanserne, og de interagerer og \u00e5bner op for verden (4). <\/span>If\u00f8lge Merleau-Ponty involverer al oplevelse og erfaring synteser af mange forskellige sansninger med indblanding af blikket, lyde og ber\u00f8ringer, hvilket p\u00e5 den m\u00e5de g\u00f8r det muligt at \u2019se\u2019 lyd, og at \u2019h\u00f8re\u2019 farver.<\/span><\/p>\nF\u00e6nomenet kendes ogs\u00e5 som syn\u00e6stesi (samsansning; sansesammenblanding).
\n<\/span>Ber\u00f8ring forst\u00e5s som helt afg\u00f8rende for vores eksistens. If\u00f8lge sociolog Mark Paterson, er ber\u00f8ring en slags kommunikation der modtages, er udtryksfuld, og kan kommunikere empati (5). Dette ben\u00e6vner forsker i fysioterapi Randi Sviland for \u2019poetisk livsforst\u00e5else\u2019 (6)\u2019. <\/span>Sviland refererer her til den danske filosof K.E. L\u00f8gstrup, der beskriver, hvordan en s\u00e5dan forst\u00e5else kr\u00e6ver en \u00e5ben indstilling, hvor vi kan blive grebet, og hvor d\u00e9t som vi er grebet af bliver <\/span>n\u00e6rv\u00e6rende p\u00e5 en betydningsfuld m\u00e5de<\/span> (7). <\/span><\/p>\nDet indeb\u00e6rer, at vi <\/span>\u2018lader ord, rytmer og klange g\u00f8re indtryk – at vi anerkender det fremmede i og udenfor os selv: Det som vi ikke kan formidle p\u00e5 vanlig vis\u2019 <\/span>(6). <\/span>I stedet for at fort\u00e6lle om alvor og ansvar findes her et resonansrum, der vinder genklang og f\u00f8lelser uden at instruere lytteren til hvad hun eller han skal mene eller g\u00f8re.<\/span><\/p>\nEn ikke-guide
\n<\/span><\/strong>Med ovenst\u00e5ende perspektiv som klangbund vil vignetter nu illustrere, hvordan en mor og en datter navigerer i livets (i hverdagens) enkle opgaver. Dette s\u00e6ttes i relation til teoretiske og filosofiske indsigter. <\/span>Elisabeths tanker er opst\u00e5et gennem hendes interaktion og samtale med f\u00f8rsteforfatteren (navnene er anonymiseret). <\/span>Elisabeths og Sarahs tanker, teksten i sin helhed og billederne er pr\u00e6senteret for og accepteret af Elisabeth i forhold til publikation.<\/span><\/p>\nVignet: \u2018Omsorgens styrke i at rejse sig fra stolen\u2019
\n<\/span><\/strong>Sarahs tanker<\/strong>
\n<\/span><\/em>Sarah str\u00e6kker sin h\u00e5nd ud for at hj\u00e6lpe sin mor med at rejse sig fra hendes yndlingsl\u00e6nestol. Med en h\u00e5nd blidt under sin mors ene armhule, og omsorgsfulde usynlige tr\u00e5de af t\u00e5lmodighed og tro p\u00e5 at dette er en bev\u00e6gelse som Sarahs mor er god til, og kan tackle, guider Sarah forsigtigt.<\/span><\/p>\nElisabeths tanker<\/strong>
\n<\/span><\/em>N\u00e5r Sarah r\u00e6kker ud for at hj\u00e6lpe mig, m\u00e6rker jeg mere end bare hendes st\u00f8ttende h\u00e5nd.
\n<\/span>Jeg m\u00e6rker et andet menneske, der \u00f8nsker at g\u00f8re \u00f8jeblikket til noget godt. Det er ikke let at bede om hj\u00e6lp, is\u00e6r ikke n\u00e5r man altid har v\u00e6ret den st\u00e6rke. Men i den bev\u00e6gelse – i mit fors\u00f8g p\u00e5 at st\u00e5 op – vil jeg have, at folk ser mere end min alder og s\u00e5rbarhed. Jeg \u00f8nsker, at de ser min uafh\u00e6ngighed, min vilje til at forts\u00e6tte og v\u00e6re selvst\u00e6ndig. N\u00e5r Sarah hj\u00e6lper mig, ved jeg, at hun ikke bare ser en \u00e6ldre kvinde, der har brug for hj\u00e6lp. Hun forst\u00e5r, hvad jeg g\u00e5r igennem, de sm\u00e5 og store kampe jeg m\u00f8der hver dag.<\/span><\/p>\nHun f\u00f8ler med mig, hun er der for mig<\/strong>
\n<\/span>K\u00e6rlighed og st\u00f8tte er ikke altid store gestusser. Ofte findes de i de sm\u00e5 \u00f8jeblikke, som n\u00e5r en professionel eller en datter hj\u00e6lper sin mor med at rejse sig. Disse \u00f8jeblikke minder mig om, hvor heldig jeg er at have nogen ved min side. <\/span>Disse \u00f8jeblikke er mere end bare handling. <\/span>Det er k\u00e6rlighed og omsorg, det er forst\u00e5else – det er de b\u00e5nd, der binder os sammen.<\/span><\/p>\nStyrket selvf\u00f8lelse og sm\u00e5 ting \u2013 teoretisk og filosofisk indsigt
\n<\/span><\/strong>I den beskrevne scene mellem Sarah og hendes mor afsl\u00f8res en r\u00e6kke nuancerede f\u00f8lelser og tanker bag en enkel hverdagsgestus. <\/span>Sarahs hj\u00e6lp til sin mor, der fors\u00f8ger at rejse sig fra en stol, er langt mere end blot en fysisk assistance. Dybt indlejret i situationen\/i \u00f8jeblikket er komplekse skildringer af empati, omsorg og agens (f\u00f8lelse af betydning)<\/span><\/p>\nP\u00e6dagogiske metoder, der prioriterer n\u00e6rv\u00e6r, kan styrke vores forbindelse til andres oplevelser og v\u00e6re en v\u00e6rdifuld ressource i p\u00e5r\u00f8rendes og professionelles omsorg.<\/span><\/p>\n\u2018L\u00e6r dine teorier, s\u00e5 godt som du kan, men l\u00e6g dem til side, n\u00e5r du g\u00e5r ind til den levende sj\u00e6ls mirakler\u2018<\/em> sagde psykiateren Carl Gustav Jung (1885-1961).<\/span><\/p>\nP\u00e5r\u00f8rende og sundhedsprofessionelle vil kunne drage fordel af at n\u00e6rme sig deres relation og arbejde med \u00e5benhed over for borgerens oplevelser, frem for (\u2019ensidigt\u2019) at basere sig p\u00e5 teoriske og refleksive ressourcer (8, 9). <\/span>Kathleen Galvin og psykolog Les Todres’ skriver om “kropslig fortolkning”<\/em> (10). <\/span>De argumenterer for en omsorgsfuld tilgang, hvor vi bruger vores personlige ressourcer, er \u00e5bne og f\u00f8lsomme over for andre for bedre at forst\u00e5 den anden, og den komplekse verden omkring os. Denne tilgang, der fokuserer p\u00e5 kropslig sansning, f\u00f8rer os til dybere erkendelser, som ikke kan fanges med blot rationelle ord (teorier) og handlinger.<\/span><\/p>\nUd over den emotionelle forst\u00e5else er der behov for en dybere \u2019eksistentiel hjemkomst\u2019<\/em>, der inkluderer erfaring og n\u00e6rv\u00e6r, samt inddragelse af en refleksiv \u2019v\u00e6ren-dimension\u2019<\/em>.
\n<\/span>Vi b\u00f8r str\u00e6be efter ikke kun at forst\u00e5 gennem sproget, men ogs\u00e5 at forst\u00e5 gennem relationen mellem den anden og os selv.<\/span><\/p>\nRelationernes vigtige betydning ligger s\u00e5 dybt i alle mennesker, at der ligefrem kan gives en neurobiologisk argumentation for dette: Det nyf\u00f8dte barn er popul\u00e6rt sagt programmeret til at s\u00f8ge ansigter i deres omgivelser idet de fors\u00f8ger at holde blikket fokuseret p\u00e5 hvad der enten er ansigter eller ligner ansigter blot f\u00e5 timer efter f\u00f8dslen. <\/span><\/p>\nSamtidig findes de s\u00e5kaldte spejlneuroner p\u00e5 hjernebarkens overflade, helt pr\u00e6cist Brodmanns areal nr. 44 i det forberedende motoriske omr\u00e5de i frontallappen. <\/span>De s\u00e6rlige hjerneceller g\u00f8r det muligt for sp\u00e6dbarnet at spejle moderens ansigtsmimik. Herved knyttes de allerf\u00f8rste sociale b\u00e5nd som er vigtige for udvikling af sociale kompetencer senere i livet. Spejlneuronerne er aktive gennem hele livet, og har stor betydning for resonans i sociale relationer og for den synkronicitet, der b\u00e6rer et kvalitativt og ligev\u00e6rdigt kommunikativt sammenspil (11, 12).<\/span><\/p>\nPsykolog Alain Topor har unders\u00f8gt ‘mikroanerkendelser’<\/em> eller det, han kalder ‘sm\u00e5 ting’<\/em>, og hvordan de spiller en vigtig rolle i forbedringen af en persons selvf\u00f8lelse. Topor fremh\u00e6ver:<\/span><\/p>\n\n
… der er en m\u00e6ngde litteratur, der viser, at de fleste psykoterapeutiske metoder synes at v\u00e6re lige effektive. Derfor kan deres effektivitet prim\u00e6rt ikke forklares ved deres specifikke tekniske komponenter, men afh\u00e6nger af noget andet, f\u00e6lles for de forskellige praksisser (13, s. 1212).<\/em><\/p>\n<\/div>\n <\/p>\n
Topor s\u00f8ger svar p\u00e5, hvad ‘noget andet’<\/em> kan v\u00e6re. Et kendetegn ved de sm\u00e5 ting er, at de “ikke er procedurer; de er ikke designet specifikt for at adressere en persons udfordringer eller for at bidrage til en helbredende proces\u2018”<\/em>(13, s. 1213).<\/span><\/p>\nTopor bem\u00e6rker, at de sm\u00e5 ting ofte er \u2018flygtige, sv\u00e6rt genkendelige begivenheder\u2018. \u2018De er ofte ubevidste, men meget effektive, og de opst\u00e5r i situationer, hvor nogen \u00f8nsker at st\u00f8tte en anden i at lykkes\u2018. Med andre ord handler det om, hvordan vi f\u00e5r andre mennesker til at vokse (14).<\/span><\/p>\nDe sm\u00e5 ting, har stor betydning for en persons selvf\u00f8lelse. De minder os om, at vi er personer og ikke blot b\u00e6rer en institutionel identitet som \u2018klient\u2018, \u2018patient\u2018, \u2018demensramt\u2018 eller \u2018professionel. De sm\u00e5 ting betragtes som \u2018symbolske gestusser\u2018 og \u2018identitetsstyrende interaktioner\u2018. <\/span>Paradoksalt nok sker der en normalisering, n\u00e5r man interagerer p\u00e5 en almindelig m\u00e5de i en us\u00e6dvanlig kontekst. Personen ses som et menneske snarere end bare en diagnose.<\/span><\/p>\nDette er ogs\u00e5 beskrevet med termer som \u2018sameness\u2018,<\/em> \u2018counter-labelling\u2018<\/em>, og det at \u2018g\u00e5 ud over\u2018<\/em> den professionelle rolle, hvilket indeb\u00e6rer en risiko for \u2018at blive betragtet som uprofessionel, og som en del af en ‘utraditionel praksis’<\/em> (13, s. 1217). <\/span>Et s\u00e5dant perspektiv udfordrer st\u00e6rke systematiske og kontrollerende professioner (som f.eks. sygepleje, fysio- og ergoterapi, psykologi) (15 (part 1.3; 1.5)), og begrunder inddragelse af sensitivitet og intuition som positive agenter i relationen mellem den professionelle og den anden person (den n\u00e6rtst\u00e5ende, borgeren, patienten) (16, 17).<\/span><\/p>\nN\u00e5r Sarahs mor rejser sig fra stolen, demonstrerer hun, med udgangspunkt i ovenst\u00e5ende forst\u00e5else, ikke kun sin fysiske styrke, men ogs\u00e5 sin fortsatte agens, en subtil udfordring mod alderens og demensens begr\u00e6nsninger. I relationen, og i disse sm\u00e5 \u00f8jeblikke bliver Sarahs mor (gen)opdaget som aktiv akt\u00f8r i eget liv.<\/span><\/p>\nVignet: \u2018En rejse ud i hverdagens g\u00f8rem\u00e5l\u2019
\n<\/span><\/strong>Sarahs tanker<\/strong>
\n<\/span><\/em>Ofte k\u00f8rer Sarah en tur med sin mor. P\u00e5 turene oplever de verdens puls. Ind og ud af bilen har de sammen skabt velkendte bev\u00e6gelser, som Sarahs mor kender. Allerede p\u00e5 afstand fort\u00e6ller Sarah at bilen er hvid, og beskriver hvor den st\u00e5r, s\u00e5 Elisabeth kan orientere sig, og ved i hvilken retning hun skal bev\u00e6ge sig. Ved bilen guider Sarah med de samme velkendte ord \u2018Nu holder du ved bilen til jeg f\u00e5r lukket d\u00f8ren op, s\u00e5 bakker du ind og s\u00e6tter dig, n\u00e5r du kan m\u00e6rke s\u00e6det\u2018<\/em>. (Den verbale \u2019stilladsering\u2019 giver en god forudsigelighed og dermed tryghed). Under k\u00f8returene folder hverdagen sig ud for \u00f8jnene af dem. Biler med mennesker der skal hjem fra arbejde, p\u00e5 indk\u00f8b eller m\u00e5ske til fritidsaktiviteter. Hverdagsg\u00f8rem\u00e5lene vendes og drejes mellem Sarah og Elisabeth \u2013 \u2018Hvor mon de skal hen?\u2018, \u201dSikke mange biler\u2018 eller \u2018Se det lille barn der\u2018.<\/em><\/span><\/p>\nElisabeths tanker<\/strong>
\n<\/span><\/em>P\u00e5 vores ture f\u00f8ler jeg livets pulsslag. Vi tr\u00e6der ind og ud af bilen, som om det var et velkendt ritual. Vi har fundet \u2019vores\u2019 bev\u00e6gelse, hvert skridt. P\u00e5 afstand peger Sarah p\u00e5 bilen og beskriver dens farve s\u00e5 jeg kan orientere mig og vide, hvilken vej jeg skal g\u00e5. <\/span>Jeg n\u00e5r bilen, og Sarah guider mig med de ord, jeg kender s\u00e5 godt: \u2018Nu holder du ved bilen, indtil jeg f\u00e5r d\u00f8ren \u00e5bnet. S\u00e5 bakker du ind og s\u00e6tter dig, n\u00e5r du kan m\u00e6rke s\u00e6det\u2018.<\/em> <\/span><\/p>\nHendes ord er en tryghed, en m\u00e5de at navigere i verden p\u00e5. <\/span>Mens vi k\u00f8rer, \u00e5bner hverdagen sig foran os. Bilerne fylder vejen, mennesker p\u00e5 vej hjem fra arbejde, p\u00e5 indk\u00f8b \u2013 p\u00e5 vej ud i verden.
\n<\/span>Vi diskuterer hverdagens sm\u00e5 detaljer, sp\u00f8rgsm\u00e5l flyder mellem os: \u2018Hvor mon de skal hen?\u2019<\/em> eller \u2018Sikke mange biler.\u2019<\/em> Vi peger p\u00e5 b\u00f8rn, der leger p\u00e5 fortovet eller krydser vejen og siger: \u2018Se det lille s\u00f8de barn der.\u2019<\/em>
\n<\/span>
\nP\u00e5 disse ture er jeg ikke blot en passager i bilen, men en deltager i livets dans. Sarahs hj\u00e6lp og hendes beskrivelser bringer verden til live for mig, og jeg er taknemmelig for at have hende som min guide gennem det ukendte, som alligevel, med baggrund i vores tidligere livserfaringer, er en velkendt og genkendt verden. Sammen skaber vi vores eget lille univers.<\/span><\/p>\nAt blive set, at r\u00f8re, og at blive r\u00f8rt \u2013 teoretisk og filosofisk indsigt
\n<\/span><\/strong>Eksistens, som en kropslig eksistens, indeb\u00e6rer at v\u00e6re situeret og involveret i b\u00e5de den fysiske og sociale verden. Merleau-Ponty (4) forklarer, at kroppens egenskab er at bev\u00e6ge sig i verden for at \u2019h\u00f8re\u2019 sig selv b\u00e5de indefra og udefra, at se og blive set, at r\u00f8re og blive r\u00f8rt. Derfor er der altid en person, der r\u00f8rer, og som anerkender at blive r\u00f8rt tilbage. <\/span><\/p>\nKroppen er \u2018f\u00f8dt mod taktile oplevelser ved alle dens overflader og organer samtidigt, og b\u00e6rer med sig en struktur af den taktile verden\u2018 (4). <\/span>S\u00e5danne taktile oplevelser sker med hele vores krop, med alle vores sanser interagerende – de \u00e5bner verden for os.<\/span><\/p>\nVores oplevelser og opfattelser involverer synteser af flere fornemmelser, med muligheden for samspil mellem syn, lyd, (lugt), og ber\u00f8ring (4). Set fra den vinkel fremh\u00e6ver filosof Matthew Ratcliffe (18) ber\u00f8ringens s\u00e6rlige evne til at bringe ting, andre mennesker og verden ind i vores n\u00e6rhed. <\/span>Ved ber\u00f8ring, er kropslige og verdslige aspekter ikke klart differentierede, men det bidrager til vores f\u00f8lelse af at v\u00e6re situeret i verden.
\n<\/span><\/p>\nFilosof Richard Shusterman (19) uddyber forbindelsen mellem optisk og taktil opfattelse og beskriver, at det f\u00f8rste involverer det sidste. For eksempel involverer synet en muskul\u00e6r bev\u00e6gelse af \u00f8jnene samt fornemmelsen af muskul\u00e6r bev\u00e6gelse (den proprioceptive sans). <\/span>Taktilitet og ber\u00f8ring indeb\u00e6rer alts\u00e5 mere end hud-til-hud kontakt; proprioception er involveret, og etablerer forbindelse gennem bev\u00e6gelse.
\n<\/span><\/p>\nDet giver derfor god mening at Elisabeth mere end bare \u2019f\u00f8res\u2019, n\u00e5r hun med Sarahs guidence, farver, og trafikkens og naturens flow, bev\u00e6ger sig fra hjemmet til, og i, Sarahs bil. <\/span>Her bev\u00e6ger Elisabeths krop sig s\u00e5vel i den fysiske og taktile verden, med muskul\u00e6re bev\u00e6gelser og i den sociale verden, der interagerer med kropslig fornemmelse i et samspil med sansninger af syn, lyd, lugt, h\u00f8relse og ber\u00f8rthed.<\/span><\/p>\nVignet: \u2018At f\u00e5 vand p\u00e5 kroppen\u2019
\n<\/span><\/strong>Sarahs tanker<\/strong>
\n<\/span><\/em>Nogle gange hj\u00e6lper Sarah sin mor med et bad. At f\u00e5 vand p\u00e5 kroppen, at blive \u2018taget sig af\u2019, og at blive r\u00f8rt ved, bringer Elisabeth oplevelser af at kunne m\u00e6rke sin krop \u2013 af at kunne m\u00e6rke sig selv i n\u00e6rhed af, og i forhold til, et andet menneske. Sarah guider Elisabeth, s\u00e5 n\u00e6ste skridt er beskrevet p\u00e5 forh\u00e5nd, og s\u00e5 begge er enige om, hvad der skal ske. <\/span><\/p>\nN\u00e5r Sarah f\u00f8nt\u00f8rrer og kr\u00f8ller sin mors h\u00e5r, er de sammen om at kigge i spejlet. De finder p\u00e5 frisurer, der er smarte og kl\u00e6r\u2019 Elisabeth \u2013 n\u00e6sten, som da de gik p\u00e5 shoppeture og sammen kiggede i pr\u00f8verummenes spejle og sagde \u2018ja, den er smart\u2018<\/em> eller \u2018nej, det er ikke dig.\u2019<\/em><\/span><\/p>\nAt m\u00e6rke sig selv og den anden \u2013 teoretisk og filosofisk indsigt
\n<\/span><\/strong>Med baggrund i ovenst\u00e5ende perspektiv, hvor det beskrives, at krop og interagerende sanser bidrager til vores f\u00f8lelse af at v\u00e6re situeret i verden, er for eksempel h\u00e6ndernes og f\u00f8ddernes ber\u00f8ring med vandet vigtig (20). <\/span>Som forskerne Gudd Engelsrud og kolleger argumenterer, m\u00f8der vi (p\u00e5r\u00f8rende og sundhedsprofessionelle) de n\u00e6rtst\u00e5ende og borgerne i et sammenv\u00e6vet interkropsligt rum (21, s. 909). Psykolog James Morley uddyber det s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n\n
Den levede krops bevidsthed \u2013 det er mit personlige rum, kroppen som jeg er f\u00f8dt med, bliver syg med, f\u00f8ler med, giver liv til b\u00f8rn med, \u00e6ldes med og d\u00f8r med. <\/span><\/em>Det er mit k\u00f8d og mit blod, min eksistens; den er min, ligesom den er formen for alle mennesker<\/em> <\/span>(22, s. 152).<\/span><\/p>\n<\/div>\n <\/p>\n
Filosof M\u00e5lfrid R\u00e5heim peger p\u00e5, at kronisk sygdom og funktionssvigt indeb\u00e6rer grundl\u00e6ggende \u00e6ndringer i menneskets levede relationer til sig selv og sine omgivelser og i et \u00e6ndret kropsligt perspektiv (23). <\/span>Hun argumenterer for, at det har stor v\u00e6rdi (for klinisk praksis) at kende til, og inddrage de store \u00e6ndringer, der f\u00f8lger med, n\u00e5r kroppen bliver syg, oplever smerte og begr\u00e6nsninger.
\n<\/span><\/p>\nForskerne Cleeve og kolleger beskriver, hvordan (tilsyneladende) \u2018sm\u00e5 hverdagsaktiviteter er forbundet med vigtige omsorgshandlinger, men ofte bliver overset\u2018. (24). <\/span>Deres studie viser, at forst\u00e5else for og allokering af mere opm\u00e6rksomhed til betydningen af hverdagsrutiner (f.eks. personlig pleje\/bad, madlavning\/spisning, reng\u00f8ring, t\u00f8jvask), er vigtige v\u00e6rkt\u00f8jer og principper for kompetent omsorg og gode relationer til mennesker ramt af demens.<\/span><\/p>\nDet er afg\u00f8rende at anerkende personernes identitet som kropsligt forbundet, og som en naturlig del af det daglige liv, og, meget vigtigt, beskriver antropolog Pia Kontos; \u2018dette udgangspunkt udfordrer den traditionelle forst\u00e5else af, at demens betyder tab af \u2019selv\u2019 (\u2018selfhood\u2019) (25).
\n<\/span><\/p>\nMen hverdagsaktiviteterne, har det med at tr\u00e6de i baggrunden ved at blive \u2019overtaget\u2019 af p\u00e5r\u00f8rende eller sundhedsprofessionelle (15 (part 1.5)), hvilket medvirker til \u00f8get afstand mellem personen med demens og hans eller hendes milj\u00f8 – livsverden. Et norsk studie beskriver hvordan d\u00e9t at f\u00f8le sig socialt normal (\u2018social ordinariness\u2018) etableres gennem hverdagshandlinger og p\u00e5r\u00f8rendes og sundhedsprofessionelles samskabende relationer (26).
\n<\/span><\/p>\nHverdagshandlinger med opm\u00e6rksomhed p\u00e5 etablering, og bevarelse, af \u2019almindelighed\u2019, normalitet, social agens, handlekraft og identitet, giver mulighed for at agere som en normal person, trods sygdommen. <\/span>Det konkluderes, at et s\u00e5dant fokus er afg\u00f8rende for de sundhedsprofessionelle at st\u00e5 p\u00e5, i forhold til hvordan de lykkes med omsorgen.<\/span><\/p>\nSet i ovenst\u00e5ende perspektiv giver det mening at et bad bidrager til at Elisabeth (som egen-krop, som person), m\u00e6rker sig selv, og samtidig m\u00e6rker sig selv som et menneske i relation til andre (fx i relation til Sarah eller de sundhedsprofessionelle). N\u00e5r Sarah t\u00f8rrer Elisabeths h\u00e5r etableres en relation gennem en hverdagshandling, der skaber social handlekraft og agens (16), og opretholder Elisabeths oplevelse af identitet, som mere en bare en person, der er ramt af demens.<\/span><\/p>\nN\u00e5r Elisabeth f.eks. l\u00e6gger sit forkl\u00e6de sammen efter aftensmaden, involverer det hende, som person. Handlingen er meget mere end bare en praktisk aktivitet (16). Det refererer tilbage til hendes (for)tid som en mor, der vaskede og lagde familiens t\u00f8j sammen \u2013 det involverer, anerkender og styrker Elisabeths identitet. Elisabeth er optaget af at udf\u00f8re dette meget ordentligt og med stor akkuratesse.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/Billeder-til-websiden.png?resize=300%2C300&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Vignet: \u2018K\u00e6rlighed p\u00e5 tallerkenen\u2019
\n<\/span><\/strong>Under m\u00e5ltiderne gror der omsorg frem mellem Elisabeth og Sarah. Sarah hj\u00e6lper sin mor med at bevare kontrol over maden p\u00e5 tallerkenen. Sarah m\u00f8der sin mors \u00f8jne med et varmt smil og sikrer, at hun f\u00f8ler sig tryg og i kontrol. Ved middagsbordet deler de flere gange en sk\u00e5l i saftevand og oplever \u00f8jeblikke af forst\u00e5else og k\u00e6rlighed. M\u00e5ltiderne er ikke blot n\u00e6ring til kroppen, men ogs\u00e5 n\u00e6ring til sj\u00e6len, en tid med gl\u00e6de og omsorg.<\/span><\/p>\nDe sm\u00e5 magiske hverdags\u00f8jeblikke \u2013 teoretisk og filosofisk indsigt
\n<\/span><\/strong>If\u00f8lge Damsgaard og kolleger (9, 27), kan vi, gennem kropssproget, n\u00e6rmest uden at bem\u00e6rke det, udtrykke og signalere holdninger, der fratager og kobler den anden person fra at f\u00f8le sig anerkendt som menneske, ved for eksempel at \u2019tale hen over hovedet\u2019 p\u00e5 personen eller ved (ubevidst) ikke at involvere eller ved at kategorisere (tale til) personen med demens, som et menneske uden fortid og dermed identitet. <\/span><\/p>\nMen vi kan, som p\u00e5r\u00f8rende og sundhedsprofessionelle, \u2019s\u00e6tte os ud over\u2019 vores indgroede, og ofte ubevidste handlem\u00e5der, \u00e6ndre omsorgsblik og retning, og skabe agens og mening, der styrker selvet (15 (part 1.3; 1.5), 16, 27). Som beskrevet, er det i almindelige hverdagsinteraktioner, at v\u00e6rdighed og handlekraft kan formes eller omformes.<\/span><\/p>\nVi argumenterer for, at p\u00e5r\u00f8rende og sundhedsprofessionelle kan ber\u00f8re, engagere sig i menneskers livsverdener, og dermed styrke forst\u00e5else, v\u00e6rdighed, agens og omsorg. Vi kan have fokus p\u00e5 de sm\u00e5 hverdags\u00f8jeblikke, der hele tiden opst\u00e5r. S\u00e5danne oplevelser kan danne grobund for afg\u00f8rende positive \u00e6ndringer, mening, i vores daglige n\u00e6re relationer og aktiviteter i omsorgen.<\/span><\/p>\nBem\u00e6rk, at dette ikke handler om mening i den s\u00e6dvanlige (kliniske) forstand hvor nuet (nutiden) forklares i forhold til fortiden gennem etablering af associative forbindelser, der kan fortolkes. Det handler om oplevelser, som de leves, som n\u00e5r Elisabeth og Sarah spiser sammen, kigger hinanden i \u00f8jnene, smiler og sk\u00e5ler.<\/span><\/p>\nAlt det lys vi ikke ser
\n<\/span><\/strong>At vende sig mod de eksistentielle aspekter i livet for at styrke agens og handlekraft hos en person med demens, kan v\u00e6re af stor betydning for personen selv (for de p\u00e5r\u00f8rende og for de sundhedsprofessionelle). Det indeb\u00e6rer at finde m\u00e5der hvorp\u00e5 agens kan underst\u00f8ttes, p\u00e5 en ikke-teoretisk, men humaniseret, og \u00e6stetisk m\u00e5de, med fokus p\u00e5 de sm\u00e5 men betydningsfulde ting og hverdagsh\u00e6ndelser. <\/span><\/p>\nVi kan fremkalde minder, \u00f8jeblikke, m\u00e5der at v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende p\u00e5, f.eks. ved morgenmaden, ved badet eller i forbindelse med at rejse sig fra en stol. For personen med demens, kan der her skabes \u00f8jeblikke af forbindelse, h\u00e5b, dr\u00f8mme og lys, der kan danne grobund for en st\u00e6rk f\u00f8lelse af et styrket selv, identitet, mening og agens. Begreber der knytter sig til (salutogene) n\u00f8glebegreber som for eksempel f\u00f8lelse af sammenh\u00e6ng, meningsfuldhed, begribelighed og h\u00e5ndterbarhed (Thybo, 28).<\/span><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/FA-0924-Beroert-og-bevaeget-Narrativt-ESSAY-ILLU.png?resize=700%2C282&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n