![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/Doeden-og-den-doeende_forside_web.png?resize=210%2C300&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\nAf Mai-Britt Guldin, Cand.Psych.Aut., PhD, Specialist og supervisor, Center for Sorg og Eksistens<\/p>\n
<\/p>\n
D\u00f8den og den d\u00f8ende Fra forn\u00e6gtelse til accept<\/em> Da jeg blev spurgt, om jeg ville anmelde nyudgivelsen af Elisabeth K\u00fcbler-Ross\u2019 bog fra 1969, blev jeg f\u00f8rst lidt overrasket, men m\u00e5ske det ville v\u00e6re fint at genl\u00e6se bogen. Faktisk n\u00e6vner jeg ofte K\u00fcbler-Ross\u2019 teori om de fem sorg-stadier, i mine egne b\u00f8ger eller n\u00e5r jeg holder foredrag. Men jeg vil indr\u00f8mme, at jeg oftest n\u00e6vner den som et eksempel p\u00e5, at vi i alt for lang tid stod stille i vores forst\u00e5else af tab og sorg.<\/p>\n Elisabeth K\u00fcbler-Ross l\u00e6gger ud med i D\u00f8den og den d\u00f8ende<\/em> at beskrive om vores angst for d\u00f8den, og hun forklarer at paradoksalt nok \u201djo st\u00f8rre videnskabelige fremskridt vi g\u00f8r, desto mere synes vi at frygte d\u00f8den og ben\u00e6gte den\u201d. K\u00fcbler-Ross beskriver som psykiater, hvordan vi benytter forskellige forsvarsmekanismer til at undlade at se p\u00e5 d\u00f8den og tale om den. Vi laver omskrivninger og kalder det \u201dat g\u00e5 bort\u201d, og vi undlader at tale direkte om d\u00f8den. Det betyder, at det er for ensomt og upersonligt at d\u00f8. Vi lader den d\u00f8ende lide un\u00f8digt, fordi vi ikke kan tale om d\u00f8den, og vi undlader at hj\u00e6lpe, s\u00e5 vi kan leve til vi d\u00f8r.<\/p>\n K\u00fcbler-Ross beskriver, hvordan hun skal hj\u00e6lpe en flok studerende med at skrive om d\u00f8den, og derfor beslutter de at de vil interviewe en d\u00f8ende patient p\u00e5 hospitalet. Det bliver til ugentlige interviews med d\u00f8ende patienter, og K\u00fcbler-Ross\u2019 seminar om d\u00f8den vokser og hendes interviews bliver overv\u00e6ret af hele klasser af studerende. K\u00fcbler-Ross kalder den d\u00f8ende for \u201den l\u00e6remester\u201d og interviewer over to hundrede d\u00f8ende patienter. Nogle d\u00f8r hurtigt og andre har lidt l\u00e6ngere tid at leve i. Men K\u00fcbler-Ross begynder at kunne se f\u00e6llestr\u00e6k hos de d\u00f8ende, som hun kalder forsvarsmekanismer under uhelbredelig sygdom.<\/p>\n F\u00f8rste stadium<\/strong> er forn\u00e6gtelse, som handler om ikke at ville forholde sig til d\u00f8den, hvis man for tidligt eller pludseligt f\u00e5r besked om, at sygdommen er uhelbredelig. Andet stadium<\/strong> er vrede, hvor patienten bliver vred p\u00e5 l\u00e6gen eller sygeplejerskerne eller andre. Tredje stadium<\/strong> er forhandling og her fors\u00f8ger patienten at sl\u00e5 en handel af med Gud eller l\u00e6gen eller andre. Men n\u00e5r patienten ikke l\u00e6ngere kan forn\u00e6gte eller har kr\u00e6fter til at v\u00e6re vred eller forhandle, s\u00e5 bliver disse reaktioner erstattet af en tilbagetr\u00e6kning pga. en fornemmelse af tab, som K\u00fcbler-Ross kalder depression, det fjerde stadium<\/strong>. Men hvis patienten har tid nok og f\u00e5r lidt hj\u00e6lp til de tidligere stadier, s\u00e5 n\u00e5s stadium fem<\/strong> som er accepten af d\u00f8den. K\u00fcbler-Ross forklarer, at stadierne kan variere i l\u00e6ngde og afl\u00f8ser hinanden eller forl\u00f8ber side om side.<\/p>\n D\u00f8den og den d\u00f8ende<\/em> er en klassiker. Det er altid K\u00fcbler-Ross vi vender tilbage til, n\u00e5r vi taler om teorier om sorg og d\u00f8den. Det er fint at genl\u00e6se den, for at blive mindet om, hvorfor hun satte d\u00f8den p\u00e5 dagsordenen. Hendes personlige beskrivelser og utallige eksempler og cases virker stadig p\u00e5faldende aktuelle i dag. Alligevel er jeg lidt forbl\u00f8ffet over nyudgivelsen. Vores viden om d\u00f8ende og s\u00f8rgende har flyttet sig meget siden K\u00fcbler-Ross tid, hendes tilgang til teoribygningen er h\u00e5bl\u00f8s og uden struktur og gennemskuelig metodik, s\u00e5 vi kan hverken p\u00e5vise eller gendrive hendes teori. Hendes udgangspunkt er psykodynamisk, hvilket betyder at hun udelukkende forst\u00e5r de d\u00f8endes reaktioner fra et f\u00f8lelsesperspektiv og hendes grundl\u00e6ggende antagelse er, at vi forsvarer os mod bevidstheden om d\u00f8den.<\/p>\n I strukturerede studier der er lavet siden K\u00fcbler-Ross\u2019 tid har man dog ikke kunnet p\u00e5vise, at mennesker forn\u00e6gter i den grad, som hun beskriver. Ej heller at alle gennemg\u00e5r disse stadier, som hun skildrer som universelle. Sidst men ikke mindst, s\u00e5 roder hun bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt meget rundt i, om det er den d\u00f8endes eller den s\u00f8rgendes forsvar, hun beskriver. Dette har ogs\u00e5 givet mange problemer sidenhen.<\/p>\n Jeg synes ikke, at jeg kan undlade at n\u00e6vne, at nogenlunde samtidig som K\u00fcbler-Ross startede denne bev\u00e6gelse om at tale om d\u00f8den i USA, var der ogs\u00e5 en lignende bev\u00e6gelse i gang i Europa. Nemlig sygeplejersken Dame Cicely Saunders<\/span><\/strong> der i England startede St Christophers Hospice og hele den moderne palliative tilgang med en helhedsorienteret forst\u00e5else af mennesket. Det er forunderligt at se, hvordan Cicely Saunders tilgang til d\u00f8ende har udviklet sig og banet vej for en hel indsats i et sundhedsv\u00e6sen, samt meget mere viden om, hvordan vi kan leve helt indtil vi d\u00f8r. Til sammenligning stivnede K\u00fcbler-Ross\u2019 f\u00f8lelsesstadier og er nu udtryk for en for\u00e6ldet forst\u00e5else af den d\u00f8ende, men hendes budskab st\u00e5r stadig meget klart: vi skal turde tale om d\u00f8den. Jeg vil dog klart anbefale b\u00f8ger om palliativ indsats, hvis du vil vide mere om d\u00f8den og den d\u00f8ende.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Mai-Britt Guldin, Cand.Psych.Aut., PhD, Specialist og supervisor, Center for Sorg og Eksistens D\u00f8den og den d\u00f8ende Fra forn\u00e6gtelse til […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":6736,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[23],"tags":[],"class_list":["post-2942","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-boganmeldelser"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/INDLAeGSBILLEDER-doeden-og-den-doeende.png?fit=300%2C300&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2942","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2942"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2942\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/6736"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2942"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2942"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2942"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nElisabeth K\u00fcbler-Ross
\nGads Forlag. 7. udgave, 1. oplag 2024 (udkom f\u00f8rste gang i 1973)<\/p>\n“Det er altid K\u00fcbler-Ross vi vender tilbage til, n\u00e5r vi taler om teorier om sorg og d\u00f8den. <\/span>
\nMen vores viden om d\u00f8ende og s\u00f8rgende har flyttet sig meget siden K\u00fcbler-Ross tid og hendes tilgang til teoribygningen er h\u00e5bl\u00f8s og uden struktur og gennemskuelig metodik, s\u00e5 vi kan hverken p\u00e5vise eller gendrive hendes teori”<\/span><\/h4>\n