{"id":27389,"date":"2026-11-18T12:41:44","date_gmt":"2026-11-18T11:41:44","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=27389"},"modified":"2026-11-18T12:41:44","modified_gmt":"2026-11-18T11:41:44","slug":"har-du-boerstet-taender","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2026\/11\/18\/har-du-boerstet-taender\/","title":{"rendered":"Har du b\u00f8rstet t\u00e6nder?"},"content":{"rendered":"<p><img data-recalc-dims=\"1\" fetchpriority=\"high\" decoding=\"async\" class=\"alignnone  wp-image-27390\" src=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/11\/Har-du-boerstet-dine-taender-indlaegsbillede.png?resize=370%2C370&#038;quality=85&#038;ssl=1\" alt=\"\" width=\"370\" height=\"370\" srcset=\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/11\/Har-du-boerstet-dine-taender-indlaegsbillede.png?resize=300%2C300&amp;quality=85&amp;ssl=1 300w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/11\/Har-du-boerstet-dine-taender-indlaegsbillede.png?resize=150%2C150&amp;quality=85&amp;ssl=1 150w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/11\/Har-du-boerstet-dine-taender-indlaegsbillede.png?resize=100%2C100&amp;quality=85&amp;ssl=1 100w, https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/11\/Har-du-boerstet-dine-taender-indlaegsbillede.png?w=600&amp;quality=85&amp;ssl=1 600w\" sizes=\"(max-width: 370px) 100vw, 370px\" \/><\/p>\n<p><em>Louise Boehm-Baggesen, cand. cur. studerende, klinisk sygeplejespecialist, kardiologisk afdeling, Herlev Hospital.<\/em><\/p>\n<p><em>&#8220;Har du b\u00f8rstet t\u00e6nder?&#8221;<\/em> Det er et helt naturligt sp\u00f8rgsm\u00e5l at stille til et barn. Men hvad med det \u00e6ldre menneske, som vi som sundhedsprofessionelle har ansvar for, fx under en indl\u00e6ggelse? Sp\u00f8rger vi, om patienten har b\u00f8rstet t\u00e6nder \u2013 og om der er brug for hj\u00e6lp?<\/p>\n<p>Som social- og sundhedshj\u00e6lpere og sygeplejersker vil mange af os nok svare, at vi selvf\u00f8lgelig tilbyder mundpleje til den d\u00f8ende patient. Og har andre patienter brug for hj\u00e6lp, kan de jo sp\u00f8rge. Vi kan sagtens finde en tandb\u00f8rste og noget tandpasta. Men er det godt nok at vente p\u00e5, at patienten selv beder om hj\u00e6lp?<\/p>\n<p>En unders\u00f8gelse af \u00e6ldre i Danmark viser, at 10 % ikke har v\u00e6ret til tandl\u00e6ge i de sidste 10 \u00e5r. Det er et tal, der forh\u00e5bentlig undrer mange, for samtidig er det et faktum, at en st\u00f8rre andel af nutidens \u00e6ldre har bevaret deres naturlige t\u00e6nder. N\u00e5r flere \u00e6ldre bevarer deres egne t\u00e6nder og samtidig lever l\u00e6ngere, kan behovet for at forebygge mundsygdomme ogs\u00e5 formodes at v\u00e6re st\u00f8rre.<\/p>\n<p>Vi ved, at d\u00e5rlig tandstatus h\u00e6nger sammen med en h\u00f8jere forekomst af kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes, lungesygdomme og psykiske sygdomme, og at d\u00e5rlig mundhygiejne og d\u00e5rlig mundstatus medf\u00f8rer en \u00f8get risiko for hospitalserhvervede infektioner.<\/p>\n<p>Vi ved jo godt, at bakterier fra blandt andet mundhulen kan bidrage til hospitalserhvervede infektioner, forv\u00e6rre kroniske sygdomme, forl\u00e6nge indl\u00e6ggelser, p\u00e5virke appetit og livskvalitet. Tand- og mundpleje er intim og tabubelagt. Det er skamfuldt at fort\u00e6lle andre, at de lugter ud af munden, lige s\u00e5 skamfuldt som det er at f\u00e5 at vide, at man lugter. Mundpleje handler alts\u00e5 om mere end bare at have rene t\u00e6nder.<\/p>\n<p>Tand- og mundpleje kan v\u00e6re sv\u00e6r at tale om og er sj\u00e6ldent en del af den systematiske indl\u00e6ggelsessamtale, ligesom vi sj\u00e6ldent sp\u00f8rger til tandb\u00f8rstningsvaner (b\u00f8rster du f\u00f8r eller efter morgenmad) n\u00e5r vi har ansvaret for plejen af en patient. Det redskab, der tilbydes i den elektroniske patientjournal <em>Sundhedsplatformen<\/em> i Region \u00d8st, er udarbejdet til tandl\u00e6ger og giver ikke anvisninger om selve udf\u00f8relsen af plejeopgaven.<\/p>\n<p>N\u00e5r vi professionelle m\u00f8der mennesker der g\u00e5r med rollator, ser vi begr\u00e6nsninger i mobiliteten, og handler helt automatisk. Vi hj\u00e6lper m\u00e5ske med at h\u00e6lde saft i glasset, flytter stolen og hj\u00e6lper med at \u00e5bne d\u00f8ren, s\u00e5 de med rollator kan komme rundt, men t\u00e6nker vi p\u00e5, at det samme menneske derfor formentlig ogs\u00e5 har sv\u00e6rt ved at st\u00e5 ved en h\u00e5ndvask og holde balancen, mens de med den ene h\u00e5nd skal trykke p\u00e5 tandpastatuben og med den anden h\u00e5nd holde tandb\u00f8rsten?<\/p>\n<p>Og sp\u00f8rger vi patienten med Parkinsons sygdom, om rystelserne g\u00f8r det sv\u00e6rt at b\u00f8rste t\u00e6nder?<\/p>\n<p>Vi ville reagere, hvis en patient ikke fik sin medicin, ikke fik hj\u00e6lp til at komme op at g\u00e5 eller m\u00e5tte vente l\u00e6nge p\u00e5 at f\u00e5 skiftet en v\u00e5d ble. Men reagerer vi lige s\u00e5 hurtigt, n\u00e5r patienten har sv\u00e6rt ved at holde om tandb\u00f8rsten eller f\u00f8re den rundt i munden? At kunne holde en tandb\u00f8rste er ikke n\u00f8dvendigvis det samme som at kunne b\u00f8rste t\u00e6nderne ordentligt.<\/p>\n<p>Tandpleje st\u00e5r ogs\u00e5 p\u00e5 den politiske dagsorden. En ekspertkommission skal anvise en model for, hvordan gratis tandpleje til hele befolkningen kan indf\u00f8res frem mod 2035. Der er desuden lagt op til \u00e6ndringer i egenbetalingen for flere grupper i 2027. Men bedre adgang til tandpleje l\u00f8ser ikke den daglige udfordring for den patient, der ikke selv kan b\u00f8rste t\u00e6nder under en indl\u00e6ggelse.<\/p>\n<p>Det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at erkende, at man ikke l\u00e6ngere selv kan klare noget s\u00e5 personligt som at b\u00f8rste t\u00e6nder. Netop derfor b\u00f8r vi ikke vente p\u00e5, at patienten beder om hj\u00e6lp. Vi kan begynde med at sp\u00f8rge lige s\u00e5 naturligt, som vi sp\u00f8rger om s\u00e5 meget andet i plejen:<\/p>\n<p>&#8220;Har du b\u00f8rstet t\u00e6nder i dag \u2013 eller skal jeg hj\u00e6lpe dig?&#8221;<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Louise Boehm-Baggesen, cand. cur. studerende, klinisk sygeplejespecialist, kardiologisk afdeling, Herlev Hospital. &#8220;Har du b\u00f8rstet t\u00e6nder?&#8221; Det er et helt naturligt [&hellip;]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":27390,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_hide_featured_image":false,"_jetpack_featured_image_duplicate_dismissed":0,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[16,65],"tags":[],"class_list":["post-27389","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-debat","category-direkte"],"acf":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/11\/Har-du-boerstet-dine-taender-indlaegsbillede.png?fit=600%2C600&quality=85&ssl=1","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/27389","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=27389"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/27389\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":27395,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/27389\/revisions\/27395"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/27390"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=27389"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=27389"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=27389"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}