\n
Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Artiklen bygger p\u00e5 et ph.d.-studie og en efterf\u00f8lgende workshop med kommunale sundhedsprofessionelle. Studiet har unders\u00f8gt digital dokumentationspraksis i sundheds- og \u00e6ldreomr\u00e5det i en dansk kommune.
\n<\/span>Baggrund<\/strong>
\nStudier viser, at der er mange fordele ved digital dokumentation. <\/span>Adgang til information i dokumentationssystemer underst\u00f8tter behandling og ydelser af h\u00f8j kvalitet, foruden at det sikrer patientsikkerheden ved at reducere medicinfejl.
\n<\/span>Imidlertid peger forskning ogs\u00e5 p\u00e5, at digital dokumentation kan have utilsigtede effekter, og at implementering af teknologi er udfordrende. I en dansk kontekst er det dog uvist, hvordan digital dokumentationspraksis p\u00e5virker sammenh\u00e6ng i borgerforl\u00f8b.
\n<\/span>Metode
\n<\/span><\/strong>Gennem et casestudie-design blev der indsamlet data ved hj\u00e6lp af dokumenter, feltobservationer og interviews.
\n<\/span>Resultater
\n<\/span><\/strong>Tre delanalyser illustrerede forskellige aspekter af forandringsprocesser i den digitale dokumentationspraksis. De samlede resultater diskuteres ud fra tre perspektiver om sammenh\u00e6ng; nemlig relationer, informationer og koordinering.
\n<\/span>Konklusion
\n<\/span><\/strong>Studiet viser, at digital dokumentation ud\u00f8ves af sundhedsprofessionelle, som fortolker b\u00e5de digitale og teknologiske funktioner til en fragmenteret praksis med et fokus p\u00e5 organisatorisk effektivitet og dataproduktion. Denne fortolkning af digitale og teknologiske aspekter af den digitale dokumentationspraksis har negative konsekvenser for borgerforl\u00f8b.<\/span><\/p>\nN\u00f8gleord: <\/span><\/strong>dokumentation, digitalisering, borgerforl\u00f8b, kommunal praksis, \u00e6ldrepleje.<\/span><\/p>\nEnglish a<\/strong>bstract <\/strong><\/h5>\n <\/p>\n
How can digital documentation support continuity in citizen care pathways?<\/h4>\n
\nBackground<\/strong>
\nThis article is based on a PhD study and a subsequent workshop with municipal healthcare professionals, investigating digital documentation practices in health and elder care in a Danish municipality. Digital documentation offers advantages such as improved access to information, support for high\u2011quality care and services, and increased patient safety through reduced medication errors. However, research also points to unintended effects of digitalisation and challenges in implementing technology, and in a Danish context, it remains unclear how digital documentation practices affect continuity in citizen pathways.
\nMethod<\/strong>
\nUsing a case study design, data were generated through document analysis, field observations and interviews.
\nResults<\/strong>
\nThree sub\u2011analyses illustrated different aspects of change processes in digital documentation practice. The overall findings are discussed through three dimensions of continuity: relationships, information and coordination.
\nConclusion<\/strong>
\nThe study shows that healthcare professionals enact digital documentation by interpreting digital and technological functions in ways that contribute to a fragmented practice focused on organisational efficiency and data production. This interpretation of digital and technological aspects of documentation has negative consequences for continuity in citizen care pathways.<\/p>\nKeywords: <\/strong>Digital documentation, digitalisation, citizen care pathways, municipal practice, elder care.<\/p>\n<\/div>\nIntroduktion
\n<\/span><\/strong>I kommunal sundheds- og \u00e6ldrepleje er digital dokumentation en integreret del af praksis. I dette studie betragtes digital dokumentation som en institutionaliseret praksis (1), der ofte tages for givet i sundhedsprofessionel praksis.<\/span><\/p>\nArtiklen indledes med en kort gennemgang af forskningsbaseret viden om dokumentation.
\n<\/span>Herefter f\u00f8lger en oversigt over udviklingen af den kommunale dokumentationsmetode \u201dF\u00e6llessprog III\u201d. <\/span>Herefter beskriver jeg, hvordan casestudiet viser, at digital dokumentation forandrer sundhedsprofessional praksis og har negativ betydning for sammenh\u00e6ngende borgerforl\u00f8b. <\/span>I kombination med en workshop med kommunale sundhedsprofessionelle tilbydes konkrete anbefalinger til politikere og beslutningstagere.<\/span><\/p>\nSammenh\u00e6ng i borgerforl\u00f8b
\n<\/span><\/strong>Meiqari (2) beskriver, at akkumulation af information i patientjournaler er en central del af koordinerede forl\u00f8b. Sammenh\u00e6ng i borgerforl\u00f8b er et begreb, som kan forst\u00e5s meget forskelligt. Begrebet sammenh\u00e6ng overlapper med andre begreber, s\u00e5som kontinuitet, koordinering og kommunikation (3). <\/span>Det er dog veldokumenteret at sammenh\u00e6ng i borgerforl\u00f8b I l\u00e6ngerevarende forl\u00f8b er multi-dimensionelt og b\u00f8r betragtes med tre perspektiver:<\/span><\/p>\n1. Relationen mellem borger og sundhedsprofessionel
\n<\/span>2. Udveksling af information
\n<\/span>3. Koordinering i et s\u00f8ml\u00f8st system <\/span>(2, 4).<\/span><\/p>\nSundhedsfaglig dokumentation
\n<\/span><\/strong>Flere studier peger p\u00e5, at dokumentation fungerer som et samlet overblik over borgerens forl\u00f8b, ved at sundhedsprofessionelle deler information med hinanden (5). <\/span>Tv\u00e6rsektoriel kommunikation er en s\u00e6rlig udfordring, hvor flere studier peger p\u00e5, at sundhedsprofessionelle ofte tyer til andre kommunikationsmedier end dokumentationssystemer, n\u00e5r de skal kommunikere med andre om borgerens forl\u00f8b, fordi de oplever barrierer (6) og anvender telefonen eller patienten selv til at videregive information til andre akt\u00f8rer i forl\u00f8bet (7).<\/span><\/p>\nI et nylig dansk studie p\u00e5viste Herzum (8), at dokumentationen var utilstr\u00e6kkelig i 69% af de gennemf\u00f8rte tilsynsbes\u00f8g fra Styrelsen for Patientsikkerhed. At dokumentation h\u00e6nger sammen med kvalitet, og patientsikkerhed p\u00e5vises i flere internationale studier. Li og kollegaer (9) konkluderer, at n\u00e5r dokumentationspraksis underst\u00f8tter klinisk praksis, forbedres de kliniske resultater, mens Macke (10) peger p\u00e5, at underst\u00f8ttelse af forl\u00f8b i dokumentationssystemet g\u00f8r sundhedsprofessionelle mere sikre p\u00e5 den kliniske behandling, og at dokumentation sikrer, at det aktuelle pleje- og behandlingsforl\u00f8b altid er opdateret.<\/span><\/p>\nDet ser dog ud til, at digital dokumentation er et tve\u00e6gget sv\u00e6rd for patientsikkerheden (11). P\u00e5 den ene side kan den digitale dokumentation underst\u00f8tte patientsikkerheden ved at reducere medicinfejl (12). P\u00e5 den anden side kan der ikke findes evidens for, at den digitale dokumentationsform forbedrer patientsikkerheden. Dette skyldes, at der er risiko for uhensigtsm\u00e6ssige arbejdsgange og teknologiske fejl (13).<\/span><\/p>\nDa sundhedsfaglige journaler blev digitale, blev de ogs\u00e5 standardiserede (14, 15). Herudover indeholder sundhedsfaglige journaler store m\u00e6ngder data, der anvendes til forskning (16), til politisk prioritering (17) samt til kvalitetsvurdering (18). <\/span>Der er forh\u00e5bning om, at digitalisering af dokumentation kan medvirke til at str\u00f8mligne processer, hvilket synes at facilitere bedre pleje og behandling (19).<\/span><\/p>\nDigital dokumentation i danske kommuner
\n<\/span><\/strong>Siden 1998 har Kommunernes Landsforening og skiftende regeringer haft fokus p\u00e5 dokumentationspraksis. Overordnet set er den digitale udvikling i sundhedsv\u00e6senet drevet af digitaliseringsstrategier, der er udgivet regelm\u00e6ssigt siden 1999 (20).<\/span><\/p>\nKommunernes Landsforening (KL) har herudover ogs\u00e5 haft politisk fokus p\u00e5 digitalisering. I forhold til dokumentation har KL siden 1998 udviklet dokumentationsmetoden \u201dF\u00e6lles Sprog\u201d (21). <\/span>Baggrunden for udviklingen af dokumentationsmetoden var at kunne prioritere indsatser i takt med et stigende behov, hvor KL s\u00e5 ind i en rekrutteringskrise.<\/span><\/p>\nForm\u00e5let var alts\u00e5 at kunne levere data, underst\u00f8tte politisk prioritering og facilitere kommunikation blandt sundhedsprofessionelle. \u201dF\u00e6lles Sprog\u201d blev yderligere udviklet i 2004, hvor \u201dF\u00e6lles Sprog II\u201d blev udgivet. <\/span>Igen var hovedform\u00e5let med dokumentationsmetoden at sikre b\u00e5de klassifikation af fagsprog og prioritering. Herudover beskriver KL, at \u201dF\u00e6lles Sprog\u201d f\u00f8rst og fremmest er et registreringssystem (22).<\/span><\/p>\nHvor de f\u00f8rste versioner af \u201dF\u00e6lles Sprog\u201d havde fokus p\u00e5 servicelovens omr\u00e5de, og det der oftest ben\u00e6vnes hjemmepleje og hjemmehj\u00e6lp (23), s\u00e5 var det sygeplejefaglige omr\u00e5de ikke repr\u00e6senteret f\u00f8r 2010, hvor KL satte fokus p\u00e5 udfordringer med at sikre kommunal finansiering til \u00f8gede opgavem\u00e6ngder via det s\u00e5kaldte \u201dPartnerskabsprojekt\u201d (24).<\/span><\/p>\nProjektet havde til form\u00e5l at unders\u00f8ge opgavem\u00e6ngden, tydeligg\u00f8re gr\u00e6nsefelterne mellem servicelov og sundhedslov, foruden at udvikle et ledelsesm\u00e6ssigt og fagligt dokumentationsfokus. Der blev udgivet adskillelige rapporter herefter, hvor alle havde fokus p\u00e5 at standardisere sygeplejefaglig dokumentation, hvilket skulle medvirke til et datagrundlag, der kunne generere data og dermed styrke <\/span>KL\u00b4s forhandlingsposition i de \u00e5rlige \u00f8konomiaftaler(25-31).<\/span><\/p>\nI 2018 udgav KL \u201dF\u00e6lles Sprog III\u201d (FSIII). Denne version er udvidet til b\u00e5de servicelov og sundhedslov, og inkluderer standardiseret terminologi og en str\u00f8mlinet dokumentationsmetode (32). Det blev obligatorisk for alle kommuner at implementere FSIII med \u00f8konomiaftalen mellem KL og regeringen i 2017 (33), hvor der ogs\u00e5 blev eksplicit beskrevet, at dokumentation skulle v\u00e6re ledelsesrelevant og m\u00e5lorienteret. <\/span>Dokumentationsmetoden FSIII har flere centrale elementer. Et s\u00e6rligt element er den generiske procesmodel, der beskriver dokumentationsmetodens trin (se <\/span>Figur 1<\/span><\/strong>).<\/span><\/p>\n <\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/FA-0724-Digital-kommunikation-Figur-1.png?resize=573%2C575&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Den generiske procesmodel best\u00e5r af 6 trin, som er opdelt i en autorisationsproces (markeret gr\u00f8n) og en leverand\u00f8rproces (markeret bl\u00e5) (32). <\/span>Autorisationsprocessen varetages af kommunale visitatorer. Som en del af sags\u00e5bning og dataindsamling anvendes standardiserede funktionsevnetilstande og helbredstilstande til udredning af borgerens behov. Funktionsevnetilstande d\u00e6kker over borgerens funktioner og vurderes med lovhjemmel i servicelovens \u00a7 83.<\/span><\/p>\nDer er aktuelt 30 funktionsevnetilstande, der er grupperet i fem omr\u00e5der, hvor hver funktionsevnetilstand kan opdeles i fire niveauer. Helbredstilstande beskriver borgerens helbredssituation og vurderes med lovhjemmel i sundhedsloven \u00a7138.
\n<\/span>Der er 43 helbredstilstande, der er grupperet i 12 omr\u00e5der med udgangspunkt i sygeplejefaglige behovsomr\u00e5der.<\/span><\/p>\nN\u00e5r borgerens behov er udredt, bevilges visiterede indsatser og disse videresendes til planl\u00e6ggere i lokale teams. Disse indsatser planl\u00e6gges i k\u00f8relister, hvor borgerens specifikke indsatser planl\u00e6gges p\u00e5 dagsbasis. Herefter er det sosu-personale, ergoterapeuter og sygeplejersker der leverer indsatser til borgeren p\u00e5 basis af k\u00f8relisten.<\/span><\/p>\nMetode
\n<\/span><\/strong>Overordnet peger forskning p\u00e5, at den digitale dokumentationsform har mange muligheder for b\u00e5de sundhedsprofessionelle og borgere. Danmark er frontl\u00f8ber for digitalisering af dokumentation, hvor implementerings-processerne er forg\u00e5et p\u00e5 flere niveauer. <\/span>Der er dog ingen forskning, der unders\u00f8ger, hvilken betydning den digitale dokumentation har for sammenh\u00e6ng i borgerforl\u00f8b.<\/span><\/p>\nForm\u00e5l
\n<\/span><\/strong>Det overordnede form\u00e5l med studiet var at genere viden om, hvordan sundheds-professionelles dokumentationspraksis har indflydelse p\u00e5 sammenh\u00e6ng i borgerforl\u00f8b. <\/span>Studiet blev gennemf\u00f8rt indenfor den institutionelle teori, hvilket muliggjorde et blik p\u00e5 institutionelle elementer, institutionel praksis og institutionelle akt\u00f8rer.<\/span><\/p>\nOrganisering
\n<\/span><\/strong>Studiet blev forankret ved Aarhus Universitet. Herudover blev der etableret en kommunal f\u00f8lgegruppe, der under projektet blev pr\u00e6senteret for forel\u00f8bige resultater og sikrede adgang samt ledelsesopbakning i organisationen.<\/span><\/p>\nTeori
\n<\/span><\/strong>Den teoretiske ramme for studiet var den skandinaviske institutionalisme (34). <\/span>Denne gren af institutionel teori har fokus p\u00e5, hvordan id\u00e9er cirkulerer og translateres i komplekse netv\u00e6rk af organisationer og akt\u00f8rer. <\/span>Hermed havde studiet fokus p\u00e5 digital dokumentation som organisatorisk praksis.<\/span><\/p>\nCzarniawska-Joerges og Sev\u00f3n (34) har beskrevet, hvordan id\u00e9er rejser som en m\u00e5de at forst\u00e5 forandring. I dette studie blev den digitale dokumentation dermed betragtes som en \u201did\u00e9\u201d, hvilket gjorde det muligt at unders\u00f8ge den digitale dokumentation p\u00e5 b\u00e5de makro- og mikroniveau.
\n<\/span>Id\u00e9er kan manifesteres som tekst, grafik og billeder, der materialiseres som konkrete fysiske objekter. <\/span>Herefter sker den n\u00e6ste translation til konkret, institutionaliseret praksis. I og med, at en id\u00e9 translateres og ikke blot implementeres, vil nogle id\u00e9er forandre praksis, mens andre vil forandres v\u00e6sentligt eller forg\u00e5. P\u00e5 ethvert tidspunkt i translationsprocessen kan den originale id\u00e9 indlejres p\u00e5 ny i en ny kontekst eller indlejres i nye translationsprocesser.<\/span><\/p>\nDesign
\n<\/span><\/strong>Studiet blev designet som et casestudie (35). Dette blev valgt, da den kommunale sundheds- og \u00e6ldreorganisation og praksis er kompleks, kontekstuel betinget og p\u00e5virket af forskellige akt\u00f8rers handlinger. <\/span>Fokus for casen var den digitale dokumentationspraksis, hvor Sundheds- og \u00c6ldreorganisationen i Syddjurs Kommune spillede en underst\u00f8ttende rolle som en typisk case (36). Kommunen er aktiv i digital udvikling og har l\u00e6nge arbejdet med professionel kvalitet.<\/span><\/p>\nUnder studiet var Sundhed og \u00c6ldre organiseret med en funktionsopdelt struktur. Hermed blev FSIII-modellen afspejlet i den kommunale struktur for dokumentationspraksis. Visitationsenheden var centralt organiseret og varetog trin 1 og trin 2 i dokumentationsmodellen.<\/span><\/p>\nSundhedsprofessionelle med funktion som planl\u00e6gger varetog planl\u00e6gning af indsatser i mindre teams (trin 3). Hjemmepleje, hjemmesygepleje og rehabiliteringsenheden var organiseret i siloer, hvor de leverede indsatser til borgeren (trin 4-5).<\/span><\/p>\nOrganisationen var s\u00e5ledes opdelt efter b\u00e5de lovgivning og fagomr\u00e5de. I studiet anvendes termen \u201dsundhedsprofessionelle\u201d for alle faggrupper. Herudover anvendes termen \u201dvisitator\u201d for sundhedsprofessionelle med visitationsfunktion og \u201dplanl\u00e6gger\u201d for sundhedsprofessionelle med planl\u00e6gningsfunktion.<\/span><\/p>\nDataindsamling
\n<\/span><\/strong>Der blev anvendt flere metoder til dataindsamling. <\/span>Figur 2<\/span><\/strong> illustrerer den samlede dataindsamlingsproces. <\/span>Dataindsamling startede i marts 2020 og blev afsluttet i januar 2022. Planen blev justeret flere gange p\u00e5 grund af COVID-19. <\/span>23 sundhedsprofessionelle blev inkluderet ud fra kriteriet om, at de skulle v\u00e6re uddannede og uden ledelsesfunktion.<\/span><\/p>\nDe sundhedsprofessionelle havde alle nogle \u00e5rs erfaring og repr\u00e6senterede forskellige dele af organisationen. <\/span>I alt deltog 10 social- og sundhedshj\u00e6lpere, 5 social- og sundhedsassistenter, 6 sygeplejersker og 2 ergoterapeuter.<\/span><\/p>\nStudiet blev indledt med dokumentanalyse, hvor dokumenter bidrog til kontekstuel forst\u00e5else, historisk overblik og illustrerede forandringsprocesser i den digitale dokumentation. <\/span>Da studiet blev gennemf\u00f8rt i en institutionel teoretisk ramme, fungerede dokumentstudier ved at illustrere digital dokumentation som id\u00e9 (37), baseret p\u00e5 Bacchi\u00b4s WPR-tilgang (38).<\/span><\/p>\nHerefter gennemf\u00f8rtes feltobservationer, hvor 16 sundhedsprofessionelle blev fulgt i totalt 125 timer. Feltobservationerne blev baseret p\u00e5 Cato Wadel\u00b4s guide for feltarbejde i egen kultur (39).
\n<\/span>Slutteligt gennemf\u00f8rtes 15 interviews med sundhedsprofessionelle, baseret p\u00e5 Kvale og Brinkmanns metodologiske guide (40). <\/span>Alle interviews blev gennemf\u00f8rt i kommunale lokaler og varede mellem 55 og 90 minutter.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/FA-0724-Digital-kommunikation-Figur-2.png?resize=721%2C320&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
Analyse
\n<\/span><\/strong>Analysen blev udf\u00f8rt som en vekselvirkning mellem emic og etic perspektiver (41). <\/span>Et etic perspektiv repr\u00e6senterer det teoretiske perspektiv p\u00e5 et givent f\u00e6nomen, mens et emic perspektiv repr\u00e6senterer et perspektiv p\u00e5 f\u00e6nomenet i dets egen kontekst.<\/span><\/p>\nI dette studie blev analyserne gennemf\u00f8rt i en vekselvirkning, hvilket bevirkede at etic emner strukturerede den teoretiske ramme, hvor institutionel teori bidrog med et organisatorisk og praksisbaseret perspektiv p\u00e5 dokumentationspraksis. Mens det teoretiske perspektiv sensitiverede dataindsamlingen, dikterede teorien ikke en s\u00e6rlig analytisk tilgang. <\/span>Emic emner blev genereret p\u00e5 basis af de empiriske data, hvilket f\u00f8rte til tre st\u00f8rre delanalyser (se <\/span>figur 3<\/span><\/strong>). Emnerne blev analyseret samlet i en kreativ proces (42).<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/FA-0724-Digital-kommunikation-Figur-3.png?resize=705%2C461&quality=80&ssl=1\")
Resultater
\n<\/span><\/strong>Samlet set illustrerer de tre delanalyser (37, 43, 44), at id\u00e9en om digital dokumentation translateres til en dokumentationsmetode, der operationaliseres i et dokumentationssystem. <\/span>Dette indlejres i en s\u00e6rlig organisatorisk struktur, hvor sundhedsprofessionelle bliver reguleret p\u00e5 mikroniveau af teknologi, sprogbrug og funktioner for at underst\u00f8tte den effektive organisation.<\/span><\/p>\nSundhedsprofessionelle skabte mening med dokumentationssystemet i en kontekst pr\u00e6get af en s\u00e6rlig ledelseslogik, hvor borgerforl\u00f8bet var organiseret med blik for enkeltydelser, der blev l\u00f8st som isolerede opgaver. Dette undertrykker et langsigtet og helhedsorienteret perspektiv p\u00e5 borgerforl\u00f8bet, der involverer flere akt\u00f8rer i den kommunale organisation.<\/span><\/p>\nI det f\u00f8lgende afsnit diskuteres de samlede resultater med det teoretiske perspektiv p\u00e5 sammenh\u00e6ng i borgerforl\u00f8b. Herefter udvides diskussionen med et praksisperspektiv p\u00e5 dokumentationspraksis p\u00e5 baggrund af en afholdt workshop.<\/span><\/p>\nDiskussion
\n<\/span><\/strong>Som beskrevet i baggrundsafsnittet, s\u00e5 kan sammenh\u00e6ng i borgerforl\u00f8b betragtes med tre perspektiver: 1: Relationen mellem borger og sundhedsprofessionel, 2: udveksling af information og 3: koordinering i et s\u00f8ml\u00f8st system (2).<\/span><\/p>\nRelationel kontinuitet, forst\u00e5et som relationen mellem borger og sundhedsprofessionel (3), har i et patientperspektiv stor betydning for oplevelsen af sikkerhed \u2013 hvis patienter kender deres l\u00e6ge, f\u00f8ler de st\u00f8rre tillid (45). <\/span>Heruodver tyder forskning p\u00e5, at relationel kontinuitet medf\u00f8rer bedre kliniske outcomes i fysioterapibehandling (46). <\/span>En s\u00e5dan relation kr\u00e6ver umiddelbart, at det er den samme sundhedsprofessionelle, der har kontakt med borgeren.<\/span><\/p>\nI og med, at der ofte kom flere forskellige sundhedsprofessionelle i l\u00f8bet af et d\u00f8gn, kan det dog diskuteres, om det er muligt at opn\u00e5 denne form for relationel kontinuitet ved, at den sundhedsprofessionelle havde indg\u00e5ende kendskab til borgeren og dennes forl\u00f8b. <\/span>I dette studie var det tydeligt, at sundhedsprofessionelle ofte havde indg\u00e5ende kendskab til borgerne, uden at l\u00e6se i dokumentationssystemet.<\/span><\/p>\nDer kunne alts\u00e5 observeres en form for kollektiv hukommelse, der ikke var relateret til information i systemet. I tilf\u00e6lde, hvor den sundheds-professionelle dog ikke havde haft kontakt til borgeren f\u00f8r, fors\u00f8gte de at finde informationer i dokumentationssystemet.<\/span><\/p>\nInformationsudveksling omhandler at dele information om forl\u00f8b og er forbindelsen mellem det relationelle aspekt og koordinering (3). <\/span>Denne forst\u00e5else gengives ogs\u00e5 i den digitale strategi (47), hvor forskning underst\u00f8tter, at viden i dokumentationssystemer giver overblik over sygeplejefaglige forl\u00f8b (48) og har stor betydning i overgange (49).<\/span><\/p>\nDette studie viser, at sundhedsprofessionelle ofte prioriterede at afkrydse i bokse og dokumenterede ved at trykke \u201dmark\u00e9r som leveret\u201d efter bes\u00f8get. <\/span>Det vil sige, at sundhedsprofessionelle ofte dokumenterede, at de havde leveret en given indsats, men sj\u00e6ldent aktivt skrev i journalen.<\/span><\/p>\nDet h\u00e6nger muligvis sammen med de sundhedsprofessionelles sprogbrug om, at de kun \u201ddokumenterede ved afvigelser\u201d (43). <\/span>Dette kan have sammenh\u00e6ng med, at der i den seneste vejledning om journalf\u00f8ring (50) er beskrevet, at der skal dokumenteres i \u201dn\u00f8dvendigt omfang\u201d.
\n<\/span>En praksis der muligvis kan medf\u00f8re, at der ikke sker tidsm\u00e6ssig opdatering af journalen, og at den derfor ikke afspejler borgerens aktuelle situation.<\/span><\/p>\nKoordination i borgerforl\u00f8b omhandler at planl\u00e6gge og koordinere aktiviteter som integreret praksis (3). I studiet var det tydeligt, at de fleste sundhedsprofessionelle havde fokus p\u00e5 egne aktiviteter, hvor borgerens indsatser var illustreret i forskellige sundhedsprofessionelles k\u00f8relister som \u201dopgaver\u201d. <\/span>Herudover var de sundhedsprofessionelle under studiet organiseret efter lovhjemmel, uddannelsesm\u00e6ssig baggrund og geografi, hvilket tillige havde betydning for budgettildeling og allokering af ressourcer.<\/span><\/p>\nI et nyt studie beskriver Montano (51), at tid og penge spiller en stor rolle i implementeringen af interprofessionelt samarbejde i en \u00e6ldrekontekst. Det afspejles ogs\u00e5 i dette studie, hvor effektivitet og \u00f8konomi var i forgrunden for den sundhedsfaglige praksis, hvilket f\u00f8rte til en h\u00f8j grad af fragmentering med fokus p\u00e5 enkeltopgaver (37, 43, 44).<\/span><\/p>\nLjungholm (52) beskriver, at borgere oplever kontinuitet i behandlingen, n\u00e5r sundhedsprofessionelle har viden om tidligere sundhedsfaglige aktiviteter, er orienteret om historik og hvilken plan der var lagt for forl\u00f8bet fremadrettet.<\/span><\/p>\nInteresseorganisationen Danske Patienter har derudover udgivet en rapport, der beskriver, at borgere oplever kvalitet \u201dN\u00e5r der er styr p\u00e5 mig og mit forl\u00f8b\u201d (53). <\/span>Her beskriver patienter, at sundhedsv\u00e6senet opleves som komplekst, og at det derfor er vigtigt, at sundhedsprofessionelle har viden om tidligere, nuv\u00e6rende og fremtidig behandling.<\/span><\/p>\nFlere kommuner arbejder med nye organiseringsformer, der netop skal underst\u00f8tte relationer og sammenh\u00e6ng i forl\u00f8b (54). Herudover har regeringen netop lanceret en \u00e6ldrereform, der har fokus p\u00e5 helhedspleje, mindre teams og mindre dokumentation (55). <\/span>Dette studie peger dog p\u00e5, at netop \u00f8nsket om sammenh\u00e6ng udfordres af manglen p\u00e5 dokumentation, da der s\u00e5 mangler den n\u00f8dvendige viden i dokumentationssystemet.<\/span><\/p>\nWorkshop
\n<\/span><\/strong>Efter at studiet blev gennemf\u00f8rt, blev der afholdt en opf\u00f8lgende workshop i kommunen med fokus p\u00e5 dokumentationspraksis i<\/span> Sundhed og \u00c6ldre. <\/span>Form\u00e5let med workshoppen var at skabe mulighed for at unders\u00f8ge og videreudvikle praksis i et f\u00e6llesskab mellem forskning og praksis (56).<\/span><\/p>\nP\u00e5 workshoppen deltog medarbejdere med n\u00f8glefunktion inden for faglig dokumentation, kvalitetsmedarbejdere, systemadministratorer, repr\u00e6sentanter fra faglige organisationer og medarbejdere fra udek\u00f8rende borgerteams.<\/span><\/p>\nP\u00e5 workshoppen diskuterede gruppen forskningsresultaterne og sammenlignede disse med egne oplevelser og praksis. I J\u00f8rgensens terminologi (56) var der tale om en dialogisk workshop, som havde til form\u00e5l at skabe yderligere forst\u00e5else af dokumentationspraksis.<\/span><\/p>\nDeltagerne blev pr\u00e6senteret for studiets resultater og kunne i h\u00f8j grad genkende disse fra daglig praksis. Nuv\u00e6rende dokumentationspraksis blev dr\u00f8ftet med fokus p\u00e5, hvad der fungerede godt, og hvad der blev oplevet som udfordringer.<\/span><\/p>\n\u00d8nskescenariet for digital dokumentation
\n<\/span><\/strong>Generelt set var deltagerne enige om, at digital dokumentation fungerer godt n\u00e5r:<\/span><\/p>\n\n- Det er nemt at finde information om borgeren<\/span><\/li>\n
- N\u00e5r oplysninger er kronologiske<\/span><\/li>\n
- N\u00e5r handlingsanvisninger er velbeskrevet<\/span><\/li>\n
- N\u00e5r dokumentationssystemet har en intuitiv brugergr\u00e6nseflade<\/span><\/li>\n
- N\u00e5r der er tydelig enighed om, hvordan information skal kategoriseres<\/span><\/li>\n
- N\u00e5r borgeren medinddrages i de informationer, der skrives<\/span><\/li>\n
- N\u00e5r der er tid til at dokumentere<\/span><\/li>\n<\/ul>\n
Det er v\u00e6sentligt, at deltagerne i denne del af workshoppen gengav \u201d\u00f8nskescenarier\u201d, frem for den aktuelle praksis. Det var vanskeligt for gruppen umiddelbart at komme med eksempler p\u00e5 gode oplevelser med dokumentation, og der var en h\u00f8j grad af frustration omkring den digitale dokumentation. Der var en l\u00e6ngere dialog om udfordringerne ved dokumentation.<\/span><\/p>\nUdfordringer med digital dokumentation
\n<\/span><\/strong>Deltagerne beskrev her, at den digitale dokumentation er en udfordring n\u00e5r:<\/span><\/p>\n\n- Der er mangel p\u00e5 tid til dokumentation<\/span><\/li>\n
- N\u00e5r der ikke er de kategorier i systemet, der var behov for \u2013 eller for mange<\/span><\/li>\n
- Der er mangel p\u00e5 overblik over den enkelte borgers forl\u00f8b<\/span><\/li>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/FAGLIG-ARTIKEL-0724-Digital-kommunikation.png?resize=700%2C294&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n