{"id":27294,"date":"2026-11-10T12:00:48","date_gmt":"2026-11-10T11:00:48","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=27294"},"modified":"2026-11-10T13:18:19","modified_gmt":"2026-11-10T12:18:19","slug":"patienters-oplevelse-af-tryghed-under-sygdom-i-hospitalskontekst-et-kvalitativt-interviewstudie","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2026\/11\/10\/patienters-oplevelse-af-tryghed-under-sygdom-i-hospitalskontekst-et-kvalitativt-interviewstudie\/","title":{"rendered":"Patienters oplevelse af tryghed under sygdom i hospitalskontekst: Et kvalitativt interviewstudie"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Selina Kikkenborg Berg, sygeplejerske, professor <\/span>1,2<\/span><\/strong><\/sup>, Bettina H\u00f8jberg Kirk, klinisk sygeplejespecialist, ph.d.<\/span>1<\/sup>, <\/span><\/strong>Camilla Nygaard Bring, klinisk sygeplejespecialist <\/span>1<\/span><\/strong><\/sup> ,Dorte B\u00e6k Olsen, klinisk sygeplejespecialist <\/span>1<\/span><\/strong><\/sup> , Helle Luther Hoff, klinisk sygeplejespecialist <\/span>1<\/span><\/strong><\/sup>, Line Ryberg Rasmussen, sygeplejerske, ph.d.<\/span>1<\/span><\/strong><\/sup> , Mai Nanna Sch\u00f8nau, klinisk sygeplejespecialist, ph.d.<\/span>1<\/span><\/strong><\/sup> , Mette Kirstine Wagner, klinisk sygeplejespecialist, ph.d.<\/span>1<\/span><\/strong><\/sup>, Pernille Orloff Donsel, klinisk sygeplejespecialist <\/span>1<\/span><\/strong><\/sup> , Pernille Palm, klinisk sygeplejespecialist, lektor <\/span>1,2<\/span><\/strong><\/sup>, Pia Keinicke Fabricius, klinisk sygeplejespecialist, ph.d.<\/span>1<\/span><\/strong><\/sup>, Malene Missel, klinisk sygeplejespecialist, lektor <\/span>1,2<\/span><\/strong><\/sup><\/p>\n

1<\/span><\/strong> Hjertecentret, Rigshospitalet, K\u00f8benhavn. <\/span>2<\/span><\/strong> Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, K\u00f8benhavns Universitet.<\/span><\/p>\n

DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a><\/p>\n

DOWNLOAD VIDENSKABELIG KOMMENTAR<\/a><\/p>\n

\n

Resum\u00e9
\n<\/span>Introduktion
\n<\/span><\/strong>Tryghed er et centralt ideal i sundhedsv\u00e6senet, men begrebets indhold er sj\u00e6ldent empirisk udfoldet fra et patientperspektiv. Eksisterende forskning peger p\u00e5, at tryghed har betydning for patienters oplevelse af sygdoms- og behandlingsforl\u00f8b, men viden om, hvordan tryghed konkret erfares under indl\u00e6ggelse, er fortsat begr\u00e6nset.
\n<\/span>Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>Studiets form\u00e5l var at udforske, hvordan patienter oplever tryghed under sygdom i et hospitalsmilj\u00f8.
\n<\/span>Metode
\n<\/span><\/strong>Studiet havde et kvalitativt design baseret p\u00e5 semistrukturerede interviews med patienter indlagt p\u00e5 et h\u00f8jt specialiseret hospital. Deltagerne blev rekrutteret strategisk med henblik p\u00e5 variation. Data blev analyseret ved hj\u00e6lp af refleksiv indholdsanalyse med fokus p\u00e5 det manifeste indhold. Analysen blev gennemf\u00f8rt abduktivt og underst\u00f8ttet af generativ kunstig intelligens som eksplorativt redskab, mens alle analytiske beslutninger blev foretaget af forskergruppen.
\n<\/span>Resultater
\n<\/span><\/strong>I alt 11 patienter blev interviewet. Tryghed fremstod som et multidimensionelt f\u00e6nomen organiseret i tre hovedkategorier:
\n<\/span>1.<\/span><\/strong> Relationer og menneskeligt m\u00f8de.
\n<\/span>2.<\/span><\/strong> Kommunikation, faglighed og struktur.
\n<\/span>3.<\/span><\/strong> Krop, afh\u00e6ngighed og oplevelse af s\u00e5rbarhed.
\n<\/span>Patienterne beskrev tryghed som t\u00e6t knyttet til at blive set som \u201chele\u201d mennesker, til p\u00e5r\u00f8rendes aktive inddragelse og til en stemning af ro og im\u00f8dekommenhed. Tydelig kommunikation, faglig kompetence, organisatorisk overblik og oplevet n\u00e6rv\u00e6r styrkede trygheden. Samtidig var tryghed forbundet med muligheden for at overgive sig til hj\u00e6lpen uden at miste v\u00e6rdighed. Tryghed fremstod desuden som dynamisk, skr\u00f8belig og situationsafh\u00e6ngig.
\n<\/span>Konklusion
\n<\/span><\/strong>Under sygdom kan tryghed forst\u00e5s som et relationelt, strukturelt og eksistentielt f\u00e6nomen, der l\u00f8bende skabes i samspillet mellem patient, p\u00e5r\u00f8rende, sundhedsprofessionelle og behandlingskonteksten.<\/span><\/p>\n

N\u00f8gleord:<\/span><\/strong> Tryghed, patientperspektiv, indl\u00e6ggelse, relationer, s\u00e5rbarhed, kvalitativ forskning<\/span><\/p>\n

Patients\u2019 experiences of a sense of security during illness in a hospital setting: A qualitative interview study<\/strong><\/h2>\n

Abstract<\/h4>\n

Introduction
\n<\/strong>A sense of security is a central ideal in healthcare, yet the concept has rarely been explored empirically from a patient perspective. Existing research suggests that a sense of security influences patients\u2019 experiences of illness and treatment, but knowledge of how it is experienced during hospitalisation remains limited.
\nAim
\n<\/strong>The aim of this study was to explore how patients experience a sense of security during illness in a hospital setting.
\nMethods
\n<\/strong>The study employed a qualitative design based on semi-structured interviews with patients admitted to a highly specialised hospital. Participants were purposively sampled to ensure variation. Data were analysed using reflexive content analysis, focusing on manifest content. The analysis followed an abductive approach and was supported by generative artificial intelligence as an exploratory tool, while all analytical decisions were made by the research team.
\nResults
\n<\/strong>A total of 11 patients were interviewed. A sense of security emerged as a multidimensional phenomenon organised into three main categories:
\n1.<\/strong> Relationships and human encounters.
\n2.<\/strong> Communication, professional competence and structure.
\n3.<\/strong> The body, dependence and experiences of vulnerability.
\nPatients described a sense of security as closely linked to being seen as \u201cwhole\u201d persons, the active involvement of relatives, and an atmosphere of calm and approachability. Clear communication, professional competence, organisational oversight and a perceived sense of presence strengthened their sense of security. It was also associated with being able to surrender to care without losing dignity. Furthermore, a sense of security emerged as dynamic, fragile and dependent on the situation.
\nConclusion
\n<\/strong>During illness, a sense of security can be understood as a relational, structural and existential phenomenon that is continually created through interactions between patients, relatives, healthcare professionals and the care context.<\/p>\n

Keywords:<\/strong> Sense of security, patient perspective, hospitalisation, relationships, vulnerability, qualitative research<\/p>\n<\/div>\n

Baggrund
\n<\/span><\/strong>Tryghed er et centralt og tilbagevendende ideal i sundhedsv\u00e6senets arbejde med kvalitet, patientcentrering og sammenh\u00e6ngende forl\u00f8b. I den danske velf\u00e6rdsstat er tryghed t\u00e6t forbundet med forestillinger om tillid til offentlige institutioner og et sundhedsv\u00e6sen baseret p\u00e5 lige adgang, hvor befolkningen generelt udviser en h\u00f8j grad af tillid til b\u00e5de sundhedspersonale og myndigheder (1,2). <\/span>Sundhedsv\u00e6senet forventes s\u00e5ledes ikke blot at levere effektiv behandling, men ogs\u00e5 at skabe rammer, hvor patienter kan f\u00f8le sig trygge i m\u00f8det med sygdom og behandling.<\/span><\/p>\n

Tryghed kan samtidig forst\u00e5s som en grundl\u00e6ggende menneskelig erfaring, t\u00e6t knyttet til behovet for sikkerhed, stabilitet og beskyttelse mod fare (3). I en sundhedsfaglig kontekst aktualiseres dette s\u00e6rligt i situationer pr\u00e6get af sygdom, hvor kroppen opleves som s\u00e5rbar og hvor patienten er afh\u00e6ngig af andres vurderinger og handlinger. I et sygeplejefagligt perspektiv er tryghed desuden forankret i det relationelle m\u00f8de.<\/span><\/p>\n

If\u00f8lge Martinsen opst\u00e5r tryghed i den m\u00e5de, patienten bliver m\u00f8dt p\u00e5 gennem n\u00e6rv\u00e6r, opm\u00e6rksomhed og ansvarlig omsorg (4). Tryghed fremst\u00e5r dermed ikke alene som et resultat af strukturer eller intentioner, men som en erfaring, der formes i konkrete m\u00f8der mellem patient og sundhedsprofessionelle.<\/span><\/p>\n

Eksisterende forskning peger p\u00e5, at organisatoriske og relationelle forhold i sundhedsv\u00e6senet har betydning for patienters sygdoms- og behandlingsforl\u00f8b (5-7). Ligeledes peger studier p\u00e5, at forhold i m\u00f8det mellem patienter, p\u00e5r\u00f8rende og sundhedsprofessionelle kan have betydning for patienters oplevelser i forl\u00f8bet (7-10).<\/span><\/p>\n

Tidligere forskning har s\u00e5ledes prim\u00e6rt unders\u00f8gt tryghed gennem besl\u00e6gtede begreber som patientsikkerhed og tillid eller gennem teoretiske og begrebslige analyser. Der findes derimod kun begr\u00e6nset empirisk forskning, der udforsker tryghed som et selvst\u00e6ndigt patientoplevet f\u00e6nomen med udgangspunkt i patienternes egne beskrivelser. <\/span>Tryghed som selvst\u00e6ndigt begreb fremst\u00e5r alts\u00e5 bredt og flertydigt i en dansk begrebs-teoretisk analyse (11), og der mangler fortsat empirisk viden om, hvordan patienter selv oplever og beskriver tryghed under sygdom og hospitalsindl\u00e6ggelse.<\/span><\/p>\n

Alligevel behandles tryghed ofte som et normativt og selvindlysende m\u00e5l i klinisk praksis, uden at begrebets indhold udfoldes eller defineres n\u00e6rmere. Herved risikerer tryghed at fungere som et overordnet ideal frem for et empirisk unders\u00f8gt og analytisk afgr\u00e6nset f\u00e6nomen. Dette efterlader et sp\u00e6ndingsfelt mellem organisatoriske ambitioner og patienters levede erfaringer, hvor det ikke er givet, at intentioner om at skabe tryghed n\u00f8dvendigvis afspejler patienternes oplevelser og behov.<\/span><\/p>\n

Problematikken aktualiseres i en hospitalskontekst, hvor tryghed i stigende grad formuleres som en eksplicit ambition. P\u00e5 Rigshospitalet er tryghed eksempelvis fremh\u00e6vet som en ambition om \u201cTryghed under sygdom\u201d, hvor professionel sygepleje beskrives som tryghedsskabende for patienter og p\u00e5r\u00f8rende (12).<\/span><\/p>\n

Selvom ambitionen peger p\u00e5 vigtige elementer som relationer, faglighed og overskuelige forl\u00f8b, er det fortsat uklart, hvordan tryghed konkret opleves og skabes i praksis. Selvom tryghed er beskrevet inden for flere teoretiske traditioner, findes der fortsat ikke en entydig forst\u00e5else af begrebet. Nogle perspektiver knytter tryghed til menneskers grundl\u00e6ggende behov for sikkerhed og beskyttelse (3), mens andre betoner den relationelle og omsorgsm\u00e6ssige dimension i m\u00f8det mellem patient og sundhedsprofessionelle (4).<\/span><\/p>\n

Ovenst\u00e5ende perspektiver bidrager med vigtige teoretiske forst\u00e5elser, men de udspringer ikke af patienters egne beskrivelser af tryghed under sygdom. I mods\u00e6tning til begreber som omsorg og patientcentrering, der prim\u00e6rt beskriver professionelle handlinger og intentioner, kan tryghed forst\u00e5s som en oplevelse, der kun kan beskrives af patienten selv. Der er derfor fortsat behov for empirisk viden om, hvordan patienter oplever og beskriver tryghed i forbindelse med sygdom og hospitalsindl\u00e6ggelse.<\/span><\/p>\n

Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>Studiet tager derfor ikke udgangspunkt i \u00e9n bestemt teori om tryghed, men anl\u00e6gger et eksplorativt perspektiv, hvor<\/span> forst\u00e5elsen<\/span> udvikles med afs\u00e6t i patienternes egne beskrivelser og erfaringer. Form\u00e5let med studiet er at udforske, hvordan patienter oplever og beskriver tryghed i forbindelse med sygdom og hospitalsindl\u00e6ggelse.<\/span><\/p>\n

Metode
\n<\/span>Design og videnskabsteoretisk tilgang
\n<\/span><\/strong>Studiet har et kvalitativt design baseret p\u00e5 individuelle semistrukturerede interviews. Det er forankret i et klinisk forskningssamarbejde mellem forskere og kliniske sygeplejespecialister, hvoraf flere har forskningskompetencer inden for kvalitative metoder. Denne tilgang muliggjorde en t\u00e6t kobling mellem klinisk praksis og forskningsprocessen med henblik p\u00e5 at frembringe praksisn\u00e6r og anvendelig viden.<\/span><\/p>\n

Studiet er inspireret af en pragmatisk viden-skabsteoretisk tilgang (13\u201315), hvor form\u00e5let er at udvikle praksisrelevant viden med afs\u00e6t i patienters erfaringer. Patienters udsagn om tryghed forst\u00e5s i relation til deres konkrete erfaringer med sygdom og indl\u00e6ggelse. Studiet tager ikke udgangspunkt i en p\u00e5 forh\u00e5nd defineret teori om tryghed, men unders\u00f8ger, hvordan begrebet kommer til udtryk gennem patienternes egne beskrivelser. Den viden, der udvikles, har til form\u00e5l at kvalificere forst\u00e5elsen af tryghed i klinisk praksis.<\/span><\/p>\n

Data blev analyseret ved hj\u00e6lp af Reflexive Content Analysis (RCA) som beskrevet af Nicmanis (16). Analysen blev gennemf\u00f8rt p\u00e5 manifest niveau med fokus p\u00e5 deltagernes eksplicit formulerede udsagn (16). En abduktiv analytisk logik underst\u00f8ttede den iterative bev\u00e6gelse mellem empiriske observationer og udviklingen af analytiske kategorier (17). De anvendte metodologiske begreber refererer til forskellige niveauer i studiets design: pragmatisme udg\u00f8r den videnskabsteoretiske ramme, RCA-analysemetoden, manifest analyse angiver analysens fokus, og den abduktive tilgang beskriver den analytiske logik. <\/span>Studiet er rapporteret med inspiration fra COREQ (18).<\/span><\/p>\n

Deltagere og rekruttering
\n<\/span><\/strong>Studiet inkluderede patienter indlagt grundet somatisk sygdom fra hjerte-, lunge- og infektionsmedicinske specialer p\u00e5 Rigshospitalet, et h\u00f8jt specialiseret universitetshospital, med henblik p\u00e5 at opn\u00e5 variation i erfaringer relateret til tryghed under sygdom.<\/span> Inklusionskriterier var voksne patienter (\u226518 \u00e5r), indlagt p\u00e5 Rigshospitalet og i stand til at deltage i et interview p\u00e5 dansk. Patienter, der ikke talte eller forstod dansk, blev ekskluderet.<\/span><\/p>\n

I alt deltog 11 patienter (6 kvinder, 5 m\u00e6nd) med en medianalder p\u00e5 69 \u00e5r, se <\/span>Tabel 1<\/span><\/strong>. <\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n

Antallet af deltagere blev vurderet med inspiration fra begrebet informationskraft (information power) som beskrevet af Malterud et al. (19). Studiets afgr\u00e6nsede form\u00e5l, deltagernes direkte erfaring med det unders\u00f8gte f\u00e6nomen og variationen p\u00e5 tv\u00e6rs af kliniske kontekster bidrog til datamaterialets informationskraft. Interviewene gav relevante og varierede beskrivelser af patienternes oplevelser af tryghed, og datamaterialet blev p\u00e5 denne baggrund vurderet som tilstr\u00e6kkeligt til at belyse studiets form\u00e5l.<\/span><\/p>\n

Rekrutteringen var form\u00e5lsstyret (20) med henblik p\u00e5 at opn\u00e5 variation i deltagernes erfaringer med sygdom og hospitalsindl\u00e6ggelse. Der blev derfor inkluderet patienter med forskellig alder, k\u00f8n og forskellige somatiske diagnoser fra b\u00e5de hjerte-, lunge- og infektionsmedicinske specialer. Form\u00e5let var ikke at sammenligne bestemte patientgrupper, men at belyse variationen i patienters oplevelser af tryghed p\u00e5 tv\u00e6rs af sygdomsforl\u00f8b.<\/span><\/p>\n

Dataindsamling
\n<\/span><\/strong>Data blev indsamlet via individuelle semi-strukturerede interviews. Interviewguiden blev udviklet med afs\u00e6t i studiets form\u00e5l og omfattede fire tematiske omr\u00e5der:
\n<\/span>1.<\/strong> Patientens forst\u00e5else af tryghed
\n<\/span>2.<\/strong> Konkrete oplevelser fra sygdomsforl\u00f8bet
\n<\/span>3.<\/strong> Relationer til sundhedsprofessionelle
\n<\/span>4.<\/strong> Tryghedens betydning for h\u00e5ndtering af sygdom og hverdagsliv<\/span><\/p>\n

Interviewguiden blev udviklet af fire medlemmer af forfattergruppen p\u00e5 baggrund af studiets form\u00e5l, klinisk erfaring, eksisterende litteratur og iterative dr\u00f8ftelser underst\u00f8ttet af kunstig intelligens (ChatGPT). Guiden blev efterf\u00f8lgende gennemg\u00e5et og dr\u00f8ftet med de kliniske sygeplejespecialister, der skulle gennemf\u00f8re interviewene, med henblik p\u00e5 at sikre en f\u00e6lles forst\u00e5else af opbygning og anvendelse.<\/span><\/p>\n

Interviewene blev indledt med et \u00e5bent sp\u00f8rgsm\u00e5l: <\/span>\u201cN\u00e5r jeg siger tryghed under sygdom og behandling, hvad t\u00e6nker du s\u00e5 p\u00e5?\u201d<\/span><\/p>\n

Dette \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l blev valgt for at underst\u00f8tte en patientdefineret forst\u00e5else. Herefter blev der spurgt ind til konkrete situationer, hvor tryghed blev oplevet, samt hvor den blev udfordret, uden p\u00e5 forh\u00e5nd at definere disse som utrygge eller introducere en forudbestemt forst\u00e5else af begrebet. Interviewene tog udgangspunkt i deltagernes beskrivelser af, hvad tryghed var for dem, hvordan den blev oplevet, og hvilke situationer der styrkede eller udfordrede den, f\u00f8r der blev spurgt ind til relationer, kommunikation, personale og sygdomsforl\u00f8b.<\/span><\/p>\n

Under interviewene inddrog st\u00f8rstedelen af deltagerne tidligere oplevelser fra egne eller p\u00e5r\u00f8rendes sygdoms- og behandlingsforl\u00f8b i hospitalsregi som en del af deres fort\u00e6llinger om tryghed. Disse erfaringer indgik s\u00e5ledes naturligt i datamaterialet, men blev ikke unders\u00f8gt s\u00e6rskilt. Interviewene blev gennemf\u00f8rt af 10 kliniske sygeplejespecialister med erfaring inden for deres respektive specialer. Interviewene blev gennemf\u00f8rt i relation til en indl\u00e6ggelse eller ambulant kontakt.<\/span><\/p>\n

Interviewene fandt sted p\u00e5 sengestuer, i konsultationsrum, p\u00e5 kontorer eller telefonisk afh\u00e6ngigt af deltagernes situation og pr\u00e6ferencer, men altid i enerum. Interviewene varede mellem 11 og 58 minutter og blev lydoptaget og efterf\u00f8lgende transskriberet ved anvendelse af Viceron Transkription Software. Alle transskriptioner blev efterf\u00f8lgende gennemlyttet og gennemg\u00e5et af den interviewer, der havde gennemf\u00f8rt interviewet, og korrigeret efter behov for at sikre en retvisende gengivelse af interviewets indhold.<\/span><\/p>\n

Dataanalyse
\n<\/span><\/strong>Data blev analyseret med fokus p\u00e5 det manifeste indhold (16). Ved manifest refleksiv indholdsanalyse beskrives og organiseres det eksplicit udtrykte indhold i deltagernes udsagn uden at s\u00f8ge efter underliggende eller latente betydninger. Da studiets form\u00e5l var at udforske patienters oplevelse af tryghed, fokuserede analysen p\u00e5 de dele af deltagernes udsagn, hvor de beskrev, hvad tryghed var for dem, hvordan den blev oplevet, og hvilke forhold de selv knyttede til oplevelsen af tryghed.<\/span><\/p>\n

De udviklede kategorier repr\u00e6senterer s\u00e5ledes empirisk identificerede dimensioner af patienters oplevelse af tryghed og ikke generelle karakteristika ved patientoplevelser eller kvaliteter ved god sygepleje. Analysen havde til form\u00e5l at identificere m\u00f8nstre i deltagernes eksplicit formulerede udsagn. Den efterf\u00f8lgende diskussion fortolker fundene i relation til eksisterende teori og forskning, men selve analysen har til form\u00e5l at udvikle en empirisk funderet beskrivelse af f\u00e6nomenet (16).<\/span><\/p>\n

Analysen blev gennemf\u00f8rt i iterative trin. F\u00f8rst blev interviewene genneml\u00e6st gentagne gange for at opn\u00e5 en helhedsforst\u00e5else. Herefter blev meningsenheder identificeret og kodet t\u00e6t p\u00e5 data. Koderne blev efterf\u00f8lgende grupperet i underkategorier og kategorier gennem en proces, hvor data og analytiske strukturer l\u00f8bende blev sammenholdt. Analysen indebar en abduktiv bev\u00e6gelse mellem empiriske udsagn og analytisk struktur. I tr\u00e5d med den refleksive tilgang blev kategorisering forst\u00e5et som analytiske konstruktioner udviklet i et samspil mellem data og forskernes fortolkning.<\/span><\/p>\n

Den initiale kodning blev gennemf\u00f8rt i f\u00e6llesskab af hele forfattergruppen. P\u00e5 baggrund af den initiale kodning genererede ChatGPT et forel\u00f8bigt forslag til struktur af koder, kategorier og subkategorier. Denne struktur fungerede udelukkende som et arbejdsredskab og blev efterf\u00f8lgende gennemarbejdet, diskuteret og revideret iterativt af hele forfattergruppen i overensstemmelse med principperne for manifest refleksiv indholdsanalyse. Alle analytiske beslutninger og den endelige kategorisering blev truffet af forfattergruppen.<\/span><\/p>\n

Brug af generativ kunstig intelligens som analytisk st\u00f8tte
\n<\/span><\/strong>Det var en s\u00e6rlig ambition for forfattergruppen at anvende kunstig intelligens i forskningsprojektet, for i f\u00e6llesskab at benytte nye tilg\u00e6ngelige v\u00e6rkt\u00f8jer. Se vores videnskabelige kommentar i till\u00e6gsartiklen:<\/span> At forske med kunstig intelligens som sparring \u2013 mellem t\u00f8ven og begejstring.<\/span><\/em><\/a><\/p>\n

I forbindelse med analyseprocessen blev generativ kunstig intelligens (ChatGPT) anvendt som et eksplorativt og underst\u00f8ttende redskab (21,22). I den indledende fase blev ChatGPT anvendt som sparring i udviklingen af interviewguiden p\u00e5 baggrund af fire foruddefinerede tematiske fokusomr\u00e5der. De genererede forslag blev efterf\u00f8lgende kritisk gennemg\u00e5et og metodisk kvalificeret af forskergruppen, som havde det fulde ansvar for den endelige udformning. Efter dataindsamling, transskription og f\u00e6lles initial kodning blev de identificerede koder anvendt som input til ChatGPT med henblik p\u00e5 at afpr\u00f8ve mulige kategorier og subkategorier i overensstemmelse med en manifest refleksiv tilgang (16).<\/span><\/p>\n

Der blev alene anvendt anonymiserede data, og ingen personhenf\u00f8rbare oplysninger blev behandlet i ChatGPT. Prompterne bestod af analytiske arbejdssp\u00f8rgsm\u00e5l med henblik p\u00e5 at unders\u00f8ge m\u00e5der at organisere allerede identificerede koder i kategorier og subkategorier. ChatGPT blev ikke anvendt til automatisk kodning eller selvst\u00e6ndig fortolkning af interviewdata. Der blev gennemf\u00f8rt tre iterative runder, hvor foresl\u00e5ede tematiseringer blev genereret, vurderet og justeret.<\/span><\/p>\n

I f\u00f8rste omgang blev otte subkategorier foresl\u00e5et med tilh\u00f8rende kodning som strukturel validering. Efter kritisk gennemgang blev koderne struktureret til subkategorier, som efterf\u00f8lgende blev samlet under tre overordnede kategorier med tre subkategorier i de to f\u00f8rste omr\u00e5der og to subkategorier i det sidste omr\u00e5de. De foresl\u00e5ede strukturer blev l\u00f8bende vurderet i relation til det oprindelige datamateriale, hvor kategorierne blev testet mod empirien, og alternative fortolkninger blev overvejet. Forslagene fra kunstig intelligens fungerede s\u00e5ledes som midlertidige analytiske redskaber, der underst\u00f8ttede den refleksive og iterative analyseproces (23).<\/span><\/p>\n

ChatGPT blev desuden anvendt til at generere f\u00f8rste udkast til baggrundsafsnit, udfoldelse af temaer i resultatafsnittet samt til et indledende diskussionsafsnit. Disse tekstudkast blev systematisk gennemg\u00e5et, revideret og omskrevet af forskergruppen for at sikre metodisk konsistens, teoretisk pr\u00e6cision og overensstemmelse med det empiriske materiale. Anvendelsen af kunstig intelligens \u00e6ndrede ikke ved forskernes ansvar for fortolkning, syntese og konklusion, men indgik som et redskab i en transparent og dokumenteret analyseproces.<\/span><\/p>\n

Forskerposition og refleksivitet
\n<\/span><\/strong>At forskergruppen bestod af sygeplejersker med klinisk erfaring, har haft betydning for b\u00e5de dataindsamling og analyse, idet forskerne havde indsigt i kliniske kontekster og specifikke patientforl\u00f8b. I overensstemmelse med den refleksive tilgang blev deres forforst\u00e5else l\u00f8bende genstand for kritisk refleksion med henblik p\u00e5 at synligg\u00f8re og udfordre egne antagelser. <\/span>Den kritiske refleksion blev blandt andet underst\u00f8ttet gennem f\u00e6lles dr\u00f8ftelser af kodning og tematisering samt ved at inddrage flere perspektiver i analyseprocessen.<\/span><\/p>\n

Etik og datasikkerhed
\n<\/span><\/strong>Deltagelse i studiet var frivillig, og alle deltagere blev mundtligt og skriftligt informeret om studiets form\u00e5l, indhold og deres rettigheder. Det blev tydeliggjort, at deltagelse eller afslag p\u00e5 deltagelse ikke ville have indflydelse p\u00e5 deres behandling eller videre forl\u00f8b.<\/span><\/p>\n

Der blev indhentet b\u00e5de mundtligt og skriftligt informeret samtykke fra samtlige deltagere forud for dataindsamlingen. Data blev behandlet fortroligt og i overensstemmelse med g\u00e6ldende databeskyttelseslovgivning (GDPR). <\/span>Alle data blev anonymiseret i forbindelse med transskribering, og identificerbare oplysninger er udeladt eller \u00e6ndret i citater for at sikre deltagerens anonymitet. Projektet er anmeldt til Region Hovedstadens Databeskyttelsesenhed med journalnummer P-2025-20347.<\/span><\/p>\n

Resultater
\n<\/span><\/strong>Analysen resulterede i tre hovedkategorier med i alt otte underkategorier som beskriver centrale aspekter af patienternes oplevelse af tryghed under sygdom og hospitalsindl\u00e6ggelse:
\n<\/span>1.<\/span><\/strong> Relationer og menneskeligt m\u00f8de.
\n<\/span>2.<\/span><\/strong> Kommunikation, faglighed og struktur.
\n<\/span>3.<\/span><\/strong> Krop, afh\u00e6ngighed og oplevelse af s\u00e5rbarhed.<\/span><\/p>\n

Hovedkategori 1
\n<\/span>Relationer og menneskeligt m\u00f8de
\n<\/span><\/strong>Tryghed fremst\u00e5r i materialet som et relationelt f\u00e6nomen, der opst\u00e5r i m\u00f8det mellem mennesker og kan p\u00e5virke og \u201csmitte\u201d mellem akt\u00f8rer. Patienternes oplevelse af tryghed er t\u00e6t knyttet til relationer, hvor anerkendelse, n\u00e6rhed og interesse for patientens perspektiv spiller en central rolle. N\u00e5r patienterne oplever at blive m\u00f8dt som \u201chele\u201d mennesker af sundhedsprofessionelle og ikke blot som diagnoser, styrkes deres oplevelse af tryghed.<\/span><\/p>\n

Samtidig peger materialet p\u00e5, at omgivelser og stemning ogs\u00e5 har betydning. En stemning pr\u00e6get af ro og im\u00f8dekommenhed kan underst\u00f8tte trygheden, hvilket viser, at tryghed ikke kun er knyttet til relationer, men ogs\u00e5 til sanselige og stemningsm\u00e6ssige aspekter af m\u00f8det i hospitalsmilj\u00f8et.<\/span><\/p>\n

Underkategori 1.1
\n<\/span><\/strong>At blive set som et \u201chelt\u201d menneske
\n<\/span><\/strong>Tryghed opst\u00e5r, n\u00e5r patienten oplever sig m\u00f8dt som mere end en diagnose
\n<\/span><\/strong>Patienternes fort\u00e6llinger viser, at oplevelsen af tryghed er t\u00e6t knyttet til at blive m\u00f8dt som et helt menneske og ikke udelukkende som en patient med en diagnose. N\u00e5r sundhedsprofessionelle viser interesse for patientens livssituation, personlige historie og perspektiv, beskrives det som noget, der skaber tryghed i sygdomsforl\u00f8bet. Flere patienter fremh\u00e6ver, at det har betydning, n\u00e5r der er plads til samtaler, der r\u00e6kker ud over sygdommen og behandlingen. En patient fort\u00e6ller eksempelvis om en sygeplejerske, der tog sig tid til at tale om hverdagslige forhold.<\/span><\/p>\n

\u201cDer var en sygeplejerske. Hun gav sig altid god tid, og s\u00e5 stod hun lige og snakkede med mig, ikke kun om sygdom, men hverdagsting, og hvor man har v\u00e6ret henne, og hvor man kom fra og s\u00e5dan noget [\u2026] Jeg er jo ogs\u00e5 et menneske ud over sygdommen\u201d<\/span><\/em><\/span> (ID 8).<\/span><\/p>\n

I patienternes beskrivelser fremst\u00e5r s\u00e5danne m\u00f8der som betydningsfulde, fordi de bidrager til en oplevelse af at blive anerkendt som person. N\u00e5r personalet viser interesse, lytter og ta-ger patientens oplevelser alvorligt, beskrives det som en m\u00e5de at skabe tryghed i en situation, hvor meget ellers kan opleves usikkert.<\/span><\/p>\n

Flere patienter fremh\u00e6ver ogs\u00e5 betydningen af genkendelighed i m\u00f8det med personalet. N\u00e5r personalet husker patientens historie og tidligere samtaler, beskrives det som et tegn p\u00e5 opm\u00e6rksomhed og engagement. Dette kan bidrage til en oplevelse af kontinuitet og underst\u00f8tte f\u00f8lelsen af at v\u00e6re mere end blot et behandlingsforl\u00f8b.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 tv\u00e6rs af patienternes fort\u00e6llinger fremst\u00e5r tryghed s\u00e5ledes t\u00e6t forbundet med oplevelsen af at blive m\u00f8dt med indlevelse og menneskelig interesse. N\u00e5r sundhedsprofessionelle viser opm\u00e6rksomhed omkring patientens personlige situation og giver plads til dialog, beskriver patienterne, at det bidrager til en f\u00f8lelse af at blive set og taget alvorligt.<\/span><\/p>\n

Underkategori 1.2
\n<\/span>Relationel tryghed
\n<\/span>Tryghed forst\u00e5s som noget f\u00e6lles og gensidigt \u2013 ikke individuelt.
\n<\/span><\/strong>Patienternes fort\u00e6llinger viser, at tryghed i sygdomsforl\u00f8bet ikke kun handler om den enkelte patients oplevelse, men ogs\u00e5 om relationerne mellem patient, p\u00e5r\u00f8rende og sundhedsprofessionelle. Tryghed fremst\u00e5r som et relationelt f\u00e6nomen, hvor oplevelser deles og p\u00e5virker hinanden. <\/span><\/p>\n

Flere patienter beskriver, at det har stor betydning for deres tryghed, at deres p\u00e5r\u00f8rende ogs\u00e5 f\u00f8ler sig velkomne og informerede. N\u00e5r p\u00e5r\u00f8rende kan deltage i samtaler, stille sp\u00f8rgsm\u00e5l og blive m\u00f8dt af personalet, beskrives det som noget, der skaber ro i forl\u00f8bet. En patient fort\u00e6ller eksempelvis:<\/span><\/p>\n

\u201cDe (p\u00e5r\u00f8rende) har oplevet tryghed i forl\u00f8bet ogs\u00e5. De har kunnet snakke med personalet, de har v\u00e6ret med. De er ogs\u00e5 blevet genkendt af personalet\u201d<\/span><\/em><\/span> (ID 7).<\/span><\/p>\n

Samtidig fremh\u00e6ves betydningen af dialog mellem patienter og sundhedsprofessionelle. N\u00e5r der er mulighed for kontakt, sp\u00f8rgsm\u00e5l og samtale, beskriver patienterne, at det bidrager til en oplevelse af tilg\u00e6ngelighed og st\u00f8tte. P\u00e5 tv\u00e6rs af fort\u00e6llingerne fremst\u00e5r tryghed derfor som noget, der udvikler sig i relationer og i den l\u00f8bende kontakt mellem patienter, p\u00e5r\u00f8rende og personale.<\/span><\/p>\n

Underkategori 1.3
\n<\/span><\/strong>Hospitalets milj\u00f8 og stemningens betydning
\n<\/span><\/strong>Tryghed er ogs\u00e5 sanselig og stemningsb\u00e5ret
\n<\/span><\/strong>Patienterne beskriver, hvordan hospitalets milj\u00f8 og den generelle stemning p\u00e5 afdelingen p\u00e5virker deres oplevelse af tryghed. <\/span>Oplevelsen af ro, venlighed og omsorg i omgivelserne fremh\u00e6ves som betydningsfuld i en situation, hvor meget ellers kan opleves usikkert. <\/span><\/p>\n

Flere patienter fort\u00e6ller, at de er opm\u00e6rksomme p\u00e5 sm\u00e5 signaler i omgivelserne, s\u00e5som personalets ansigtsudtryk, tonefald og bev\u00e6gelser. <\/span>Disse indtryk bruges til at orientere sig i situationen og kan p\u00e5virke oplevelsen af ro og tryghed. En patient beskriver:<\/span><\/p>\n

\u201cJeg l\u00e6gger m\u00e6rke til ansigtsudtryk, jeg l\u00e6gger m\u00e6rke til stemmef\u00f8ring. Jeg l\u00e6gger m\u00e6rke til hvor hurtigt folk bev\u00e6ger sig. Det smitter jo, hvis folk begynder at l\u00f8be rundt og stresse. S\u00e5 smitter det jo i nervesystemet. Jeg l\u00e6gger m\u00e6rke til om der er ro omkring mig p\u00e5 stedet. Ja, og det virker som om, at de folk, der arbejder, er glade for at v\u00e6re her\u201d<\/span><\/em><\/span> (ID 10).<\/span><\/p>\n

Patienterne beskriver s\u00e5ledes, hvordan stemningen i afdelingen kan have en direkte betydning for deres egen kropslige oplevelse af ro. N\u00e5r personalet fremst\u00e5r rolige, n\u00e6rv\u00e6rende og venlige, kan det bidrage til en oplevelse af stabilitet i en ellers s\u00e5rbar situation. <\/span><\/p>\n

P\u00e5 tv\u00e6rs af patienternes fort\u00e6llinger fremst\u00e5r tryghed derfor ikke kun som noget, der opst\u00e5r i individuelle m\u00f8der, men ogs\u00e5 som noget, der p\u00e5virkes af den samlede atmosf\u00e6re i omgivelserne. Hospitalets milj\u00f8 og den stemning, som personalet er med til at skabe, bliver dermed en del af den kontekst, hvor tryghed kan udvikle sig.<\/span><\/p>\n

Hovedkategori 2
\n<\/span><\/strong>Kommunikation, faglighed og struktur
\n<\/span><\/strong>Tryghed fremst\u00e5r i interviewdata som t\u00e6t forbundet med oplevelsen af tydelig kommunikation, faglig kompetence og organisatorisk overblik
\n<\/span><\/strong>N\u00e5r information gives l\u00f8bende, forst\u00e5eligt og med mulighed for dialog, bidrager det til forudsigelighed i sygdomsforl\u00f8bet. Samtidig er tillid til personalets viden, kompetencer og professionelle h\u00e5ndtering af behandlingen central for patienternes oplevelse af tryghed.<\/span><\/p>\n

Fort\u00e6llingerne peger desuden p\u00e5 betydningen af n\u00e6rv\u00e6r og tilg\u00e6ngelighed i m\u00f8det med personalet. Patienterne beskriver, at tryghed ikke kun er knyttet til den tid, der er til r\u00e5dighed, men til oplevelsen af n\u00e6rv\u00e6r og opm\u00e6rksomhed i kontakten. Samlet set viser kategorien, at tryghed i h\u00f8j grad er forbundet med en oplevelse af, at personalet har overblik, kommunikerer tydeligt og er til stede i m\u00f8det med patienten.<\/span><\/p>\n

Underkategori 2.1
\n<\/span><\/strong>Kommunikation og information som grundlag for tryghed
\n<\/span><\/strong>Information forst\u00e6rker tryghed \u2013 ogs\u00e5 selvom det er \u201cd\u00e5rlige nyheder\u201d
\n<\/span><\/strong>Patienternes fort\u00e6llinger viser, at klar og l\u00f8bende kommunikation fremst\u00e5r som en central foruds\u00e6tning for oplevelsen af tryghed under sygdomsforl\u00f8bet. N\u00e5r patienterne modtager tydelig information om sygdom, behandling og n\u00e6ste skridt i forl\u00f8bet, beskriver de, at det bidrager til en oplevelse af overblik og forudsigelighed. <\/span><\/p>\n

Flere patienter fremh\u00e6ver betydningen af, at sundhedsprofessionelle lytter til deres sp\u00f8rgsm\u00e5l og reagerer p\u00e5 deres bekymringer. En patient beskriver eksempelvis en sygeplejerske, der tager ansvar for at f\u00f8lge op p\u00e5 patientens sp\u00f8rgsm\u00e5l og sikre en faglig vurdering:<\/span><\/p>\n

\u201cHun er eminent til at tage ansvar p\u00e5 sig. Hun lytter og reagerer. Og s\u00e5 finder hun ud af: skal jeg tilkalde en l\u00e6ge? \u2026 Hun er rigtig dygtig til det der med at lytte til patienten og sige, at det her er normalt \u2013 eller at det lige skal vurderes af en l\u00e6ge\u201d<\/span><\/em><\/span> (ID 1).<\/span><\/p>\n

I patienternes beskrivelser fremst\u00e5r det som tryghedsskabende, n\u00e5r personalet b\u00e5de lytter og tydeligt forklarer, hvad der skal ske. Samtidig fremh\u00e6ves betydningen af, at kommunikationen formidles p\u00e5 en m\u00e5de, der er rolig og let at forst\u00e5. En patient fort\u00e6ller eksempelvis, hvordan information om behandlingsforl\u00f8bet bidrog til en oplevelse af ro:<\/span><\/p>\n

\u201cJeg har ikke v\u00e6ret urolig p\u00e5 noget tidspunkt. Jeg var meget veloplyst omkring, hvad der skulle ske, hvilke konsekvenser det ville have, og hvad succeskriteriet ville v\u00e6re. Det gjorde, at der ikke var nogen grund til, at jeg skulle sidde og v\u00e6re nerv\u00f8s\u201d<\/span><\/em><\/span> (ID 3).<\/span><\/p>\n

Patienterne beskriver ogs\u00e5, at tryghed opst\u00e5r, n\u00e5r de kan stille sp\u00f8rgsm\u00e5l og f\u00e5 svar i et sprog, de kan forst\u00e5. En deltager udtrykker det s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n

\u201cDet er meget vigtigt, at l\u00e6gerne er rolige og udtrykker sig, s\u00e5 man kan forst\u00e5 det. S\u00e5 bliver man mere tryg\u201d<\/span> <\/span><\/em>(ID 8).<\/span><\/p>\n

P\u00e5 tv\u00e6rs af patienternes fort\u00e6llinger fremst\u00e5r information og kommunikation dermed som centrale elementer i oplevelsen af tryghed. N\u00e5r information gives tydeligt, l\u00f8bende og p\u00e5 en forst\u00e5elig m\u00e5de, beskriver patienterne, at det skaber overblik og reducerer usikkerhed i sygdomsforl\u00f8bet.<\/span><\/p>\n

Underkategori 2.2
\n<\/span><\/strong>Faglighed, professionalisme og organisatorisk overblik
\n<\/span><\/strong>Tryghed knyttes til oplevelsen af, at \u201cnogen har overblik og styr p\u00e5 det\u201d
\n<\/span><\/strong>Patienterne beskriver, at tillid til personalets faglige kompetencer har stor betydning for deres oplevelse af tryghed. N\u00e5r sundhedsprofessionelle fremst\u00e5r vidende, strukturerede og sikre i deres handlinger, beskrives det som noget, der skaber ro i en situation, hvor patienterne selv kan opleve usikkerhed og uro.<\/span><\/p>\n

Flere patienter fremh\u00e6ver, at det bidrager til tryghed, n\u00e5r personalet tydeligt forklarer, hvad der unders\u00f8ges, hvad der skal ske, og hvorfor bestemte handlinger udf\u00f8res. En patient udtrykker det s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n

\u201cDet skaber tryghed for mig, at jeg ved, hvad det er, I g\u00f8r. At man bliver holdt opdateret p\u00e5, hvad vi kigger efter, hvad vi g\u00f8r, og hvorfor vi g\u00f8r det\u201d<\/span><\/em><\/span> (ID 1).<\/span><\/p>\n

Tryghed forbindes ogs\u00e5 med oplevelsen af, at personalet koordinerer arbejdet og overholder aftaler. <\/span>N\u00e5r aftaler bliver fulgt, beskriver patienterne, at det skaber forudsigelighed og tillid til forl\u00f8bet. En patient formulerer det s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n

\u201cHvis nogen siger, at jeg kommer om ti minutter, s\u00e5 kommer jeg ogs\u00e5 om ti minutter. S\u00e5dan nogle helt simple ting. En aftale er en aftale\u201d <\/span><\/em><\/span>(ID 10).<\/span><\/p>\n

Flere patienter fremh\u00e6ver desuden sygeplejerskers rolle som centrale i koordineringen af plejen. N\u00e5r personalet er orienteret om patientens situation og videregiver information mellem faggrupper, beskrives det som noget, der skaber sammenh\u00e6ng i forl\u00f8bet. En patient fort\u00e6ller:<\/span><\/p>\n

\u201cJeg kunne m\u00e6rke, at der var en, der havde l\u00e6st fuldst\u00e6ndig op p\u00e5 mig. Hun forklarede de andre sygeplejersker, hvad der var sket, og hvad jeg havde med mig\u201d<\/span><\/em> (ID 1).<\/span><\/p>\n

P\u00e5 tv\u00e6rs af fort\u00e6llingerne fremst\u00e5r faglighed, ansvar og organisatorisk overblik s\u00e5ledes som centrale elementer i oplevelsen af tryghed. N\u00e5r personalet fremst\u00e5r kompetente og koordinerede, beskriver patienterne, at det giver en f\u00f8lelse af, at situationen er under kontrol.<\/span><\/p>\n

Underkategori 2.3
\n<\/span><\/strong>N\u00e6rv\u00e6r, tid og tilg\u00e6ngelighed
\n<\/span><\/strong>Tid handler ikke kun om minutter, men om oplevet n\u00e6rv\u00e6r
\n<\/span><\/strong>Patienternes fort\u00e6llinger viser, at oplevelsen af tryghed ogs\u00e5 er t\u00e6t knyttet til personalets n\u00e6rv\u00e6r og tilg\u00e6ngelighed. N\u00e6rv\u00e6ret kan vise sig i form af fysisk kontakt, hvor for eksempel det at blive holdt i h\u00e5nden kan give en oplevelse af tryghed. Det handler ikke n\u00f8dvendigvis om, hvor lang tid personalet er til stede, men om hvordan tiden opleves i m\u00f8det. <\/span><\/p>\n

Flere patienter beskriver, at det skaber tryghed, n\u00e5r personalet tager sig tid til \u201cbare\u201d at lytte, men ogs\u00e5 til at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5l uden at signalere hastv\u00e6rk. <\/span>En patient fort\u00e6ller eksempelvis om en samtale med en l\u00e6ge:<\/span><\/p>\n

\u201cDer var al den tid, man havde brug for. Det var trygt. Man m\u00e5tte sp\u00f8rge lige s\u00e5 meget, man ville, og han svarede p\u00e5 det hele\u201d<\/span><\/em><\/span> (ID 5).<\/span><\/p>\n

I patienternes beskrivelser fremst\u00e5r det som betydningsfuldt, n\u00e5r sundhedsprofessionelle er tilg\u00e6ngelige og viser, at der er plads til sp\u00f8rgsm\u00e5l og samtale. Samtidig fremh\u00e6ver patienterne betydningen af at vide, at personalet holder \u00f8je med dem og f\u00f8lger deres tilstand. En patient beskriver det eksempelvis s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n

\u201cDet er meget rart at vide, at der er nogen, der holder \u00f8je med \u00e9n\u201d<\/span><\/em><\/span> (ID 5).<\/span><\/p>\n

N\u00e5r patienterne oplever, at der er personale til stede, som f\u00f8lger deres situation og er tilg\u00e6ngelige ved behov, beskrives det som noget, der bidrager til ro og tryghed i forl\u00f8bet. <\/span>P\u00e5 tv\u00e6rs af patienternes fort\u00e6llinger fremst\u00e5r n\u00e6rv\u00e6r og tilg\u00e6ngelighed s\u00e5ledes som centrale elementer i oplevelsen af tryghed. <\/span><\/p>\n

N\u00e5r personalet giver plads til dialog, viser opm\u00e6rksomhed og er til stede i situationen, beskriver patienterne, at det skaber en oplevelse af at blive taget alvorligt og m\u00f8dt i deres behov.<\/span><\/p>\n

Hovedkategori 3
\n<\/span><\/strong>Krop, afh\u00e6ngighed og oplevelse af s\u00e5rbarhed
\n<\/span><\/strong>Tryghed fremst\u00e5r i interviewdata som t\u00e6t knyttet til patienternes oplevelse af kropslig s\u00e5rbarhed og afh\u00e6ngighed under sygdom. Sygdom og behandling kan udfordre oplevelsen af autonomi og kontrol over egen krop, hvilket g\u00f8r patienterne afh\u00e6ngige af andres hj\u00e6lp og vurderinger.<\/span><\/p>\n

I denne situation bliver det afg\u00f8rende for oplevelsen af tryghed, at hj\u00e6lpen gives p\u00e5 en m\u00e5de, hvor patienten kan overlade ansvar uden at opleve tab af v\u00e6rdighed. Samtidig beskrives tryghed som et dynamisk og situationsbestemt f\u00e6nomen, der formes af erfaringer, information og den konkrete situation.<\/span><\/p>\n

Underkategori 3.1
\n<\/span><\/strong>Kroppens s\u00e5rbarhed, kontroltab og afh\u00e6ngighed
\n<\/span><\/strong>Tryghed h\u00e6nger t\u00e6t sammen med at kunne give sig hen uden at miste v\u00e6rdighed
\n<\/span><\/strong>Patienterne beskriver sygdom og indl\u00e6ggelse som situationer, hvor kroppen opleves mindre forudsigelig og kontrollerbar. I denne sammenh\u00e6ng bliver tryghed t\u00e6t knyttet til oplevelsen af, at sundhedsprofessionelle f\u00f8lger situationen og er tilg\u00e6ngelige ved behov. <\/span><\/p>\n

Muligheden for, at patienterne kan f\u00e5 deres tilstand vurderet, modtage konkrete r\u00e5d og vide, hvor de skal henvende sig ved bekymring, bidrager til en oplevelse af kontrol og forudsigelighed. En patient beskriver f.eks. en periode med usikkerhed omkring kroppens signaler:<\/span><\/p>\n

\u201cDer kan jeg huske, at der havde v\u00e6ret en periode, hvor jeg var bare lidt utryg ved, hvordan min krop reagerede. Men jeg vidste jo, at jeg kunne bare tage kontakt <\/span><\/em>(ID 7)\u201d.<\/span><\/p>\n

Samtidig beskriver patienterne sygdomsforl\u00f8bet som en situation, hvor de m\u00e5 overlade ansvar til andre. Det kan v\u00e6re uvant at give slip p\u00e5 kontrol, men det kan opleves trygt, n\u00e5r hj\u00e6lpen gives p\u00e5 en m\u00e5de, der viser omsorg og respekt. En patient beskriver denne proces s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n

\u201cJeg troede jeg ville have sv\u00e6rt ved at give slip \u2026 og lade nogen passe p\u00e5 \u00e9n \u2026 og skulle hvile i det \u2026 men det er g\u00e5et meget godt\u201d<\/span><\/em> (ID 7).<\/span><\/p>\n

P\u00e5 tv\u00e6rs af fort\u00e6llingerne fremst\u00e5r tryghed s\u00e5ledes som t\u00e6t knyttet til muligheden for at kunne overlade ansvaret for kroppen til kompetente og n\u00e6rv\u00e6rende sundhedsprofessionelle uden at miste oplevelsen af v\u00e6rdighed og respekt.<\/span><\/p>\n

Underkategori 3.2
\n<\/span><\/strong>Tryghedens dynamik og paradoks
\n<\/span><\/strong>Tryghed forst\u00e5s som v\u00e6rende skr\u00f8belig, situeret og erfaringsbaseret
\n<\/span><\/strong>Patienternes fort\u00e6llinger viser, at tryghed under sygdom ikke er en stabil tilstand, men noget der kan variere over tid i sygdomsforl\u00f8bet. Flere patienter giver udtryk for, at oplevelsen af tryghed p\u00e5virkes af ny information, erfaringer med behandlingen samt relationen til sundhedsprofessionelle. <\/span><\/p>\n

En patient beskriver eksempelvis, hvordan graden af tryghed p\u00e5virker lysten til at s\u00f8ge hj\u00e6lp og indg\u00e5 i dialog:<\/span><\/p>\n

\u201cMindre tryg, s\u00e5 vil jeg bede mindre om hj\u00e6lp. Er du mere tryg, er der en anden \u00e5benhed til, at du kan have en dialog… og du kan f\u00e5 nogle svar\u201d <\/span><\/em><\/span>(ID 10).<\/span><\/p>\n

Flere patienter fort\u00e6ller ogs\u00e5, hvordan ny forst\u00e5else af sygdom eller behandling kan \u00e6ndre oplevelsen af tryghed. Selv forhold, der umiddelbart opleves som bekymrende, kan blive lettere at forst\u00e5 og h\u00e5ndtere, n\u00e5r de s\u00e6ttes ind i en st\u00f8rre sammenh\u00e6ng og forklares meningsfyldt:<\/span><\/p>\n

\u201cDet synes jeg er utrygt \u2026 det der med manglende viden omkring, hvad jeg m\u00e5 og ikke m\u00e5. Men da jeg forstod, at det stadig er bedre at have det her end forkalkede \u00e5rer \u2026 s\u00e5 blev jeg tryg igen\u201d<\/span><\/em><\/span> (ID 5).<\/span><\/p>\n

Her beskrives, hvordan ny forst\u00e5else af situationen kan bidrage til en \u00e6ndret oplevelse af tryghed. Flere patienter fort\u00e6ller desuden, at h\u00e5b og en positiv forst\u00e5else af behandlingen kan bidrage til at skabe tryghed i en situation, hvor sygdommen ellers kan opleves som usikker. <\/span><\/p>\n

P\u00e5 tv\u00e6rs af patienternes fort\u00e6llinger fremst\u00e5r tryghed dermed som et f\u00e6nomen, der formes gennem et samspil mellem erfaringer, information og situationelle forhold. Tidligere oplevelser, ny viden, h\u00e5b og m\u00f8der med sundhedsprofessionelle bidrager alle til, hvordan patienterne oplever situationen. <\/span>Tryghed kan eksistere side om side med usikkerhed og s\u00e5rbarhed og er derfor et situeret og dynamisk f\u00e6nomen.<\/span><\/p>\n

Diskussion
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5let med studiet var at udforske, hvordan indlagte patienter oplever tryghed under sygdom. N\u00e5r fundene analyseres, fremst\u00e5r tryghed som et komplekst og multidimensionelt f\u00e6nomen, der konstitueres i sp\u00e6ndingsfeltet mellem relationelle, strukturelle, sanselige og eksistentielle dimensioner. Tidligere forskning har fremh\u00e6vet betydningen af relationer, information og faglighed for patienters oplevelser under sygdom (5\u201310, 24\u201330). <\/span><\/p>\n

Vores fund viser, hvordan disse forhold \u2013 sammen med patienternes erfaringer med s\u00e5rbarhed, h\u00e5b og mestring \u2013 indg\u00e5r i udviklingen af tryghed under sygdom. Studiet uddyber dermed forst\u00e5elsen af tryghed som et relationelt, sanseligt, situeret og dynamisk f\u00e6nomen.<\/span><\/p>\n

Hvor tidligere forskning prim\u00e6rt har beskrevet f.eks. relationer, kommunikation og faglighed som kvaliteter ved god pleje eller positive patientoplevelser viser vores fund, hvordan disse forhold f\u00e5r betydning gennem deres evne til at skabe, opretholde eller udfordre patienters oplevelse af tryghed.<\/span><\/p>\n

Tryghed som relationelt konstitueret
\n<\/span><\/strong>Tidligere forskning har beskrevet relationer som betydningsfulde for patientoplevelser, tillid og relationel kontinuitet (9,24). Vores fund viser imidlertid, at relationernes betydning kan forst\u00e5s anderledes, n\u00e5r udgangspunktet er patienters oplevelse af tryghed. <\/span><\/p>\n

Det afg\u00f8rende synes ikke alene at v\u00e6re relationens kvalitet, men dens evne til at reducere oplevelsen af s\u00e5rbarhed, skabe mulighed for at overgive ansvar og underst\u00f8tte oplevelsen af, at sygdomssituationen er h\u00e5ndterbar.<\/span><\/p>\n

Tryghed etableres dermed ikke som en isoleret individuel tilstand, men udvikles i m\u00f8det mellem patient, p\u00e5r\u00f8rende og sundhedsprofessionelle. Vores fund konkretiserer, hvordan denne relationelle tryghed udvikles i praksis. <\/span>Patienterne beskriver ikke blot betydningen af at blive m\u00f8dt im\u00f8dekommende, men af at blive set som hele mennesker og ikke reduceret til diagnoser eller behandlingsforl\u00f8b.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r sundhedsprofessionelle viser interesse for patientens livssituation, historie og perspektiv, bliver relationen et grundlag for, at patienten t\u00f8r overlade ansvar og oplever situationen som h\u00e5ndterbar. Relationel tryghed fremst\u00e5r derfor ikke alene som et sp\u00f8rgsm\u00e5l om kontakt, men om anerkendelse, menneskelig tilstedev\u00e6relse og oplevelsen af at kunne v\u00e6re s\u00e5rbar uden at miste v\u00e6rdighed. <\/span><\/p>\n

Omsorgsteoretisk kan det forst\u00e5s i forl\u00e6ngelse af Martinsen (4), der beskriver omsorg og tryghed som forankret i det etiske og sanselige m\u00f8de, hvor n\u00e6rv\u00e6r og ansvar er konstituerende elementer. Martinsens omsorgsteori bidrager til at forst\u00e5, hvorfor patienterne till\u00e6gger n\u00e6rv\u00e6r, anerkendelse og menneskelig opm\u00e6rksomhed s\u00e5 stor betydning.<\/span><\/p>\n

Vores fund konkretiserer samtidig, hvordan disse omsorgsbegreber oms\u00e6ttes til oplevet tryghed i hospitalskonteksten gennem sm\u00e5 hverdagslige handlinger, hvor patienten oplever sig set, husket og genkendt. Dette peger p\u00e5, at tryghed ikke alene opst\u00e5r gennem kliniske handlinger, men ogs\u00e5 gennem m\u00e5den patienten m\u00f8des p\u00e5 som menneske.<\/span><\/p>\n

Inddragelse af p\u00e5r\u00f8rende er ligeledes veldokumenteret som betydningsfuld for patienters oplevelse af sammenh\u00e6ng og sikkerhed (7,9). Vores fund uddyber denne forst\u00e5else ved at pege p\u00e5, at tryghed ikke alene underst\u00f8ttes af p\u00e5r\u00f8rendes tilstedev\u00e6relse, men udvikles som en gensidig proces, hvor patienters og p\u00e5r\u00f8rendes oplevelse af tryghed p\u00e5virker hinanden. N\u00e5r p\u00e5r\u00f8rende oplever sig velkomne, genkendt og informeret, bidrager det til patientens egen oplevelse af tryghed. Tryghed fremst\u00e5r dermed ikke alene som en individuel erfaring, men som noget f\u00e6lles og relationelt distribueret.<\/span><\/p>\n

Vores fund tydeligg\u00f8r desuden, at tryghed ikke kun er relationelt, men ogs\u00e5 sanseligt forankret. <\/span>Patienterne beskriver, hvordan ansigtsudtryk, stemmef\u00f8ring, tempo og den generelle stemning p\u00e5 afdelingen p\u00e5virker deres oplevelse af ro og tryghed. Den eksisterende litteratur har i h\u00f8j grad fokuseret p\u00e5 relationelle og kommunikative aspekter af tryghed, mens vores fund peger p\u00e5, at tryghed ogs\u00e5 opleves kropsligt og stemningsm\u00e6ssigt. Dette udvider forst\u00e5elsen af tryghed ved at synligg\u00f8re betydningen af sanselige erfaringer i hospitalsmilj\u00f8et.<\/span><\/p>\n

Forudsigelighed, kommunikation og institutionel tillid
\n<\/span><\/strong>Eksisterende forskning peger p\u00e5, at information og forudsigelighed reducerer angst og usikkerhed under indl\u00e6ggelse (25). Vores fund underst\u00f8tter betydningen af information, men peger samtidig p\u00e5, at information i sig selv ikke skaber tryghed. Information bliver f\u00f8rst tryghedsskabende, n\u00e5r den g\u00f8r patienten i stand til at orientere sig i sygdomsforl\u00f8bet, forst\u00e5 sin situation og opleve, at den er h\u00e5ndterbar. <\/span><\/p>\n

Vores fund viser imidlertid, at denne forst\u00e5elighed ikke alene knytter sig til informationens indhold, men udvikles i den relationelle proces, hvor informationen formidles. <\/span>Tryghed synes dermed ikke at opst\u00e5 gennem m\u00e6ngden af information, men gennem informationens evne til at skabe mening og retning for patienten. Patienterne fremh\u00e6ver, at information skal v\u00e6re tydelig, rolig og responsiv for at virke tryghedsskabende.<\/span><\/p>\n

En mulig fortolkning af fundene er, at de kan ses i lyset af Antonovskys (26) teori om sense of coherence, hvor forst\u00e5elighed og h\u00e5ndterbarhed beskrives som centrale komponenter i menneskers oplevelse af sammenh\u00e6ng. I vores materiale peger patienternes beskrivelser p\u00e5, at klar information om, hvad der skal ske, hvorfor det sker og hvad n\u00e6ste skridt er, bidrager til, at situationen opleves mere forst\u00e5elig og h\u00e5ndterbar. <\/span><\/p>\n

Vores fund peger imidlertid ogs\u00e5 p\u00e5, at denne forst\u00e5elighed er t\u00e6t knyttet til relationen: Patienterne beskriver tryghed, n\u00e5r personalet lytter, reagerer og tilpasser kommunikationen til det, patienten faktisk sp\u00f8rger om og kan forst\u00e5.<\/span><\/p>\n

Kommunikation bliver dermed ikke blot et redskab til informationsudveksling, men en proces, hvor patienten oplever sig m\u00f8dt, forst\u00e5et og hjulpet til at skabe mening i en s\u00e5rbar situation. <\/span>Faglig kompetence og organisatorisk overblik spiller ogs\u00e5 en central rolle. Tidligere forskning beskriver institutionel tillid som en foruds\u00e6tning for oplevet sikkerhed (27). Vores fund konkretiserer, hvordan denne tillid opbygges i den kliniske hverdag gennem synlige tegn p\u00e5 faglig koordinering, tydelig kommunikation og oplevelsen af, at nogen har overblik over forl\u00f8bet. <\/span><\/p>\n

Tryghed knyttes dermed ikke alene til en generel tillid til sundhedsv\u00e6senet, men til patientens konkrete erfaring af, at situationen er under kontrol, og at nogen har ansvaret for forl\u00f8bet. Institutionel tillid bliver dermed en del af grundlaget for oplevet tryghed.<\/span><\/p>\n

Vores fund nuancerer samtidig forst\u00e5elsen af faglighed. Faglig kompetence opleves ikke i sig selv som tilstr\u00e6kkelig, hvis den ikke ledsages af kommunikativ tydelighed og relationelt n\u00e6rv\u00e6r. Det er karakteristisk, at patienterne ikke kun eftersp\u00f8rger, at personalet ved noget, men at de viser, at de ved noget, og formidler dette p\u00e5 en m\u00e5de, patienten kan orientere sig i. <\/span><\/p>\n

Sygeplejersker fremst\u00e5r her som centrale, ikke kun som ud\u00f8vere af pleje, men som koordinatorer og overs\u00e6ttere i et komplekst forl\u00f8b. Studiet peger dermed p\u00e5, at faglig kompetence f\u00f8rst bliver tryghedsskabende, n\u00e5r den er synlig og meningsfuld for patienten gennem relationel og kommunikativ praksis.<\/span><\/p>\n

N\u00e6rv\u00e6r, tid og tilg\u00e6ngelighed som en s\u00e6rlig dimension
\n<\/span><\/strong>En v\u00e6sentlig pointe i vores fund er, at tid ikke prim\u00e6rt fremst\u00e5r som et sp\u00f8rgsm\u00e5l om varighed, men om oplevet n\u00e6rv\u00e6r. Patienterne beskriver tryghed, n\u00e5r personalet giver indtryk af at have tid, lytter uden hastv\u00e6rk og er tilg\u00e6ngelige for sp\u00f8rgsm\u00e5l. Denne pointe rummer et vigtigt bidrag til forst\u00e5elsen af tryghed, fordi den flytter fokus fra tidsm\u00e6ngde til kvaliteten af kontakten. <\/span>Tryghed synes dermed ikke at v\u00e6re afh\u00e6ngig af, hvor l\u00e6nge kontakten varer, men af om patienten oplever, at den sundhedsprofessionelle er n\u00e6rv\u00e6rende og mentalt til stede i m\u00f8det.<\/span><\/p>\n

Vores fund viser s\u00e5ledes, at n\u00e6rv\u00e6r kan v\u00e6re tryghedsskabende, ogs\u00e5 i korte m\u00f8der, hvis patienten oplever sig set, lyttet til og taget alvorligt. Omvendt kan selv kontakt med sundhedsprofessionelle opleves som utilstr\u00e6kkelig, hvis personalets kropslige og kommunikative signaler udtrykker travlhed, afstand eller manglende tilg\u00e6ngelighed. <\/span><\/p>\n

Fundene peger dermed p\u00e5, at patienter ikke alene reagerer p\u00e5 den tid, der afs\u00e6ttes, men p\u00e5 de signaler, der formidler, om den sundhedsprofessionelle er f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt og opm\u00e6rksomhedsm\u00e6ssigt til stede. Tryghed er ikke blot afh\u00e6ngig af ressourcer i kvantitativ forstand, men af hvordan tilstedev\u00e6relse kommunikeres og erfares i situationen.<\/span><\/p>\n

Samtidig viser fundene, at oplevelsen af at v\u00e6re under observation og kunne henvende sig ved behov styrker patienternes tryghed. Dette peger p\u00e5, at tilg\u00e6ngelighed ikke kun handler om samtale, men ogs\u00e5 om oplevelsen af, at nogen f\u00f8lger ens situation og er parate til at reagere. <\/span><\/p>\n

Tryghed knyttes s\u00e5ledes ikke alene til den aktuelle kontakt, men ogs\u00e5 til forventningen om, at hj\u00e6lpen er tilg\u00e6ngelig, n\u00e5r behovet opst\u00e5r. N\u00e6rv\u00e6r og oplevelsen af at blive fulgt fremst\u00e5r dermed som centrale praktiske udtryk for tryghed i det kliniske forl\u00f8b.<\/span><\/p>\n

S\u00e5rbarhed, kontrol og aktiv mestring
\n<\/span><\/strong>Sygdom indeb\u00e6rer et brud med kropslig selvf\u00f8lgelighed og autonomi. Eksisterende forskning beskriver sygdom som forbundet med kontroltab og afh\u00e6ngighed (28,29). Vores fund bidrager ved at vise, at afh\u00e6ngighed ikke n\u00f8dvendigvis opleves som problematisk. Tryghed synes ikke at opst\u00e5 ved at genvinde kontrollen, men ved at g\u00f8re det muligt at leve med den midlertidige afh\u00e6ngighed. Det afg\u00f8rende synes snarere at v\u00e6re, hvordan afh\u00e6ngigheden m\u00f8des og h\u00e5ndteres i relationen til de sundhedsprofessionelle.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r hj\u00e6lpen gives med respekt, tid og forklaring, beskriver patienterne, at de kan overlade ansvaret til personalet og give sig hen uden at miste v\u00e6rdighed. Tryghed fremst\u00e5r dermed t\u00e6t knyttet til muligheden for at overlade kontrollen over kroppen til andre p\u00e5 en m\u00e5de, der ikke opleves som uv\u00e6rdig eller fremmedg\u00f8rende. Vores fund peger dermed p\u00e5, at tryghed ikke reducerer afh\u00e6ngighed, men \u00e6ndrer patientens oplevelse af den.<\/span><\/p>\n

Denne pointe udvider den eksisterende litteratur ved at tydeligg\u00f8re, at tryghed i situationer med kontroltab ikke blot handler om medinddragelse eller information, men ogs\u00e5 om v\u00e6rdighed i afh\u00e6ngigheden. Det er ikke n\u00f8dvendigvis frav\u00e6ret af afh\u00e6ngighed, der skaber tryghed, men oplevelsen af, at afh\u00e6ngigheden overlades til kompetente og n\u00e6rv\u00e6rende andre. Tryghed bliver dermed en relationel mulighed for at acceptere s\u00e5rbarhed uden samtidig at opleve tab af v\u00e6rdighed.<\/span><\/p>\n

Imidlertid viser vores fund ogs\u00e5, at patienterne ikke udelukkende indtager en passiv position. De fors\u00f8ger aktivt at h\u00e5ndtere sygdomssituationen gennem sp\u00f8rgsm\u00e5l, kontakt, h\u00e5b og meningsskabende forst\u00e5elser af behandlingen. S\u00e6rligt i underkategorien om tryghedens dynamik bliver det tydeligt, at patienterne selv arbejder med at genetablere orientering og handlekraft i en usikker situation.<\/span><\/p>\n

Vores fund peger s\u00e5ledes p\u00e5, at tryghed ikke alene udvikles gennem det, sundhedsprofessionelle g\u00f8r, men ogs\u00e5 gennem patienternes egne bestr\u00e6belser p\u00e5 at skabe mening, orientering og handlemuligheder i sygdomsforl\u00f8bet. H\u00e5b og positiv forst\u00e5else af behandlingen fremst\u00e5r her som strategier, der bidrager til at stabilisere oplevelsen. H\u00e5b er i sygeplejeforskning beskrevet som en central eksistentiel ressource i sygdom (10,28). <\/span><\/p>\n

Vores fund nuancerer denne forst\u00e5else ved at vise, at h\u00e5b ikke alene fremst\u00e5r som en individuel eksistentiel ressource, men udvikles og vedligeholdes i samspillet med den information, st\u00f8tte og relationelle omsorg, patienten m\u00f8der under sygdomsforl\u00f8bet. <\/span>H\u00e5b bliver dermed ikke blot en m\u00e5de at h\u00e5ndtere sygdom p\u00e5, men en proces, der underst\u00f8tter patientens oplevelse af, at situationen fortsat er meningsfuld og h\u00e5ndterbar. Tryghed fremst\u00e5r dermed i sp\u00e6ndingsfeltet mellem afh\u00e6ngighed og patientens bestr\u00e6belser p\u00e5 at bevare orientering og handlekraft.<\/span><\/p>\n

Tryghed som dynamisk og situeret proces
\n<\/span><\/strong>Litteraturen beskriver tryghed som kontekstafh\u00e6ngig og foranderlig (30). Vores fund underst\u00f8tter denne forst\u00e5else, men uddyber samtidig, hvordan denne dynamik kommer til udtryk i patienternes oplevelser. Patienterne beskriver ikke blot, at tryghed \u00e6ndrer sig over tid, men at tryghed kan v\u00e6re til stede i nogle aspekter af forl\u00f8bet samtidig med usikkerhed i andre. Denne pointe er vigtig, fordi analysen peger p\u00e5, at tryghed ikke forst\u00e5s som en enten-eller-tilstand, men som et graduelt og flerdimensionelt f\u00e6nomen.<\/span><\/p>\n

I vores materiale kan en patient eksempelvis opleve tryghed i relation til behandlingen som helhed og samtidig usikkerhed i relation til konkrete sp\u00f8rgsm\u00e5l, symptomer eller manglende information. <\/span>Vores fund viser ogs\u00e5, at<\/span> tryghed er et dynamisk f\u00e6nomen, der har betydning for patientens handlemuligheder. N\u00e5r patienterne f\u00f8ler sig mindre trygge, beskriver de en mindre tilb\u00f8jelighed til at bede om hj\u00e6lp eller stille sp\u00f8rgsm\u00e5l. N\u00e5r trygheden er st\u00f8rre, oplever de omvendt st\u00f8rre \u00e5benhed og mulighed for at indg\u00e5 i dialog.<\/span><\/p>\n

Tryghed fremst\u00e5r dermed ikke alene som en oplevelse, men som en foruds\u00e6tning for, hvordan patienterne orienterer sig, handler og indg\u00e5r i relationer under sygdom. <\/span>Denne pointe har klinisk betydning, fordi den antyder, at mindre oplevet tryghed ikke blot er et problem i sig selv, men ogs\u00e5 kan begr\u00e6nse patientens mulighed for at bruge de ressourcer, der faktisk er tilg\u00e6ngelige. Endelig peger vores fund p\u00e5, at tryghed er t\u00e6t knyttet til situationelle og sanselige forhold.<\/span><\/p>\n

Stemninger, personalets bev\u00e6gelser, tonefald og ro i omgivelserne indg\u00e5r i patienternes l\u00f8bende orientering mod, om situationen er under kontrol. Vores fund bidrager dermed til forst\u00e5elsen af tryghed som et f\u00e6nomen, der ikke alene udvikles gennem information og relationer, men ogs\u00e5 gennem patientens fortl\u00f8bende sanselige fortolkning af omgivelserne. Dette understreger, at tryghed ikke alene er et kognitivt eller relationelt f\u00e6nomen, men ogs\u00e5 noget, der l\u00f8bende erfares og reguleres kropsligt i situationen.<\/span><\/p>\n

Mod en middel-range teori om tryghed under sygdom
\n<\/span><\/strong>Studiet peger p\u00e5, at tryghed ikke kan forst\u00e5s som et enkeltst\u00e5ende eller entydigt f\u00e6nomen, men som noget, der opst\u00e5r i et komplekst samspil mellem flere dimensioner i patienters sygdomsforl\u00f8b. Stemninger, personalets bev\u00e6gelser, tonefald og ro i omgivelserne indg\u00e5r i patienternes l\u00f8bende orientering mod, om situationen er under kontrol. <\/span><\/p>\n

Vores fund bidrager dermed til forst\u00e5elsen af tryghed som et f\u00e6nomen, der ikke alene udvikles gennem information og relationer, men ogs\u00e5 gennem patientens fortl\u00f8bende sanselige fortolkning af omgivelserne. Dette understreger, at tryghed ikke alene er et kognitivt eller relationelt f\u00e6nomen, men ogs\u00e5 noget, der l\u00f8bende erfares og reguleres kropsligt i situationen.<\/span><\/p>\n

Mod en middel-range teori om tryghed under sygdom
\n<\/span><\/strong>Studiet peger p\u00e5, at tryghed ikke kan forst\u00e5s som et enkeltst\u00e5ende eller entydigt f\u00e6nomen, men som noget, der opst\u00e5r i et komplekst samspil mellem flere dimensioner i patienters sygdomsforl\u00f8b. P\u00e5 den baggrund kan resultaterne begrebsligg\u00f8res i en empirisk funderet konceptuel model, der repr\u00e6senterer et f\u00f8rste skridt mod udviklingen af en middel-range teori om tryghed under sygdom (31). <\/span>I modellen integrerer vi studiets fund i en samlet analytisk forst\u00e5else<\/span> af, hvordan tryghed udvikles og opretholdes under sygdom, frem for blot at beskrive de enkelte forhold, som patienter forbinder med tryghed (se side 16).<\/span><\/p>\n

Fundene er dermed samlet i en model, hvor tryghed fremst\u00e5r som et dynamisk f\u00e6nomen, der udvikler sig i samspillet mellem relationelle, strukturelle, sanselige og eksistentielle dimensioner. <\/span>I modellen kan<\/span> tryghed dermed forst\u00e5s som et emergent og relationelt f\u00e6nomen, der formes i sp\u00e6ndingsfeltet mellem patientens kropslige s\u00e5rbarhed, relationelle erfaringer og de organisatoriske og kommunikative strukturer, der omgiver behandlingsforl\u00f8bet. <\/span><\/p>\n

Det fremst\u00e5r ikke som en stabil tilstand, men som en proces, hvor patienten l\u00f8bende orienterer sig gennem sanselige, relationelle og kognitive tegn p\u00e5, at situationen er h\u00e5ndterbar. Samtidig peger fundene p\u00e5, at tryghed har betydning for patientens mulighed for at indg\u00e5 aktivt i eget forl\u00f8b.<\/span><\/p>\n

Styrker og begr\u00e6nsninger
\n<\/span><\/strong>Deltagerne blev prim\u00e6rt rekrutteret fra hjerte-, lunge- og infektionsmedicinske specialer p\u00e5 et h\u00f8jt specialiseret hospital, hvilket repr\u00e6senterer forskellige forl\u00f8b, men ogs\u00e5 kan begr\u00e6nse overf\u00f8rbarheden til patienter med andre sygdomme og behandlingskontekster.<\/span><\/p>\n

En central styrke ved studiet er dets t\u00e6tte forankring i forskergruppens egne erfaringer, hvilket giver adgang til nuancerede og praksisn\u00e6re indsigter. Den store forskergruppe og l\u00f8bende dialog og f\u00e6lles refleksion har desuden styrket analysens dybde og bidraget til at kvalificere fortolkningerne (32).<\/span><\/p>\n

Samtidig indeb\u00e6rer denne tilgang en r\u00e6kke begr\u00e6nsninger. Studiet er baseret p\u00e5 relativt f\u00e5 deltagere, hvilket giver et afgr\u00e6nset erfaringsgrundlag. Det kan ogs\u00e5 p\u00e5virke overf\u00f8rbarheden til andre forskningskontekster. Dog refererede deltagerne ofte til tidligere oplevelser, hvilket breder oplevelsernes kontekst ud. <\/span>Interviewene blev prim\u00e6rt gennemf\u00f8rt af kliniske sygeplejespecialister fra de afdelinger, hvor patienterne var indlagt, mens enkelte interviews blev gennemf\u00f8rt p\u00e5 tv\u00e6rs af afdelinger.<\/span><\/p>\n

Interviewerne indgik ikke som en del af patienternes behandlingsforl\u00f8b, og patienterne kendte ikke interviewerne p\u00e5 forh\u00e5nd. <\/span>Den kliniske kontekst og interviewernes faglige tilknytning kan dog have haft betydning for deltagernes udsagn. Dette blev s\u00f8gt h\u00e5ndteret ved at understrege frivillighed, anonymitet og uafh\u00e6ngighed af behandlingen samt ved at interviewerne indtog en lyttende og ikke-vurderende rolle.<\/span><\/p>\n

Selvom interviewerne ikke havde en behandlingsrelation til deltagerne, kan nogle deltagere have v\u00e6ret tilbageholdende med at udtrykke kritik eller negative erfaringer, eksempelvis fordi interviewerne kunne opfattes som repr\u00e6sentanter for den organisation, hvor de modtog behandling. Forskernes kliniske erfaring og faglige forforst\u00e5else kan ligeledes have haft betydning for den analytiske proces. Dette blev l\u00f8bende dr\u00f8ftet i forskergruppen med henblik p\u00e5 at g\u00f8re forskellige fortolkninger og antagelser eksplicitte.<\/span><\/p>\n

Studiet tog eksplicit udgangspunkt i patienters oplevelse af tryghed, hvilket kan have p\u00e5virket, hvilke erfaringer deltagerne valgte at frem-h\u00e6ve. Et andet begrebsm\u00e6ssigt fokus, eksempelvis omsorg, tillid eller patientcentrering, kunne muligvis have frembragt andre beskrivelser. <\/span><\/p>\n

Samtidig blev interviewguiden udviklet med \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvor deltagerne selv definerede, hvad tryghed var for dem, uden at interviewerne introducerede en forudbestemt forst\u00e5else af begrebet. <\/span>Vi vurderer derfor, at studiet prim\u00e6rt belyser patienternes egne forst\u00e5elser af tryghed frem for en p\u00e5 forh\u00e5nd defineret teoretisk konstruktion.<\/span><\/p>\n

Implikationer for sygepleje
\n<\/span><\/strong>Studiet peger p\u00e5, at tryghed ikke kan reduceres til enkeltst\u00e5ende tiltag, men m\u00e5 forst\u00e5s som noget, der kontinuerligt skabes i m\u00f8det mellem patient, p\u00e5r\u00f8rende og sundhedsprofessionelle. <\/span>For sygeplejen indeb\u00e6rer dette en opm\u00e6rksomhed p\u00e5 b\u00e5de relationelle, kommunikative og organisatoriske aspekter af plejen. N\u00e6rv\u00e6r, tydelig kommunikation og oplevelsen af fagligt overblik fremst\u00e5r som centrale elementer, der kan underst\u00f8ttes i klinisk praksis. <\/span><\/p>\n

Samtidig peger fundene p\u00e5, at tryghed ogs\u00e5 formes af mere subtile forhold som stemning og kropslige signaler, hvilket understreger, at sygeplejens udf\u00f8relse \u2013 hvordan handlinger kommer til udtryk \u2013 er lige s\u00e5 betydningsfuld som selve handlingerne.<\/span><\/p>\n

Implikationer for videre forskning i sygepleje
\n<\/span><\/strong>Der er behov for yderligere forskning, der udforsker tryghed som et patientoplevet og kontekstafh\u00e6ngigt f\u00e6nomen i forskellige kliniske sammenh\u00e6nge. S\u00e6rligt kunne fremtidige studier unders\u00f8ge, hvordan tryghed udvikler sig over tid i patientforl\u00f8b, herunder i overgange mellem sektorer.<\/span><\/p>\n

Der er dertil behov for studier, der mere dybdeg\u00e5ende udforsker, hvordan tryghed opleves og f\u00e5r betydning i patienters livssituation, herunder de kropslige og situationelle dimensioner af tryghed. Desuden er der behov for studier, der belyser, hvordan konkrete sygeplejefaglige interventioner kan underst\u00f8tte tryghed, samt hvordan tryghed kan operationaliseres og m\u00e5les uden at miste sin erfaringsn\u00e6re karakter. <\/span><\/p>\n

Endelig kan forskning med fokus p\u00e5 p\u00e5r\u00f8rendes perspektiver og samspillet mellem patienter, p\u00e5r\u00f8rende og sundhedsprofessionelle bidrage til en mere nuanceret forst\u00e5else af tryghed i praksis.<\/span><\/p>\n

Konklusion
\n<\/span><\/strong>Patienternes fort\u00e6llinger viser, at tryghed under sygdom ikke opleves som en fast tilstand, men som en dynamisk erfaring, der l\u00f8bende udvikles gennem sygdomsforl\u00f8bet. Tryghed opst\u00e5r, n\u00e5r patienten oplever, at sygdomssituationen er til at forst\u00e5, at nogen har overblik og at det er muligt at v\u00e6re s\u00e5rbar uden at st\u00e5 alene med ansvaret. Samtidig kan tryghed og utryghed eksistere side om side og \u00e6ndre sig i takt med sygdommens udvikling og de erfaringer, patienten g\u00f8r sig undervejs.<\/span><\/p>\n

Studiet bidrager med en mere sammenh\u00e6ngende forst\u00e5else af patienters oplevelse af tryghed ved at vise, hvordan relationer, kommunikation, faglighed, organisatoriske rammer og patientens egne fortolkninger ikke virker uafh\u00e6ngigt af hinanden, men f\u00e5r betydning gennem deres indbyrdes samspil. Dermed flyttes fokus fra enkelte tryghedsskabende faktorer til en forst\u00e5else af, hvordan tryghed udvikles og vedligeholdes gennem patientens samlede erfaring med sygdomsforl\u00f8bet.<\/span><\/p>\n

Den foresl\u00e5ede konceptuelle model sammenfatter denne forst\u00e5else og tilbyder en analytisk ramme for, hvordan patienters oplevelse af tryghed kan forst\u00e5s, unders\u00f8ges og videreudvikles i forskning og klinisk praksis. Modellen repr\u00e6senterer et empirisk funderet skridt mod en bredere teoretisk forst\u00e5else af tryghed under sygdom. <\/span><\/p>\n

Studiet peger dermed p\u00e5, at arbejdet med tryghed ikke alene handler om at forbedre enkelte elementer i plejen, men om at forst\u00e5 sygdomsforl\u00f8bet gennem patientens perspektiv. En s\u00e5dan forst\u00e5else kan styrke udviklingen af en mere personcentreret sygepleje, hvor patienters oplevelse af tryghed bliver et eksplicit m\u00e5l for b\u00e5de klinisk praksis og fremtidig forskning.<\/span><\/p>\n

Empirisk funderet model om tryghed under sygdom
\n<\/span><\/strong>Tryghed under sygdom fremst\u00e5r som et emergent og relationelt f\u00e6nomen, der opst\u00e5r i samspillet mellem patientens kropslige s\u00e5rbarhed, relationelle erfaringer og de organisatoriske og kommunikative strukturer, som omgiver behandlingsforl\u00f8bet. Tryghed er ikke en stabil tilstand, men en dynamisk proces, hvor patienten l\u00f8bende orienterer sig gennem sanselige, relationelle og kognitive tegn p\u00e5, at situationen er h\u00e5ndterbar. Samtidig fungerer tryghed som en foruds\u00e6tning for patientens mulighed for at deltage aktivt i eget forl\u00f8b.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Referencer
\n<\/span>1.<\/span><\/strong> A<\/span>ndersen, J., Andersen, J. G., Hede, A., Danneris, S., & Madsen, G. H. (2024). TrygFondens Tryghedsm\u00e5ling 2024: Tillid i Danmark. K\u00f8benhavn: <\/span>TrygFonden smba; 2024. ISBN: 978-87-93652-98-9.<\/a>
\n2.<\/span><\/strong> Nielsen, J. (2024). H\u00f8j tillid til sundhedsv\u00e6senet, begr\u00e6nset tro p\u00e5 forbedringer, men parathed til forandringer. <\/span>Ugeskrift for l\u00e6ger. 17. sep. 2024.<\/a>
\n3.<\/span> <\/strong>Maslow, A. H. (1943). A theory of human motivation. Psychological Review, 50(4), 370\u2013396. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1037\/h0054346<\/a>
\n4.<\/span><\/strong> Martinsen, K. (2006). Care and vulnerability. <\/span>Oslo: Akribe.<\/a>
\n5.<\/span><\/strong> Missel, M., Jarden, M., Witting, N., Pappot, H., Sch\u00f8nau, M. N., Mathiasen, M. C., Corvinius, C., Donsel, P. O., Culligan, M., Locatelli, G., Piil, K., & Andersen, L. K. (2026). Exploring Patient Experiences of Symptom Support From Healthcare Professionals in Acute and Chronic Illness: A Qualitative Study. Scandinavian journal of caring sciences, 40(1), e70210. <\/span>https:\/\/pubmed.ncbi.nlm.nih.gov\/41749440\/<\/a>
\n6.<\/span><\/strong> Aboueid, S. E., Herati, H., Nascimento, M. H. G., Ward, P. R., Brown, P. R., Calnan, M., Perlman, C. M., & Meyer, S. B. (2023). How do you measure trust in social institutions and health professionals? A systematic review of the literature (2012\u20132021). Sociology Compass, e13101. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/soc4.13101<\/a>
\n7.<\/span><\/strong> R\u00f8rtveit, K., Hansen, B. S., Leiknes, I., Joa, I., Testad, I., & Severinsson, E. (2015). Patients\u2019 experiences of trust in the patient\u2013nurse relationship\u2014a systematic review of qualitative studies. Open Journal of Nursing, 5, 195\u2013209. doi: <\/span>10.4236\/ojn.2015.53024<\/a>
\n8.<\/span><\/strong> Missel, M., Kurita, G. P., Lindblad, M. K. E., Laursen, L., Eidemak, I., Johansen, D. T., Larsen, S., Witting, N., Piil, K., & Andersen, L. K. (2025). Navigating the Healthcare System With Chronic Illness: A Qualitative Study of Caregiver Experiences. Scandinavian journal of caring sciences, 39(3), e70094.<\/span> https:\/\/doi.org\/10.1111\/scs.70094<\/a>
\n9.<\/span><\/strong> \u00c5stedt-Kurki, P., Paavilainen, E., Tammentie, T., & Paunonen-Ilmonen, M. (2001). Interaction between adult patients\u2019 family members and nursing staff on a hospital ward. Scandinavian Journal of Caring Sciences, 15(2), 142\u2013150. doi: <\/span>10.1046\/j.1471-6712.2001.00012.x<\/a>
\n10.<\/span> <\/strong>Missel, M., Witting, N. & Beck, M. (2026). Are you weary of illness? Coping and existential positioning in life with myasthenia gravis. Med Health Care and Philos 29, 323\u2013335. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1007\/s11019-026-10332-8<\/a>
\n11.<\/span><\/strong> Schmidt, N.-C. K. (2017). Tryghed: Begrebet, der sejrede ad helvede til…godt! [Ph.d.-afhandling, SDU]. Syddansk Universitet. <\/span>Det Humanistiske Fakultet.<\/a>
\n12.<\/span><\/strong> Rigshospitalet. (2025). Tryghed under sygdom <\/span>[intern ambition for sygepleje].<\/a>
\n13.<\/span> <\/strong>Allemang, B., Sitter, K., & Dimitropoulos, G. (2022). Pragmatism as a paradigm for patient-oriented research. Health Expect. 2022;25:38-47. doi: <\/span>10.1111\/hex.13384<\/a>
\n14.<\/span><\/strong> Goldkuhl, G. (2012). Pragmatism vs interpretivism in qualitative information systems research. European Journal of Information Systems, 21(2), 135\u2013146. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1057\/ejis.2011.54<\/a>
\n15.<\/span><\/strong> Kaushik V., & Walsh, C.A. (2019). Pragmatism as a Research Paradigm and Its Implications for Social Work Research. Social sciences. 2019;8(9):255. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.3390\/socsci8090255<\/a>
\n16.<\/span><\/strong> Nicmanis, M. (2024). Reflexive content analysis: An approach to qualitative data analysis, reduction, and description. International Journal of Qualitative Methods. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1177\/16094069241236603<\/a>
\n17.<\/span><\/strong> Morgan, D. L. (2014). Pragmatism as a Paradigm for Social Research. Qualitative Inquiry, 20(8), 1045-1053. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1177\/1077800413513733<\/a>
\n18.<\/span><\/strong> Tong, A., Sainsbury, P., & Craig, J. (2007). Consolidated criteria for reporting qualitative research (COREQ): a 32-item checklist for interviews and focus groups. Int J Qual Health Care. 2007;19(6):349-357. doi: <\/span>10.1093\/intqhc\/mzm042<\/a>
\n19.<\/span><\/strong> Malterud, K., Siersma, V.D., Guassora, A.D. (2016). Sample size in qualitative interview studies: guided by information power. Qual Health Res. 2016;26(13):1753-1760. doi: <\/span>10.1177\/1049732315617444<\/a>
\n20.<\/span><\/strong> Beck, C.T., & Flanagan, J.N. (2024). Polit & Beck’s Nursing Research – Generating and Assessing Evidence for Nursing Practice. 12th edition. <\/span>Wolters Kluwer.<\/a>
\n21.<\/span><\/strong> Bijker, R., Merkouris, S. S., Dowling, N. A., & Rodda, S. N. (2024). ChatGPT for Automated Qualitative Research: Content Analysis. J Med Internet Res. 2024, 26:e59050. doi: <\/span>10.2196\/59050<\/a>
\n22.<\/span><\/strong> Nicmanis, M., & Spurrier, H. (2025). Getting Started with Artificial Intelligence Assisted Qualitative Analysis: An Introductory Guide to Qualitative Research Approaches with Exploratory Examples from Reflexive Content Analysis. International Journal of Qualitative Methods. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1177\/16094069251354863<\/a>
\n23.<\/span><\/strong> Dergaa, I., Chamari, K., Zmijewski, P., & Ben Saad H. (2023). From human writing to artificial intelligence generated text: examining the prospects and potential threats of ChatGPT in academic writing. Biology of Sport, Vol. 40 No2, 2023. doi: <\/span>10.5114\/biolsport.2023.125623<\/a>
\n24.<\/span><\/strong> Mollon D. (2014). Feeling safe during an inpatient hospitalization: a concept analysis. Journal of advanced nursing, 70(8), 1727\u20131737. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.1111\/jan.12348<\/a>
\n25.<\/span><\/strong> Krupic, F., Krupic, M., Dervisevic, E., Kovacevic, M., & Bujakovic, T. (2025). Preoperative information as predictor of the patient’s fear and anxiety before surgery Systematic review of qualitative and quantitative literature. Saudi journal of anaesthesia, 19(4), 487\u2013493. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.4103\/sja.sja_120_25<\/a>
\n26.<\/span><\/strong> Antonovsky, A. (1987). Unraveling the mystery of health: How people manage stress and stay well. San Francisco, <\/span>CA: Jossey-Bass.<\/a>
\n27.<\/span><\/strong> Souvatzi, E., Katsikidou, M., Arvaniti, A., Plakias, S., Tsiakiri, A., & Samakouri, M. (2024). Trust in Healthcare, Medical Mistrust, and Health Outcomes in Times of Health Crisis: A Narrative Review. Societies, 14(12), 269. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.3390\/soc14120269<\/a>
\n28.<\/span><\/strong> Carel, H. (2017). H. Carel, Phenomenology of Illness. Phenomenological Reviews. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.19079\/pr.2017.6.car<\/a>.
\n<\/span>29.<\/span><\/strong> Mol, A. (2008). The logic of care: Health and the problem of patient choice<\/span>. <\/span>London: Routledge.<\/a>
\n30.<\/span><\/strong> Yan, L., Liu, L., Wang, F., Zhao, F., & Hu, X. (2024). Barriers and facilitators to feeling safe for inpatients: a model based on a qualitative meta-synthesis. Frontiers in public health, 12, 1308258. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.3389\/fpubh.2024.1308258<\/a>
\n31.<\/span><\/strong> Kirkevold, M. (2010). Sygeplejeteorier \u2013 analyse og evaluering. 3. udg., <\/span>K\u00f8benhavn: Munksgaard.<\/a>
\n32.<\/span> <\/strong>Malterud, K. (2001). Qualitative research: standards, challenges, and guidelines. Lancet (London, England), 358(9280), 483\u2013488.<\/span> https:\/\/doi.org\/10.1016\/S0140-6736(01)05627-6<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Selina Kikkenborg Berg, sygeplejerske, professor 1,2, Bettina H\u00f8jberg Kirk, klinisk sygeplejespecialist, ph.d.1, Camilla Nygaard Bring, klinisk sygeplejespecialist 1 ,Dorte B\u00e6k […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":12693,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_hide_featured_image":false,"_jetpack_featured_image_duplicate_dismissed":0,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[119,15],"tags":[],"class_list":["post-27294","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-fundamental-sygepleje-omsorg-palliation","category-peer-review"],"acf":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/11\/Fenomenologi-1.png?fit=2000%2C2000&quality=85&ssl=1","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/27294","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=27294"}],"version-history":[{"count":13,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/27294\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":27316,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/27294\/revisions\/27316"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/12693"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=27294"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=27294"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=27294"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}