![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/11\/Geriatri-Resume.png?resize=690%2C204&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Rasmussen HM, Klinting GP, Nissen SK, Fournaise AV, Elkj\u00e6r M. Clinical Frailty Scale in Care Homes: An Implementation Study of Process and Healthcare Professionals\u2019 Perspectives. Nordisk Sygeplejeforskning. 2026;16(2):1\u201318. <\/span>https:\/\/doi.org\/10.18261\/nsf.16.2.6<\/a><\/p>\n Helle M\u00e4tzke Rasmussen, fysioterapeut, ph.d.., forsker, Tv\u00e6rsektorielt Forskningscenter Region Syddanmark, adjunkt, Forskningsenheden for Almen Praksis Odense og Esbjerg, Syddansk Universitet<\/em>. <\/span>Helle.Matzke.Rasmussen@rsyd.dk<\/a><\/p>\n DOWNLOAD RESUM\u00c9<\/a><\/p>\n Resum\u00e9<\/span><\/strong><\/p>\n Introduktion Metode Resultater Alle plejehjemsbeboere blev vurderet med CFS, men kun 25 % (6\/24) af de adspurgte medarbejdere havde erfaring med at udf\u00f8re vurderingerne. P\u00e5 trods heraf vurderede medarbejderne generelt CFS som et anvendeligt redskab. Lommekort, e-l\u00e6ring og digitale hj\u00e6lpemidler blev fremh\u00e6vet som nyttige. Medarbejderne pegede p\u00e5, at CFS kan bidrage til en f\u00e6lles forst\u00e5else af skr\u00f8belighed og styrke kommunikationen med b\u00e5de kolleger og eksterne samarbejdspartnere.<\/span><\/p>\n Diskussion Konklusion Implikationer for praksis L\u00e6s ogs\u00e5 artiklerne:
\n<\/span><\/strong>Antallet af \u00e6ldre mennesker med skr\u00f8belighed er stigende, og der er behov for f\u00e6lles redskaber, som kan underst\u00f8tte vurdering, kommunikation og planl\u00e6gning af pleje og behandling. Clinical Frailty Scale (CFS) anvendes i stigende grad p\u00e5 hospitaler, men der findes begr\u00e6nset viden om, hvordan redskabet implementeres p\u00e5 plejehjem. Form\u00e5let med studiet var at unders\u00f8ge implementeringen af CFS p\u00e5 et plejehjem med fokus p\u00e5 implementeringsstrategier, personalets anvendelse af redskabet samt dets anvendelighed i praksis.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>De anvendte implementeringsstrategier blev specificeret retrospektivt. Et online sp\u00f8rgeskema blev anvendt til at indsamle data om udbredelse og personalets perspektiver. Data blev analyseret ved hj\u00e6lp af deskriptiv statistik og indholdsanalyse.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Analysen identificerede tre centrale indsatsomr\u00e5der:<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>En styrke ved studiet er dets praksisn\u00e6re fokus p\u00e5 implementering af CFS p\u00e5 et plejehjem. Resultaternes overf\u00f8rbarhed begr\u00e6nses dog af, at studiet omfatter \u00e9t plejehjem, et begr\u00e6nset antal respondenter og prim\u00e6rt erfaringer fra en tidlig implementeringsfase.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Flere implementeringsstrategier blev anvendt i implementeringsprocessen, f\u00e5 respondenter havde opn\u00e5et erfaring med CFS, og de sundhedsprofessionelle rapporterede positive opfattelser af CFS i denne tidlige implementeringsfase.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Studiet giver et praksisn\u00e6rt og evidensbaseret grundlag for implementering af screening for skr\u00f8belighed p\u00e5 plejehjem. Samtidigt viser studiet, at sygeplejersker kan lede og underst\u00f8tte implementeringen samt bidrage til andre sundhedsprofessionelles kompetencer i anvendelsen af redskabet.<\/span><\/p>\n
\nClinical Frailty Scale \u2013 Et f\u00e6lles sprog om skr\u00f8belighed \u2013 APN-sygeplejerskers erfaringer med implementering af CFS i Aalborg kommune<\/a>
\nSkr\u00f8belighed blandt kirurgiske patienter<\/a><\/p>\n