![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/11\/Indlaesgsbillede-Naar-sygeplejerskeudd-bliver-mere-praksisnaer.png?resize=370%2C370&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Saima Akram, sygeplejerske cand. cur. stud., ved Roskilde Universitet.<\/em><\/p>\n N\u00e5r sygeplejerskeuddannelsen bliver mere praksisn\u00e6r, m\u00e5 vi ikke glemme den teoretiske og videnskabelige viden, der underst\u00f8tter kliniske beslutninger. Mere praksis er ikke n\u00f8dvendigvis bedre praksis, hvis vi mister evnen til at t\u00e6nke kritisk over den sygepleje, vi udf\u00f8rer.<\/strong><\/p>\n Som nyuddannet sygeplejerske og kandidatstuderende i sygepleje ved Roskilde Universitet, har jeg gjort mig mange tanker om den kommende reform af sygeplejerskeuddannelsen. Jeg er grundl\u00e6ggende positiv over for \u00f8nsket om at styrke koblingen mellem uddannelse og klinisk praksis.<\/p>\n Det er afg\u00f8rende, at sygeplejestuderende f\u00e5r mulighed for at udvikle deres faglige kompetencer i m\u00f8det med patienter og i de situationer, de senere skal kunne h\u00e5ndtere som f\u00e6rdiguddannede sygeplejersker. Men samtidig mener jeg, at vi er n\u00f8dt til at stille et vigtigt sp\u00f8rgsm\u00e5l: Hvad risikerer vi at miste, hvis uddannelsen bliver mere praksisn\u00e6r?<\/p>\n Den politiske aftale om reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne fra marts 2025 har lagt op til en ny tilrettel\u00e6ggelse af uddannelserne med et \u00f8nske om at styrke kvaliteten og det faglige niveau. Reformen l\u00e6gger blandt andet op til \u00e6ndringer i uddannelsernes opbygning og en styrket kobling til praksis (Uddannelses- og Forskningsministeriet, 2025).<\/p>\n Det er ambitioner, som umiddelbart giver god mening, men i arbejdet med at g\u00f8re uddannelsen mere praksisn\u00e6r m\u00e5 vi v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, at det ikke sker p\u00e5 bekostning af den teoretiske og videnskabelige ballast, som bidrager til at kvalificere sygeplejerskens faglige vurderinger og beslutninger.<\/p>\n Sygepleje handler nemlig ikke kun om at udf\u00f8re konkrete opgaver; det handler ogs\u00e5 om at kunne observere, vurdere, analysere og tr\u00e6ffe fagligt begrundede beslutninger. Det kr\u00e6ver mere end praktisk erfaring. Det kr\u00e6ver viden om sygdom, sundhed, menneskers reaktioner, kommunikation og etik \u2013 men ogs\u00e5 evnen til at forholde sig kritisk til den viden, vi anvender.<\/p>\n Jeg t\u00e6nker blandt andet p\u00e5 en situation fra min egen kliniske praksis, hvor en patient ikke \u00f8nskede at spise eller drikke. Umiddelbart kunne situationen betragtes som en enkel problemstilling, hvor opgaven var at motivere patienten til at indtage mad og v\u00e6ske. Men som sygeplejerske er det n\u00f8dvendigt at unders\u00f8ge, hvad der ligger bag patientens manglende lyst.<\/p>\n Har patienten kvalme? Samtidig skal patientens selvbestemmelse og autonomi respekteres. Det handler derfor ikke blot om at f\u00e5 patienten til at spise eller drikke, men om at forst\u00e5 situationen og handle ud fra en faglig vurdering af patientens behov og \u00f8nsker. Det er netop her, at teori og praksis h\u00e6nger ul\u00f8seligt sammen.<\/p>\n Den teoretiske viden hj\u00e6lper os med at forst\u00e5 det, vi observerer, og med at stille de rigtige sp\u00f8rgsm\u00e5l. Den giver os et grundlag for at vurdere, hvilke handlinger der er relevante, og hvorfor vi v\u00e6lger dem. Uden denne forst\u00e5else risikerer sygeplejen at blive reduceret til en r\u00e6kke handlinger, der udf\u00f8res, fordi vi plejer at g\u00f8re s\u00e5dan.<\/p>\n Det betyder ikke, at teori altid giver \u00e9t entydigt svar p\u00e5, hvordan en konkret patient skal behandles eller plejes; tv\u00e6rtimod kr\u00e6ver sygepleje, at vi kan forholde os kritisk til den viden, vi har, og vurdere, hvordan den kan anvendes i den enkelte patients situation. Forskningsbaseret viden skal ikke blot overf\u00f8res direkte til praksis; den skal forst\u00e5s, vurderes og tilpasses den konkrete sammenh\u00e6ng, hvilket kr\u00e6ver b\u00e5de faglig d\u00f8mmekraft og evnen til at reflektere over egen praksis.<\/p>\n N\u00e5r reformens ambition er at styrke praksisn\u00e6rheden, bliver det derfor vigtigt at diskutere, hvordan vi samtidig sikrer, at den teoretiske og videnskabelige undervisning fortsat f\u00e5r den n\u00f8dvendige plads. Jeg er bekymret for, at en \u00f8get v\u00e6gt p\u00e5 praksis kan komme til at betyde mindre plads til undervisning i teori, videnskabsteori, forskningsmetoder og kritisk refleksion. Det er kompetencer, som m\u00e5ske ikke altid er synlige i den daglige patientpleje, men som har stor betydning for kvaliteten af den sygepleje, vi udf\u00f8rer.<\/p>\n Hvis vi som sygeplejersker skal kunne stille sp\u00f8rgsm\u00e5l ved eksisterende rutiner, vurdere ny viden og argumentere for vores kliniske beslutninger, skal vi have l\u00e6rt, hvordan man arbejder videnskabeligt og kritisk.<\/p>\n Samtidig er det vigtigt at huske, at mere tid i klinisk praksis ikke automatisk betyder mere l\u00e6ring. Praktik bliver f\u00f8rst et st\u00e6rkt l\u00e6ringsrum, n\u00e5r de studerende f\u00e5r mulighed for at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l, modtage faglig vejledning og f\u00e5 feedback p\u00e5 deres handlinger, og der skal v\u00e6re tid og rum til at reflektere over, hvorfor en bestemt handling blev valgt, hvilke alternativer der kunne v\u00e6re, og hvad situationen kan l\u00e6re os. Uden vejledning og refleksion risikerer de studerende blot at l\u00e6re at g\u00f8re, som man plejer p\u00e5 den enkelte afdeling.<\/p>\n Simulation og praktiske \u00f8velser kan ogs\u00e5 v\u00e6re v\u00e6rdifulde redskaber i uddannelsen. De giver de studerende mulighed for at afpr\u00f8ve deres kompetencer i et trygt l\u00e6ringsmilj\u00f8, men ogs\u00e5 her er det afg\u00f8rende, at \u00f8velserne kobles til faglig refleksion. Det er ikke tilstr\u00e6kkeligt at kunne udf\u00f8re en procedure korrekt, hvis man samtidig ikke forst\u00e5r, hvorfor den udf\u00f8res, hvorn\u00e5r den er relevant, og hvordan patientens individuelle situation p\u00e5virker den kliniske beslutning.<\/p>\n Jeg \u00f8nsker ikke en sygeplejerskeuddannelse, hvor teori fylder mere end praksis, eller hvor de studerende forlader uddannelsen med stor teoretisk viden, men mangler erfaring med patienterne. Jeg \u00f8nsker en uddannelse, hvor teori og praksis styrker hinanden, og hvor de studerende l\u00e6rer at oms\u00e6tte viden til handling \u2013 men ogs\u00e5 at forholde sig kritisk til de handlinger, de udf\u00f8rer.<\/p>\n For mig er det netop kernen i professionel sygepleje at kunne handle, men ogs\u00e5 at kunne begrunde sine handlinger, at kunne f\u00f8lge en procedure, men samtidig vide, hvorn\u00e5r der er behov for at stille sp\u00f8rgsm\u00e5l, og at kunne m\u00f8de patienten som et menneske med individuelle behov frem for blot at se den opgave, der skal l\u00f8ses.<\/p>\n N\u00e5r vi diskuterer fremtidens sygeplejerskeuddannelse, b\u00f8r sp\u00f8rgsm\u00e5let derfor ikke alene v\u00e6re, hvordan vi f\u00e5r de studerende t\u00e6ttere p\u00e5 praksis. Vi b\u00f8r ogs\u00e5 sp\u00f8rge, hvordan vi sikrer, at de f\u00e5r de faglige og videnskabelige foruds\u00e6tninger for at kunne udvikle praksis og ikke blot videref\u00f8re den.<\/p>\n En praksisn\u00e6r uddannelse m\u00e5 aldrig blive en uddannelse, hvor vi glemmer at l\u00e6re de studerende at t\u00e6nke kritisk over den praksis, de skal indg\u00e5 i, for vi har ikke kun brug for sygeplejersker, der kan udf\u00f8re sygepleje; vi har brug for sygeplejersker, der kan forst\u00e5, vurdere og udvikle den.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Saima Akram, sygeplejerske cand. cur. stud., ved Roskilde Universitet. N\u00e5r sygeplejerskeuddannelsen bliver mere praksisn\u00e6r, m\u00e5 vi ikke glemme den teoretiske […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":27215,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[16,65],"tags":[],"class_list":["post-27214","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-debat","category-direkte"],"acf":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/11\/Indlaesgsbillede-Naar-sygeplejerskeudd-bliver-mere-praksisnaer.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/27214","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=27214"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/27214\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":27218,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/27214\/revisions\/27218"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/27215"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=27214"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=27214"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=27214"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nHar patienten smerter?
\nEr vedkommende tr\u00e6t, utryg eller p\u00e5virket af sin sygdom?
\nEller er der andre forhold, som vi endnu ikke har f\u00e5et \u00f8je p\u00e5?<\/p>\n