{"id":2720,"date":"2024-03-05T17:36:21","date_gmt":"2024-03-05T17:36:21","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=2720"},"modified":"2026-05-14T12:24:36","modified_gmt":"2026-05-14T10:24:36","slug":"psykologisk-tryghed-i-et-fagligt-uddannelsesfaellesskab","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/03\/05\/psykologisk-tryghed-i-et-fagligt-uddannelsesfaellesskab\/","title":{"rendered":"Psykologisk tryghed i et fagligt uddannelsesf\u00e6llesskab"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Begrebet psykologisk tryghed er blevet popul\u00e6rt i debatten, og det anses som s\u00e6rligt vigtigt for at muligg\u00f8re l\u00e6ring og forandring. Ledere, men ogs\u00e5 uformelle ledere, har mulighed for at udvikle de psykologisk trygge rammer<\/span><\/strong><\/p>\n

Camilla Andersen <\/span>1 <\/span><\/strong>Stine Falkenberg Bren\u00f8e <\/span>2<\/span><\/strong> Vibeke N\u00f8rregaard Rygaard <\/span>3<\/span> <\/strong><\/p>\n

1<\/span><\/strong> Master i Klinisk sygepleje, Koordinerende klinisk uddannelsesansvarlig, Kirurgisk Afdeling, SUH K\u00f8ge
\n<\/span>2<\/span><\/strong> Master i Humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling, uddannelseskonsulent, Koncern Digitalisering Region Sj\u00e6lland
\n<\/span>3<\/span><\/strong> Master i Uddannelse og l\u00e6ring, koordinerende klinisk uddannelsesansvarlig, Ortop\u00e6dkirurgisk Afdeling, SUH K\u00f8ge<\/span><\/p>\n

DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

\n

Resume
\n<\/span><\/strong>Artiklen pr\u00e6senterer begrebet psykologisk tryghed og hvad psykologisk tryghed kan g\u00f8re for uddannelsesansvarliges f\u00e6llesskab og deres arbejde med sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever.<\/span><\/p>\n

Funktionen som koordinerende klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske varetages oftest af \u00e9n sygeplejerske uden mulighed for faglig sparring med ligesindede i afdelingen. <\/span>Derfor blev der etableret et uddannelsesf\u00e6llesskab til faglig sparring og vidensdeling, der medf\u00f8rte mulighed for id\u00e9udveksling og udvikling.<\/span><\/p>\n

Der blev iv\u00e6rksat konkrete tiltag for de koordinerende klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker<\/span> samt studerende og elever, hvilket medf\u00f8rte engagement, nysgerrighed p\u00e5 hinandens praksis og yderligere lyst til at udvikle endnu flere tiltag.<\/span><\/p>\n

N\u00f8gleord: <\/span><\/strong>Psykologisk tryghed, uddannelsesf\u00e6llesskab, s\u00e6tte de rigtige rammer, inviter til deltagelse, reagere konstruktivt.<\/span><\/p>\n

English a<\/strong>bstract <\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

Psychological safety in a professional educational community<\/h4>\n

This article introduces the concept of psychological safety and explores what it can mean for a community of education\u2011responsible nurses and their work with nursing students and social and health care assistant students. The role of coordinating clinical education is often held by a single nurse, with limited opportunities for professional sparring with peers in the department. To address this, an educational community was established to create a space for professional dialogue and knowledge sharing, enabling the exchange of ideas and the joint development of initiatives.<\/p>\n

Concrete initiatives were launched to coordinate clinical education nurses, students, and trainees, which led to increased engagement, curiosity about each other\u2019s practices, and a desire to develop further activities. The article illustrates how psychological safety can be fostered by setting the right frameworks, actively inviting participation and responding constructively to contributions.<\/p>\n

Keywords: <\/strong>Psychological safety, educational community, clinical education, professional development, participation, constructive feedback<\/p>\n<\/div>\n

Indledning
\n<\/span><\/strong>Som koordinerende klinisk uddannelsesansvarlige sygeplejersker (KKU) indenfor for det pr\u00e6graduate omr\u00e5de er vi blevet inspireret til fordybelse i begrebet psykologisk tryghed. <\/span>Denne artikel er fagligt formidlende og erfaringsbaseret. I artiklen beskrives det, hvordan metoden psykologisk tryghed (1) er anvendt i et uddannelsesf\u00e6llesskab p\u00e5 tv\u00e6rs af afdelinger p\u00e5 Sj\u00e6llands Universitetshospital (SUH), K\u00f8ge. Artiklen er oprindeligt udgivet i tidsskriftet Uddannelsesnyt. <\/span><\/p>\n

Ved etableringen af et nyt uddannelsesf\u00e6llesskab i for\u00e5ret 2020, hvor der j\u00e6vnligt kom nye medlemmer til, var der et generelt \u00f8nske fra flere KKU\u2019er om at l\u00e6re hinanden, organisationen og arbejdsgangene at kende.<\/span><\/p>\n

Uddannelsesf\u00e6llesskabet rummer syv KKU\u2019er fra Kirurgisk, Ortop\u00e6dkirurgisk, \u00d8re-n\u00e6re-hals kirurgisk, Medicinsk, An\u00e6stesiologisk og Akutafdelingen p\u00e5 SUH, K\u00f8ge. F\u00e6llesskabet udviklede sig ved at b\u00e5de nye og gamle medlemmer blev m\u00f8dt med aktiv lytning, anerkendelse og respekt. <\/span>Der blev etableret faste m\u00e5nedlige m\u00f8der med dagsorden, hvor faglig sparring og id\u00e9udvikling var faste punkter. <\/span>Der var en grundl\u00e6ggende ambition om at styrke og h\u00f8jne det pr\u00e6graduate uddannelsesomr\u00e5de for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenter.<\/span><\/p>\n

Uddannelsesf\u00e6llesskabet skabte grobund for, at id\u00e9er udviklede sig til innovative tiltag. Undervejs er vi blevet yderligere nysgerrige p\u00e5 begrebet psykologisk tryghed og p\u00e5, hvorfor vi lykkedes med at generere id\u00e9er samt f\u00e5 dem udm\u00f8ntet til gavn for vores sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever.<\/span><\/p>\n

Definition af psykologisk tryghed
\n<\/span><\/strong>B\u00e5de psykologi og tryghed er koncentreret om det psykiske, f\u00f8lende, oplevende og sj\u00e6lelige individ (2). Psykologi er l\u00e6ren om det menneskelige sj\u00e6leliv med hensyn til bevidstheds- og f\u00f8lelseslivet i almindelighed. <\/span>Tryghed er f\u00f8lelsen af sikkerhed og af at opleve sig beskyttet. Sammen dannes et nyt begreb, som er p\u00e5 manges l\u00e6ber. Psykologisk tryghed anses som s\u00e6rlig vigtig for at muligg\u00f8re l\u00e6ring og forandring og er afg\u00f8rende for at kunne komme til orde eller bede om hj\u00e6lp i l\u00e6ringssituationer (3).<\/span><\/p>\n

M\u00e5ske vil mange umiddelbart t\u00e6nke, at de har psykologisk tryghed i deres organisation og teams, f.eks. fordi der er \u201c\u00e5bne d\u00f8re\u201d og frihed til at ytre sig. Men psykologisk tryghed handler om at skabe et rum, hvor man kan opbygge gode relationer, v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende, v\u00e6re inkluderende, tage f\u00e6lles ansvar, fokusere p\u00e5 den f\u00e6lles udvikling, vise s\u00e5rbarhed og h\u00e5ndtere problemer.<\/span><\/p>\n

Ved psykologisk tryghed skal det v\u00e6re sikkert for den enkelte at frems\u00e6tte sine id\u00e9er, bekymringer eller fejl, s\u00e5 vedkommende f\u00f8ler sig tryg ved og har tro p\u00e5, at det modtages med fokus p\u00e5 at give feedback til videreudvikling (1).<\/span><\/p>\n

Metode
\n<\/span><\/strong>Amy C. Edmondson er Novartis-professor i Leadership and Management p\u00e5 Harvard Business School. Hun er pioner og f\u00f8rende forsker i psykologisk tryghed og har skrevet flere b\u00f8ger og artikler om begrebet. <\/span>Igennem hele artiklen har vi valgt at l\u00e6ne os op ad hendes definition p\u00e5 psykologisk tryghed, da vi oplevede i vores KKU-f\u00e6llesskab, at det netop var det, der var p\u00e5 spil, uden at vi var bevidste om det:<\/span><\/p>\n

\n

\u201dPsykologisk tryghed er en tro p\u00e5, at jeg <\/span>ikke bliver straffet eller ydmyget for at dele ideer, sp\u00f8rgsm\u00e5l, bekymringer <\/span>eller fejl, og at mit team er trygt til at tage mellemmenneskelige <\/span><\/em>risici\u201d<\/em> (1)<\/span><\/p>\n<\/div>\n


\nAmy C. Edmondson beskriver, hvordan psykologisk tryghed skal forplante sig i en kultur og organisation, og man kan derfor forledes til at tro, at bogen henvender sig til ledere. <\/span>En leder skal motivere medarbejdere til at yde deres bedste ved at inspirere, coache, levere feedback og g\u00f8re fremragende pr\u00e6stationer til en tilfredsstillende oplevelse (1). <\/span>Vi har oplevet i vores funktion og f\u00e6llesskab, at vi var i stand til at give hinanden netop det, som Amy C. Edmondson beskriver, at en leder skal v\u00e6re i stand til at g\u00f8re. <\/span><\/p>\n

P\u00e5 den baggrund mener vi, at metoden kan bruges af andre end ledere. <\/span>Dette underst\u00f8ttes af et dansk studie fra 2022 (4), som fandt, at uformelle ledere har en s\u00e6rlig indvirkning p\u00e5 organisationens kultur, og at en organisation dermed har en bredere skare af akt\u00f8rer, der har mulighed for at udvikle de psykologisk trygge rammer. <\/span>Vi har valgt at anvende metoden, da vi mener, at mange af elementerne, der indg\u00e5r i at skabe psykologisk tryghed, er overf\u00f8rbare til en KKU-funktion.<\/span><\/p>\n

Problemstilling
\n<\/span><\/strong>Som KKU er du oftest ansat som den eneste til at varetage funktionen i din afdeling, og dermed den eneste med prim\u00e6rt pr\u00e6graduate uddannelsesperspektiv. <\/span>Vi \u00f8nskede at danne relationer til andre sygeplejersker med samme funktion p\u00e5 tv\u00e6rs af afdelinger og specialer med henblik p\u00e5 faglig sparring. <\/span>Desuden oplevede vi, at driften blev prioriteret over pr\u00e6graduat uddannelse frem for at se uddannelse som en ressource og fremtidig rekruttering. <\/span><\/p>\n

Dette ansporer til etablering af uddannelsesf\u00e6llesskabet, hvor sparring, innovation og v\u00e6kst er i fokus. <\/span>Det kunne v\u00e6re frustrerende ikke at have faglig sparring med et bredere perspektiv omkring pr\u00e6graduat uddannelse med andre i tilsvarende funktioner i egen afdeling. <\/span>At v\u00e6re alene i funktionen og gerne ville opprioritere p\u00e5 pr\u00e6graduat uddannelse var udfordringen, der foranledigede etableringen af uddannelsesf\u00e6llesskabet.<\/span><\/p>\n

I uddannelsesf\u00e6llesskabet giver psykologisk tryghed konkrete v\u00e6rkt\u00f8jer til at skabe det l\u00e6ringsmilj\u00f8, der underst\u00f8tter id\u00e9udvikling og aktiv lytning, som kunne fremme KKU\u2019ernes ambitioner for uddannelsesf\u00e6llesskabet samt for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever.<\/span><\/p>\n

Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5let med formidlingen af denne artikel er at fremh\u00e6ve, hvordan psykologisk tryghed kan skabe innovation og v\u00e6kst i et uddannelsesf\u00e6llesskab p\u00e5 tv\u00e6rs af specialer og afdelinger p\u00e5 SUH, K\u00f8ge. Artiklen kan l\u00e6ses af alle med interesse for psykologisk tryghed, f\u00e6llesskaber og pr\u00e6graduate uddannelse.<\/span><\/p>\n

Psykologisk tryghed i et fagligt uddannelsesf\u00e6llesskab
\n<\/span><\/strong>I de f\u00f8lgende afsnit skriver vi om de konkrete v\u00e6rkt\u00f8jer i psykologisk tryghed og om, hvordan vi omsatte disse til konkrete tiltag i praksis. <\/span>Psykologisk tryghed er ikke m\u00e5let, men en metode til at opn\u00e5 v\u00e6kst og innovation. <\/span><\/p>\n

\n

If\u00f8lge Amy C. Edmondson skal der v\u00e6re tre elementer til stede ved opbygning af psykologisk tryghed i et fagligt f\u00e6llesskab:<\/span><\/p>\n

1. S\u00e6t de rigtige rammer
\n<\/span>2. Inviter til deltagelse
\n<\/span>3. Reager konstruktivt (1,4).<\/span><\/p>\n<\/div>\n


\nI F<\/strong><\/span>igur 1<\/span><\/strong> ses, hvordan vi i uddannelsesf\u00e6lleskabet overordnet har anvendt de tre elementer<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

S\u00e6t de rigtige rammer
\n<\/span><\/strong>Ud fra egne erfaringer kan vi se, at vi satte de rigtige rammer ved at itales\u00e6tte behovet for m\u00f8der, og hvorfor vi som uddannelsesansvarlige har behov for at erfaringsudveksle med andre uddannelsesansvarlige i samme funktion. Mange af os er de eneste uddannelsesansvarlige i en afdeling.<\/span><\/p>\n

Inviter til deltagelse
\n<\/span><\/strong>Da vi besluttede at afholde faste m\u00f8der, dr\u00f8ftede vi, hvad vi \u00f8nskede at have p\u00e5 dagsorden, da m\u00f8det skulle have fagligt indhold relateret til pr\u00e6graduat uddannelse. <\/span>Dagsorden er den samme til hvert m\u00f8de, s\u00e5 den er kendt, med mulighed for tilf\u00f8jelser og udvidelser. M\u00f8derne starter med en runde, hvor alle har et par minutter til at fort\u00e6lle om oplevelser og udfordringer, de har st\u00e5et i, som de gerne vil have faglig sparring p\u00e5.<\/span><\/p>\n

Desuden gav rammerne mulighed for at skabe konkrete tiltag, hvor der er blevet udarbejdet mentorordning for nye KKU\u2019er, \u00e5rshjul med aktiviteter for det kommende \u00e5r samt simulationsscenarier tilpasset til sygeplejestuderende p\u00e5 6. semester. <\/span>Dette gav mulighed for b\u00e5de at have rammerne til at skulle lytte til hinanden, ideudveksle samt v\u00e6re nysgerrige, og dermed invitere til deltagelse. <\/span>Alle havde et l\u00e6ringsmindset, som gik ud p\u00e5, \u201cat vi altid kan l\u00e6re mere\u201d<\/em>. Vi var bevidste om, at ingen af os havde alle svarene. <\/span>Det medf\u00f8rte st\u00f8rre engagement og nysgerrighed p\u00e5 hinandens praksis, hvor alle bidrager med vigtig viden og indsigt og inviterer til at give input. <\/span>Psykologisk tryghed f\u00e5r mulighed for at vokse, hvis rammerne kontinuerligt itales\u00e6ttes og virker motiverende for f\u00e6lles l\u00e6ring.<\/span><\/p>\n

Reagerer konstruktivt
\n<\/span><\/strong>I uddannelsesf\u00e6llesskabet havde vi ikke italesat, hvordan vi skulle reagere konstruktivt p\u00e5 hinandens ideer, men efterrefleksionen med viden om psykologisk tryghed henleder os til at tro, at vores p\u00e6dagogiske kompetencer i forhold til vores funktion, giver os en naturlig nysgerrighed, interesse og en ansvarlighed for at v\u00e6re \u00e5bne for og indbyde til vidensdeling og faglig sparring herunder ideudveksling.<\/span><\/p>\n

M\u00e5den at reagere konstruktivt p\u00e5, p\u00e5peger Amy Edmondson, er altafg\u00f8rende for at opbygge og vedligeholde psykologisk tryghed. Denne anerkendende tilgang til hinanden \u00f8ger psykologisk tryghed og dermed innovative tiltag (1). <\/span>Til m\u00f8derne var vi anerkendende, respektfulde og fremadskuende i vores interaktioner. Anerkendelse kom til udtryk ved at vise, at vi var interesserede i hinandens praksis, at stille nysgerrige sp\u00f8rgsm\u00e5l med henblik p\u00e5 at l\u00e6re mere om det sagte. <\/span>Vi italesatte, at der skulle v\u00e6re et l\u00e6ringsrum, hvor alle kunne bidrage. <\/span>I forhold til definitionen p\u00e5 psykologisk tryghed havde eller fik vi en tro p\u00e5, at alle ville blive anerkendt, n\u00e5r id\u00e9er, sp\u00f8rgsm\u00e5l, bekymringer eller fejl blev delt med de andre. <\/span>I uddannelsesf\u00e6llesskabet har vi en tro p\u00e5, at der i rummet var psykologisk tryghed.<\/span><\/p>\n

Betydningen af psykologisk tryghed i uddannelsesf\u00e6llesskabet
\n<\/span><\/strong>I dette afsnit beskriver vi betydningen af psykologisk tryghed i uddannelsesf\u00e6llesskabet og hvad det har medf\u00f8rt. <\/span>Psykologisk tryghed i uddannelsesf\u00e6llesskab var en medvirkende faktor til videreudvikling af faste m\u00f8der med dagsorden og fagligt indhold f.eks. forskningsartikler, dr\u00f8ftelse af sygeplejeteoretikere med relevans for klinisk praksis m.m.<\/span><\/p>\n

Desuden har den psykologiske tryghed medf\u00f8rt et fagligt og socialt rum, hvor det er tilladt at v\u00e6re uenige samt dr\u00f8fte de udfordringer, der kan v\u00e6re forbundet med en KKU-funktion. <\/span>Den tilstedev\u00e6rende psykologiske tryghed oplevede vi ved at kunne udvise s\u00e5rbarhed ved at kunne v\u00e6re uenige i dr\u00f8ftelser og ved at kunne f\u00e5 andres perspektiv p\u00e5 en sv\u00e6r situation. Uddannelsesf\u00e6llesskabet erfarede, at vi ikke fandt fejl hos hinanden eller var ford\u00f8mmende, men spurgte nysgerrigt ind til andres tanker og holdninger.<\/span><\/p>\n

I uddannelsesf\u00e6llesskabet gav vi hinanden mulighed for at foretage selvreflektion over fejl og for at l\u00e6re af fejlene ved at justere handlinger eller aktiviteter. <\/span>Socialt sammenhold med f\u00e6lles frokoster og fejring af hinandens succeser bibragte st\u00f8rre forst\u00e5else for hinanden, vores vilk\u00e5r i vores funktion, og hvad vi kunne bidrage med i f\u00e6llesskabet.<\/span><\/p>\n

Et studie fra 2022 fandt, at den sociale relation har betydning for det psykologisk trygge samarbejde.
\n<\/span>Det peger p\u00e5, at jo bedre medarbejdere kender hinanden, desto bedre er arbejdsforholdet, hvilket medf\u00f8rer, at man stiller sig mere \u00e5bne overfor input, da man ved, det kommer af den bedste mening. Pr\u00e6cis som psykologisk tryghed foreskriver (4).<\/span><\/p>\n

Derudover har den psykologiske tryghed i uddannelsesf\u00e6llesskabet haft en sekund\u00e6r, men yderst relevant betydning for m\u00e5den vi anvender vores koordinerende rolle. <\/span>Vi har udviklet kompetencer i facilitering af simulation, faglige workshops og opl\u00e6g, som vi har holdt for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever p\u00e5 SUH, K\u00f8ge.<\/span><\/p>\n

Her har uddannelsesf\u00e6lleskabet inddraget tv\u00e6rprofessionelle samarbejdspartnere som f.eks. fysioterapeut og socialsygeplejerske. <\/span>Ved workshops og faglige opl\u00e6g har vores rolle v\u00e6ret at give konstruktiv feedback og stille reflekterende sp\u00f8rgsm\u00e5l undervejs.<\/span><\/p>\n

Alle KKU\u2019er har ligeledes haft en aktiv rolle ved simulation, hvor omdrejningspunktet har v\u00e6ret at tr\u00e6ne tekniske og ikke-tekniske f\u00e6rdigheder, hvilket har styrket anvendelsen af klinisk lederskab hos den enkelte KKU. <\/span>Efter hver simulation, workshop og faglige opl\u00e6g har vi mundtligt evalueret dagen med de uddannelsess\u00f8gende, s\u00e5ledes at vores uddannelsesf\u00e6llesskab har haft mulighed for at justere og tilpasse fagligt indhold.<\/span><\/p>\n

Vi har i vores faglige uddannelsesf\u00e6llesskab taget godt imod evalueringerne og ser justering og tilpasning af det faglige indhold, som en n\u00f8dvendighed for at h\u00f8jne kvaliteten af pr\u00e6-graduate uddannelse i praktikken. Vi er ogs\u00e5 blevet nysgerrige p\u00e5 at unders\u00f8ge mere videnskabeligt via en kvalitativ eller kvantitativ metode. <\/span>De mundtlige evalueringer peger allerede p\u00e5, at de uddannelsess\u00f8gende udover et fagligt udbytte ogs\u00e5 f\u00e5r et socialt udbytte af simulation, faglige workshops og opl\u00e6g. Evalueringerne kan danne baggrund for et videnskabeligt udviklingsprojekt.<\/span><\/p>\n

Konklusion
\n<\/span><\/strong>Psykologisk tryghed har medf\u00f8rt etableringen af et fagligt f\u00e6llesskab p\u00e5 tv\u00e6rs af afdelinger p\u00e5 SUH, K\u00f8ge, der har givet mulighed for sparring og relationer p\u00e5 tv\u00e6rs af afdelinger og individuelle fagligheder. <\/span>Uddannelsesf\u00e6llesskabet har givet os et tilh\u00f8rsforhold og et fagligt sparringsrum til andre i samme funktion. <\/span>Med etableringen af uddannelsesf\u00e6llesskabet skabte vi st\u00f8rre fokus p\u00e5 pr\u00e6graduat uddannelse og fik det opprioriteret med innovative tiltag for sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenter i form af simulation, faglige workshops og opl\u00e6g.<\/span><\/p>\n

Psykologisk tryghed skal ikke tages for givet, og der skal arbejdes bevidst med at opretholde effekten og l\u00e6ringsudviklingen (1). <\/span>Det er ikke et nyt f\u00e6nomen, men metoden skal kontinuerligt itales\u00e6ttes, og elementerne praktiseres for at psykologisk tryghed bibeholdes (1). <\/span>Forskellige ans\u00e6ttelsesforhold for KKU\u2019ere kan g\u00f8re det sv\u00e6rt at v\u00e6re fleksibel og at kunne deltage i uddannelsesf\u00e6lleskabets aktiviteter, da det kr\u00e6ver tid at kunne deltage. Det kan skabe intern frustration, hvis det altid er de samme, der deltager og l\u00e6gger ressourcer i planl\u00e6gningen og afholdelse.<\/span><\/p>\n

I bagklogskabens lys kunne vi have unders\u00f8gt de studerendes perspektiv p\u00e5 vores innovative tiltag for at belyse, hvorfor det er vigtigt at s\u00e6tte ressourcer af til pr\u00e6graduat uddannelse og styrkelse af deres sygeplejefaglige kompetencer i praktikken.<\/span><\/p>\n

Perspektivering
\n<\/span><\/strong>Vi er blevet bevidste om vigtigheden af psykologisk tryghed og stiler derfor mod fortsat at have struktur p\u00e5 m\u00f8der og v\u00e6re nysgerrige p\u00e5 hinanden. <\/span>Ved at v\u00e6re nysgerrige p\u00e5 hinanden f\u00e5r vi frem i lyset, hvilke kompetencer den enkelte KKU kan bidrage med i uddannelsesf\u00e6llesskabet. <\/span>Det at sl\u00e5 til og v\u00e6re i stand til at bidrage med faglige tiltag g\u00f8r, at der skabes udvikling, b\u00e5de for en selv, men ogs\u00e5 i det f\u00e6llesskab man indg\u00e5r i (2).<\/span><\/p>\n

Derfor \u00f8nsker vi i uddannelsesf\u00e6lleskabet at itales\u00e6tte hinandens kompetencer i forbindelse med udarbejdelse af \u00e5rshjul med aktiviteter, rollefordelinger, etc., s\u00e5 vi derved f\u00e5r sat hinandens kompetencer i spil. <\/span>Desuden er uddannelsesf\u00e6lleskabet fremadrettet opm\u00e6rksomme p\u00e5, at tilstedev\u00e6relsen af en leder p\u00e5virker psykologisk tryghed (1).<\/span><\/p>\n

I artiklen <\/span>Understanding Psychological Safety in Health Care and Education Organizations<\/span><\/em> og i studier beskrevet i bogen <\/span>Perspektiver p\u00e5 psykologisk tryghed<\/span> (3,4) bliver der advokeret for, at uformelle ledere ogs\u00e5 har betydning for psykologisk tryghed (1). <\/span>Uformelle ledere bidrager til en organisatorisk kultur samt forst\u00e5else og fortolkning af gruppedynamik, da de respekteres af kolleger for deres anciennitet, dygtighed og indflydelse (5).<\/span><\/p>\n

Med uformelt lederskab f\u00e5r medlemmer af et team mulighed for at engagere sig aktivt i at s\u00e6tte m\u00e5l til teamet. Det kan medf\u00f8re, at teammedlemmer selv vil indlede peer coaching for at sikre, at teamet n\u00e5r sine m\u00e5l (5). <\/span>I vores uddannelsesf\u00e6llesskab vil der uundg\u00e5eligt v\u00e6re forskel p\u00e5 anciennitet og erfaringer b\u00e5de som sygeplejerske og i funktionen som KKU, og dem med l\u00e6ngst anciennitet og mest erfaring b\u00e6rer et s\u00e6rligt potentiale for at p\u00e5virke psykologisk tryghed i f\u00e6llesskabet (3).<\/span><\/p>\n

Et nyere studie peger dog p\u00e5, at det relationelle samspil kan prioriteres h\u00f8jere for at styrke psykologisk tryghed i f\u00e6llesskabet. <\/span>Det gode forhold kan ogs\u00e5 h\u00e6mme psykologisk tryghed (2,3). Medarbejdere kan holde igen med indsigelser for at bevare f\u00e6llesskabet, hvis de er bange for reaktionen.<\/span><\/p>\n

Balancen mellem den sociale relation, der fremmer psykologisk tryghed, og den relation der h\u00e6mmer, er marginal, og der skal v\u00e6re fokus p\u00e5, at gruppetilh\u00f8rsforhold er en basal foruds\u00e6tning for velbefindende. <\/span>Tendensen til at bekr\u00e6fte hinanden for at v\u00e6re en del af gruppen kan trumfe processer s\u00e5som kritisk dialog og plads til \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l. Denne tendens kan im\u00f8deg\u00e5s af en kultur, hvor kritisk sp\u00f8rgelyst og dialogiske input er normen.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 sigt skal viden om psykologisk tryghed og konkrete tiltag danne baggrund for et udviklingsprojekt om, hvordan uddannelsesf\u00e6llesskabets psykologiske tryghed influerer p\u00e5 SUH, K\u00f8ges uddannelsess\u00f8gendes oplevelse af deres praktik.<\/span><\/p>\n

Referencer
\n<\/span><\/strong>1.<\/span><\/strong> Edmondson AC. Den frygtl\u00f8se organisation. 1. Vol. 7. Dj\u00f8f Forlag; 2020.
\n<\/span>2<\/span>.<\/span><\/strong> Engelsen S, Lehn S, Holen M. Normative Dimensioner af sundhedsprofessionelles l\u00e6ringskultur og deres betydning for fastholdelse og rekruttering. Tidskrift for arbejdsliv. 2023 Mar;25(1):28\u201343.
\n<\/span>3.<\/span> <\/strong>Andersen P, Mellon K. Perspektiver p\u00e5 psykologisk tryghed. Vol. 1. Dafolo; 2023.
\n<\/span>4.<\/span><\/strong> Edmondson A c., Higgins M, Singer S, Weiner J. Understanding Psychological Safety in Health Care and Education Organizations: A Comparative Perspective. Res Hum Dev. 2016 Mar;13:65\u201383.
\n<\/span>5<\/span>.<\/span><\/strong> Lawson D, Fleshman JW. Informal Leadership In Healt Care. Clin Colon Rectal Surg [Internet]. 2020 Jul [cited 2023 Dec 14];33:225\u20137. Available from: <\/span>https:\/\/www.ncbi.nlm.nih.gov\/pmc\/articles\/PMC7329379\/<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artiklen pr\u00e6senterer begrebet psykologisk tryghed, og hvad psykologisk tryghed kan g\u00f8re for uddannelsesansvarliges f\u00e6llesskab og deres arbejde med sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever.<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":7568,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[108,112],"tags":[],"class_list":["post-2720","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-psykologi","category-uddannelse-prae-graduat"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/23-1.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2720","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2720"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2720\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24635,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2720\/revisions\/24635"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7568"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2720"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2720"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2720"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}

F\u00c5 MERE VIDEN OM PSYKOLOGISK TRYGHED<\/a><\/p>\n