![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/FA-0624-Forside.png?resize=687%2C303&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Af Selina Kikkenborg Berg 1<\/strong> Lisbeth Uhrenfeldt <\/span>2<\/span><\/strong> Ingrid Poulsen <\/span>3 <\/span><\/strong>Ida Elisabeth H\u00f8jskov 1<\/strong><\/span> Malene Missel <\/span>1<\/span><\/strong> Camilla Bernild <\/span>1 DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a> English abstract <\/strong><\/p>\n To maintain high\u2011quality nursing care in a future with scarce staffing resources, hospital nursing must be reorganised and rethought. An ageing population means that more people live with chronic and multimorbidity, with widely differing resources to manage illness and treatment. This results in an increasing number of complex hospital trajectories, in which highly specialised treatment is surrounded by extensive care needs requiring preventive, health\u2011promoting, curative, palliative and rehabilitative interventions. At the same time, hospitals face financial constraints and significant challenges in recruiting and retaining traditional professional groups.<\/p>\n This complex situation calls for multifaceted initiatives at all levels of the healthcare system, including clearer agreements on responsibilities in \u201cthe close\u2011to\u2011home healthcare system\u201d and intensified communication and coordination around the patient. Relationships between professions must become more flexible so that different competencies are better utilised and can reinforce one another for the benefit of patients and relatives. Focusing on hospital nursing, the article discusses possible changes in the organisation of care, such as new staff compositions and adjusted models of care, for example, hiring social and health care assistants into nursing positions or employing retired nurses for limited daytime hours to add experience to younger teams. These new mixes of competencies may necessitate changes to models of care to safeguard patient safety and quality. The article aims to inspire and spark dialogue about how such ongoing changes can be critically and constructively qualified.<\/p>\n Keywords: <\/strong>Nursing workforce, competency mix, models of care, hospital nursing, staffing shortages, patient safety, organisation of care, ageing population<\/p>\n<\/div>\n Introduktion Disse \u00f8gede udgifter til medicin har, sammen med andre prisstigninger i behandling og inflation, f\u00f8rt til krav om besparelser andre steder p\u00e5 hospitalerne. <\/span>Man har arbejdet systematisk med effektiviseringer i personalets arbejdsgange, for at kunne opretholde aktiviteten med f\u00e6rre personaleressourcer. <\/span>Effektivitet er godt, s\u00e5 l\u00e6nge at kvalitet bevares og udvikles. For hvem vil betale mere for noget, som ikke udg\u00f8r en v\u00e6rdi? <\/span>Problemet opst\u00e5r, hvis kvantitet bliver det eneste, som bevares, n\u00e5r kvaliteten samtidig er under pres.<\/span><\/p>\n Mangel p\u00e5 arbejdskraft Der er lige nu ca. 5000 ledige sygeplejerskestillinger i Danmark (7) og Damvad Analytics ansl\u00e5r, at der vil mangle 8000 sygeplejersker i Danmark i 2030 (8). <\/span>Det er ikke realistisk at tilf\u00f8re sundheds-v\u00e6senet det antal sygeplejersker p\u00e5 den korte bane. Der er i sommeren 2022 foretaget en rundringning til landets ledende sygeplejersker. I regionerne mangler 58% af afdelingerne plejepersonale. <\/span>Personaleoms\u00e6tningen er stigende i sundhedssektoren, og 21% af stillinger, som sl\u00e5s op, bes\u00e6ttes ikke som tilt\u00e6nkt; 13% bes\u00e6ttes ikke, 8% bes\u00e6ttes med en anden profil. <\/span>Samtidig eftersp\u00f8rger den nuv\u00e6rende generation af sygeplejersker mere samarbejde, s\u00e5 man ikke st\u00e5r alene med opgave og ansvar (9). <\/span>I alt 64% af de ledende sygeplejersker mener, at manglen p\u00e5 sygeplejersker nu har alvorlig konsekvens for tilbuddet til patienter (10). <\/span>Der er i \u00f8jeblikket 85.000 patienter p\u00e5 venteliste til operation mod tidligere 10.000 patenter i 2020 (11).<\/span><\/p>\n Politisk Plejekrise Kompetencemix Kompetencemix innovation er en disciplin, hvor man arbejder med \u00e6ndringer i kunnen (skills), kompetencer, roller og opgaver indenfor eller imellem sundhedsprofessionelle grupper og uformelle omsorgsgrupper. <\/span>\u2018Task-sharing\u2019<\/span> og <\/span>\u2019task shifting\u2019<\/span> er begreber, som henviser til forskellige m\u00e5der at arbejde med arbejdsdeling p\u00e5 for at \u00f8ge adgang til sundhedsydelser og opn\u00e5 bedre ressourceudnyttelse. <\/span>Typisk overg\u00e5r der opgaver fra h\u00f8jere uddannede til lavere uddannede og oftest i et samarbejde.<\/span><\/p>\n Kompetencemixlitteraturen, som omhandler sygeplejersker, har hidtil handlet om opgaver, som blev overdraget fra l\u00e6ge til sygeplejerske, med god effekt p\u00e5 sundhedsoutcomes, samt medicin-relaterede opgaver givet fra sygeplejersker til farmakonomer med omkostningsbesparelse og bedre sundhedsoutcomes som resultat (13). <\/span>Da sygeplejersker er autoriserede sundhedspersoner og kun har et meget sn\u00e6vert virksomhedsomr\u00e5de, som er forbeholdt dem, kan sygeplejersker benytte medhj\u00e6lp. <\/span>Sygeplejersker uddannes til at formidle og lede sygepleje foruden deres kliniske ud\u00f8velse og udviklingsarbejde. <\/span>De har dermed kompetencer til klinisk ledelse af medhj\u00e6lpere, hvor de er forpligtede til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed (14). <\/span>Det er her, vi ser en vigtig opgave for sygeplejeprofessionen i aktivt at tage ansvar for at formidle og lede sygepleje med inklusion af andre fagligheder i nye plejeformer.<\/span><\/p>\n Plejeformer Ledelsesparadigmerne Plejeformer gennem tiden Rundepleje, gruppepleje, individuel sygepleje og prim\u00e6r sygepleje Prim\u00e6rpleje Hvad siger forskningen? Konklusionen<\/strong> i litteraturen er, at der ikke er en <\/span>\u2019one-size-fit-all\u2019<\/span> l\u00f8sning, men at faktorer som personaleressource, fagkonstellationer, arbejdsmilj\u00f8, uddannelse til plejeform og ledelsessupport til plejeformen er vigtige faktorer for succes og patientsikkerhed (16,17). <\/span>Desuden er det klart, at den institutionelle kontekst p\u00e5 makro-niveau (region og sygehus) er medkonstituerende for betingelserne for organisering af sygeplejen.<\/span><\/p>\n Forandring i fagkonstellationer og plejeformer i praksis Kompetencemix (1)<\/strong> roller og kunnen De fire omr\u00e5der h\u00e6nger gensidigt sammen, hvor ny rolleforst\u00e5else muligg\u00f8res gennem tr\u00e6ning og uddannelse, og hvor en formaliseret kommunikation og de juridiske forhold i organisationen underst\u00f8tter kompetencemix (13).<\/span><\/p>\n Organisationsudvikling og implementering Klinisk lederskab Trivsel og Psykologisk tryghed Kultur og professionsidentitet Udvikling af plejeformer Overvejelser i forbindelse med valg af plejeformer Nyttige overvejelser i forbindelse med valg af plejeform er:<\/strong> Alle disse overvejelser vil pege i retning af fordelagtige plejeformer, og v\u00e6lges plejeformen med blik p\u00e5 fordele og ulemper, s\u00e5 er der mulighed for at kompensere for ulemperne og drage nytte af fordelene.<\/span><\/p>\n Anbefalinger Referencer
\n<\/span><\/strong>1<\/span><\/strong> sygeplejerske, ph.d. Rigshospitalet, Hjertecentret, Blegdamsvej 9, 2100 K\u00f8benhavn \u00d8
\n<\/span>2 <\/span><\/strong>sygeplejerske, ph.d. Sygehus Lilleb\u00e6lt, Ortop\u00e6dkirurgisk afdeling, Kolding sygehus, Sygehusvej 24, 6000 Kolding
\n<\/span>3 <\/span><\/strong>sygeplejerske, ph.d. Amager og Hvidovre Hospital, Klinisk Forskningsafdeling, Ketteg\u00e5rd alle 30, 2650 Hvidovre<\/span><\/p>\n
\n<\/strong><\/p>\n\nReorganising hospital nursing: new competency mixes and models of care<\/strong><\/h5>\n
\n<\/strong>Er der behov for forandring i fagkonstellationer og plejeformer p\u00e5 danske hospitaler?
\n<\/span><\/strong>\u00c6ndret befolkningssammens\u00e6tning med flere \u00e6ldre, stigende levealder og et \u00f8get antal af danskere med kronisk sygdom p\u00e5virker udgiftsgrundlaget i sundhedssektoren (1). <\/span>Udgifter til sundhedsv\u00e6senet stiger ogs\u00e5, fordi det er blevet dyrere at behandle. <\/span>Udgifter til medicin p\u00e5 hospitalerne er steget fra knap 5 milliarder kroner i 2007 til knap 10 milliarder kroner i 2022. <\/span>Den danske sundheds\u00f8konom Jes S\u00f8gaard peger p\u00e5, at visse industrier har form\u00e5et at \u00f8ge kvalitet samtidig med, at de har sat priserne ned. Det g\u00e6lder f.eks. bilindustrien. <\/span>Medicinalindustrien har haft entydigt fokus p\u00e5 udvikling af l\u00e6gemidler og har ikke haft fokus p\u00e5 reduktion af priser. En Citroen c3 ville koste 15 mio. kr. i dag, hvis bilindustrien havde fulgt medicinalindustriens prisudvikling (3).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>I till\u00e6g til de \u00f8konomiske udfordringer ses i disse \u00e5r store udfordringer med mangel p\u00e5 arbejdskraft i store dele af verden (WHO) (4). Danske Regioner mener, at <\/span>\u201dmanglen p\u00e5 arbejdskraft presser det danske sundhedsv\u00e6sen\u201d<\/em> (<\/span>5). <\/span>Der er if\u00f8lge Kommunernes og Regionernes L\u00f8ndatakontor sket et fald i antal af sygeplejerske-\u00e5rsv\u00e6rk i Regionerne fra 36.019 i 2019 til 35.645 i 2023, p\u00e5 trods af intentionen om 1000 flere sygeplejersker (6).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Fra politisk side \u00f8nsker man naturligvis at bremse denne selvforst\u00e6rkende kompleksitet. Regeringen har sat som m\u00e5l at f\u00e5 ventelisterne nedbragt inden udgangen af 2024 ved at \u00f8ge aktiviteten med 3% og har forelagt en akutplan i samarbejde med bl.a. Danske Regioner (12). <\/span>Danske Regioner har fremlagt <\/span>\u201dRegionernes plan for kortere ventelister\u201d<\/span><\/em>, som samstemmigt peger p\u00e5 inklusion af nye medarbejdergrupper som en af vejene til m\u00e5l. Danske Regioner har som en del af strategien at ans\u00e6tte forskellige faggrupper, herunder hj\u00e6lpepersonale til aflastning af sundhedsuddannede.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Samlet set forst\u00e5r vi dette problemkompleks, som en form for <\/span>\u2019plejekrise<\/span>\u2019, der fordrer b\u00e6redygtig nyt\u00e6nkning. <\/span>Vi har brug for nye medarbejdere med andre kompetencer end sygeplejeuddannelse, hvorfor vi b\u00f8r arbejde med en faglig omorganisering af plejearbejdet med henblik p\u00e5 at kunne invitere f.eks. flere social- og sundheds-assistenter og nye plejemedhj\u00e6lpere ind, for dermed at kunne sikre faglig kvalitet, medarbejder-tryghed og patientsikkerhed.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>WHO har udgivet en strategi <\/span>\u201dGlobal strategy on human resources for health: workforce 2030\u201d<\/em> (<\/span>4).
\n<\/span>WHO anbefaler implementering af modeller til levering af sundhedsydelser, med hvad de ben\u00e6vner et passende og b\u00e6redygtigt kompetencemix, for at m\u00f8de befolkningens sundhedsbehov ligeligt. <\/span>Der er begr\u00e6nsede anbefalinger og evidens for, hvad passende og b\u00e6redygtige kompetencemix betyder; s\u00e6rligt i h\u00f8j-indkomst kontekst.
\n<\/span>Der fremh\u00e6ves tre vinkler p\u00e5 <\/span>kompetencemix:<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>I Danmark er sundhedsv\u00e6snet en v\u00e6sentlig del af velf\u00e6rdssamfundet, hvor skiftende styringsparadigmer og udvikling i behandlingsmuligheder har haft indflydelse p\u00e5 hospitalssygeplejens organisering, planl\u00e6gning og kontrolsystemer. <\/span>If\u00f8lge Parreira et al. er plejeformen konceptuelt forankret, struktureret og allokeret i bestemte kommunikations -og koordinations m\u00f8nstre, som afspejler skiftende tendenser indenfor management-teori og styringsparadigmer (15). <\/span>Disse tendenser har og har haft indflydelse p\u00e5 sygeplejens syn p\u00e5 for eksempel gruppedynamik, individuel motivation og patientcentrerede metoder – s\u00e6rligt afspejlet i det der ben\u00e6vnes individuel pleje og gruppepleje, men ogs\u00e5 den nyere prim\u00e6r pleje (15).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Ledelsesparadigmerne har naturligvis v\u00e6ret p\u00e5virket af historiske begivenheder s\u00e5som den \u00f8konomiske krise i 30erne, verdenskrigene og efterkrigstiden, men ogs\u00e5 60ernes sociale bevidsthed og industriens kapitalistiske ledelsessystemer. <\/span>I nyere tid har man fors\u00f8gt at revitalisere flere \u00e6ldre ledelsesparadigmer ved at kombinerer flere (15). <\/span>I starten af 1900-tallet var de fremtr\u00e6dende ledelsesteoretikere Taylor som argumenterede for individuel specialisering, Weber som argumenterede for regler og nedskrevne regulativer og Fayol som pegede p\u00e5, at arbejdere skulle arbejde under en manager ud fra samme handleplan. <\/span>I begyndelse af 30erne kom adf\u00e6rdsteorierne, og Mayo pegede p\u00e5, at mennesker arbejder bedst i grupper. Follet lagde v\u00e6gt p\u00e5, at lederen skulle lede gennem mennesker, og at de bedste beslutninger tr\u00e6ffes t\u00e6t p\u00e5 begivenhederne. <\/span>Disse tendenser indenfor ledelsesteori fik stor betydning for sygeplejens syn p\u00e5 gruppedynamik, individuel motivation og patientcentrerede metoder; s\u00e6rligt afspejlet i individuel pleje og gruppe pleje, men ogs\u00e5 den nyere prim\u00e6r pleje (15).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>De seneste 100 \u00e5r har der v\u00e6ret fire st\u00f8rre plejeformer, som er beskrevet og evalueret i litteraturen, se nedenst\u00e5ende Tabel 1<\/strong>.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/03\/FA-0624-Tabel-1.png?resize=703%2C1030&quality=80&ssl=1\")
<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>I praksis har man mange steder arbejdet med mere eller mindre kombinerede udgaver af alle fire plejeformer. <\/span>Rundepleje adskiller sig fra de tre andre ved at v\u00e6re en opgave-orienteret plejemodel, hvor en standardiseret og procedureorienteret tilgang baseret p\u00e5 en rutineret mekanisk logik har fokus p\u00e5 delelementer, i stedet for den enkelte patient, med lav grad af koordinering men stort fokus p\u00e5 tekniske kompetencer. <\/span>I et \u00f8konomisk perspektiv er rundepleje effektivt, hvorfor den er trukket ind i plejen igennem \u00e5rene, n\u00e5r ressourcerne har v\u00e6ret knappe.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>I de seneste 15-20 \u00e5r har man p\u00e5 mange hospitalsafdelinger organiseret sygeplejen ud fra prim\u00e6r pleje.
\n<\/span>I den organisering varetager \u00e9n sygeplejerske al pleje til en lille gruppe patienter i deres forl\u00f8b, og form\u00e5let har v\u00e6ret at arbejde helhedsorienteret i relation til den enkelte patient for derved at opn\u00e5 kontinuitet i sygeplejen. <\/span>Den vandt indpas i en tid, hvor der ikke var mangel p\u00e5 sygeplejersker, og hvor man mange steder prim\u00e6rt ansatte sygeplejersker, idet de kunne varetage alle plejeopgaver og udvikle praksis. <\/span>Nogle steder omlagde man endda sekret\u00e6rstillinger og k\u00f8kkenmedhj\u00e6lpere til sygeplejerskestillinger. I besparelsesrunder blev mange sekret\u00e6rstillinger og k\u00f8kkenmedhj\u00e6lpere dog ogs\u00e5 sparet v\u00e6k. Deraf har sygeplejersker i dag mange opgaver, som ikke er sygepleje. <\/span>Forud for prim\u00e6r sygepleje har man traditionelt arbejdet i en gruppebaseret plejeform i sygeplejen i Danmark. <\/span>I en gruppebaseret plejeform er der flere plejemedarbejdere, som sammen plejer en lidt st\u00f8rre gruppe patienter. <\/span>Fordelen ved den plejeform er, at medarbejderne kan have forskellige kompetencer og sammen d\u00e6kke patienternes behov for pleje. <\/span>Ingen medarbejdere st\u00e5r alene med opgaver, som de ikke er kompetente til.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Forskning viser, at der er meget lidt evidens for, at prim\u00e6r pleje skulle v\u00e6re bedre end gruppe pleje. <\/span>Kvalitet og patientsikkerhed kan nemt p\u00e5virkes af kompetence-mix og plejeform, ligesom personaleoms\u00e6tning og jobtilfredshed kan p\u00e5virkes (16). <\/span>Flere reviews konkluderer, at der er modsatrettede fund, hvor nogle studier finder en plejeform superior i forhold til en anden, mens andre viser modsatte resultater (17,18). <\/span>Typisk m\u00e5les der p\u00e5 tilfredshed, effektivitet, medicineringsfejl, utilsigtede h\u00e6ndelser og patient outcomes s\u00e5 som smertescore, hospitalsinfektioner og tryks\u00e5r (17).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om den nuv\u00e6rende situation i Danmark kalder p\u00e5 en bestemt plejeform fra fortiden, eller om vi skal opfinde nye plejeformer. <\/span>Mange steder i verden vinder gruppebaseret pleje indpas -igen. Nogle kalder det team-pleje. <\/span>Ved teampleje kan man sammens\u00e6tte personalegruppen i forskellige fagkonstellationer, hvilket er en fordel i en tid med mangel p\u00e5 sygeplejersker. <\/span>Uagtet hvad den enkelte kliniske konktest kalder p\u00e5, er der en r\u00e6kke overvejelser, der med fordel kan arbejdes strategisk med, s\u00e5fremt forandring skal til.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Inspireret af litteraturen om innovative kompetencemix skal f\u00f8lgende forhold v\u00e6re afklaret:<\/span><\/p>\n
\n<\/span>(2)<\/strong> tr\u00e6ning og uddannelse
\n<\/span>(3)<\/strong> gennemgang og eventuel justering af en formaliseret kommunikation i form af eksempelvis retningslinjer og standarder
\n<\/span>(4)<\/strong> opdatering af juridiske forhold, s\u00e5 for\u00e6ldet lovgivning ikke for\u00e5rsager flaskehals for forandring.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Ligesom det er g\u00e6ldende for enhver anden organisationsudvikling, er der flere elementer, der skal tages til overvejelse i forbindelse med implementering; herunder om forandringen opfattes som n\u00f8dvendig eller ej af medarbejderne og lederne, om der er den tilstr\u00e6kkelige finansiering, s\u00e6rligt startup funding, og om der er den forn\u00f8dne tid til forandringen i organisationen. <\/span>Det fremh\u00e6ves som afg\u00f8rende for implementering af kompetencemix, at der arbejdes henimod en f\u00e6lles viden om betydningerne af kompetencemix, herunder teambaseret tr\u00e6ning i den specifikke kontekst og tv\u00e6rprofessionelle tr\u00e6ningssessioner. <\/span>Etablering af pilotprojekter, som indeholder supervision og mentorship, kan v\u00e6re en id\u00e9 i forhold til at fremme forandringen og opn\u00e5 vedvarende support, ligesom organisatorisk formalisering af nye roller, relationer og opgaver er afg\u00f8rende for succes (13).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Ved implementering af mere teambaserede plejeformer, hvor sygeplejersken skal lede andre faggrupper i plejen, er det vigtigt at sygeplejersken kl\u00e6des p\u00e5 til at tage det kliniske lederskab p\u00e5 avanceret niveau. <\/span>Det drejer sig om, if\u00f8lge Marit Kirkevold, at have kvalifikationer til at varetage kliniske ledelsesopgaver i forhold til patientforl\u00f8bet og at kunne lede andre i plejen (19). <\/span>Kliniske, organisatoriske, p\u00e6dagogiske og kommunikative kompetencer er afg\u00f8rende for at lykkes med faglig forsvarlig delegering og samarbejde med medhj\u00e6lpere (16). <\/span>Hvis man bare s\u00e6tter personale sammen i en gruppe, opn\u00e5r man ikke automatisk samarbejdende teams. Der skal mere til (20).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Udover disse mere formelle strukturer, fordrer en omkalfatring af plejearbejdet, at der i dialog med alle involverede p\u00e5 den konkrete afdeling, arbejdes kontinuerligt med trivsel og psykologisk tryghed i arbejdet. <\/span>Et studie fra 2019 fandt, at sygeplejersker der arbejder i kompetence-mix grupper kan opleve emotionel udmattelse n\u00e5r dem, som de skal lede har mindre sundhedsfaglig uddannelse end social og sundhedsassistenter. <\/span>Forskning viser ogs\u00e5, at i de akutte afdelinger, g\u00e5r det ud over patientsikkerhed og kvalitet, n\u00e5r der indf\u00f8res kompetence-mix sygepleje (21).
\n<\/span>Som led i inklusion af andre fagligheder og oml\u00e6gning af plejeform er det endvidere v\u00e6sentligt at indt\u00e6nke to sammen-h\u00e6ngende forhold.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Det ene er de enkelte afdelingers kultur. Kulturen er formet af grundl\u00e6ggende antagelser og uskrevne regler, der if\u00f8lge organisationsteoretikeren Schein, angiver samspillet mellem medarbejdere i en organisation (22). <\/span>Det andet er akt\u00f8rernes professionsidentitet. Den best\u00e5r af et koordineret s\u00e6t af antagelser og handlinger, der formet gennem socialisering i praksisf\u00e6llesskaber giver et s\u00e6rligt slags blik og professionelt beredskab (23\u201325). <\/span>Det er i sagens natur ikke altid en \u2019nem\u2019 opgave at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 egne grundl\u00e6ggende antagelser og \u2019selvf\u00f8lgelige\u2019 professionelle beredskab, men netop integrationen af andre fagligheder og tilrettel\u00e6ggelse af nye plejeformer giver m\u00e5ske anledning til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 \u2019sig selv\u2019 og arbejde konstruktivt med tilrettel\u00e6ggelse af plejen.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Da der ikke er entydig evidens for plejeformernes effekt, fordele og ulemper, er det de enkelte afdelinger og afsnit, der m\u00e5 v\u00e6lge, hvad der passer bedst til dem. <\/span>Sygeplejeledere m\u00e5 kontinuerligt revidere sammens\u00e6tningen af personaler for at im\u00f8dekomme patientbehov i betragtning af manglen p\u00e5 plejepersonale. Plejeformer m\u00e5 udvikles og tilpasses vilk\u00e5r og det betyder at plejeformerne m\u00e5 v\u00e6re fleksible og foranderlige (26). <\/span>I valget af plejeform eller i udviklingen af en tilpasset plejeform (hybrid plejeform) p\u00e5 de enkelte afdelinger, m\u00e5 der naturligvis medt\u00e6nkes flere faktorer. <\/span>Nogle steder kan det m\u00e5ske v\u00e6re n\u00f8dvendigt at indf\u00f8re en tillempet rundepleje i en afgr\u00e6nset periode pga. personalemangel, hvor vi dog mener, at man s\u00e5 skal v\u00e6re bevidst om, hvordan man sikrer, at patienten er i centrum for beslutningerne.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Sygeplejerskemangel kan m\u00e5ske h\u00e5ndteres bedre ved klinisk lederskab i grupper med kompetencemix, snarere end p\u00e5 opgaveniveau ved rundepleje.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Med denne artikel vil vi anbefale, at der eksperimenteres med nye plejeformer, og at vi som ledere og forskere deler vores erfaringer med hinanden. Det er afg\u00f8rende, at der laves unders\u00f8gelser af effekten, og at der investeres i dygtige sygeplejefaglige ledere p\u00e5 afdelingerne. <\/span>N\u00e5r fokus er p\u00e5 v\u00e6rdien for patienterne, s\u00e5 er et centralt sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvordan og hvor sygeplejerskernes kompetencer bruges bedst. S\u00e5 l\u00e6nge der er mangel p\u00e5 sygeplejersker, m\u00e5 der foreg\u00e5 en prioritering af, hvad sygeplejerskens ansvarsomr\u00e5de er. <\/span>Det er oplagt, at de mest kompetente sygeplejersker skal opholde sig t\u00e6t p\u00e5 patienten, hvor de mest kvalificerede beslutninger skal tr\u00e6ffes. <\/span>Der er ikke tvivl om, at en velovervejet, velimplementeret og velsupporteret plejeform i den enkelte afdeling vil have betydning for plejens kvalitet og for patientsikkerhed og personaleoms\u00e6tning i de n\u00e6ste 10 \u00e5r.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>1<\/span>.<\/span><\/strong> Hvidberg MF, Johnsen SP, Davidsen M, Ehlers L. A Nationwide Study of Prevalence Rates and Characteristics of 199 Chronic Conditions in Denmark. PharmacoEconomics – Open. 2020;4(2):361-380. doi:10.1007\/s41669-019-0167-7<\/a>
\n<\/span>