![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/Illustration.png?resize=704%2C339&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
Stine Yde Freiesleben<\/em>, lektor, cand. scient humanfysiolog, sygeplejerske. DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a><\/p>\n Resume Form\u00e5l Artiklen introducerer centrale begreber som polyfarmaci og afmedicinering, og diskuterer hvorfor af-medicinering ikke kun er et \u201dl\u00e6geanliggende\u201d, men et tv\u00e6rfagligt ansvar, hvor sygeplejerskens t\u00e6tte kontakt til borgere og patienter er en central medspiller i afmedicinering. Med udgangspunkt i en case om kumulativ antikolinerg belastning illustreres, hvordan snigende symptomer kan overses, og hvordan tidlig sygeplejefaglig observation og strukturerede v\u00e6rkt\u00f8jer kan forebygge indl\u00e6ggelse.<\/span><\/p>\n L\u00e6seren pr\u00e6senteres for konkrete redskaber som fx symptomkort, medicinanamnese, seponeringslisten, interaktionsdatabasen og viden om antikolinerg belastning samt overvejelser om kompetencebehov, kommunikation og samarbejde med l\u00e6ger og andre sundhedsprofessionelle. M\u00e5let er at udvide sygeplejerskens handlemuligheder, der kan styrke patientsikkerhed og livskvalitet hos \u00e6ldre borgere.<\/span><\/p>\n Introduction Aim The article introduces key concepts such as polypharmacy and deprescribing, and discusses why deprescribing is not solely a \u201cmedical matter,\u201d but an interprofessional responsibility. Nurses\u2019 close and continuous contact with citizens and patients makes them key contributors to the deprescribing process. Drawing on a case involving cumulative anticholinergic burden, the article illustrates how insidious symptoms may go unnoticed and how early nursing assessment and structured tools can help prevent hospital admission.<\/p>\n Readers are introduced to practical tools, including symptom checklists, medication history-taking, the deprescribing list, the drug-interaction database, and knowledge of anticholinergic burden. The article also considers competency needs, communication, and collaboration with physicians and other healthcare professionals. The aim is to expand nurses\u2019 opportunities for action in ways that can strengthen patient safety and quality of life among older adults.<\/p>\n Keywords:<\/strong> older adults; multimorbidity; polypharmacy; deprescribing; medication-related problems; adverse drug reactions; anticholinergic burden; nursing assessment; patient safety; interprofessional collaboration; quality of life.<\/p>\n<\/div>\n Introduktion<\/span><\/strong><\/p>\n “Ingen b\u00f8r tage l\u00e6gemidler overhovedet…med mindre…det er en del af en meningsfuld og n\u00f8dvendig behandling”.<\/span><\/em><\/span><\/strong><\/p>\n Udsagnet underst\u00f8tter p\u00e5 glimrende vis sundhedsparadigmet om borgerinddragelse i forhold til behandling, information og en mere proaktiv tilgang til egen sundhed (1\u20133). Derfor er det afg\u00f8rende som sundhedsprofessionel at have en dybdeg\u00e5ende forst\u00e5else af patientens sygdom, behandling og pr\u00e6ferencer samt et effektivt og samarbejdsorienteret partnerskab mellem de sundhedsprofessionelle herunder l\u00e6gen, sygeplejersken, farmaceuten, social- og sundhedsassistenten og borgeren, n\u00e5r det handler om l\u00e6gemidler.<\/span><\/p>\n Polyfarmasi og multisygdom Stigende forbrug af l\u00e6gemidler Systematisk stillingtagen Afmedicinering \u201cden planlagte, superviserede dosisreduktion eller seponering af et l\u00e6gemiddel, hvor de potentielt gavnlige effekter ikke l\u00e6ngere opvejer de potentielt skadelige effekter\u201d<\/span><\/strong><\/em> (7\u20139).<\/span><\/p>\n Sygeplejerskens ansvar og kompetencer L\u00e6gemiddelforbrug i Danmark DDD defineres af WHO som den antagne gennemsnitlige vedligeholdelsesdosis pr. dag for et l\u00e6gemiddel, der anvendes til l\u00e6gemidlets hovedindikation hos voksne.<\/span><\/p>\n F\u00f8lges udviklingen af det samlet salg af l\u00e6gemidler i Danmark, opgjort som DDD\/1000 indbygger per d\u00f8gn, ses en stigning fra 1409 DDD i 2015 til 1936 DDD i 2024 svarende til en stigning i salg p\u00e5 30 %, se <\/span>Figur 1<\/span>.<\/span><\/strong><\/p>\n Ser vi p\u00e5 forbruget fordelt p\u00e5 aldersgrupper, indtog 92,9 % af de 65-79-\u00e5rige og 98,7 % af de 80<\/span>+<\/span>-\u00e5rige i Danmark mindst \u00e9t l\u00e6gemiddel i 2024 (11) og gennemsnittet p\u00e5 tv\u00e6rs af alle aldersgrupper er 73,2 % af befolkningen.<\/span> Figur 2<\/span><\/strong> viser en opg\u00f8relse over l\u00e6gemiddelforbruget opgjort i pr\u00e6valens.<\/span><\/p>\n En stor andel af borgere over 65 \u00e5r er desuden polyfarmacipatienter, hvilket vil sige, at de dagligt indtager fem eller flere receptpligtige l\u00e6gemidler som en direkte konsekvens af multisygdom. If\u00f8lge de seneste tal fra Sundhedsdatastyrelsen fra 2021 er 12,4 % (78.760 personer) af de 65-74-\u00e5rige og 21,2 % (114.242 personer) af de 75<\/span>+<\/span>-\u00e5rige polyfarmacipatienter. Samlet for alle aldersgrupper af 16-75<\/span>+<\/span>-\u00e5rige er det 5,8 % af befolkningen svarende til 277.713 personer (5,14).<\/span><\/p>\n Et andet dansk studie fra 2020 (15) n\u00e5r frem til h\u00f8jere tal for forekomsten af polyfarmaci-patienter. If\u00f8lge studiets tal fra 2016 er 684.000 af alle danskere polyfarmaci-patienter, svarende til 12 % af befolkningen, hvoraf tallet for de 75+ \u00e5rige er 223.000, svarende til over halvdelen. Det understreger behovet for \u00f8get opm\u00e6rksomhed p\u00e5 medicinbyrde b\u00e5de i almindelighed, men is\u00e6r blandt \u00e6ldre borgere. <\/span>Det peger ogs\u00e5 p\u00e5 vigtigheden af at have en systematisk l\u00f8bende vurdering af medicinens relevans og effekt.<\/span><\/p>\n Polyfarmaci \u2013 “Et tve\u00e6gget sv\u00e6rd” Boks 1. \u00c5rsager til uhensigtsm\u00e6ssig polyfarmaci Som et vigtigt tiltag for at im\u00f8deg\u00e5 uhensigtsm\u00e6ssig polyfarmaci kr\u00e6ves en systematisk og patientcentreret tilgang, hvor medicin vurderes l\u00f8bende i forhold til den enkeltes helbredstilstand og behandlingsm\u00e5l. Indtagelse af mange l\u00e6gemidler i almindelighed og polyfarmaci i s\u00e6rdeleshed kan for den enkelte patient derfor medf\u00f8re en forringet livskvalitet, da risikoen for l\u00e6gemiddelinteraktioner, bivirkninger, medicinsvigt og medicineringsfejl v\u00e6sentligt \u00f8ges, hvilket i v\u00e6rste fald kan f\u00f8re til hospitalsindl\u00e6ggelser. Ydermere udg\u00f8r uhensigtsm\u00e6ssig og forkert behandling, herunder medicinering, en betydelig belastning for samfunds\u00f8konomien, prim\u00e6rt p\u00e5 grund af \u00f8gede behandlingsomkostninger, flere indl\u00e6ggelser og omfattende ressourcetr\u00e6k i sundhedssektoren (17,21).<\/span><\/p>\n Afmedicinering som begreb i Danmark I Danmark er projektet <\/span>Odense Deprescribing Initiative<\/span> (ODIN) blevet etableret. Et forsknings- og implementeringssamarbejde i Odense, der har til form\u00e5l at fremme mere rationel medicinbrug gennem afmedicinering via systematisk reduktion eller oph\u00f8r af un\u00f8dvendig eller skadelig medicin. Initiativet fokuserer is\u00e6r p\u00e5 \u00e6ldre patienter og personer med begr\u00e6nset forventet levetid (22). I august 2025 udkom den f\u00f8rste kliniske vejledning for almen praksis om afmedicinering (23).<\/span><\/p>\n Baggrunden for vejledningen er, at tidligere unders\u00f8gelser blandt l\u00e6ger har vist, at en af de v\u00e6sentligste barrierer for reduktion af l\u00e6gemidler er manglen p\u00e5 klare retningslinjer p\u00e5 omr\u00e5det (9,23). <\/span>Vejledningen retter sig prim\u00e6rt mod l\u00e6gers h\u00e5ndtering af afmedicinering og fremh\u00e6ver samtidig en r\u00e6kke redskaber, hvor sygeplejersker kan indg\u00e5 som centrale samarbejdspartnere (23).<\/span><\/p>\n V\u00e6rkt\u00f8jer til afmedicinering Boks 2. V\u00e6rkt\u00f8jer til afmedicinering Medicingennemgang i Praksis<\/a> gennemg\u00e5r<\/a> systematisk patientens samlede l\u00e6gemiddelbehandling med fokus p\u00e5 hensigtsm\u00e6ssig medicinering, forebyggelse af fejl og optimeret behandling. Gennemgangen udf\u00f8res typisk af en l\u00e6ge eller farmaceut og omfatter en klinisk vurdering af medicinens indikation, effekt, bivirkninger og uhensigtsm\u00e6ssige l\u00e6gemiddelkombinationer. Behandlingen justeres, eksempelvis ved at seponere, reducere eller erstatte et pr\u00e6parat. M\u00e5let er at give patienten det bedst mulige udbytte af medicinen og \u00f8ge patientsikkerheden, is\u00e6r for patienter, der tager flere pr\u00e6parater. Gennemgangen omfatter ogs\u00e5 h\u00e5ndk\u00f8bsmedicin, kosttilskud og naturl\u00e6gemidler som kan p\u00e5virke virkningen af receptpligtig medicin. Gennemgangen sker ofte i dialog med patienten og evt. p\u00e5r\u00f8rende. Patientens egne erfaringer med medicinen \u2013 fx bivirkninger, effekt eller praktiske udfordringer \u2013 er vigtige input i vurderingen (24,39).<\/span><\/p>\n Basislisten<\/a> er en regional vejledning, prim\u00e6rt til praktiserende l\u00e6ger. Den indeholder anbefalinger til f\u00f8rstevalg af medicin ved behandling af de mest almindelige sygdomme. Form\u00e5let er at fremme rationel medicinbrug ved at pege p\u00e5 pr\u00e6parater, der har den bedste kombination af dokumenteret effekt, f\u00e6rrest bivirkninger og lavest pris. Listen er ogs\u00e5 et fagligt redskab og ikke en bindende behandlingsvejledning. Hver region i Danmark udarbejder sin egen basisliste i samarbejde med regionens l\u00e6gemiddelkomit\u00e9 og sundhedsfagligt personale. Listerne opdateres l\u00f8bende for at afspejle den nyeste viden og \u00e6ndringer i medicinsk praksis. Medicinr\u00e5det har siden 2026 arbejdet p\u00e5 at udvikle en ensartet f\u00e6lles national basisliste (25,40).<\/span><\/p>\n Seponeringslisten<\/a> er <\/span>et nationalt, evidensbaseret beslutningsst\u00f8ttev\u00e6rkt\u00f8j, der hj\u00e6lper l\u00e6ger, farmaceuter og andre sundhedsprofessionelle med at vurdere og anbefale, hvilke l\u00e6gemidler voksne, <\/span>is\u00e6r \u00e6ldre, med fordel kan stoppe med. Listen udgives \u00e5rligt af Medicinr\u00e5det og indeholder generelle tommelfingerregler for seponering af forskellige l\u00e6gemiddelgrupper og overvejelser som: Er der stadig indikation for medicinen? Er bivirkningerne st\u00f8rre end den gavnlige effekt? (26).<\/span><\/p>\n Interaktionsdatabasen<\/a> beskriver evidensbaserede interaktioner mellem forskellige l\u00e6gemidler, udvalgte naturl\u00e6gemidler samt st\u00e6rke vitaminer og mineraler. Databasen hj\u00e6lper sundhedsprofessionelle med at vurdere risikoen ved at kombinere pr\u00e6parater for dermed at sikre en effektiv og sikker patientbehandling. Den bruges blandt andet som et centralt v\u00e6rkt\u00f8j i medicingennemgang. Man kan s\u00f8ge p\u00e5 \u00e9t enkelt pr\u00e6parat eller p\u00e5 flere samtidigt for at f\u00e5 vist mulige interaktioner. Databasen viser, hvordan forskellige stoffer kan forst\u00e6rke eller reducere hinandens virkning. Tre advarselssymboler angiver, om en kombination er sikker (gr\u00f8n), om der er en potentiel risiko (gul), der kr\u00e6ver yderligere vurdering, eller om kombinationen b\u00f8r undg\u00e5s helt (r\u00f8d). Interaktionsdatabasen er prim\u00e6rt udviklet til sundhedsprofessionelle. <\/span>Medicinkombination.dk<\/a> er en parallel database som minder om Interaktionsdatabasen, men er tilpasset til l\u00e6gm\u00e6nd<\/span> (27,41).<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Niels Westergaard<\/em>, lektor, ph.d., dr. pharm.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Introduktion
\n<\/span><\/strong>Stadig flere \u00e6ldre lever med multisygdom og behandles med flere l\u00e6gemidler samtidig. Det kan v\u00e6re n\u00f8dvendigt og fordelagtigt for nogle, men det \u00f8ger ogs\u00e5 risikoen for bivirkninger, interaktioner og medicineringsfejl.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Denne artikel s\u00e6tter fokus p\u00e5, hvordan sygeplejersker kan bidrage mere aktivt til en sikker og meningsfuld medicinering, is\u00e6r gennem systematisk opsporing af medicinrelaterede problemer og bivirkninger.<\/span><\/p>\nEnglish abstract<\/h4>\n
\n<\/strong>An increasing number of older adults are living with multimorbidity and are treated with multiple medications simultaneously. While this may be necessary and beneficial for some, it also increases the risk of adverse drug reactions, drug interactions, and medication errors.<\/p>\n
\n<\/strong>This article focuses on how nurses can contribute more actively to safe and meaningful medication use, particularly through the systematic identification of medication-related problems and adverse drug reactions.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Mange danskere lever med multisygdom, ofte defineret som to eller flere kroniske sygdomme hos samme individ, og det sk\u00f8nnes, lidt afh\u00e6ngigt af opg\u00f8relsesmetoden, at v\u00e6re mellem 7,1 og 33 % i Danmark, der er multisyge (4). Multisygdom g\u00f8r, at patienterne behandles med mange l\u00e6gemidler samtidig og<\/span> medicinbyrden udg\u00f8r typisk brug af 5 eller flere l\u00e6gemidler, hvilket defineres som polyfarmaci. I nogle tilf\u00e6lde er der tale om hyper-polyfarmaci som er samtidig brug af 10 eller flere l\u00e6gemidler. Dog er der ikke en entydig og universel definition af polyfarmaci. <\/span>H\u00e5ndk\u00f8bsmedicin, naturl\u00e6gemidler og kosttilskud er vigtige at have med i opg\u00f8relsen. Almindeligvis er det kun l\u00e6gemidler udstedt p\u00e5 recept, der t\u00e6ller med (4,5).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Med en stigende \u00e6ldrebefolkning stiger forekomsten af multisygdom, \u00f8get forbrug af l\u00e6gemidler og dermed forekomsten af polyfarmacipatienter. If\u00f8lge Danmarks Statistik vil gruppen af 60-80<\/span>+<\/span> \u00e5rige stige med 309.454 fra nuv\u00e6rende 1.662.935 (2026) til 1.972.389 (2056) p\u00e5 bare 30 \u00e5r. Alt dette \u00f8ger kompleksiteten i l\u00e6gemiddelbehandlingen og resulterer i \u00f8get risiko for bivirkninger, l\u00e6gemiddelinteraktioner og andre l\u00e6gemiddelrelaterede problemstillinger, som i v\u00e6rste fald kan ende med hospitalsindl\u00e6ggelse og d\u00f8d (6).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Polyfarmaci b\u00f8r ikke per definition betragtes som noget negativt. En l\u00f8bende og systematisk stillingtagen til relevansen af den samlede medicinske behandling er derimod en central klinisk indsats for at sikre en meningsfuld og n\u00f8dvendig behandling af den enkelte patient.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Begrebet afmedicinering afledt af det engelske \u201ddeprescribing\u201d er inden for de senere \u00e5r introduceret i klinikken som et begreb, der formelt er defineret som:<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Da sygeplejersker i b\u00e5de prim\u00e6r- og sekund\u00e6rsektoren har et medansvar for og indsigt i borgere og patienters medicinering, gennemg\u00e5r vi i denne artikel en r\u00e6kke centrale v\u00e6rkt\u00f8jer og begreber, som sygeplejersker b\u00f8r kende til, for at underst\u00f8tte og bidrage til hensigtsm\u00e6ssig medicinering af den enkelte borger. Form\u00e5let er at styrke sygeplejerskers kompetencer og funktion som faglig ressource i arbejdet med medicintilpasning og afmedicinering af den enkelte borger \u2013 og dermed underst\u00f8tte en mere hensigtsm\u00e6ssig og sikker medicinering fremadrettet.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Danskernes forbrug af l\u00e6gemidler har v\u00e6ret st\u00f8t stigende gennem de seneste mange \u00e5r. I 2024 var det samlede salg af l\u00e6gemidler opgjort til 3,994 milliarder definerede d\u00f8gndoser (DDD) (10). Hvilket svarer til, at hver dansker \u2013 fra vugge til grav \u2013 i gennemsnit indtager cirka 670 DDD om \u00e5ret, hvilket eksempelvis svarer til at tage 335 tabletter atorvastatin a 20 mg og 335 tabletter losartan a 50 mg, som er blandt de mest solgte l\u00e6gemidler i Danmark, opgjort i DDD i 2024.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/Figur-1.png?resize=703%2C406&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/Figur-2.png?resize=703%2C345&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Polyfarmaci er i sig selv ikke n\u00f8dvendigvis problematisk. Polyfarmaci kan i mange tilf\u00e6lde give en god behandling og v\u00e6re til gavn for patienten, hvor brugen af flere l\u00e6gemidler samtidig er klinisk velbegrundet, n\u00f8dvendig og i overensstemmelse med patientens samlede helbredstilstand og behandlingsm\u00e5l (6,9,16). Problemet opst\u00e5r, n\u00e5r polyfarmaci bliver uhensigtsm\u00e6ssig og dermed ikke bidrager til patientens samlede helbredstilstand \u2013 men tv\u00e6rtimod ligefrem er skadelig. Dette synes at v\u00e6re et voksende problem, is\u00e6r blandt \u00e6ldre patienter (9,14,17,18). Uhensigtsm\u00e6ssig polyfarmaci opst\u00e5r typisk som f\u00f8lge af flere sammenh\u00e6ngende faktorer (5,6,14,18,19), se <\/span>Boks 1<\/strong>.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Paradigmet om afmedicinering begyndte for alvor at tage form i Danmark omkring 2019-2020, og i 2022 blev den f\u00f8rste internationale konference om deprescribing (afmedicinering) afholdt i Danmark (7). Inden da havde den internationale organisation <\/span>Deprescribing.org<\/a> udviklet evidensbaserede guidelines for afmedicinering drevet af den stigende polyfarmaci blandt is\u00e6r \u00e6ldre patienter samt et \u00f8get fokus p\u00e5 patientsikkerhed og rationel medicinbrug.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Promedicin.dk indeholder et nyt afsnit om seponering, hvor der fx nu ogs\u00e5 findes et afsnit om aftrapning af antidepressiva, som forventes revideret i takt med forskning, som viser, at aftrapning skal ske over l\u00e6ngere tid for at undg\u00e5 aftrapningssymptomer. Se boksen \u201cHvis du vil vide mere\u201d. <\/span>\u00d8vrige v\u00e6rkt\u00f8jer: <\/span>Medicinnemgang i Praksis<\/em><\/span> (24), <\/span>Basislisten<\/span><\/em> (25) og <\/span>Seponeringslisten<\/span><\/em> (26),<\/span> som alle administreres af Medicinr\u00e5det. Derudover <\/span>Interaktionsdatabasen<\/span><\/em> (27), “<\/span>Antikolinerge L\u00e6gemidler<\/span> Antikolinerg belastning\u201d \u2013 en praktisk tilgang”<\/span> (28) samt sp\u00f8rgeskemaet “<\/em><\/span>PREparation of Patients for Active Involvement in Medication Review<\/span><\/em> (PRE-PAIR)”<\/em> (19), se <\/span>Boks 2<\/span><\/strong>.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>P<\/a>ro.medicin.dk<\/a> er en evidensbaseret database med information om alle l\u00e6gemidler, der er markedsf\u00f8rt i Danmark. Den er m\u00e5lrettet sundhedsprofessionelle og indeholder pr\u00e6paratbeskrivelser, behandlingsvejledninger, tilskuds- og udleveringsregler samt v\u00e6rkt\u00f8jer som \u201dberegnere\u201d og instruktionsmateriale. Det er i praksis sundhedsv\u00e6senets faglige opslagsv\u00e6rk om medicin og anvendes bredt p\u00e5 hospitaler, apoteker og i klinisk praksis. Desuden findes Min.medicin.dk, som er tilpasset borgere\/patienter med stort set de samme informationer.<\/span><\/p>\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/Figur-3-1.png?resize=703%2C621&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/10\/Figur-4-2.png?resize=701%2C300&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n