{"id":26621,"date":"2026-09-29T13:44:51","date_gmt":"2026-09-29T11:44:51","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=26621"},"modified":"2026-09-29T13:44:51","modified_gmt":"2026-09-29T11:44:51","slug":"naar-vejledningen-ikke-viser-vejen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2026\/09\/29\/naar-vejledningen-ikke-viser-vejen\/","title":{"rendered":"N\u00e5r vejledningen ikke viser vejen"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Af Ellen Boldrup Tingleff, <\/em>lektor i retspsykiatri og psykiatrisk sygepleje. Sygeplejerske, ph.d. Psykiatrisk Forskningsenhed Middelfart\/Vejle, Institut for Regional Sundhedsforskning, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syddansk Universitet & Psykiatrisk Afdeling Vejle, Sygehus. Ellen.Boldrup.Tingleff@rsyd.dk<\/a>
\n<\/em>
\nJens Peter Eckardt, chefanalytiker. cand.soc. <\/em>Bedre Psykiatri, Videnscenter i Bedre Psykiatri.<\/p>\n

Indledning
\n<\/strong>En ny Vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt ved dialog og samarbejde med patienters p\u00e5r\u00f8rende<\/em><\/strong> udkom i 2025 med virkning fra den 1. januar 2026 (Styrelsen for Patientsikkerhed, 2025). Vejledningen erstatter den tidligere vejledning fra 2002 og har et vigtigt sundhedspolitisk form\u00e5l: at udbrede viden om og underst\u00f8tte sundhedspersoners muligheder for at indg\u00e5 i dialog og samarbejde med patienters p\u00e5r\u00f8rende uden at bryde tavshedspligten. Baggrunden er blandt andet en erkendelse af, at p\u00e5r\u00f8rende (uanset relation) kan v\u00e6re en vigtig ressource i patientens behandlingsforl\u00f8b.<\/p>\n

Men gode intentioner er ikke n\u00f8dvendigvis det samme som god praksis og implementering. Med afs\u00e6t i en psykiatrisk praksis, peger vi p\u00e5 to centrale udfordringer i den nye vejledning. Udfordringer, som uden tilstr\u00e6kkelig etisk, faglig og klinisk opm\u00e6rksomhed risikerer at sv\u00e6kke vejledningens intention.<\/p>\n

F\u00f8rste udfordring: \u201dEn konkret vurdering\u201d
\n<\/strong>Informeret samtykke regulerer samarbejdet med p\u00e5r\u00f8rende. S\u00e5dan b\u00f8r det ogs\u00e5 v\u00e6re. Tavshedspligten udspringer af det grundl\u00e6ggende princip om, at patienter skal kunne videregive personlige oplysninger til sundhedspersoner i tillid til, at disse ikke bliver delt med \u201duvedkommende\u201d.<\/p>\n

I situationer hvor patienten ikke har givet informeret samtykke, er sundhedspersoner muligheder sparsomme. De m\u00e5 dog – uden at overskride tavshedspligten – “tage imod oplysninger fra p\u00e5r\u00f8rende, give generel vejledning til p\u00e5r\u00f8rende og g\u00e5 i dialog med p\u00e5r\u00f8rende om deres oplevelse af en situation”. <\/em><\/span><\/p>\n

Dette er ikke nyt, men blot fremh\u00e6vet betragteligt i nye reviderede vejledning. Det er vigtige pointer, da flere studier dokumenterer, at p\u00e5r\u00f8rende ofte oplever at blive afvist af sundhedspersoner, og at tavshedspligtsreglerne h\u00e5ndteres for stramt (Bedre Psykiatri, 2024) .<\/p>\n

Tavshedspligten er ikke i sig selv problemet. Problemet opst\u00e5r, hvis frygten for at bryde tavshedspligten betyder, at sundhedspersoner undlader den dialog med p\u00e5r\u00f8rende, som lovgivningen faktisk giver mulighed for. Og her er sp\u00f8rgsm\u00e5let, om vejledningen er s\u00e6rlig vejledende?<\/p>\n

Formuleringen \u201den konkret vurdering\u201d<\/em><\/span> anvendes otte gange i vejledningen, men uden n\u00e6rmere anvisning p\u00e5, hvordan denne vurdering skal foretages p\u00e5 en professionel og etisk forsvarlig m\u00e5de. N\u00e5r vurderingen overlades til den enkelte sundhedsperson, bliver det i praksis den enkelte medarbejder, der skal afg\u00f8re, om og hvordan der kan samarbejdes med de p\u00e5r\u00f8rende. Det rejser en r\u00e6kke sp\u00f8rgsm\u00e5l:
\n\ud83d\udd39Hvilke forhold skal indg\u00e5 i vurderingen?
\n\ud83d\udd39Hvilke hensyn skal v\u00e6gtes?
\n\ud83d\udd39Og hvorn\u00e5r er vurderingen tilstr\u00e6kkelig til, at sundhedspersonen kan dele oplysninger?<\/p>\n

Anden udfordring: \u201dKan<\/em> eller skal<\/em> st\u00f8tte p\u00e5r\u00f8rende?\u201d
\n<\/strong>I vejledningen omtales p\u00e5r\u00f8rende som ressourcepersoner med forskellige roller, herunder som:
\n\u201dledsager, taler\u00f8r for patienten, koordinator, omsorgsperson eller ressourceperson, der kan st\u00f8tte patienten f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt og yde praktisk hj\u00e6lp b\u00e5de under og efter behandlingen\u201d.<\/em><\/span><\/p>\n

Omvendt er der overraskende lidt fokus p\u00e5, hvordan p\u00e5r\u00f8rende selv kan st\u00f8ttes, s\u00e5 de kan bevare overskuddet og evnen til at varetage de mange forskellige roller gennem patientens behandlingsforl\u00f8b og videre i hverdagslivet. Det noteres i vejledningen, at:<\/p>\n

\u201dSamtidig kan p\u00e5r\u00f8rende ogs\u00e5 selv have gavn af viden og brug for hj\u00e6lp til, hvor de kan f\u00e5 st\u00f8tte som p\u00e5r\u00f8rende til et menneske med sygdom.\u201d (\u2026) <\/em><\/span><\/p>\n

At p\u00e5r\u00f8rende kan blive belastede af deres rolle, er langt fra ny viden. Allerede i 1940’erne introduceres begrebet omsorgsbyrder, og siden har talrige studier dokumenteret de belastninger, der kan f\u00f8lge med rollen som p\u00e5r\u00f8rende (Gunawan et al., 2023). Et helt nyt studie viser eksempelvis, at 54,3 % af de p\u00e5r\u00f8rende rapporterer en h\u00f8j belastning. Belastningen kan v\u00e6re emotionel og relationel, p\u00e5virke hverdagslivet og v\u00e6re forbundet med udfordrende m\u00f8der med sundhedsv\u00e6senet (Thygesen et al., 2025).<\/p>\n

Derfor b\u00f8r p\u00e5r\u00f8rende ikke alene betragtes som en ressource for patienten. De er ogs\u00e5 mennesker med egne behov for information, st\u00f8tte og vejledning. Hvis sundhedsv\u00e6senet \u00f8nsker, at p\u00e5r\u00f8rende skal kunne v\u00e6re ressourcer gennem et ofte langvarigt og belastende behandlingsforl\u00f8b, m\u00e5 det ogs\u00e5 tage ansvar for at underst\u00f8tte dem i deres rolle.<\/p>\n

Og her bliver vejledningen efter vores opfattelse b\u00e5de utilstr\u00e6kkelig og ubehj\u00e6lpsom. N\u00e5r sundhedspersoners ansvar beskrives med formuleringer som \u201dkan informere\u201d<\/em><\/span> og \u201dkan vejlede\u201d<\/em><\/span>, bliver st\u00f8tten til p\u00e5r\u00f8rende i h\u00f8jere grad fremstillet som en mulighed, der kan tilbydes, end som et fagligt og systematisk opm\u00e6rksomhedspunkt. Formuleringerne giver dermed ikke tydelig retning for, hvorn\u00e5r sundhedspersoner b\u00f8r tage initiativ til at informere, vejlede eller p\u00e5 anden m\u00e5de st\u00f8tte de p\u00e5r\u00f8rende.<\/p>\n

Og igen, kommer formuleringen \u201den konkret vurdering\u201d<\/em><\/span>. Det overlader et betydeligt ansvar til den enkelte sundhedsperson og rejser sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorn\u00e5r, hvilken og hvordan st\u00f8tte til p\u00e5r\u00f8rende faktisk skal tilbydes.<\/p>\n

Videre b\u00f8r anbefalingen om, at sundhedspersonen kan vejlede om, hvor p\u00e5r\u00f8rende kan finde mere information eller s\u00f8ge st\u00f8tte \u2013 eksempelvis hos patient- og p\u00e5r\u00f8rendeorganisationer eller i st\u00f8ttegrupper \u2013 ogs\u00e5 give anledning til eftertanke. Det kan naturligvis v\u00e6re relevant at informere om eksisterende tilbud. Men hvis sundhedsv\u00e6senets prim\u00e6re svar p\u00e5 en p\u00e5r\u00f8rendes behov bliver at “henvise videre”<\/em><\/span>, risikeres at g\u00f8re st\u00f8tte til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at finde den rigtige hjemmeside frem for at tage ansvar for den relationelle og faglige opgave, der ligger i m\u00f8det med den p\u00e5r\u00f8rende (der m\u00e5ske er s\u00e5rbare eller endda befinder sig i en krisesituation).<\/p>\n

\u00a0<\/strong>Konklusion
\n<\/strong>Vores vurdering er derfor, at vejledningens intentioner ikke i tilstr\u00e6kkelig grad kommer til at give genlyd i psykiatrisk praksis, fordi sundhedspersoner efterlades med begr\u00e6nsede konkrete redskaber til at h\u00e5ndtere tvivlssp\u00f8rgsm\u00e5l om tavshedspligt og samarbejde med p\u00e5r\u00f8rende. Samtidig anvendes ubehj\u00e6lpsomme formuleringer, som i h\u00f8j grad overlader vurderingen og ansvaret til den enkelte sundhedspersons d\u00f8mmekraft.<\/p>\n

Vi ved fra b\u00e5de kliniske erfaringer og adskillige studier, at n\u00e5r sundhedspersoner bliver i tvivl om, hvad de m\u00e5 udtale sig om, kan en naturlig reaktion v\u00e6re helt at undlade at kommunikere. Resultatet kan blive, at p\u00e5r\u00f8rende oplever at blive afvist eller holdt p\u00e5 afstand \u2013 en oplevelse, der kan f\u00e5 alvorlige konsekvenser for samarbejdet mellem p\u00e5r\u00f8rende og sundhedsv\u00e6senet, for patientens behandlingsforl\u00f8b og for de p\u00e5r\u00f8rendes egen trivsel og velbefindende.<\/p>\n

\u00a0<\/strong>Referencer
\n<\/strong><\/p>\n