\n
Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>Baggrund
\n<\/strong><\/span>Sammenh\u00e6ngende patientforl\u00f8b er afg\u00f8rende for kvaliteten af behandlingen af patienter med isk\u00e6misk hjertesygdom. Patientforl\u00f8bene involverer ofte flere hospitaler, afdelinger og sektorer, hvilket stiller store krav til koordinering, kommunikation og kontinuitet. Sygeplejersker spiller en central rolle i at skabe sammenh\u00e6ng, men der er begr\u00e6nset viden om deres erfaringer med patientovergange og tv\u00e6rg\u00e5ende samarbejde.<\/span><\/p>\nForm\u00e5l
\n<\/strong><\/span>At unders\u00f8ge sygeplejerskers erfaringer med at skabe sammenh\u00e6ng i patientforl\u00f8b for patienter med isk\u00e6misk hjertesygdom.<\/span><\/p>\nDesign og metode<\/span><\/strong>
\nKvalitativt eksplorativt studie baseret p\u00e5 \u00e9t semistruktureret fokusgruppeinterview med syv sygeplejersker fra hospitalerne i Hjertecenter Hovedstaden. Data blev analyseret ved hj\u00e6lp af induktiv tematisk analyse inspireret af Braun og Clarke.<\/span><\/p>\nResultater<\/strong>
\n<\/span> Analysen identificerede fem temaer:
\n1. Sygeplejersken som koordinator af patientforl\u00f8bets overgange.
\n2. Relationer skaber kontinuitet i patientforl\u00f8bet.
\n3. Ventetid som et s\u00e5rbart og produktivt overgangsrum.
\n4. F\u00e6lles situationsforst\u00e5else som grundlag for sammenh\u00e6ng.
\n5. F\u00e6lles faglig kultur omkring det samlede patientforl\u00f8b.
\nSamlet viser analysen, at sammenh\u00e6ng udvikles gennem et samspil mellem koordinering, relationer, kommunikation, f\u00e6lles situationsforst\u00e5else og en f\u00e6lles faglig kultur.<\/span><\/p>\nKonklusion<\/strong>
\n<\/span>Sygeplejersker har en central rolle i at skabe sammenh\u00e6ng i komplekse patientforl\u00f8b. Resultaterne peger p\u00e5, at relationel koordinering udg\u00f8r en relevant teoretisk forst\u00e5elsesramme for udvikling af sammenh\u00e6ngende patientforl\u00f8b og kan underst\u00f8tte fremtidige kvalitetsudviklingsinitiativer i klinisk praksis.<\/span><\/p>\nEnglish Abstract<\/strong><\/h4>\nBackground<\/strong>
\nIntegrated care pathways are essential to the quality of care provided to patients with ischaemic heart disease. These pathways often involve several hospitals, departments and healthcare sectors, placing considerable demands on coordination, communication and continuity. Nurses play a central role in creating continuity; however, knowledge of their experiences of patient transitions and cross-sectoral collaboration remains limited.<\/p>\nAim<\/strong>
\nTo explore nurses\u2019 experiences of creating continuity in care pathways for patients with ischaemic heart disease.<\/p>\nDesign and methods<\/strong>
\nA qualitative exploratory study based on one semi-structured focus-group interview with seven nurses from the hospitals within the Copenhagen Heart Centre. Data were analysed using inductive thematic analysis inspired by Braun and Clarke.<\/p>\nResults<\/strong>
\nThe analysis identified five themes:
\n1. The nurse as coordinator of transitions within the care pathway.
\n2. Relationships create continuity throughout the care pathway.
\n3. Waiting time as a vulnerable yet productive transitional space.
\n4. A shared situational understanding as a foundation for continuity.
\n5. A shared professional culture surrounding the overall care pathway.<\/p>\nOverall, the analysis shows that continuity develops through an interplay between coordination, relationships, communication, shared situational understanding and a shared professional culture.<\/p>\n
Conclusion<\/strong>
\nNurses play a central role in creating continuity in complex care pathways. The findings indicate that relational coordination provides a relevant theoretical framework for developing integrated care pathways and may support future quality-improvement initiatives in clinical practice.<\/p>\n<\/div>\nIntroduktion
\n<\/span><\/strong>Patienter med isk\u00e6misk hjertesygdom kan have komplekse patientforl\u00f8b, som involverer flere organisatoriske overgange mellem akutte modtageafdelinger, invasiv kardiologi, sengeafsnit, ambulante klinikker, rehabilitering og almen praksis. Samtidig bev\u00e6ger patienterne sig gennem forskellige faser af sygdomsforl\u00f8bet, hvor behovet for information, st\u00f8tte og kliniske beslutninger \u00e6ndrer sig. Hver overgang indeb\u00e6rer en risiko for tab af information, brud i kontinuiteten og usikkerhed for b\u00e5de patienter og sundhedsprofessionelle.<\/span><\/p>\nInternationale studier peger p\u00e5, at netop patientovergange er blandt de mest s\u00e5rbare elementer i et behandlingsforl\u00f8b, fordi de kr\u00e6ver koordinering mellem mange akt\u00f8rer med forskellige ansvarsomr\u00e5der og organisatoriske tilh\u00f8rsforhold (1\u20133).<\/span><\/p>\nSygeplejerskens centrale funktion
\n<\/span><\/strong>For patienter med isk\u00e6misk hjertesygdom har sammenh\u00e6ngende patientforl\u00f8b stor betydning. Ud over hurtig diagnostik og evidensbaseret behandling har patienterne behov for kontinuitet, tydelig kommunikation og oplevelsen af, at de enkelte kontakter udg\u00f8r dele af \u00e9t samlet forl\u00f8b frem for en r\u00e6kke isolerede m\u00f8der med sundhedsv\u00e6senet.<\/span><\/p>\nTidligere forskning har vist, at oplevelsen af sammenh\u00e6ng har betydning for patienters tryghed, deltagelse i behandlingen, adherence til anbefalinger og tilfredshed med forl\u00f8bet. Omvendt kan mangelfuld koordinering og uklare overgange medf\u00f8re usikkerhed, informationsbrist og risiko for fejl i b\u00e5de behandling og opf\u00f8lgning (2\u20134).<\/span><\/p>\nSygeplejersker har en central funktion i at underst\u00f8tte sammenh\u00e6ngen gennem hele patientforl\u00f8bet. Deres opgaver omfatter ikke alene pleje og behandling, men ogs\u00e5 koordinering af unders\u00f8gelser, planl\u00e6gning af udskrivelse, patient- og p\u00e5r\u00f8rendeundervisning, tv\u00e6rfagligt samarbejde samt formidling af klinisk information mellem afdelinger og sektorer. I klinisk praksis fungerer sygeplejersker derfor ofte som bindeled mellem patienter, p\u00e5r\u00f8rende og de mange sundhedsprofessionelle, der indg\u00e5r i behandlingsforl\u00f8bet. <\/span>Selvom denne koordinerende funktion er velkendt i klinikken, er der fortsat begr\u00e6nset viden om, hvordan sygeplejersker selv oplever og h\u00e5ndterer de overgange, hvor patientforl\u00f8b enten styrkes eller udfordres.<\/span><\/p>\nTraditionelt har udviklingen af sammenh\u00e6ngende patientforl\u00f8b prim\u00e6rt v\u00e6ret rettet mod organisatoriske strukturer s\u00e5som standardiserede patientforl\u00f8b, kliniske retningslinjer, dokumentationspraksis og overdragelsesprocedurer. Disse elementer udg\u00f8r vigtige foruds\u00e6tninger for h\u00f8j kvalitet, men de kan ikke alene forklare, hvorfor nogle patientforl\u00f8b opleves som sammenh\u00e6ngende, mens andre pr\u00e6ges af brud og usikkerhed. Stadig flere studier peger p\u00e5, at kvaliteten af samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle – og den m\u00e5de relationer og kommunikation udvikles p\u00e5 tv\u00e6rs af organisatoriske gr\u00e6nser – har afg\u00f8rende betydning for koordineringen af komplekse patientforl\u00f8b (5,6).<\/span><\/p>\nRelationel koordinering
\n<\/span><\/strong>I denne sammenh\u00e6ng udg\u00f8r teorien om relationel koordinering en relevant teoretisk referenceramme. Relationel koordinering beskriver, hvordan koordinering af komplekst arbejde underst\u00f8ttes gennem relationer pr\u00e6get af f\u00e6lles m\u00e5l, f\u00e6lles viden og gensidig respekt kombineret med kommunikation, der er hyppig, rettidig, pr\u00e6cis og probleml\u00f8sende. Teorien er udviklet til at forst\u00e5 koordinering i organisationer, hvor arbejdet er karakteriseret ved h\u00f8j grad af indbyrdes afh\u00e6ngighed, usikkerhed og behov for l\u00f8bende tilpasning \u2013 forhold, som i h\u00f8j grad kendetegner moderne patientforl\u00f8b i sundhedsv\u00e6senet. Forskning har vist, at h\u00f8j grad af relationel koordinering er forbundet med forbedret kvalitet, \u00f8get patientsikkerhed, st\u00f8rre patienttilfredshed og bedre samarbejde mellem sundhedsprofessionelle (5\u20137).<\/span><\/p>\nDen stigende kompleksitet i sundhedsv\u00e6senet stiller nye krav til koordineringen af patientforl\u00f8b. Patienter med isk\u00e6misk hjertesygdom modtager ofte behandling p\u00e5 tv\u00e6rs af flere hospitaler, afdelinger og sektorer, hvor forskellige sundhedsprofessionelle bidrager med specialiserede indsatser.<\/span><\/p>\nI s\u00e5danne forl\u00f8b afh\u00e6nger kvaliteten ikke alene af den enkelte fagpersons kliniske kompetencer, men ogs\u00e5 af, hvordan arbejdet koordineres, og hvordan information, ansvar og beslutninger deles mellem de involverede akt\u00f8rer. Sammenh\u00e6ng i patientforl\u00f8bet skabes derfor gennem et kontinuerligt samspil mellem organisatoriske strukturer og de relationer, som udvikles mellem sundhedsprofessionelle, patienter og p\u00e5r\u00f8rende.<\/span><\/p>\nRelationel koordinering tilbyder et perspektiv, der flytter opm\u00e6rksomheden fra de enkelte organisatoriske processer til kvaliteten af samarbejdet mellem de personer, der indg\u00e5r i patientforl\u00f8bet. If\u00f8lge teorien styrkes koordineringen, n\u00e5r de involverede akt\u00f8rer arbejder ud fra f\u00e6lles m\u00e5l, deler viden om patientens samlede situation og m\u00f8der hinanden med gensidig respekt. <\/span>De relationelle foruds\u00e6tninger underst\u00f8ttes af en kommunikation, der er hyppig, rettidig, pr\u00e6cis og probleml\u00f8sende. Samspillet mellem relationer og kommunikation g\u00f8r det muligt at h\u00e5ndtere komplekse patientforl\u00f8b, hvor behandlingsplaner l\u00f8bende m\u00e5 tilpasses patientens tilstand og behov (5\u20137).<\/span><\/p>\nSelvom relationel koordinering i stigende grad anvendes som teoretisk ramme i forskning om kvalitet og tv\u00e6rprofessionelt samarbejde, er teorien kun i begr\u00e6nset omfang anvendt til at belyse sygeplejerskers erfaringer med patientovergange ved isk\u00e6misk hjertesygdom.<\/span><\/p>\nDen eksisterende litteratur beskriver prim\u00e6rt organisatoriske forhold, patientsikkerhed og tv\u00e6rsektorielle udfordringer, mens der fortsat er begr\u00e6nset viden om, hvordan sygeplejersker oplever at skabe sammenh\u00e6ng i patientforl\u00f8b p\u00e5 tv\u00e6rs af organisatoriske gr\u00e6nser. Netop det perspektiv er v\u00e6sentligt, da sygeplejersker ofte er de sundhedsprofessionelle, som f\u00f8lger patienten t\u00e6ttest gennem de forskellige faser af forl\u00f8bet og har en central rolle i at skabe kontinuitet mellem unders\u00f8gelser, behandling, udskrivelse og rehabilitering.<\/span><\/p>\nTv\u00e6rg\u00e5ende isk\u00e6migruppe
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 baggrund af isk\u00e6mipatienternes komplekse patientforl\u00f8b, blev der i Region Hovedstaden<\/span> etableret en tv\u00e6rg\u00e5ende isk\u00e6miarbejdsgruppe med deltagelse af kliniske sygeplejersker, kliniske sygeplejespecialister og ledende sygeplejersker fra regionens hospitaler. Arbejdsgruppens form\u00e5l var at styrke kvaliteten og sammenh\u00e6ngen i patientforl\u00f8b for personer med isk\u00e6misk hjertesygdom.<\/span><\/p>\nForm\u00e5l
\n<\/span><\/strong>Som led i isk\u00e6miarbejdsgruppens arbejde blev der foretaget et kvalitativt studie, som<\/span> unders\u00f8gte sygeplejerskers erfaringer med overgange hos patienter med isk\u00e6misk hjertesygdom med henblik p\u00e5 at identificere forhold, der underst\u00f8tter eller udfordrer sammenh\u00e6ngende patientforl\u00f8b. Desuden var form\u00e5let at belyse, hvordan sygeplejersker gennem koordinering, kommunikation og relationelt arbejde bidrager til kontinuitet p\u00e5 tv\u00e6rs af organisatoriske overgange.<\/span><\/p>\nMetode
\n<\/span><\/strong>Design
\n<\/span><\/strong>Unders\u00f8gelsen havde et kvalitativt eksplorativt design med fokusgruppeinterview som datagenereringsmetode. Designet blev valgt, fordi form\u00e5let var at opn\u00e5 en dybere forst\u00e5else af sygeplejerskers erfaringer med overgange hos patienter med isk\u00e6misk hjertesygdom. Fokusgruppeinterview giver mulighed for, at deltagere bygger videre p\u00e5 hinandens erfaringer, udfordrer perspektiver og udvikler f\u00e6lles refleksioner gennem dialog. Metoden er s\u00e6rligt velegnet, n\u00e5r form\u00e5let er at unders\u00f8ge f\u00e6lles praksiserfaringer og de sociale processer, som udvikles i en professionel kontekst (8).<\/span><\/p>\nDeltagere
\n<\/span><\/strong>Der deltog syv sygeplejersker, \u00e9n fra hvert hospital i Hjertecenter Hovedstaden (Amager Hospital og Hvidovre Hospital, Bispebjerg Hospital, Frederikssund Hospital, Herlev Hospital, Hiller\u00f8d Hospital og Rigshospitalet). <\/span>Kliniske sygeplejespecialister eller oversygeplejersker p\u00e5 de involverede hospitaler udvalgte deltagerne ud fra en strategisk tilgang med henblik p\u00e5 at repr\u00e6sentere forskellige organisatoriske dele af patientforl\u00f8bet og havde alle erfaring med pleje og behandling af patienter med isk\u00e6misk hjertesygdom. <\/span>Sammens\u00e6tningen af fokusgruppen gjorde det muligt at belyse patientovergange fra forskellige kliniske perspektiver og skabe dialog mellem sygeplejersker, som hver is\u00e6r m\u00f8der patienten p\u00e5 forskellige tidspunkter i sygdomsforl\u00f8bet.<\/span><\/p>\nPatientinddragelse
\n<\/span><\/strong>Patientperspektivet blev inddraget allerede i planl\u00e6gningen af unders\u00f8gelsen. To patienter med erfaringer fra et isk\u00e6miforl\u00f8b bidrog til udviklingen af den semistrukturerede interviewguide. Deres bidrag havde til form\u00e5l at kvalificere sp\u00f8rgsm\u00e5lene, s\u00e5 de afspejlede forhold, som patienter oplever som betydningsfulde for sammenh\u00e6ng, information, tryghed og kvalitet i patientforl\u00f8bet. Patienterne deltog ikke i selve fokusgruppeinterviewet eller i analysen.<\/span><\/p>\nDataindsamling
\n<\/span><\/strong>Data blev indsamlet gennem \u00e9t fokusgruppeinterview med en varighed p\u00e5 cirka 90 min. Interviewet blev faciliteret af et medlem af arbejdsgruppen (PP) med solide kompetencer inden for kvalitativ forskning og afholdelse af fokusgruppeinterviews. Sidel\u00f8bende, dokumenterede en observat\u00f8r gruppedynamik, centrale udsagn og refleksioner under interviewet. Interviewguiden var semistruktureret og omfattede temaer om patientforl\u00f8b, overgange, samarbejde, koordinering, barrierer, forbedringsmuligheder og patientperspektiver.<\/span><\/p>\nDataanalyse
\n<\/span><\/strong>Data blev analyseret ved hj\u00e6lp af tematisk analyse inspireret af Braun og Clarke (9). Analysen fulgte en induktiv tilgang, hvor temaerne blev udviklet med afs\u00e6t i deltagernes beskrivelser frem for p\u00e5 forh\u00e5nd definerede teoretiske kategorier. Analysen omfattede seks trin: gentagen genneml\u00e6sning af datamaterialet, initial kodning af meningsb\u00e6rende udsagn, udvikling af forel\u00f8bige temaer, vurdering og sammenfatning af temaerne, navngivning af de endelige temaer samt fortolkning af resultaterne.<\/span><\/p>\nI analysearbejdet blev der lagt v\u00e6gt p\u00e5 f\u00e6lles forst\u00e5elser og variationer i deltagernes erfaringer. S\u00e6rligt blev interaktionerne mellem deltagerne inddraget i fortolkningen, idet fokusgruppeinterviewets styrke netop ligger i den kollektive refleksion og samskabelse af viden. For at styrke trov\u00e6rdighed blev de forel\u00f8bige analyser og temaer dr\u00f8ftet i den tv\u00e6rg\u00e5ende arbejdsgruppe, hvor fortolkningerne blev kvalificeret gennem f\u00e6lles refleksion.<\/span><\/p>\nEtiske overvejelser
\n<\/span><\/strong>Studiet blev gennemf\u00f8rt i overensstemmelse med Helsinki-deklarationens forskningsetiske principper (10). Deltagerne modtog mundtlig og skriftlig information om studiets form\u00e5l, frivillighed og retten til at tr\u00e6kke deres samtykke tilbage uden konsekvenser. Der blev indhentet skriftligt informeret samtykke fra samtlige deltagere. Interviewdata blev behandlet fortroligt og anonymiseret ved transskription, analyse og formidling. Citater er anonymiserede, s\u00e5 hverken deltagere eller hospitaler kan identificeres.<\/span><\/p>\nAnvendelse af AI
\n<\/span><\/strong>Generativ kunstig intelligens (ChatGPT, OpenAI GPT-5.5) er anvendt som st\u00f8tte til sproglig bearbejdning, strukturering af manuskriptet og udvikling af figurer. Forfatterne har selv udarbejdet analysen, vurderet den faglige argumentation, kvalitetssikret indholdet og verificeret alle referencer. AI er ikke anvendt til dataanalyse eller fortolkning af unders\u00f8gelsens empiriske materiale.<\/span><\/p>\nResultater
\n<\/span><\/strong>Analysen identificerede fem overordnede temaer, som belyser sygeplejerskers erfaringer med at skabe sammenh\u00e6ng i patientforl\u00f8b for patienter med isk\u00e6misk hjertesygdom. <\/span>P\u00e5 tv\u00e6rs af hospitaler og funktioner beskrev deltagerne patientforl\u00f8bet som et samlet kontinuum, hvor kvaliteten af de enkelte overgange havde betydning for patientens samlede oplevelse af forl\u00f8bet.<\/span><\/p>\nSelvom sygeplejerskerne arbejdede i forskellige organisatoriske enheder og m\u00f8dte patienterne p\u00e5 forskellige tidspunkter i sygdomsforl\u00f8bet, delte de en f\u00e6lles forst\u00e5else af, at sammenh\u00e6ng ikke opst\u00e5r af sig selv. Sammenh\u00e6ng blev beskrevet som noget, der aktivt skabes gennem koordinering, kommunikation og relationelt arbejde mellem patienter, p\u00e5r\u00f8rende og sundhedsprofessionelle, afspejlet i<\/span> nedenst\u00e5ende 5 temaer<\/strong> og i<\/span> Figur 1<\/strong>.<\/span><\/p>\n\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/De-5-temaer.png?resize=332%2C289&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/div>\n
<\/p>\n
\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/Figur-1.png?resize=727%2C945&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/div>\n
<\/p>\n
Sygeplejersken som koordinator af patientforl\u00f8bets overgange
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 tv\u00e6rs af fokusgruppen beskrev sygeplejerskerne sig selv som centrale akt\u00f8rer i at skabe sammenh\u00e6ng mellem de forskellige dele af patientforl\u00f8bet. Uanset organisatorisk placering oplevede deltagerne et ansvar for at sikre, at patienten var bedst muligt forberedt til den n\u00e6ste fase af forl\u00f8bet. Forberedelsen omfattede b\u00e5de kliniske, praktiske og relationelle elementer.<\/span><\/p>\nUd over at sikre, at patienten var klar til unders\u00f8gelser og behandling, beskrev sygeplejerskerne, hvordan de arbejdede m\u00e5lrettet med at skabe forst\u00e5else for det videre forl\u00f8b hos b\u00e5de patienter og p\u00e5r\u00f8rende. En deltager beskrev betydningen af en velfungerende overdragelse s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n“Det gode forl\u00f8b begynder egentlig allerede, n\u00e5r der er en god dialog i forhold til overdragelsen … fordi s\u00e5 glider tingene glat for os, s\u00e5 har vi ligesom noget, vi s\u00f8rger for – at patienten er klargjort”.<\/span><\/em><\/strong><\/span><\/p>\nForberedelsen handlede s\u00e5ledes ikke alene om den forest\u00e5ende procedure, men ogs\u00e5 om at underst\u00f8tte patientens oplevelse af overblik og forudsigelighed gennem hele forl\u00f8bet. <\/span>Koordineringsopgaven blev s\u00e6rligt tydelig i situationer pr\u00e6get af ventetid og usikkerhed. N\u00e5r behandlingsplanen endnu ikke var afklaret, oplevede sygeplejerskerne et ansvar for at skabe ro og fastholde patientens tillid til forl\u00f8bet, selv om de ikke havde indflydelse p\u00e5 de kliniske beslutninger. En deltager udtrykte denne udfordring s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n “S\u00e5 skal vi afvente … og s\u00e5 skal vi s\u00e5dan hele tiden afvente … der kan godt v\u00e6re en bekymring, synes jeg. Jeg kan st\u00e5 med en bekymring om, hvad det har betydning for patienten og patientens hjerte”.<\/span><\/strong><\/span><\/em><\/p>\nCitaterne illustrerer, at koordinering ikke alene blev forst\u00e5et som logistisk planl\u00e6gning. Sygeplejerskerne beskrev ogs\u00e5 en betydelig f\u00f8lelsesm\u00e6ssig og relationel opgave, hvor de st\u00f8ttede patienten gennem perioder med usikkerhed og bidrog til at skabe kontinuitet p\u00e5 tv\u00e6rs af organisatoriske overgange. Flere deltagere beskrev desuden deres rolle som bindeled mellem patienter, p\u00e5r\u00f8rende og de mange sundhedsprofessionelle, der indg\u00e5r i behandlingsforl\u00f8bet. Denne funktion omfattede b\u00e5de formidling af information, koordinering af unders\u00f8gelser og behandling samt sikring af, at patientens historie fulgte med gennem de forskellige overgange i forl\u00f8bet.<\/span><\/p>\nRelationer skaber kontinuitet i patientforl\u00f8bet
\n<\/span><\/strong>Et gennemg\u00e5ende fund var, at relationer udgjorde en central foruds\u00e6tning for oplevelsen af sammenh\u00e6ng i patientforl\u00f8bet. Sygeplejerskerne beskrev kontinuitet som mere end et organisatorisk princip. Kontinuitet opstod, n\u00e5r patienter og p\u00e5r\u00f8rende oplevede at blive m\u00f8dt af sundhedsprofessionelle, som kendte deres historie, byggede videre p\u00e5 tidligere dialoger og skabte genkendelighed gennem forl\u00f8bet. <\/span>Flere deltagere fremh\u00e6vede betydningen af, at patienterne m\u00f8dte kendte sygeplejersker p\u00e5 tv\u00e6rs af unders\u00f8gelser, behandling og opf\u00f8lgning. Det skabte tryghed og reducerede behovet for gentagne forklaringer. En deltager beskrev dette s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n“Det har skabt en tryghed og en genkendelighed hos patienterne, n\u00e5r det s\u00e5 er mig, de er m\u00f8dt ind hos derovre.”<\/em><\/strong><\/span><\/p>\nRelationerne blev samtidig beskrevet som s\u00e6rligt betydningsfulde i overgangene mellem afdelinger og behandlingsfaser. Overgange blev ikke alene opfattet som organisatoriske skift, men ogs\u00e5 som situationer, hvor patienter og p\u00e5r\u00f8rende ofte oplevede usikkerhed, s\u00e5rbarhed og behov for st\u00f8tte. Sygeplejerskerne beskrev derfor, hvordan de prioriterede dialog, n\u00e6rv\u00e6r og forventningsafstemning for at skabe ro omkring det videre forl\u00f8b. <\/span>Et andet centralt fund var, at patienten sj\u00e6ldent blev betragtet som en isoleret modtager af pleje. Deltagerne beskrev sygdomsforl\u00f8bet som et f\u00e6lles anliggende for patient og p\u00e5r\u00f8rende, hvor begge parter havde behov for information, st\u00f8tte og inddragelse. Som en deltager udtrykte:<\/span><\/p>\n“Jeg synes ikke, de er separat patient og p\u00e5r\u00f8rende, det er en familie, der er der”.<\/span><\/strong><\/em><\/span><\/p>\nP\u00e5r\u00f8rende blev beskrevet som en vigtig samarbejdspartner gennem hele patientforl\u00f8bet. De bidrog med f\u00f8lelsesm\u00e6ssig st\u00f8tte, hjalp patienten med at forst\u00e5 information og fungerede ofte som bindeled mellem patienten og sundhedsv\u00e6senet efter udskrivelsen. En deltager beskrev dette perspektiv s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n“Det er jo et liv, de har sammen. Et f\u00e6lles liv og en f\u00e6lles fremtid og en f\u00e6lles oplevelse.”<\/strong><\/em><\/span><\/p>\nP\u00e5 tv\u00e6rs af fokusgruppen fremstod relationelt arbejde som en integreret del af sygeplejen. Relationerne blev beskrevet som afg\u00f8rende for patienternes oplevelse af tryghed, kontinuitet og sammenh\u00e6ng gennem et komplekst behandlingsforl\u00f8b.<\/span><\/p>\nVentetid som et s\u00e5rbart og produktivt overgangsrum
\n<\/span><\/strong>Ventetid fremstod som et gennemg\u00e5ende vilk\u00e5r i patientforl\u00f8b for personer med isk\u00e6misk hjertesygdom. Sygeplejerskerne beskrev ventetiden som den fase af forl\u00f8bet, hvor patienternes usikkerhed og bekymringer ofte var mest udtalte. Samtidig pegede de p\u00e5, at ventetiden rummer muligheder for at underst\u00f8tte patientens forst\u00e5else af sygdomsforl\u00f8bet og forberede patient og p\u00e5r\u00f8rende p\u00e5 det videre behandlingsforl\u00f8b.<\/span><\/p>\nFlere deltagere beskrev, at patienternes bekymringer ofte var knyttet til uvished om, hvorn\u00e5r n\u00e6ste skridt i forl\u00f8bet ville finde sted. Manglende viden om tidspunktet for unders\u00f8gelser eller behandling blev oplevet som mere belastende end selve behandlingen. En deltager udtrykte dette s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n“Jo hurtigere de kan komme af sted, jo bedre synes jeg er forl\u00f8bet. S\u00e5 den der uvished, hvor patienten er indlagt og ikke rigtig ved, hvorn\u00e5r kommer jeg af sted \u2026 det er en sv\u00e6r periode.”<\/strong><\/em><\/span><\/p>\nUsikkerheden handlede ikke alene om den forest\u00e5ende procedure, men ogs\u00e5 om de konsekvenser sygdommen kunne f\u00e5 for patientens fremtidige liv. Sygeplejerskerne oplevede, at patienter og p\u00e5r\u00f8rende ofte havde behov for at tale om tiden efter behandlingen, herunder rehabilitering, hverdagsliv og tilbagevenden til tidligere aktiviteter. Som en deltager beskrev:<\/span><\/p>\n“Hvad med efterforl\u00f8bet? <\/span>Hvad er det, der kommer til at ske?”<\/span><\/strong><\/em><\/span><\/p>\nSamtidig viste analysen, at ventetiden ikke udelukkende blev opfattet som en passiv periode mellem to behandlingsm\u00e6ssige begivenheder. Sygeplejerskerne beskrev ventetiden som et vigtigt tidspunkt for information, dialog og forventningsafstemning. Flere fortalte, hvordan de anvendte denne periode til at gennemg\u00e5 patientforl\u00f8bet, introducere rehabiliterings-tilbud og forberede patienter og p\u00e5r\u00f8rende p\u00e5 de n\u00e6ste faser i behandlingen. En deltager beskrev dette s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n“Vi kan egentlig n\u00e5 at forberede dem p\u00e5, hvordan ser vores forl\u00f8b ud, n\u00e5r I har v\u00e6ret til KAG (Koronar ArterioGrafi), og vi har det her hjerterehabilitering”.<\/span><\/strong><\/em><\/span><\/p>\nFlere sygeplejersker fremh\u00e6vede desuden, at ventetiden blev lettere for patienterne at h\u00e5ndtere, n\u00e5r tidspunktet for n\u00e6ste skridt var kendt. Selvom ventetiden ikke n\u00f8dvendigvis blev kortere, oplevede de, at tydelig information om det videre forl\u00f8b skabte st\u00f8rre ro og forudsigelighed. <\/span>
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/Illustration.png?resize=704%2C324&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n