{"id":26377,"date":"2026-09-12T16:33:04","date_gmt":"2026-09-12T14:33:04","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=26377"},"modified":"2026-09-12T16:33:04","modified_gmt":"2026-09-12T14:33:04","slug":"et-naert-sundhedsvaesen-kraever-staerke-palliative-kompetencer","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2026\/09\/12\/et-naert-sundhedsvaesen-kraever-staerke-palliative-kompetencer\/","title":{"rendered":"Et n\u00e6rt sundhedsv\u00e6sen kr\u00e6ver st\u00e6rke palliative kompetencer"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Af Mie Sk\u00e5rh\u00f8j sygeplejerske, cand. cur., forkvinde for bestyrelsen i Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker og Hanne M\u00f8rkenborg Bov\u00e9 sygeplejerske, cand. cur, Ph.d., suppleant til bestyrelsen for Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker.<\/em><\/p>\n

Dette indl\u00e6g er udtryk for skribenternes personlige holdninger og refleksioner.<\/p>\n

I den sundhedspolitiske debat reduceres palliation undertiden til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om professionel omsorg. Argumentet er intuitivt tiltalende: Omsorg er en grundv\u00e6rdi i sundhedsv\u00e6senet, og mennesker med alvorlig sygdom har i h\u00f8j grad brug for n\u00e6rv\u00e6r, relationel st\u00f8tte og menneskelig opm\u00e6rksomhed. Men en s\u00e5dan forst\u00e5else risikerer at overse, at palliation ogs\u00e5 er et selvst\u00e6ndigt videns- og praksisfelt med egne teorier, metoder og s\u00e5ledes ogs\u00e5 kompetencekrav.<\/p>\n

Hvis ambitionerne i den nye regerings sundhedspolitiske grundlag om et mere n\u00e6rt, sammenh\u00e6ngende og forebyggende sundhedsv\u00e6sen skal realiseres, m\u00e5 diskussionen flyttes fra begrebsafklaring til kompetenceudvikling. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er ikke, om vi har brug for palliation, men hvordan vi sikrer de n\u00f8dvendige palliative kompetencer i hele sundhedsv\u00e6senet (WHO, 2020).<\/p>\n

Omsorg som etisk fundament \u2013 palliation som faglig disciplin
\n<\/strong>Omsorg udg\u00f8r et grundl\u00e6ggende etisk og professionsfagligt fundament i sundhedsarbejdet. Omsorg handler om relationen mellem mennesker og om den professionelle evne til at m\u00f8de patientens sygdom og s\u00e5rbarhed med faglig d\u00f8mmekraft, respekt og ansvarlighed. Denne forst\u00e5else er velbeskrevet i b\u00e5de sygeplejeteori og sundhedsetik.<\/p>\n

Palliation bygger derimod p\u00e5 en tv\u00e6rfaglig, evidensbaseret praksis rettet mod lindring af lidelse hos mennesker med livstruende eller alvorlig fremadskridende sygdom. If\u00f8lge WHO omfatter palliation forebyggelse og lindring af fysisk, psykisk, social og eksistentiel lidelse. Derfor foruds\u00e6tter palliation ogs\u00e5 systematisk viden om symptomlindring, kommunikation, relationsarbejde, etik, koordinering og i s\u00e6rdeleshed tv\u00e6rprofessionelt samarbejde.<\/p>\n

Som n\u00e6vnt i tidligere debatindl\u00e6g (Sundhedsmonitor, juni 2026) vil omsorg uden palliativ kompetence v\u00e6re velmenende, men utilstr\u00e6kkelig. Omvendt risikerer palliation uden omsorg at blive teknisk og instrumentel. De to st\u00f8rrelser er s\u00e5ledes gensidigt afh\u00e6ngige, men ikke identiske (WHO, 2020).
\nDet n\u00e6re sundhedsv\u00e6sen foruds\u00e6tter nye kompetencer.<\/p>\n

Sundhedsreformen og regeringens aktuelle sundhedspolitiske ambitioner bygger p\u00e5 \u00f8nsket om, at flere borgere skal modtage behandling, pleje og rehabilitering t\u00e6ttere p\u00e5 eget hjem. Samtidig peger reformen p\u00e5 behovet for st\u00e6rkere kompetencer i de n\u00e6re sundhedstilbud og for bedre sammenh\u00e6ng p\u00e5 tv\u00e6rs af sektorer. Denne udvikling betyder, at stadig flere patienter med komplekse palliative problemstillinger opholder sig i eget hjem, p\u00e5 plejehjem, i kommunale tilbud eller p\u00e5 regionale sundheds- og omsorgspladser. Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder fremh\u00e6ver da ogs\u00e5 basal palliation som en integreret del af disse tilbud og understreger behovet for relevante sundhedsfaglige kompetencer (Sundhedsstyrelsen, 2026).<\/p>\n

Dette stiller derfor i stigende grad krav til de sundhedsprofessionelle langt uden for de specialiserede palliative enheder (Regeringen, 2026; Regeringen, 2024).
\nEt mere n\u00e6rt sundhedsv\u00e6sen kr\u00e6ver ikke mindre palliation, men mere \u2013 og bedre. Ikke n\u00f8dvendigvis i form af flere specialister alene, men gennem en systematisk opbygning af basale palliative kompetencer i hele sundhedsv\u00e6senet og en samtidig styrkelse af specialiserede palliative kompetencer. F\u00f8rst da kan ambitionerne om n\u00e6rhed, kvalitet og sammenh\u00e6ng oms\u00e6ttes til reel v\u00e6rdi for patienter og p\u00e5r\u00f8rende.<\/p>\n

N\u00e5r begreber og niveauer kommer til at st\u00e5 i vejen<\/strong>
\nInddelingen i basal og specialiseret palliation giver mening som en m\u00e5de at organisere sundhedsv\u00e6senets kompetencer og ansvar p\u00e5. Problemet opst\u00e5r, n\u00e5r vi kommer til at forst\u00e5 inddelingen som et udtryk for, hvor kompleks patienten eller det palliative forl\u00f8b er. For virkeligheden er langt mindre entydig (REHPA, 2026).<\/p>\n

Et palliativt forl\u00f8b bliver ikke n\u00f8dvendigvis mindre komplekst, fordi det foreg\u00e5r i eget hjem eller i kommunen \u2013 ligesom et forl\u00f8b ikke automatisk er komplekst, fordi patienten er tilknyttet en specialiseret palliativ enhed. Kompleksitet f\u00f8lger ikke organisatoriske niveauer eller sektorgr\u00e6nser. Den opst\u00e5r og forandrer sig i samspillet mellem patientens behov, de p\u00e5r\u00f8rendes situation, de sundhedsprofessionelles kompetencer og relationer samt de rammer, som forl\u00f8bet skal fungere inden for (REHPA, 2026).<\/p>\n

Det udfordrer ogs\u00e5 anvendelsen af kompleksitet som visitationskriterium til specialiseret palliation. De nationale visitationskriterier beskriver specialiseret palliation som et tilbud til patienter med livstruende sygdom og komplekse palliative problemstillinger, som ikke kan lindres tilstr\u00e6kkeligt p\u00e5 et basalt niveau. Det er en meningsfuld ambition, fordi specialiserede kompetencer skal v\u00e6re tilg\u00e6ngelige, n\u00e5r behovene overstiger det, der kan h\u00e5ndteres p\u00e5 et basalt niveau. Men hvis kompleksitet samtidig forst\u00e5s som noget, der entydigt findes hos patienten, risikerer vi at g\u00f8re et dynamisk og relationelt begreb til en fast kategori (REHPA, 2026).<\/p>\n

For hvad sker der, n\u00e5r en patients behov er komplekse, men kan h\u00e5ndteres kvalificeret i kommunen? Og hvad sker der omvendt, n\u00e5r et tilsyneladende mindre komplekst problem bliver vanskeligt at h\u00e5ndtere, fordi der mangler kompetencer, koordinering eller sammenh\u00e6ng mellem akt\u00f8rerne? Kompleksitet kan \u00e6ndre sig over tid, og behovet for specialiserede kompetencer kan derfor ogs\u00e5 \u00e6ndre sig. Det fremg\u00e5r allerede af den regionale beskrivelse af det palliative behandlingsniveau, at patienter kan veksle mellem behov for basal og specialiseret indsats gennem deres forl\u00f8b (REHPA, 2026).<\/p>\n

Det peger p\u00e5 en vigtig forskel: kompleksitet b\u00f8r m\u00e5ske ikke f\u00f8rst og fremmest bruges til at placere patienten p\u00e5 et bestemt niveau, men til at vurdere, hvilke kompetencer, samarbejdsformer og ressourcer der er n\u00f8dvendige p\u00e5 et givent tidspunkt (REHPA, 2026). Det er ogs\u00e5 i tr\u00e5d med WHO’s tilgang til palliation, hvor palliative indsatser b\u00f8r v\u00e6re integreret p\u00e5 tv\u00e6rs af sundhedsv\u00e6senets niveauer, med mulighed for henvisning til h\u00f8jere specialiseret kompetence efter behov. Kontinuitet og koordinering fremh\u00e6ves som centrale elementer (WHO\/Europe, n.d.; WHO, 2020).<\/p>\n

M\u00e5ske skal vi derfor v\u00e6re varsomme med at lade basal og specialiseret blive til to adskilte verdener. Hvis begreberne bliver brugt som kategorier, der placerer b\u00e5de patient og ansvar \u00e9t bestemt sted, kan de utilsigtet sp\u00e6nde ben for det, de egentlig skulle underst\u00f8tte: sammenh\u00e6ng, kontinuitet og samarbejde p\u00e5 tv\u00e6rs (WHO, 2020).<\/p>\n

REHPA’s nyere arbejde med kompleksitet i palliative behov peger netop p\u00e5, at kompleksitet ikke er entydigt defineret, men er multidimensionel og dynamisk. Det er derfor vanskeligt at reducere kompleksitet til et enkelt kriterium, der afg\u00f8r, om en patient h\u00f8rer til p\u00e5 basalt eller specialiseret niveau (REHPA, 2026).<\/p>\n

M\u00e5ske skal sp\u00f8rgsm\u00e5let derfor ikke v\u00e6re: Er patienten basal eller specialiseret?<\/strong>
\nMen snarere: Hvad er patientens behov lige nu \u2013 hvad g\u00f8r situationen kompleks \u2013 og hvilke kompetencer skal bringes i spil for at skabe det bedst mulige patientforl\u00f8b?
\nFor den gode palliation findes ikke p\u00e5 \u00e9t bestemt niveau. Den findes d\u00e9r, hvor patientens behov bliver m\u00f8dt med de rette kompetencer \u2013 og hvor kompetencerne kan bev\u00e6ge sig med patientens behov.<\/p>\n

Fra politiske ambitioner til faglig kapacitet – via organisering og kompetencer<\/strong>
\nHvis regeringen \u00f8nsker et sundhedsv\u00e6sen, hvor flere borgere kan modtage kvalificeret behandling og st\u00f8tte t\u00e6t p\u00e5 eget liv, kr\u00e6ver det investeringer i kliniske- og menneskelige kompetencer \u2013 ikke alene i strukturer og organisering. Kompetenceudvikling i palliation b\u00f8r derfor ogs\u00e5 betragtes som en strategisk foruds\u00e6tning for sundhedsreformens succes (Regeringen, 2026; Regeringen, 2024). Palliation bliver s\u00e5ledes en fremtidig kernekompetence i sygeplejen.<\/p>\n

Debatten b\u00f8r derfor ikke handle om, hvorvidt omsorg eller palliation er vigtigst. Den fremtidige indsats b\u00f8r prim\u00e6rt sikre, at professionel omsorg underst\u00f8ttes af tilstr\u00e6kkelig palliativ viden, klinisk kompetence og lederskab. Hvis kompleksitet ikke f\u00f8lger sektorgr\u00e6nser, m\u00e5 vores tilgang til kompetencer heller ikke g\u00f8re det.<\/p>\n

Den stigende opm\u00e6rksomhed p\u00e5 palliation i det n\u00e6re sundhedsv\u00e6sen sk\u00e6rper behovet for, at sundhedsprofessionelle har de n\u00f8dvendige palliative kompetencer \u2013 ikke kun p\u00e5 de specialiserede enheder, men ogs\u00e5 d\u00e9r, hvor st\u00f8rstedelen af de palliative forl\u00f8b faktisk udspiller sig; i eget hjem, p\u00e5 plejecentre og i det \u00f8vrige n\u00e6re sundhedsv\u00e6sen (WHO, 2020).<\/p>\n

WHO fremh\u00e6ver uddannelse og kompetenceudvikling af sundhedsprofessionelle som en central foruds\u00e6tning for at integrere palliation p\u00e5 alle niveauer i sundhedsv\u00e6senet. Tilsvarende peger europ\u00e6iske kompetencerammer p\u00e5, at palliation kr\u00e6ver b\u00e5de f\u00e6lles grundkompetencer og mere specialiserede kompetencer afh\u00e6ngigt af den professionelles rolle og graden af involvering.<\/p>\n

Det betyder, at basal og specialiseret ikke b\u00f8r forst\u00e5s som to adskilte kompetenceverdener, men som forskellige niveauer af viden, f\u00e6rdigheder og klinisk ansvar, der skal kunne spille sammen (WHO\/Europe, n.d.; Connolly, Ryan and Charnley, 2016).<\/p>\n

For sygeplejersken i kommunen handler det eksempelvis ikke alene om at kunne identificere symptomer og udf\u00f8re ordinerede behandlinger. Det handler om at kunne foretage kliniske vurderinger, identificere \u00e6ndringer i patientens behov, h\u00e5ndtere komplekse symptomer, kommunikere om sygdom, h\u00e5b og forest\u00e5ende d\u00f8d, inddrage p\u00e5r\u00f8rende, navigere i etiske dilemmaer og koordinere et sammenh\u00e6ngende forl\u00f8b p\u00e5 tv\u00e6rs af fag og sektorer.<\/p>\n

Nyere international forskning i kernekompetencer for sygeplejersker peger netop p\u00e5 symptomlindring, person- og familiecentreret kommunikation, beslutningstagning, eksistentiel og etisk kompetence, tv\u00e6rprofessionelt samarbejde samt selvrefleksion som centrale kompetenceomr\u00e5der (H\u00f6kk\u00e4 et al., 2024). Samtidig er der behov for, at de sygeplejersker og \u00f8vrige sundhedsprofessionelle, som allerede arbejder med palliation, f\u00e5r mulighed for m\u00e5lrettet efter- og videreuddannelse. Det g\u00e6lder p\u00e5 alle niveauer \u2013 men med forskelligt kompetenceniveau og forskelligt ansvar.<\/p>\n

Den specialiserede palliative sygeplejerske skal kunne varetage den h\u00f8jeste grad af kompleksitet og samtidig fungere som konsulent, underviser og samarbejdspartner for det \u00f8vrige sundhedsv\u00e6sen. Den kommunale sygeplejerske eller sygeplejersken p\u00e5 en almen hospitalsafdeling skal p\u00e5 sin side have st\u00e6rke generalistiske palliative kompetencer og kunne genkende, vurdere og h\u00e5ndtere kompleksitet samt vide, hvorn\u00e5r og hvordan specialiserede kompetencer skal inddrages (Godrie et al., 2024).<\/p>\n

Der er derfor behov for at t\u00e6nke uddannelse som en sammenh\u00e6ngende kompetencestruktur p\u00e5 tv\u00e6rs af organisering frem for som et tilbud, der prim\u00e6rt kvalificerer dem, der arbejder i specialiserede palliative enheder. En nationalt anerkendt specialuddannelse i palliation kunne v\u00e6re et vigtigt element i dette. Den b\u00f8r ikke alene kvalificere sygeplejersker p\u00e5 hospice, palliative teams og specialiserede palliative enheder, men ogs\u00e5 skabe et st\u00e6rkt og formaliseret kompetencespor for sygeplejersker, der arbejder t\u00e6t p\u00e5 mennesker med palliative behov p\u00e5 sygehusafdelinger, i kommuner og p\u00e5 plejecentre.<\/p>\n

Internationale modeller viser netop v\u00e6rdien af kompetencer, der er defineret p\u00e5 tv\u00e6rs af organisering, samtidig med at de differentieres efter funktion og ekspertise (van Zuilekom et al., 2024; Connolly, Ryan and Charnley, 2016). Det handler grundl\u00e6ggende om mere end uddannelse. Det handler om at sikre, at kompleksiteten i patienternes liv modsvares af niveauet i vores faglige kompetencer.<\/p>\n

Hvis flere mennesker skal kunne leve og d\u00f8 i eget hjem med h\u00f8j kvalitet, kr\u00e6ver det ikke alene nye strukturer, organisering og samarbejdsmodeller. Det kr\u00e6ver sundhedsprofessionelle, der er uddannet til at st\u00e5 i den kompleksitet, de m\u00f8der.<\/p>\n

Palliation er derfor ikke en nichekompetence, der kan placeres i et specialiseret hj\u00f8rne af sundhedsv\u00e6senet. Det er en kernekompetence i fremtidens sygepleje. Og hvis vi mener alvorligt, at det n\u00e6re sundhedsv\u00e6sen skal kunne mere, m\u00e5 vi ogs\u00e5 investere i de kompetencer, der skal til for at kunne l\u00f8fte opgaven.<\/p>\n

Historisk set var hospicebev\u00e6gelsens styrke netop foreningen af dyb menneskelig omsorg og h\u00f8j faglighed i lindring af lidelse. Den ambition er ikke blevet mindre relevant. Tv\u00e6rtimod. Vi skal ikke v\u00e6lge mellem omsorg og faglighed \u2013 vi skal sikre, at den professionelle omsorg hviler p\u00e5 et st\u00e6rkt palliativt videns- og kompetencegrundlag. Det er m\u00e5ske noget af det vigtigste, vi kan investere i, hvis vi vil skabe et sundhedsv\u00e6sen, hvor det gode patientforl\u00f8b ikke afh\u00e6nger af, hvilken sektor patienten befinder sig i.<\/p>\n

Referencer<\/strong>
\nConnolly, M., Ryan, K. and Charnley, K. (2016) \u2018Developing a palliative care competence framework for health and social care professionals: the experience in the Republic of Ireland\u2019, BMJ Supportive & Palliative Care, 6(2), pp. 237\u2013242. doi: 10.1136\/bmjspcare-2015-000872.<\/a>
\nGodrie, F., van Zuilekom, I., Onwuteaka-Philipsen, B., van Os-Medendorp, H., Schoonmade, L. and Metselaar, S. (2024) \u2018Specialized expertise among healthcare professionals in palliative care: a scoping review\u2019, BMC Palliative Care, 23, 170. doi: 10.1186\/s12904-024-01498-0.<\/a>
\nH\u00f6kk\u00e4, M., Ravelin, T., Coupez, V., Vereecke, D., Brennan, J., Mathe, T., Brandst\u00f6tter, C., Paal, P., Spanu, D.E. and Mitrea, N. (2024) \u2018Core Palliative Care Competencies for Undergraduate Nursing Education: International Multisite Research Using Online Nominal Group Technique\u2019, Journal of Palliative Care, 39(3), pp. 217\u2013226. doi: 10.1177\/08258597241244605.<\/a>
\nREHPA (2026) Kompleksitet i behov for palliation \u2013 Et litteraturstudie. Nyborg: REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation. https:\/\/www.rehpa.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/04\/Kompleksitet-i-behov-for-palliation-Et-litteraturstudie.pdf<\/a>
\nRegeringen (2024): Regeringen vil flytte sundhedsv\u00e6senet t\u00e6ttere p\u00e5 med ny reform. 18 September.\u00a0 https:\/\/regeringen.dk\/aktuelt\/nyheder\/2024\/regeringen-vil-flytte-sundhedsvaesenet-taettere-paa-med-ny-reform<\/a>\/
\nRegeringen (2026) Det politiske grundlag for firkl\u00f8verregeringen. Available at: https:\/\/regeringen.dk\/media\/rc1ktdmg\/det-politiske-grundlag-for-firkloeverregeringen.pdf<\/a>
\nSundhedsstyrelsen (2026) Kvalitetsstandarder for sundheds- og omsorgspladser. 19 February.\u00a0 https:\/\/www.sst.dk\/udgivelser\/2026\/kvalitetsstandarder-for-sundheds-og-omsorgspladser<\/a>
\nvan Zuilekom, I., Thiesen-van Staveren, J., Dericks-Issing, M., van den Brand, M., van Os-Medendorp, H. and Metselaar, S. (2024) \u2018Optimizing palliative care education nationwide: a practice example from The Netherlands\u2019, Palliative Care and Social Practice, 18. doi: 10.1177\/26323524241298288.<\/a>
\nWHO\/Europe (n.d.) Supporting Member States to strengthen access to palliative care.\u00a0 https:\/\/www.who.int\/europe\/activities\/supporting-member-states-to-strengthen-access-to-palliative-care<\/a>.
\nWorld Health Organization (WHO) (2020) Palliative care. https:\/\/www.who.int\/news-room\/fact-sheets\/detail\/palliative-care.<\/a><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Mie Sk\u00e5rh\u00f8j sygeplejerske, cand. cur., forkvinde for bestyrelsen i Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker og Hanne M\u00f8rkenborg Bov\u00e9 sygeplejerske, cand. […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":26378,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[16,65,188],"tags":[],"class_list":["post-26377","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-debat","category-direkte","category-omsorg-aeldrepleje-demens"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/09\/Et-naert-sundhedsvaesen-palliation-indlaegsbillede.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26377","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=26377"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26377\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":26381,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/26377\/revisions\/26381"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/26378"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=26377"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=26377"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=26377"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}