{"id":2589,"date":"2024-02-25T16:23:42","date_gmt":"2024-02-25T16:23:42","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=2589"},"modified":"2026-05-14T12:14:56","modified_gmt":"2026-05-14T10:14:56","slug":"konflikthaandtering-og-mentalisering","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/02\/25\/konflikthaandtering-og-mentalisering\/","title":{"rendered":"Konflikth\u00e5ndtering og mentalisering"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Mentalisering er blandt andet at hj\u00e6lpe den anden i relationen, og sygeplejersker kan bruge metoden til at forebygge at konflikter opst\u00e5r. <\/span>Artiklen belyser dette ud fra teori om konflikth\u00e5ndtering og mentalisering via Kierkegaards tanker om hj\u00e6lpekunst<\/span><\/strong><\/p>\n

Nadine Benike Bernsten H\u00f8yer <\/span>1 <\/span><\/strong>Gitte N\u00f8rreskov Vase <\/span>2<\/span><\/strong><\/p>\n

1 <\/span><\/strong>Specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje, psykoterapeut og supervisor i Mentaliseringsbaseret terapi. Underviser bl.a. om mentalisering. Cand. p\u00e6d. stud. v\/ Aarhus Universitet. <\/span>Nadinebenike@gmail.com<\/a>
\n2 <\/span><\/strong>Specialsygeplejerske i psykiatrisk sygepleje, Master of Adult Learning and Human Ressource Development, konfliktvejleder og voldforebyggelseskonsulent. HR-ledelseskonsulent ved Sygehus Lilleb\u00e6lt.<\/span><\/p>\n

DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a><\/p>\n

\n

Resum\u00e9
\n<\/span><\/strong>At v\u00e6re patient indeb\u00e6rer lidelse og et f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt pres, som kan skabe utryghed.
\n<\/span>At skulle have hj\u00e6lp fra andre under s\u00e5danne vilk\u00e5r kan v\u00e6re udfordrende. B\u00e5de for patienten og for sygeplejersken. Her er der risiko for, at misforst\u00e5elser opst\u00e5r og at en konflikt optrappes.
\n<\/span>Konsekvensen heraf kan v\u00e6re, at sygeplejen p\u00e5virkes negativt og at det medf\u00f8rer d\u00e5rligere behandling for patienten og d\u00e5rligt arbejdsmilj\u00f8 for sygeplejersken med \u00f8get risiko for mentale belastninger, under- og overinvolvering og forr\u00e5else. Det kan derfor v\u00e6re betydningsfuldt at se n\u00e6rmere p\u00e5 disse konfliktoptrappende situationer og p\u00e5 hvordan sygeplejersken kan hj\u00e6lpe patienten, sig selv og sit <\/span>arbejdsmilj\u00f8. I denne artikel vil vi belyse dette ud fra teori om konflikth\u00e5ndtering og mentalisering via Kierkegaards tanker om hj\u00e6lpekunst. Teorien om mentalisering er bl.a. kendt inden for det <\/span>psykiatriske speciale.
\n<\/span>I mentaliseringsteorien beskrives, hvorledes fagpersoner kan forst\u00e5, opretholde og stimulere mentaliserende processer for at hj\u00e6lpe den anden i relationen.
\n<\/span>Motivationen forud for denne artikel er, at den somatiske sygeplejerske ogs\u00e5 b\u00f8r kende til <\/span>mentalisering, non-mentalisering og mentaliserende processer, for at kunne hj\u00e6lpe patienten ved <\/span>\u201cat finde ham der, hvor han er, og begynde der\u201d<\/span><\/em>, s\u00e5ledes at misforst\u00e5elser og konflikter h\u00e5ndteres, og god sygepleje best\u00e5r.<\/span><\/p>\n

English a<\/strong>bstract <\/strong><\/h5>\n

 <\/h4>\n

Conflict management and mentalisation<\/strong><\/h4>\n

Being a patient involves suffering and emotional strain, which can create insecurity. Needing help from others under such conditions can be challenging for both the patient and the nurse, and there is a risk that misunderstandings escalate into conflict. This may negatively affect the quality of nursing care and lead to poorer treatment for the patient, as well as a strained work environment for the nurse, with increased risk of mental overload, under\u2011 or over\u2011involvement and emotional hardening. The article, therefore, examines how nurses can support the patient, themselves and their work environment in conflict\u2011escalating situations.<\/p>\n

Drawing on theories of conflict management and mentalisation, interpreted through S\u00f8ren Kierkegaard\u2019s reflections on the \u201cart of helping\u201d, the article discusses how mentalisation can help nurses understand, maintain and stimulate mentalising processes in the nurse\u2013patient relationship. While mentalisation theory is well known in psychiatry, the authors argue that somatic nurses also need knowledge of mentalisation, non\u2011mentalisation and mentalising processes in order to \u201cmeet the patient where they are and begin there\u201d. By strengthening their capacity to see themselves from the outside and the patient from the inside, nurses can better prevent misunderstandings and conflicts and sustain good nursing care.<\/p>\n

Keywords: <\/strong>Conflict management, mentalisation, nurse\u2013patient relationship, Kierkegaard, emotional strain, work environment, somatic nursing.<\/p>\n<\/div>\n

Baggrund<\/span><\/h3>\n

Forst\u00e5r vi at hj\u00e6lpe?
\n<\/span><\/strong>Det er sygeplejerskens opgave at hj\u00e6lpe patienten, men det er ikke altid, patienten f\u00f8ler sig hjulpet af sygeplejersken.<\/span><\/p>\n

Der er situationer, hvor sygeplejersken misforst\u00e5r, hvad patienten egentlig har brug for. Fx kan det v\u00e6re komplekst at forst\u00e5, at en vredladen patient, som er bebrejdende, kommunikerer sin frygt og egentlig har brug for omsorg og st\u00f8tte.<\/span><\/p>\n

S\u00e5danne misforst\u00e5elser skaber forvirring og udl\u00f8ser st\u00e6rke f\u00f8lelser hos de involverede og g\u00e5r ofte forud for konflikt.
\n<\/span>Misforst\u00e5elser er et menneskeligt vilk\u00e5r, og evnen til at mentalisere har betydning for, hvorledes misforst\u00e5elser takles.<\/span><\/p>\n

Jo bedre mentaliseringsevne, jo f\u00e6rre misforst\u00e5elser vil der opst\u00e5 (1). Deraf ogs\u00e5 f\u00e6rre konflikter. Sygeplejersken m\u00e5 derfor tilstr\u00e6be mentalisering i relationen til patienten for at undg\u00e5 konflikter, og for at patienten oplever sig hjulpet.<\/span><\/p>\n

Konflikter<\/span><\/h3>\n

Konflikter kan defineres p\u00e5 f\u00f8lgende m\u00e5de:<\/span><\/p>\n

\u201cEn konflikt er uoverensstemmelser <\/span>som indeb\u00e6rer sp\u00e6ndinger i <\/span>og mellem mennesker\u201d<\/span><\/em><\/strong><\/p>\n

Der er noget, vi er uenige om – eller misforst\u00e5r ved hinanden, som udl\u00f8ser f\u00f8lelser i og imellem os. 
\n<\/span>En konflikt handler om en konkret sag og foreg\u00e5r i en relation (2).<\/span><\/p>\n

N\u00e5r en konflikt skal h\u00e5ndteres i relationen, rettes opm\u00e6rksomhed og nysgerrighed mod de udl\u00f8ste f\u00f8lelser, for at konfliktens udgangspunkt (sagen) kan unders\u00f8ges.
\n<\/span>Sv\u00e6re f\u00f8lelser som fx. vrede og afmagt kan udfordre evnen til mentalisering og dermed p\u00e5virke relationernes nysgerrighed p\u00e5 hinanden og sagen.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r en sygeplejerske oplever patientens sv\u00e6re f\u00f8lelser, kan vedkommendes mentalisering neds\u00e6ttes, og der kan komme uhensigtsm\u00e6ssige reaktioner i og p\u00e5 konflikten.<\/span><\/p>\n

Vedkommende kan miste sin nysgerrighed p\u00e5 patienten og sagen eller f.eks. <\/span>g\u00e5 i kamp, fryse <\/span>eller tr\u00e6kke sig fra situationen.
\n<\/span>Det kan v\u00e6re godt at tr\u00e6kke sig, for at besinde sig, f\u00e5 mentaliseringen tilbage og <\/span>genetablere kontakten p\u00e5 mentaliserende vis. Uden kontakt vil der ikke v\u00e6re mulighed for deeskalering i konflikten (2).<\/span><\/p>\n

Kontakt mellem sygeplejerske og patient er vigtig og adskiller konflikttrappe-trinnene, hvor problemet vokser og samtalen opgives, se <\/span>Figur 1<\/span><\/strong><\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Mentalisering og hj\u00e6lpekunst<\/span><\/h3>\n

N\u00e5r vi taler om <\/span>\u201cat forst\u00e5 at hj\u00e6lpe<\/span>\u201d i relation til mentalisering, er det relevant at tage udgangspunkt i Kirkegaards ber\u00f8mte citat om hj\u00e6lpekunst:<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Mentalisering er en almenmenneskelig evne, som varierer over tid og under indflydelse af vores f\u00f8lelsesm\u00e6ssige pres.<\/span><\/p>\n

Det d\u00e6kker over et udvidet empatibegreb. Udvidet i den forstand, at <\/span>mentalisering handler om at g\u00f8re sig meningsfulde forestillinger om, hvad der sker i den anden, i en selv og i relationen mellem selv og anden. Popul\u00e6rt siges det, at mentalisering er at:<\/span><\/p>\n

\u201cse sig selv udefra og den anden indefra” og <\/span><\/em>\u201cat f\u00f8le om tanker og t\u00e6nke om f\u00f8lelser\u201d<\/em>.<\/span><\/p>\n

Nogle har en veludviklet og mere stabil mentaliseringsevne, mens andres er skr\u00f8belig. 
\n<\/span>Evnen til at mentalisere er afg\u00f8rende for vores relationer (5) – herunder ogs\u00e5 sygeplejerske-patient-forholdet og for forst\u00e5elsen af de f\u00f8lelsesm\u00e6ssige aspekter deri.<\/span><\/p>\n

Som fagperson m\u00e5 det v\u00e6re <\/span>sygeplejersken, der tager ansvar i s\u00e5danne relationer. Derfor m\u00e5 sygeplejersken tilstr\u00e6be at mentalisere.<\/span><\/p>\n

If\u00f8lge Kierkegaard m\u00e5 hj\u00e6lperen have mere forst\u00e5else end den som skal hj\u00e6lpes. 
\n<\/span>Det kr\u00e6ver dog f\u00f8rst og fremmest, at <\/span>hj\u00e6lperen kan s\u00e6tte sig i den andens sted.<\/span><\/p>\n

Mentalisering handler om en nysgerrighed p\u00e5, hvorledes mentale tilstande leder til handling, og hvordan dette kan forst\u00e5s ind i personligheden.<\/span><\/p>\n

At mentalisere indeb\u00e6rer en ikke-viden og ikke-d\u00f8mmende holdning, hvilket underst\u00f8tter Kierkegaards tanker om, hvorledes hj\u00e6lperen skal udvise ydmyghed ved at v\u00e6re ikke-vidende og ikke-d\u00f8mmende forud etableringen af et tillidsforhold.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r vi ikke mentaliserer<\/span><\/h3>\n

Det er umuligt at mentalisere hele tiden og ej heller givtigt i fx akutte faresituationer. 
\n<\/span>N\u00e5r mentaliseringen oph\u00f8rer, kan det opleves som at <\/span>\u201cfalde i f\u00f8lelsernes vold\u201d<\/span> eller <\/span>\u201c<\/span>g\u00e5 fra sn\u00f8vsen\u201d<\/span><\/em>. Det sker for alle. Dog sker det hyppigere for dem, som har en skr\u00f8belig mentaliseringsevne.<\/span><\/p>\n

Det er forskelligt, hvorn\u00e5r f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt pres og utryghed opst\u00e5r og afh\u00e6nger af tidligere oplevelser (6).
\n<\/span>Her m\u00e5 vi antage, at mange patienter er f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt pressede og utrygge under indl\u00e6ggelse pga. deres lidelse og sygdomssituation.<\/span><\/p>\n

Tillige har nogle patienter tidligere negative oplevelser med omsorgspersoner og sundhedssektoren, som kan pr\u00e6ge deres tryghed\/utryghed. Deraf m\u00e5 vi t\u00e6nke, at nogle patienters mentalisering er s\u00e6rligt s\u00e5rbar og hurtigere kan oph\u00f8re for en tid.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r mentaliseringsevnen oph\u00f8rer, kaldes det non-mentalisering og kan – meget forsimplet – forklares med, at vores evne til at mentalisere er i hjernens pr\u00e6frontal cortex med forbindelse til det limbiske system.<\/span><\/p>\n

S\u00e5fremt vores f\u00f8lelser er afstemte, og vi er trygge, har vi god blodforsyning hertil. 
\n<\/span>Det vil sige, at t\u00e6nkning og f\u00f8lelser kan kobles. Men n\u00e5r f\u00f8lelser intensiveres og utryghed opst\u00e5r, vil blodforsyningen til mentalisering reduceres i tilf\u00e6lde af, at det autonome system skal aktiveres. Herved oph\u00f8rerevnen til mentalisering.<\/span><\/p>\n

Hvis utrygheden yderlig intensiveres, aktiveres det autonome system, s\u00e5 overlevelse sikres. Det betyder, at <\/span>\u201ckamp, flugt og frys”<\/span><\/em> sker (7), se <\/span>Figur 2<\/span><\/strong><\/p>\n

N\u00e5r vi rammes af non-mentalisering, bliver adf\u00e6rd og t\u00e6nkning primitive. Faktisk minder det om noget fra vores psykologiske udvikling fra de f\u00f8rste tre leve\u00e5r (5).
\n<\/span>Deraf en forklaring p\u00e5, hvorfor voksne opf\u00f8rer sig som \u201cb\u00f8rn\u201d nogle gange.<\/span><\/p>\n

Disse non-mentaliserende t\u00e6nkem\u00e5der kaldes:<\/span><\/p>\n

\u201cTeleologisk t\u00e6nkning, psykisk \u00e6kvivalens og som-om tilstand\u201c<\/span><\/em><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Non-mentalisering<\/span><\/h3>\n

Utryghed og non-mentalisering er en ond cirkel. Non-mentalisering smitter, fordi det er kr\u00e6vende at bevare egen mentalisering i relation med en som har non-mentalisering (5).
\n<\/span>T\u00e6nk p\u00e5, hvor sv\u00e6rt det er at forblive empatisk, nysgerrig, ikke-vidende og ikke-d\u00f8mmende, hvis en siger, at du er en k\u00e6mpe idiot. Her ligger det lige til h\u00f8jrebenet at forsvare sig selv med:<\/span><\/p>\n

\u201cGu\u2019 er jeg da ej\u2026\u201d <\/span><\/em>eller at angribe med<\/span>: <\/span>\u201cHvad\u2019 med dig selv?\u201d<\/span><\/em> eller at fryse ved at blive mundlam. Det kr\u00e6ver meget mere af en, at forblive mentaliserende og svare:<\/span><\/p>\n

\u201cEn k\u00e6mpe idiot?<\/span> Det kan der somme tider v\u00e6re noget om\u2026 Hvad f\u00e5r dig til at synes det lige nu?\u201d<\/span><\/em><\/p>\n

I sygeplejerske-patient relationen, hvor vi antager, at patientens mentaliseringsevne er s\u00e5rbar som f\u00f8lge af sygdomstilstand og -situation, vil sygeplejersken skulle v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 patientens og egen mentalisering, for ikke at blive del af en konfliktoptrappende kommunikation og adf\u00e6rd.<\/span><\/p>\n

For at opretholde mentalisering, kan man intervenere p\u00e5 den andens non-mentalisering, s\u00e5ledes at mentaliserings-processen hos den anden stimuleres og forbedres (9).
\n<\/span>Her skal man bruge det, som man m\u00e6rker i sig for at vide, hvordan man skal intervenere.<\/span><\/p>\n

Man kan sige, at sygeplejersken i relationen til patienten er en slags resonanskasse, som opfanger patientens kommunikation og r\u00e6sonnerer over den, inden den gives meningsfuldt og hj\u00e6lpende tilbage til patienten.<\/span><\/p>\n

Sygeplejersken skal mentalisere det vedkommende sanser ved at <\/span>\u201ct\u00e6nke om det som f\u00f8les og f\u00f8le om det som t\u00e6nkes\u201d.<\/span><\/em><\/p>\n

I <\/span>Figur 3<\/span> er illustreret 3 forskellige<\/span> tilstande: <\/span>\u201cTeleologisk t\u00e6nkning\u201d \u201cPsykisk \u00e6kvivalens\u201d <\/span><\/em>og<\/span> \u201cSom-om tilstand\u201d<\/span><\/em>,<\/span> som efterf\u00f8lgende bliver uddybet.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Teleologisk t\u00e6nkning<\/span><\/h3>\n

N\u00e5r mentalisering oph\u00f8rer til teleologisk t\u00e6nkning, optages man af det ydre, som f.eks. adf\u00e6rd (handlinger) og glemmer, at mennesker motiveres af deres indre (f\u00f8lelser, tanker, dr\u00f8mme, h\u00e5b, intentioner osv.) (5), se <\/span>Case 1<\/span><\/p>\n

Case 1<\/span><\/h3>\n

Tom er dialysepatient og kommer n\u00e6sten dagligt til behandling. Da sygeplejersken kommer ind p\u00e5 stuen til ham, kigger han knap op. Sygeplejersken bem\u00e6rker, at Tom ser vredladen ud. Det g\u00f8r han ofte, og s\u00e5 er det bare om at g\u00e5 forsigtigt til v\u00e6rks, for ellers bliver han opfarende.<\/span><\/strong><\/em><\/p>\n

Netop derfor er der mange, som ikke \u00f8nsker at v\u00e6re prim\u00e6rsygeplejerske for Tom. 
\n<\/span>Sommetider er der splid i personalegruppen om, hvem som skal \u201ctage\u201d Tom.
\n<\/span>Da sygeplejersken skal tilslutte dialyseapparatet, lyder en hyletone, som varsler, at noget er galt.<\/span><\/p>\n

Tom farer op og r\u00e5ber, at sygeplejersken er inkompetent, og at han vil bruge sit frie sygehusvalg til at f\u00e5 behandling andetsteds.<\/span><\/p>\n

I eksemplet er Tom i teleologisk t\u00e6nkning. Allerede da sygeplejersken kommer til ham, bem\u00e6rker hun, at han er f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt presset og g\u00f8r sig tanker om, hvordan hun skal handle varsomt.<\/span><\/p>\n

Da dialyseapparatet hyler, presses Toms non-mentalisering yderligere, og han bebrejder sygeplejersken.
\n<\/span>For Tom bliver dialyseapparatets hyletone et bevis p\u00e5, at sygeplejersken er inkompetent til sitarbejde, og han tyer til en l\u00f8sning om frit sygehusvalg.<\/span><\/p>\n

I situationen er det kr\u00e6vende for sygeplejersken at bevare sin mentalisering for at undg\u00e5 en konflikt. Toms teleologiske t\u00e6nkning \u201csmitter\u201d hende, og hun glemmer, at noget indre driver Toms adf\u00e6rd.<\/span><\/p>\n

Hvis sygeplejersken forbliver non-mentaliserende, kan hun komme til at svare Tom h\u00e5rdt p\u00e5 hans p\u00e5stand om, at hun er inkompetent, hvilket kan optrappe Toms konfliktniveau yderligere, og der kan opst\u00e5 risiko for <\/span>\u201ckamp, flugt eller stivne\u201d<\/span><\/em> hos dem begge.<\/span><\/p>\n

Hvis sygeplejersken skal gribe situationen mentaliserende an, skal hun forholde sig til, at Tom har non-mentalisering og er i teleologisk t\u00e6nkning. Hun skal g\u00f8re sig klart, at Tom l\u00e6gger op til, at det ydre er g\u00e6ldende, og at han glemmer det indre.<\/span><\/p>\n

Sygeplejersken skal da fors\u00f8ge at forholde sig til Toms indre og ikke kun det ydre. Det kan hun f.eks. g\u00f8re i situationen ved at mute dialyse-apparatet, s\u00e5 hyletonen stoppes (ydre), mens hun siger:<\/span><\/p>\n

“Den hyletone er da lige til at blive forskr\u00e6kket af\u2026S\u00e6rligt hvis man i forvejen er presset” <\/span><\/em>(indre). “<\/em><\/span>Jeg finder lige ud af, hvad den hyler for, og s\u00e5 forts\u00e6tter vi bagefter” <\/span><\/em>(ydre).
\n<\/span>“Imens kan vi begge lige sunde os lidt over forskr\u00e6kkelsen”<\/span><\/em> (<\/span>indre).<\/span><\/p>\n

N\u00e5r der er faldet ro over situationen, kan sygeplejersken tale med Tom om, hvordan det egentlig er for ham at skulle til livsn\u00f8dvendig behandling n\u00e6sten dagligt. Over sm\u00e5 samtaler kan hun opbygge en tillidsfuld relation, hvor Tom kan tale om sin lidelse og det f\u00f8lelses-m\u00e6ssige pres, han oplever som behandlings-kr\u00e6vende kronisk syg.<\/span><\/p>\n

I situationer hvor patienter bliver bebrejdende, kan sygeplejersken have lyst til at formane om, at der skal tales ordentligt. Det vil selvf\u00f8lgelig v\u00e6re prisv\u00e6rdigt, at der tales ordentligt, men sygeplejersken m\u00e5 forholde sig til, hvilket f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt pres i patienten, der giver anledning til s\u00e5danne bebrejdelser.<\/span><\/p>\n

Kierkegaard p\u00e5peger, at hj\u00e6lperen m\u00e5 ydmyge sig og forst\u00e5, at det at hj\u00e6lpe ikke er at herske, men at tjene. Hvis sygeplejersken skal hj\u00e6lpe, nytter det ikke at “korrekse” p\u00e5 patienten, som er presset nok i forvejen. I mentalisering taler man om: <\/span>“connection before correction\u201d<\/em>.<\/span><\/p>\n

Psykisk \u00e6kvivalens<\/span><\/h3>\n

I psykisk \u00e6kvivalens bliver man meget optaget af sit eget indre og antager, at det deles af andre.
\n<\/span>Man oplever sit indre som \u201cvirkeligheden\u201d<\/em> og mister dermed evnen til at realitetsteste. Derfor opst\u00e5r der i denne t\u00e6nkeform mange f\u00f8lelsesm\u00e6ssige reaktioner og misforst\u00e5elser (5), som beskrevet i nedenst\u00e5ende case 2.<\/span><\/p>\n

Case 2<\/span><\/h3>\n

Trine har diabetes og er tilknyttet et diabetesambulatorium. Desuden lider hun af en <\/span>personlighedsforstyrrelse. Trine er udeblevet fra flere aftaler i ambulatoriet til stor irritation for <\/span><\/strong><\/em>personalet.
\n<\/strong><\/em>
\n<\/span>I dag kommer Trine til aftale. Hun har modtaget et brev om, at hun afsluttes, hvis hun ikke fremm\u00f8der. Trine undg\u00e5r sygeplejerskens blik. Sygeplejersken informerer om at udeblivelser ikke kan accepteres. Det er omkostningsfuldt, og hun skal tage sin behandling alvorligt. Trine <\/span>gr\u00e6der og siger:<\/span><\/p>\n

\u201cIngen vil hj\u00e6lpe mig.\u201d<\/em> sygeplejersken svarer: “Det passer ikke\u2026 Vi vil gerne hj\u00e6lpe dig.\u201d<\/em> Trine gr\u00e6der fortsat: \u201cNej, I vil ej! I er ligesom alle de andre\u2026\u201d<\/em><\/span><\/p>\n

Trine kigger ned i gulvet. Hun virker fjern.
\n<\/span>I eksemplet er Trine i psykisk \u00e6kvivalens. Der ses allerede ved udeblivelserne, at Trine er i non- mentalisering. Ligeledes n\u00e5r hun undg\u00e5r sygeplejerskens blik. At Trine i situationen er i psykisk \u00e6kvivalens afsl\u00f8res, da hun p\u00e5st\u00e5r, at ingen vil hj\u00e6lpe hende.<\/span><\/p>\n

Da sygeplejersken reagerer med <\/span>\u201cDet passer ikke\u2026 Vi vil gerne hj\u00e6lpe dig\u201d<\/span><\/em> presses Trines non-mentalisering yderligere. I psykisk \u00e6kvivalens t\u00e6nkning er Trines indre virkeligheden, s\u00e5 n\u00e5r hun har en oplevelse af, at ingen vil hj\u00e6lpe hende, s\u00e5 er det s\u00e5ledes.
\n<\/span>S\u00e5 n\u00e5r sygeplejersken korrigerer hende og p\u00e5st\u00e5r, at de gerne vil hj\u00e6lpe, passer det ikke ind i Trines verdensbillede, og hun lukker ned som en flugt.<\/span><\/p>\n

Hvis sygeplejersken skal gribe situationen mentaliserende an, skal han forholde sig til sin lyst til at korrigere Trine.<\/span><\/p>\n

Da vil sygeplejersken blive opm\u00e6rksom p\u00e5, at Trine er i psykisk \u00e6kvivalens, og at en hj\u00e6lpende intervention vil v\u00e6re at acceptere Trines p\u00e5stand og sidenhen udfordre den forsigtigt, fx:<\/span><\/p>\n

\u201cJeg kan godt s\u00e6tte mig ind i, at du kan opleve det som om, vi ikke vil hj\u00e6lpe dig, n\u00e5r vi sender et brev om eventuel afslutning\u2026 Jeg ville ogs\u00e5 selv opleve det skr\u00e6mmende med s\u00e5dan et brev. Hvilke andre intentioner, kan du forestille dig, at vi havde med at sende brevet?”<\/span><\/em><\/p>\n

Forud for aftalen kunne sygeplejersken have forholdt sig til, at noget i Trine g\u00f8r, at hun er udeblevet fra aftalerne. For at kunne hj\u00e6lpe hende til at passe sin behandling, m\u00e5 vedkommende derfor v\u00e6re nysgerrig p\u00e5, hvad der driver hendes adf\u00e6rd.<\/span><\/p>\n

N\u00e5r Trine siger, at ingen vil hj\u00e6lpe hende, er det et udtryk for hendes indre. Derfor kan sygeplejersken med fordel v\u00e6re nysgerrig p\u00e5, hvorledes Trine oplever dette udspille sig i ambulatoriet.<\/span><\/p>\n

Hvorn\u00e5r oplever hun, at ingen vil hj\u00e6lpe hende? Og er det \u00e5rsagen til, at hun udebliver?
\n<\/span>Hvordan kan sygeplejersken og Trine arbejde sammen om, at Trine kan m\u00f8de op og passe sin diabetesbehandling?<\/span><\/p>\n

I situationer, hvor patienter bliver p\u00e5st\u00e5elige, kan sygeplejersken f\u00e5 lyst til at korrigere.
\n<\/span>En korrigering skaber en illusion om et g\u00e6ldende sind og giver anledning til, at en konflikt kan opst\u00e5. Kierkegaard beskriver i sine tanker om hj\u00e6lpekunst, at hj\u00e6lperen m\u00e5 finde sig i at have uret og ikke forst\u00e5, hvad den anden forst\u00e5r, for at kunne hj\u00e6lpe.<\/span><\/p>\n

Som-om tilstand<\/span><\/h3>\n

N\u00e5r mentaliseringen oph\u00f8rer til <\/span>\u201dsom-om tilstand\u201d<\/span> adskilles det indre og det ydre. Man forholder sig da ikke til, at det indre og det ydre p\u00e5virker hinanden, og i stedet h\u00e6nger man fast i fantasier og tanker, som er ude af proportion (5), se <\/span>Case 3<\/span><\/strong><\/p>\n

Case 3<\/span><\/h3>\n

Hanne er indlagt p\u00e5 kirurgisk afdeling. Hun er sengeliggende og kalder hele tiden p\u00e5 plejepersonalet. Personalet er efterh\u00e5nden tr\u00e6tte af Hanne og \u201ckalderiet\u201d. Da Hanne igen kalder p\u00e5 personalet, g\u00e5r sygeplejersken ind til hende. Sygeplejersken siger, at Hanne kalder rigtigt mange gange, og at det nok skyldes, at Hanne er utryg.<\/span><\/strong><\/em><\/p>\n

Hanne bliver vred og begynder at tale l\u00f8s om patientrettigheder, skattekroner og politik. Sygeplejersken bliver forvirret og kan slet ikke f\u00f8lge med. Hun fors\u00f8ger at koble sig p\u00e5 ved at sp\u00f8rge ind til det, Hanne ivrigt taler om, men jo mere Hanne taler, jo mere afkoblet og frustreret bliver hun.<\/span><\/p>\n

I eksemplet er Hanne i <\/span>\u201dsom-om tilstand\u201d<\/span><\/em>. Det ses ved, at hun ikke forholder sig til, hvorledes hendes adf\u00e6rd afspejler hendes indre.<\/span><\/p>\n

Da sygeplejersken itales\u00e6tter, at Hanne kan v\u00e6re utryg, forholder Hanne sig ikke til det, men begynder at intellektualisere sin adf\u00e6rd. Umiddelbart har sygeplejersken fat i noget, n\u00e5r hun siger, at Hannes \u201ckalderi\u201d kan skyldes en utryghed. Dog griber sygeplejersken ikke situationen mentaliserende an, fordi hun kobler Hannes indre og ydre uden nysgerrighed.<\/span><\/p>\n

Derved forbliver Hanne non-mentaliserende. Hvis sygeplejersken skal gribe situationen <\/span>mentaliserende an, skal hun lytte til sin forvirring og frustration for at vide, at Hanne er i <\/span>\u201dsom-om tilstand\u201d<\/span>.
\n<\/span><\/em>Her skal hun hj\u00e6lpe Hanne til en sammenh\u00e6ng mellem indre og ydre ud fra en ikke-vidende holdning.<\/span><\/p>\n

Som Kierkegaard p\u00e5peger, skal hj\u00e6lperen v\u00e6re t\u00e5lmodig for at kunne hj\u00e6lpe. Her bruges en intervention, der kaldes \u201c<\/em><\/span>stop, spol tilbage, unders\u00f8g\u201d<\/em>.<\/span> Sygeplejersken kan fx sige:<\/span><\/p>\n

\u201cJeg har t\u00e6nkt over noget, jeg vil dr\u00f8fte med dig<\/em> (stop). Jeg har lagt m\u00e6rke til, at du ofte kalder p\u00e5 os <\/em><\/span>(spol tilbage). <\/span>Har du gjort dig nogle tanker om, hvad det betyder for dig, n\u00e5r vi er hos dig p\u00e5 stuen?\u201c<\/span><\/em> (unders\u00f8g).<\/span><\/p>\n

Igennem sm\u00e5 samtaler, kan der komme et sprog for og kobling mellem Hannes indre og ydre. Denne bevidstg\u00f8relse kan \u00e6ndre Hannes adf\u00e6rd.<\/span><\/p>\n

I situationer hvor patienten adskiller indre og ydre, kan sygeplejersken have lyst til at koble indre og ydre. Det vil dog lukke ned for nysgerrigheden og patienten vil forblive i \u201dsom-om tilstand\u201d<\/em>. M\u00e5ske endda endnu mere rigidt.<\/span><\/p>\n

Sygeplejersken skal g\u00e5 n\u00e6nsomt til v\u00e6rks, n\u00e5r det indre og ydre skal kobles, s\u00e5ledes at patienten oplever at v\u00e6re med i processen.<\/span><\/p>\n

Mentalisering tager tid<\/span> – Det g\u00f8r god sygepleje ogs\u00e5.<\/span><\/h3>\n

Det kan til en start v\u00e6re sv\u00e6rt for sygeplejersken at skelne <\/span>\u201cteleologisk t\u00e6nkning\u201d, \u201cpsykisk \u00e6kvivalens\u201d<\/em> og \u201dsom-om tilstand\u201d<\/em><\/span> fra hinanden, og det udslagsgivende er f\u00f8rst og fremmest at opdage non-mentalisering.<\/span><\/p>\n

Herved vil sygeplejersken v\u00e6re i stand til at rette sin opm\u00e6rksomhed p\u00e5 egen <\/span>mentalisering, for bedre at kunne hj\u00e6lpe patienten.
\n<\/span>Sygeplejersken skal bruge det, hun sanser, for at vide, hvilken intervention hun skal gribe til; Har hun lyst til at handle eller korrigere, eller f\u00f8ler hun sig forvirret og afkoblet?<\/span><\/p>\n

Man kan \u201ckierkegaard\u2019sk\u201d sige, at sygeplejersken kan hj\u00e6lpe patienten ved at finde ham der, hvor han er. Er han mentaliserende eller ej – og begynde sygeplejen der.<\/span><\/p>\n

At mentalisere tager tid. Og sygeplejerskens tid er ofte knap. Dog vil vi med denne artikel p\u00e5st\u00e5, at tiden til at mentalisere er givet godt ud.<\/span><\/p>\n

Det er meningsfuldt, at sygeplejersken bruger tid p\u00e5 at forebygge konflikter, at hj\u00e6lpe patienten til bedre behandling, og p\u00e5 at opn\u00e5 arbejdsmilj\u00f8vilk\u00e5r.<\/span><\/p>\n

At mentalisere er en evne, sygeplejersken allerede har, og med en \u00f8get opm\u00e6rksomhed herp\u00e5 underst\u00f8ttes fagligheden ved teoretisk begrundede handlemuligheder til at hj\u00e6lpe patienten via sygepleje. Mentalisering handler om at forholde sig til sig selv, den anden og relationen, n\u00e5r relationen giver problemer.<\/span><\/p>\n

\u201dDet virker som om, vi ikke er enige om… Kan du hj\u00e6lpe mig til at blive lidt klogere p\u00e5 dit perspektiv?\u201d \u201dHvordan er det egentligt for dig, at vi umiddelbart har forskelige opfattelser?<\/span>\u201d<\/span><\/em><\/p>\n

Med det perspektiv, mener vi, at hemmeligheden i Kierkegaards hj\u00e6lpekunst <\/span>er<\/span> mentalisering. At v\u00e6re \u00e5ben for patientens perspektiv(er), hj\u00e6lper os til at forst\u00e5, hvor patienten er og empatisk starte der.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Vil du vide mere om konflikth\u00e5ndtering og mentalisering?<\/span><\/h3>\n

Du kan l\u00e6se mere i b\u00f8gerne:
\n<\/span>Konflikter og konflikth\u00e5ndtering<\/span> af Lin Adrian,
\n<\/span>Konflikt og kontakt<\/span> af Else Hammerich og Kirsten Frydensberg
\n<\/span>Mentaliseringsbogen<\/span> af Per Wallroth.<\/span><\/em><\/p>\n

Websidenerne:
\n<\/span>www.institutformentalisering.dk<\/a>
\n<\/span>www.konfliktl\u00f8sning.dk<\/span><\/a><\/p>\n

Eller se YouTube videoen, med Peter Fonagy, som forklarer mentalisering:<\/span><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Referencer<\/span><\/h3>\n

1.<\/span> Karterud S., Bateman A. Mentaliseringsbaseret Terapi Manual og vurderingsredskab. Hans Reitzels Forlag. 2011.<\/span><\/p>\n

2<\/span>.<\/span> Hammerich E., Frydensberg K. Konflikt og kontakt, om at forst\u00e5 og l\u00f8se konflikter. Forlaget Hovedland. 2021.<\/span><\/p>\n

3.<\/span> Glasl, F. Konfliktmangement \u2013 Ein Handbuch f\u00fcr F\u00fchrung, Beratung und Mediation. Freies Geistesleben. 12. Akt. 2020.<\/span><\/p>\n

4.<\/span> Teol.ku.dk – S\u00f8ren Kierkegaard forskningscenter. Available at https:\/\/teol.ku.dk\/skc\/om- soeren-kierkegaard\/soeren-kierkegaard-citater\/<\/span>Accessed 01-07-2023<\/span><\/p>\n

5.<\/span> Wallroth, P. Mentaliseringsbogen. Hans Reitzels Forlag. 2011.<\/span><\/p>\n

6.<\/span> Juul, S.M., Simonsen, S., Karterud, S. Kort & godt om mentalisering. Dansk Psykologisk Forlag. 2020.<\/span><\/p>\n

7.<\/span> Bateman, A. W., Fonagy, P. Handbook of Mentalizing in Mental Health Practice. Arlington: American Psychiatric Association. 2012<\/span><\/p>\n

8.<\/span> MacLean, P. D. The brain in relation to empathy and medical education. The journal of nervous and mental disease, Vol. 144, No 5. 1967.<\/span><\/p>\n

9.<\/span> Sharp, C., Bevington, D. Mentalizing in Psychotherapy A Guide for Pratictioners. New York: The Guilford Press. 2022.<\/span><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

At v\u00e6re patient indeb\u00e6rer lidelse og et f\u00f8lelsesm\u00e6ssigt pres, som kan skabe utryghed.
\nAt skulle have hj\u00e6lp fra andre, under s\u00e5danne vilk\u00e5r kan v\u00e6re udfordrende. B\u00e5de for patienten og for sygeplejersken. Her er der risiko for, at misforst\u00e5elser opst\u00e5r, og at en konflikt optrappes.<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":7569,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[107,108],"tags":[],"class_list":["post-2589","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-psykiatri","category-psykologi"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/13-1.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2589","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2589"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2589\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24630,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2589\/revisions\/24630"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7569"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2589"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2589"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2589"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}