![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/07\/Koen-paa-tvaers.png?resize=690%2C204&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n<\/p>\n
\u00d8konomisk partnervold. N\u00e5r \u00f8konomien bliver et middel til kontrol. Et erhvervsspeciale udarbejdet i samarbejde med Nordjyllands Politi. Kandidatuddannelsen i Kriminologi, speciale 2026, <\/span>Aalborg Universitet. <\/a>Amalie Christensen & Josefine Wedel Thrane. Vejleder Annick Prieur.<\/span><\/p>\n Af Anne-Mette Barfod, cand.polit. Stifter af Powerkvinderne og Pengevold.dk. Forfatter til bogen \u00d8konomisk Partnervold<\/em>. <\/span>anne-mette@powerkvinderne.dk<\/a><\/p>\n DOWNLOAD RESUM\u00c9 i perspektiv<\/a> F\u00c5 SPECIALET HER<\/a><\/p>\n Introduktion Metode Resultater 1. \u00d8konomisk vold er f\u00f8rst og fremmest et kontrolsystem 2. Volden udvikler sig langsomt gennem en normaliseringsproces 3. \u00d8konomisk vold st\u00e5r n\u00e6sten aldrig alene 4. \u00d8konomisk vold er fortsat st\u00e6rkt underbelyst 5. Kvinder rammes hyppigst, fordi \u00f8konomisk vold h\u00e6nger sammen med k\u00f8nnede magtstrukturer 6. Politiet har vanskeligt ved at identificere \u00f8konomisk vold 7. Registreringerne viser kun toppen af isbjerget 8. Konsekvenserne r\u00e6kker langt ud over \u00f8konomien 9. Tv\u00e6rfagligt samarbejde er afg\u00f8rende 10. Bankerne kan blive en vigtig del af forebyggelsen Hvis du vil vide mere \u00d8konomisk partnervold. N\u00e5r \u00f8konomien bliver et middel til kontrol. Et erhvervsspeciale udarbejdet i samarbejde med Nordjyllands Politi. Kandidatuddannelsen i Kriminologi, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":25691,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false,"_members_access_role":[],"_members_access_error":""},"categories":[24],"tags":[],"class_list":["post-25689","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-resume-af-forskning-i-perspektiv"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/07\/koen-paa-tvaers-1.png?fit=1000%2C1000&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25689","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=25689"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25689\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":25696,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/25689\/revisions\/25696"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/25691"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=25689"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=25689"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=25689"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n<\/span><\/strong>Hvordan ser \u00f8konomisk partnervold ud, n\u00e5r sagerne lander hos politiet? Specialet<\/span> giver et sj\u00e6ldent indblik i de m\u00f8nstre, der kendetegner \u00f8konomisk vold, og de udfordringer politiet m\u00f8der, n\u00e5r den skal opdages, dokumenteres og efterforskes. \u00d8konomisk partnervold har i de senere \u00e5r f\u00e5et st\u00f8rre opm\u00e6rksomhed, men omr\u00e5det er fortsat sparsomt belyst i en dansk kontekst. Derfor er kandidatspecialet med titlen <\/span>\u2019\u00d8konomisk partnervold \u2013 N\u00e5r \u00f8konomien bliver et middel til kontrol\u2019<\/a> et vigtigt bidrag til forst\u00e5elsen af, hvordan \u00f8konomisk kontrol indg\u00e5r som en del af psykisk vold. Specialet er skrevet af <\/span>Amalie Christensen<\/a> og <\/span>Josefine Wedel Thrane<\/a> p\u00e5 kandidatuddannelsen i kriminologi ved Aalborg Universitet og udarbejdet i samarbejde med Nordjyllands Politi.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Som en del af specialet har de to forfattere analyseret politiets registerdata om anmeldelser, hvor \u00f8konomisk vold indg\u00e5r som en del af psykisk vold, og kombineret analysen med interviews med politimedarbejdere fra flere politikredse. Den kombination giver b\u00e5de et billede af, hvordan \u00f8konomisk vold kommer til udtryk i politiets sager, og hvilke udfordringer efterforskerne m\u00f8der, n\u00e5r volden skal identificeres og dokumenteres. Specialet bygger p\u00e5 b\u00e5de kvantitative og kvalitative metoder og forbinder statistiske analyser med erfaringer fra politiets daglige praksis.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>I det f\u00f8lgende pr\u00e6senteres de 10 vigtigste indsigter fra specialet \u2013 om hvordan \u00f8konomisk partnervold udvikler sig, hvilke konsekvenser den har, og hvordan politi, banker og andre myndigheder kan blive bedre til at opdage, forebygge og h\u00e5ndtere denne ofte usynlige form for vold.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>\u00d8konomisk partnervold handler langt mere om magt end om penge. Specialet viser, at \u00f8konomien bruges som et redskab til at begr\u00e6nse den anden parts frihed og selvbestemmelse. Kontrollen kan best\u00e5 i overv\u00e5gning af forbrug, begr\u00e6nset adgang til egne konti, tvang til at udlevere l\u00f8n, g\u00e6ld optaget i den udsattes navn eller detaljeret styring af hverdagens \u00f8konomi. F\u00e6lles for handlingerne er, at de gradvist reducerer den udsattes handlemuligheder og g\u00f8r det stadig vanskeligere at forlade relationen. Dermed bliver \u00f8konomien en central del af det m\u00f8nster af tvang og kontrol, som ogs\u00e5 kendetegner psykisk vold. Specialet bygger blandt andet p\u00e5 Evan Starks teori om coercive control og viser, at \u00f8ko-nomien ofte fungerer som den struktur, der holder hele kontrolsystemet sammen.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>En af specialets vigtigste konklusioner er, at \u00f8konomisk vold sj\u00e6ldent opst\u00e5r fra den ene dag til den anden. Den udvikler sig gradvist gennem sm\u00e5 forskydninger, som hver is\u00e6r kan virke harml\u00f8se. Den ene partner overtager m\u00e5ske budgettet, f\u00e5r adgang til netbanken eller begynder at kommentere alle k\u00f8b. <\/span>F\u00f8rst senere udvikler det sig til egentlig kontrol. Mange udsatte opdager derfor f\u00f8rst volden efter flere \u00e5r, fordi begr\u00e6nsningerne er blevet normaliseret undervejs. Analysen viser, at de fleste sager har varet mellem tre og fem \u00e5r, f\u00f8r de bliver anmeldt. Specialet underst\u00f8tter dermed Lundgrens teori om voldens normaliseringsproces, hvor den udsatte langsomt v\u00e6nner sig til nye gr\u00e6nser for, hvad der opleves som normalt.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Specialet dokumenterer, at \u00f8konomisk vold sj\u00e6ldent forekommer isoleret. I langt de fleste sager optr\u00e6der den sammen med psykisk vold, fysisk vold, digital vold og seksualiseret vold. \u00d8konomisk kontrol bliver dermed en del af et samlet m\u00f8nster, hvor forskellige former for vold underst\u00f8tter hinanden. \u00d8konomien bliver blandt andet brugt til at fastholde den udsatte efter fysisk vold eller til at g\u00f8re et brud \u00f8konomisk umuligt. Derfor b\u00f8r \u00f8konomisk vold aldrig vurderes som et enkeltst\u00e5ende \u00f8konomisk problem, men som en integreret del af et bredere kontrolsystem. Det betyder ogs\u00e5, at fagpersoner b\u00f8r unders\u00f8ge \u00f8konomien systematisk, n\u00e5r de m\u00f8der andre former for partnervold.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Selv om opm\u00e6rksomheden er voksende, viser specialet, at \u00f8konomisk vold stadig er et omr\u00e5de med betydelige videnshuller. Der mangler forskning, ensartede registreringer og f\u00e6lles faglige definitioner. Samtidig har mange myndigheder og institutioner begr\u00e6nset viden om, hvordan \u00f8konomisk vold ser ud i praksis. Specialet fremh\u00e6ver, at denne manglende opm\u00e6rksomhed betyder, at mange sager overses eller misforst\u00e5s. N\u00e5r \u00f8konomisk kontrol fremst\u00e5r som almindelige \u00f8konomiske konflikter mellem tidligere partnere, risikerer voldens karakter at forsvinde. Derfor efterlyser specialet b\u00e5de mere forskning og st\u00f8rre samfundsm\u00e6ssig bevidsthed om f\u00e6nomenet.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Specialet gennemg\u00e5r international forskning, som viser, at \u00f8konomisk partnervold overvejende rammer kvinder. Forklaringen findes ikke alene hos den enkelte voldsud\u00f8ver, men ogs\u00e5 i de \u00f8konomiske og sociale strukturer, som fortsat pr\u00e6ger mange parforhold. N\u00e5r kvinder i h\u00f8jere grad tager ansvar for b\u00f8rn, arbejder p\u00e5 deltid eller har lavere indkomst, kan de lettere bringes i \u00f8konomisk afh\u00e6ngighed. \u00d8konomisk vold udnytter disse eksisterende uligheder og forst\u00e6rker dem. Samtidig viser forskningen, at kontrollen ofte forts\u00e6tter efter bruddet gennem g\u00e6ld, b\u00f8rnebidrag eller familieretlige konflikter. \u00d8konomisk vold oph\u00f8rer derfor ikke n\u00f8dvendigvis, n\u00e5r parforholdet slutter.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Specialets interviewunders\u00f8gelse viser, at \u00f8konomisk vold ofte er vanskelig at opdage i politiets arbejde. Den efterlader ingen synlige skader, og dokumentationen er ofte spredt over mange \u00e5r. Mange udsatte har heller ikke selv erkendt, at deres oplevelser udg\u00f8r \u00f8konomisk vold. Samtidig afh\u00e6nger identificeringen i h\u00f8j grad af den enkelte efterforskers erfaring og faglige blik. Det betyder, at sager, der ligner hinanden, kan blive behandlet forskelligt fra politikreds til politikreds. Specialet peger derfor p\u00e5 behovet for mere systematiske sp\u00f8rgsm\u00e5l om \u00f8konomi under afh\u00f8ringer og bedre redskaber til at identificere m\u00f8nstre af \u00f8konomisk kontrol.<\/span><\/p>\n
\n<\/strong><\/span>Siden kriminaliseringen af psykisk vold er der registreret 3.570 anmeldelser om psykisk vold, hvoraf 158 beskriver \u00f8konomisk vold. Specialet understreger imidlertid, at disse tal sandsynligvis kun viser en mindre del af det reelle omfang. <\/span>\u00d8konomisk vold bliver ofte registreret under andre kategorier eller indg\u00e5r blot som baggrundsinformation i sager om fysisk eller psykisk vold. Desuden varierer registreringspraksis betydeligt mellem politikredsene, hvilket ogs\u00e5 g\u00e6lder efterforskningsmetoderne. Tallene siger derfor lige s\u00e5 meget om myndighedernes opm\u00e6rksomhed som om voldens faktiske udbredelse. I specialet vurderes en mere ensartet registrering som en vigtig foruds\u00e6tning for bedre forebyggelse og forskning.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Specialet beskriver \u00f8konomisk vold som en voldsform med omfattende konsekvenser. Den udsatte mister ofte b\u00e5de \u00f8konomisk sikkerhed, psykisk trivsel og mulighed for at handle frit. Mange efterlades med betydelig g\u00e6ld, langvarige \u00f8konomiske problemer og vanskeligheder ved at etablere et nyt liv efter bruddet. Samtidig p\u00e5virkes b\u00f8rnene, b\u00e5de mens volden st\u00e5r p\u00e5 og i tiden efter. \u00d8konomisk vold bliver derfor et samfundsproblem med konsekvenser for sundhed, besk\u00e6ftigelse, sociale ydelser og b\u00f8rns trivsel. Den \u00f8konomiske kontrol oph\u00f8rer desuden ofte f\u00f8rst flere \u00e5r efter relationens afslutning.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>En central anbefaling i specialet er, at \u00f8konomisk partnervold kr\u00e6ver et langt t\u00e6ttere samarbejde mellem politi, kommuner, krisecentre, retshj\u00e6lp, banker og civilsamfund. Ingen enkelt akt\u00f8r har hele billedet. Politiet ser de strafferetlige forhold, bankerne ser transaktionerne, kommunerne m\u00f8der de \u00f8konomiske konsekvenser, og krisecentrene m\u00f8der den menneskelige virkelighed. Specialet argumenterer for, at bedre koordinering kan f\u00f8re til tidligere identifikation, bedre dokumentation og mere m\u00e5lrettet hj\u00e6lp til de udsatte. Dermed bliver \u00f8konomisk vold et f\u00e6lles samfundsansvar frem for alene en politisag.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Specialets mest nyskabende perspektiv handler om bankernes rolle. Bankmedarbejdere er ofte blandt de f\u00f8rste, der ser tegn p\u00e5 \u00f8konomisk kontrol, fordi de m\u00f8der kunderne, n\u00e5r konti oprettes, l\u00e5n optages eller \u00f8konomiske dispositioner \u00e6ndres. Alligevel viser specialet, at danske banker fortsat har begr\u00e6nset viden om \u00f8konomisk partnervold og mangler faste procedurer. Storbritannien fremh\u00e6ves som et eksempel, hvor banker uddannes til at identificere \u00f8konomisk vold og st\u00f8tte udsatte kunder. Specialet peger p\u00e5, at en tilsvarende indsats i Danmark kan f\u00f8re til tidligere opdagelse, bedre beskyttelse af kunderne og st\u00e6rkere dokumentation i straffesager.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 <\/span>pengevold.dk<\/a> og <\/span>powerkvinderne.dk<\/a> kan du l\u00e6se mere om \u00f8konomisk partnervold, n\u00e5r penge bliver et psykologisk magtmiddel. Eller l\u00e6se <\/span>Anne-Mette Barfods bog:<\/span> \u00d8konomisk partnervold: n\u00e5r penge bliver et psykologisk magtmiddel<\/a>.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"