{"id":2553,"date":"2024-02-24T18:43:46","date_gmt":"2024-02-24T18:43:46","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=2553"},"modified":"2026-05-08T11:37:58","modified_gmt":"2026-05-08T09:37:58","slug":"historien-som-betydningsfuld-i-udforskning-af-en-nutidig-sundhedsfaglige-problemstilling","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/02\/24\/historien-som-betydningsfuld-i-udforskning-af-en-nutidig-sundhedsfaglige-problemstilling\/","title":{"rendered":"Historien som betydningsfuld i udforskning af en nutidig sundhedsfaglige problemstilling"},"content":{"rendered":"

\"\"<\/p>\n

Af Lisbeth Aaskov Falch, sygeplejerske, ph.d. MHH, lektor<\/span><\/p>\n

DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a><\/p>\n

\n

Resume
\n<\/span><\/strong>Artiklens form\u00e5l er at udfolde, hvordan historisk feltarbejde kan bidrage betydningsfuldt til udforskning af en nutidig sundhedsfaglig problemstilling.<\/span><\/p>\n

Artiklen tager afs\u00e6t i ph.d.-afhandlingen: <\/span>\u201dDet er ikke vores patient – en kulturteoretisk og kulturhistorisk analyse af betydningen af sygehusv\u00e6senets indretning for gamle medicinske patienters indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b med Holb\u00e6k Sygehus som eksempel\u201d<\/span>, <\/span><\/em>hvor der bl.a. indg\u00e5r et historisk feltarbejde til at udforske den nutidige sundhedsfaglige problemstilling.<\/span><\/p>\n

I artiklen pr\u00e6senteres kort ph.d.-projektets forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l, teori, metode og analyse, som baggrund for efterf\u00f8lgende at udfolde, hvordan det historiske feltarbejde blev grebet an, samt eksempler p\u00e5, hvordan den historiske udforskning har bidraget v\u00e6rdi og er betydningsfuld.
\n<\/span>Afslutningsvis opsummeres artiklens centrale pointer.<\/span><\/p>\n

N\u00f8gleord<\/span><\/strong>:<\/strong> feltarbejde, genealogi, sygehusv\u00e6sen, gamle patienter, stats- og livsformsteorien, Foucault.<\/span><\/p>\n

English abstract<\/span><\/strong><\/h5>\n

 <\/p>\n

Using history to explore a contemporary health professional issue<\/span><\/strong><\/h4>\n

The purpose of this article is to illustrate how historical fieldwork can make a significant contribution to the exploration of a contemporary health professional issue.
\n<\/span>The article is based on my PhD thesis: “It is not our patient – a cultural-theoretical and cultural-historical analysis of the importance of the organisation of the hospital system for the hospitalisation of old medical patients using Holb\u00e6k Hospital as an example”, which, among other things, includes historical fieldwork to explore the current health care professional challenge.
\n<\/span>This article briefly presents the PhD project’s research question, theory, method, and analysis as background for subsequently exploring how historical fieldwork has been tackled, as well as examples of how historical exploration has made a valuable and significant contribution. Finally, there is a summary of the article’s key points.<\/span><\/p>\n

Keywords<\/span><\/strong>:<\/strong> fieldwork, genealogy, hospital system, old patients, state- and life-mode theory, Foucault.<\/span><\/p>\n<\/div>\n

Introduktion
\n<\/span><\/strong>Hvordan kan gamle fotografier, avisscrapb\u00f8ger, jubil\u00e6umsskrifter, sygehusinformationsblade og -telefonb\u00f8ger samt en professors klageskrivelse fra 1800-tallet v\u00e6re med til at kaste lys over en aktuel sundhedsfaglig problemstilling?<\/span><\/p>\n

I denne artikel vil jeg, baseret p\u00e5 eksempler fra min ph.d.-afhandling (1), udfolde og argumentere for, hvordan historisk materiale kan bidrage analytisk til at afd\u00e6kke og udforske en problemstilling i sygehusregi i dag. <\/span>Men ogs\u00e5 hvordan historisk feltarbejde kan gribes an metodisk, s\u00e5 det ikke bliver en vilk\u00e5rlig empiriindsamling. <\/span>Artiklen er en tilrettet udgave af en fagf\u00e6llebed\u00f8mt artikel, der er publiceret i 2020 i tidsskriftet Praxeologi \u2013 Et kritisk refleksivt blikk p\u00e5 sosiale praktikker<\/em>
\nAllerf\u00f8rst vil jeg begynde med en kort pr\u00e6sentation af ph.d.-projektet.<\/span><\/p>\n

Baggrund
\n<\/span><\/strong>I ph.d.-projektet har jeg udforsket forskningssp\u00f8rgsm\u00e5let: \u201dHvordan f\u00e5r sygehusv\u00e6senets indretning, baseret p\u00e5 specialisering og en s\u00e6rlig styringspraksis, betydning for gamle medicinske patienters indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b?\u201d <\/span>Fokuseringen p\u00e5 specialisering og s\u00e6rlig styringspraksis handler om, det var de tr\u00e6k af sygehusv\u00e6senets indretning, der pr\u00e6gede organiseringen af de gamles forl\u00f8b i mit gennemf\u00f8rte nutidige feltarbejde. <\/span>Begrebet gamle er anvendt om patienterne, i stedet for \u00e6ldre som er en relativ betegnelse. <\/span>Afgr\u00e6nsningen af gruppen fra resten af befolkningen er foretaget for at pr\u00e6cisere, at gamle mennesker besidder s\u00e6rlige kendetegn og vilk\u00e5r ved sygdom og indl\u00e6ggelse (2).<\/span><\/p>\n

Forskningssp\u00f8rgsm\u00e5lets problemstilling stammer fra mine \u00e5r som koordinerende sygeplejerske p\u00e5 en medicinsk afdeling. <\/span>Her oplevede jeg, at de gamle ofte var u\u00f8nskede p\u00e5 de medicinske specialafsnit, idet deres komplekse og rodede sygdomsbilleder med et v\u00e6ld af diagnoser bet\u00f8d, at de ikke passede ind i et specifikt speciale. Jeg blev ofte m\u00f8dt med itales\u00e6ttelser som: <\/span>\u201ddet er ikke vores patient!\u201d<\/span><\/em>, n\u00e5r jeg ville flytte en af de gamle til et specialafsnit.<\/span><\/p>\n

Form\u00e5l
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5let med ph.d.-projektet har v\u00e6ret at frembringe ny viden om betydningen af sygehusv\u00e6senets indretning for gamle medicinske patienters indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b set fra s\u00e5vel statens, de sundhedsprofessionelles og de gamles perspektiv. Samt ny viden om hvordan det historisk er blevet til, at sygehusv\u00e6senets \u201dselvf\u00f8lgelige\u201d indretning i dag er en udfordring for gamles indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b. <\/span>Viden, der kan bidrage med perspektiver i praksisudviklingen af indretningen, s\u00e5 den i h\u00f8jere grad tilgodeser og underst\u00f8tter gamle menneskers s\u00e6rlige vilk\u00e5r, udfordringer og behov ved sygdom og indl\u00e6ggelse.<\/span><\/p>\n

Teoretisk afs\u00e6t
\n<\/span><\/strong>For at afd\u00e6kke forskningssp\u00f8rgsm\u00e5let har jeg arbejdet dialektisk med teori og empiri, der kontinuerligt har beriget, udfordret og udviklet hinanden gensidigt.<\/span><\/p>\n

Teorien har best\u00e5et af en samment\u00e6nkning af etnolog Thomas H\u00f8jrups stats-og livsformsteori (3) (4) og begreberne subjektivering, diskurs og styringsteknologi hentet hos filosoffen Michel Foucault (5) (6) (7).<\/span><\/p>\n

Empiriskabelsen
\n<\/span><\/strong>Empirien udg\u00f8res af et historisk og et nutidigt feltarbejde p\u00e5 Holb\u00e6k Sygehus, der kan ses som eksemplarisk for sygehusudviklingen i Danmark og er stedet, hvor jeg blev ansat til at udforske problemstillingen.<\/span><\/p>\n

I det nutidige feltarbejde fulgte jeg 13 gamle medicinske patienters indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b p\u00e5 Holb\u00e6k Sygehus og fors\u00f8gte at skabe og sammenholde empirien via feltobservationer, litteratur, dokumenter samt interview med 6 af de gamle og 20 sundhedsprofessionelle.<\/span><\/p>\n

Det historiske feltarbejde bestod af et forskningslitteraturstudium omhandlende den generelle historiske sygehusudvikling, nationalt og internationalt. Samt af opslagsv\u00e6rker og alle former for overleveringer vedr\u00f8rende Holb\u00e6k Sygehus.<\/span><\/p>\n

Teoriudviklingen
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 baggrund af en samment\u00e6nkning af teorien og forskningssp\u00f8rgsm\u00e5lets centrale begreber udviklede jeg en teoretisk begrebsstruktur, som har v\u00e6ret styrende for skabelse af empirien og sidenhen analysen. Forskningssp\u00f8rgsm\u00e5lets to centrale begreber: \u201dsygehusv\u00e6senets indretning\u201d<\/em> og \u201dgamle medicinske patienters indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b\u201d<\/em> kan betragtes som praksisser i den danske stats indre indretning, der er blevet til, muliggjort og udviklet med det sigte kontinuerligt at matche sammenlignelige staters sygehusindretning og indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b for gamle patienter. For den danske stat har det handlet om at forblive en anerkendt og suver\u00e6n stat i det internationale statssystem.<\/span><\/p>\n

Interpellation
\n<\/span><\/strong>Interpellation refererer til den proces, hvormed staten p\u00e5kalder og danner sundhedsprofessionelle til at aktivere midlerne til opfyldelse af de politiske strategier (4). <\/span>Til brug i realisering af indretning og praksisser er sundhedsprofessionelle interpelleret, som har kunnet aktivere statens strategier, og som samtidig har interpelleret de gamle patienter, s\u00e5 de har opfattet praksisserne som selvf\u00f8lgelige.<\/span><\/p>\n

De skiftende udefrakommende udfordringer stiller kontinuerligt nye krav til statens suver\u00e6nitetsarbejde og indre organisering, hvorfor det vil v\u00e6re forskellige sundhedsprofessionelle, staten interpellerer p\u00e5 et givent historisk tidspunkt (8) og som derigennem udstyres med s\u00e6rlige kvalifikationer (4).<\/span><\/p>\n

Subjektivering og styringsteknologier
\n<\/span><\/strong>Interpellationen kan ses som en subjektivering, jf. Foucault, hvor de sundhedsprofessionelle og de gamle gennem diskurser og styringsteknologier dannes p\u00e5 en m\u00e5de, som er i overensstemmelse med statens strategi.<\/span> Subjektivering referer til, hvordan mennesker kontinuerligt formes og dannes som subjekter i hverdagens sociale magtrelationer, hvorigennem de konstitueres og kategoriseres p\u00e5 bestemte m\u00e5der. Subjektiveringen er udtryk for b\u00e5de en underkastelse og en selvdannelse, hvor mennesker underkastes bestemte sandheder, som de p\u00e5tager sig og g\u00f8r til deres egne (6).<\/span><\/p>\n

Den udviklede teoretiske begrebsstruktur
\n<\/span><\/strong>Som mit nutidige feltarbejde tydeliggjorde, s\u00e5 kommer sygehusv\u00e6senets indretning i de gamles indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b s\u00e6rligt til udtryk som tre praksisser: en s\u00e6rlig praksis for specialisering, styring og gamle medicinske patienters indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b. <\/span>Sygehusv\u00e6senets specialiseringspraksis ses som afdelinger, afsnit og sundhedsprofessionelle, som har dygtiggjort sig inden for bestemte l\u00e6gefaglige specialer og dermed besidder specialistevner og -viden.<\/span><\/p>\n

Sygehusv\u00e6senets styringspraksis forst\u00e5s som den interpellation\/subjektivering af borgere, der via strategier, diskurser og styringsv\u00e6rkt\u00f8jer g\u00f8res til sundhedsprofessionelle, som realiserer og aktiverer de statslige sundhedspolitiske strategier.<\/span><\/p>\n

Praksis for gamle medicinske patienter ses som sygehusv\u00e6senets professionelle praksis for gruppen af gamle i overensstemmelse med den til enhver tid g\u00e6ldende \u00e6ldre- og sundhedspolitik. I sp\u00e6ndingsfeltet mellem de tre praksisser, som kan ses som den udviklede teoretiske begrebsstruktur, antog jeg, at betydningen af indretningen for gamles indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b kunne indfanges.<\/span><\/p>\n

Efterf\u00f8lgende gennemf\u00f8rte jeg en 4-dimensionel analyse b\u00e5de historisk og nutidigt af praksissernes realisering og udfoldelse, set fra henholdsvis statens, de sundhedsprofessionelles og de gamles perspektiv:<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n


\nDet historiske feltarbejde
\n<\/strong><\/span>Som sagt, har det historiske feltarbejde v\u00e6ret et af de metodiske v\u00e6rkt\u00f8jer, jeg har anvendt i skabelse af empirien. I det f\u00f8lgende vil jeg udfolde, hvordan jeg greb det an.<\/span><\/p>\n

Samment\u00e6nkning af feltarbejde og genealogi
\n<\/span><\/strong>H\u00f8jrups stats- og livsformsteori og metode, samt Foucaults begreber og greb har udgjort en slags \u201dr\u00f8d tr\u00e5d\u201d gennem ph.d.-afhandlingen. Det vil sige, at ligesom jeg teoretisk har anvendt en samment\u00e6nkning af stats- og livsformsteorien og Foucaults begreber, har jeg tilsvarende metodisk i skabelsen af empirien samment\u00e6nkt feltarbejde og den genealogiske tilgang i vekselvirkning med den udviklede teoretiske begrebsstruktur. Stats- og livsformsteorien er udviklet inden for det etnologiske forskningsmilj\u00f8, som metodisk blandt andet g\u00f8r brug af feltarbejde (9), mens Foucault arbejder med et historisk greb, som han bl.a. betegner som genealogi (10).<\/span><\/p>\n

Feltarbejde
\n<\/span><\/strong>Feltarbejde d\u00e6kker over en vifte af metoder fra alt fra feltobservation til dokumentanalyse, der anvendes for at opn\u00e5 viden om selvf\u00f8lgeligheder i m\u00e5der at t\u00e6nke og handle p\u00e5, som produceres i sociale f\u00e6llesskaber (11).<\/span><\/p>\n

I feltarbejdet indg\u00e5r at have blik for topografien, forst\u00e5et som materialitet, geografi og historie. If\u00f8lge antropolog Kirsten Hastrup er der sket en forskningsm\u00e6ssig erkendelse: \u201den topografisk vending\u201d af, at det sociale og det topografiske gensidigt konstituerer hinanden (12).
\n<\/span>Feltarbejdet tilb\u00f8d et greb til at opn\u00e5 viden om, hvordan praksisserne for specialisering, styring og gamle medicinske patienter udfoldes og materialiseres b\u00e5de nutidigt og historisk p\u00e5 Holb\u00e6k Sygehus.<\/span><\/p>\n

Sygehuset kan ses som udtryk for et socialt f\u00e6llesskab, hvor der skabes selvf\u00f8lgelige handlem\u00e5der i forhold til de tre praksisser, som kunne bringe mig n\u00e6rmere, hvad indretningen har af betydning for gamles indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b. Desuden muliggjorde feltarbejdet at opn\u00e5 viden om, hvordan praksissernes udfoldelse ses ud fra henholdsvis statens, de sundhedsprofessionelles og de gamles perspektiv, samt de indbyrdes forhold, samspil og interpellationsprocesser.<\/span><\/p>\n

Genealogisk tilgang
\n<\/span><\/strong>Den genealogiske tilgang er en historisk fremgangs- og analysem\u00e5de, der s\u00f8ger at udfordre vores opfattelse af selvf\u00f8lgelige institutioner og praksisser i dag. Det g\u00f8r den ved at vise, at de har historiske r\u00f8dder, som i rum og tid kan v\u00e6re langt fra det, som vi forbinder med dem, og at de indeholder problemstillinger, der stammer fra andre historiske og institutionelle sammenh\u00e6nge, som gentages p\u00e5 nye m\u00e5der.<\/span><\/p>\n

Med tilgangen udv\u00e6lges bestemte nutidige f\u00e6nomener eller diskurser, som f\u00f8lges tilbage i historien med henblik p\u00e5 at afd\u00e6kke deres historiske muligheds- og fremkomstbetingelser (13).
\n<\/span>Foucault forklarer det selv i et interview:<\/span><\/p>\n

\u2018\u2018I set out from a problem expressed in the terms current today and I try to work out its genealogy. Genealogy means that I begin my analysis from a question posed in the present\u2019\u2019<\/span><\/em><\/span><\/strong> (14).<\/span><\/p>\n

Genealogien er i tr\u00e5d med Hastrups topografiske pointe om, at sociale f\u00e6llesskaber med deres indlejrede selvf\u00f8lgelige t\u00e6nke- og handlem\u00e5der er konstitueret af historien. I genealogien ses t\u00e6nke- og handlem\u00e5der som diskurser. Den genealogiske tilgang bistod med en m\u00e5de at arbejde historisk, samt at problematisere de i dag selvf\u00f8lgelige praksisser og diskurser inden for sygehusv\u00e6senet.<\/span><\/p>\n

S\u00e5ledes, ved at samment\u00e6nke de to metoder, tilb\u00f8d det etnologiske feltarbejde en metode til indsamling af b\u00e5de det nutidige og historiske materiale, mens den genealogiske tilgang bidrog med en fremgangsm\u00e5de at g\u00e5 historisk til v\u00e6rks.<\/span><\/p>\n

At grave hvor man st\u00e5r\u2026
\n<\/span><\/strong>Feltarbejde fordrer en felt i form af et fysisk sted og rum, hvor menneskelige relationer og praksisser udfolder sig (11), i det her tilf\u00e6lde de tre praksissers udfoldelse. Oprindeligt, havde jeg planlagt at gennemf\u00f8re den historiske udforskning p\u00e5 steder, som i historiske forskningsv\u00e6rker anses som v\u00e6rende eksemplariske for sygehusv\u00e6senets- og dermed de tre praksissers udvikling. Samtidig, gennemf\u00f8rte jeg det nutidige feltarbejde p\u00e5 Holb\u00e6k Sygehus, som jeg ikke umiddelbart ans\u00e5 som v\u00e6rende historisk eksemplarisk eller rummende historisk materiale.<\/span><\/p>\n

I fors\u00f8get p\u00e5 at v\u00e6re tro mod feltarbejdes metoden s\u00f8gte jeg imidlertid lokalt p\u00e5 og omkring Holb\u00e6k Sygehus, og her afsl\u00f8redes lag p\u00e5 lag af de tre praksissers lokale udfoldelse p\u00e5 en m\u00e5de, som de historiske perioder har organiseret materialet.<\/span><\/p>\n

Det viste sig, at sygehuset har fulgt den strukturelle og generelle udvikling af provinssygehusene i Danmark og af praksisserne, og dermed kan anses som v\u00e6rende eksemplarisk. Den lokale historiske graven resulterede i fundet af et k\u00e6lderarkiv p\u00e5 Holb\u00e6k Sygehus med metervis af materiale af alt fra avisscrapb\u00f8ger til fotografier. Denne graven var i tr\u00e5d med Foucaults egne genealogiske arbejder, som ogs\u00e5 tog afs\u00e6t lokalt med inddragelse af alt fra l\u00e6gejournaler til avisreportager (13).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

En disciplineret historisk opm\u00e6rksomhed
\n<\/span><\/strong>Udfordringen i historisk udforskning er, if\u00f8lge historikeren Knut Kjeldstadli, at det kan ende med <\/span>\u201dhistorie som rodekommode\u201d<\/span> (15), hvis man ikke pr\u00e6cis ved, hvad man forf\u00f8lger i historien, mens Hastrup taler om, at feltarbejde fordrer <\/span>\u201den disciplineret opm\u00e6rksomhed\u201d<\/span> (11).<\/span><\/p>\n

I fors\u00f8get p\u00e5 at tage h\u00f8jde for dette, har jeg anvendt, hvad jeg vil betegne som <\/span>\u201den disciplineret historisk opm\u00e6rksomhed\u201d<\/span>, der har best\u00e5et af den udviklede teoretiske begrebsstruktur kombineret med den genealogiske tilgang og en periodisering.<\/span><\/p>\n

De tre praksisser
\n<\/span><\/strong>Den teoretiske begrebsstruktur med de tre praksisser har v\u00e6ret det perspektiv og det metodiske greb, der har afgr\u00e6nset og hindret feltarbejdet i at blive uoverskueligt og uh\u00e5ndterbart.
\n<\/span>Med de tre praksisser som pejlem\u00e6rke har jeg i tr\u00e5d med den genealogiske tilgang gravet lag p\u00e5 lag historisk af deres udfoldelse tilbage til det tidspunkt, hvor de blev til i sygehusregi p\u00e5 Holb\u00e6k Sygehus.<\/span><\/p>\n

Endvidere har jeg periodiseret, forst\u00e5et som at identificere perioder i historien, hvor der sker v\u00e6sentlige og samtidige \u00e6ndringer inden for det studerede (15), i mit tilf\u00e6lde de tre praksisser og deres form i forhold til hinanden.<\/span><\/p>\n

Jeg har i bestemmelsen af de historiske perioder valgt, i overensstemmelse med ph.d.-afhandlingens teori, at g\u00e5 med en kombination af H\u00f8jrup og Foucault\/Kuhn. <\/span>Jeg har anvendt H\u00f8jrups formbegreber til at finde frem til v\u00e6sentlige og samtidige forandringer inden for praksisserne.<\/span><\/p>\n

De tre praksisser indg\u00e5r i et dialektisk forhold, hvor de kontinuerligt former hinanden. Jeg har inddelt historien i perioder p\u00e5 baggrund af tidspunkter, hvor der sker forandringer i praksissernes indhold og samspil, der har forandret den form, som de indtager i forhold til hinanden.<\/span><\/p>\n

I bestemmelse af de historiske perioder har jeg p\u00e5 baggrund af praksissernes diskurser fors\u00f8gt at udlede det vidensparadigme, som gennemsyrer hver periodes verdensbillede.
\n<\/span>Inspireret af s\u00e5vel Foucaults epistemebegreb (13) som Kuhns paradigmebegreb (16). Hvor episteme baseres p\u00e5 mange former for viden, tager paradigme afs\u00e6t i den videnskabelige viden, mens begge begreber fors\u00f8ger at indfange den herskende videnshorisont p\u00e5 et givent tidspunkt.<\/span><\/p>\n

De historiske perioder
\n<\/span><\/strong>Periodiseringen f\u00f8rte til inddeling af Holb\u00e6k Sygehus\u2019 historie i tre perioder.
\n<\/span>
\nF\u00f8rste historiske periode<\/strong> g\u00e5r fra 1800-tallet og frem til slutningen af 1920\u2019erne, hvor den danske stats voksende interesse for borgernes ve og vel, i lighed med andre europ\u00e6iske staters, udm\u00f8ntede sig i opbygningen af et nationalt sygehusv\u00e6sen med blandt andet etablering af amtssygehuse i alle st\u00f8rre k\u00f8bst\u00e6der. <\/span>Det f\u00f8rte til oprettelsen af Holb\u00e6k Amtssygehus i 1844, hvormed der var skabt muligheds- og tilblivelsesbetingelserne i sygehusregi for praksisserne for specialisering, styring og gamle patienter i k\u00f8bstaden Holb\u00e6k.
\n<\/span>
\nDen anden historiske periode<\/strong> g\u00e5r fra 1930\u2019erne frem til slutningen af 1980\u2019erne, hvor statens m\u00e5l om sikring af borgernes velf\u00e6rd f\u00f8rte til udbygning af det nationale sygehusv\u00e6sen, s\u00e5 det matchede andre europ\u00e6iske staters. Det bet\u00f8d, at mulighedsbetingelserne for de tre praksisser \u00e6ndrede sig p\u00e5 Holb\u00e6k Amtssygehus, som blev til et centralsygehus.<\/span><\/p>\n

Den tredje og sidste historiske periode<\/strong> g\u00e5r fra 1990\u2019erne frem til i dag. Den danske stats markedsg\u00f8relse af sygehusv\u00e6senet med indf\u00f8relse af New Public Management<\/em> styringsv\u00e6rkt\u00f8jer f\u00f8rte atter til \u00e6ndrede mulighedsbetingelser for de tre praksisser p\u00e5 Holb\u00e6k Centralsygehus, som g\u00e5r fra at v\u00e6re et centralsygehus til et akutsygehus.<\/span><\/p>\n

Det historiske feltarbejdes bidrag
\n<\/span><\/strong>Hvordan var det s\u00e5, at alt fra fotografier til avisscrapb\u00f8ger kom til at bidrage betydningsfuldt til udforskningen af den nutidige sundhedsfaglige problemstilling? <\/span>Det vil jeg udfolde i det f\u00f8lgende gennem fire eksempler. I eksemplerne er interviewpersoner fra det nutidige feltarbejde anonymiseret i overensstemmelse med god forskningsetik (17), mens personer i det \u00f8vrige tekst- og fotomateriale ikke er, idet materialet er frit tilg\u00e6ngeligt og h\u00f8rer under g\u00e6ldende lov om pligtaflevering, som led i bevaring af dansk kulturarv (18). Personerne i materialet betragtes ikke som enkeltpersoner, men som repr\u00e6sentationer for positioner og praksisser.<\/span><\/p>\n

Historiske muligheds- og fremkomstbetingelser
\n<\/span><\/strong>For det f\u00f8rste har anvendelse af den genealogiske tilgang gjort det muligt at f\u00f8lge de tre praksisser tilbage i tiden for at kunne analysere og dermed afd\u00e6kke de historiske muligheds- og fremkomstbetingelser for problemstillingen. Det vil sige, hvorn\u00e5r og hvordan det blev til, at sygehusv\u00e6senets selvf\u00f8lgelige indretning i dag er en udfordring for gruppen af gamles indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b.<\/span><\/p>\n

F\u00f8rste historiske periode (1800-1920\u2019erne)
\n<\/span><\/strong>F\u00f8lger vi de tre praksisser tilbage, s\u00e5 blev der i den f\u00f8rste historiske periode med oprettelse af Holb\u00e6k Amtssygehus i 1844 skabt muligheds- og tilblivelsesbetingelser i sygehusregi for praksisserne for specialisering, styring og gamle patienter.<\/span><\/p>\n

Specialiseringspraksissen kom til udtryk i indretningen i form af opdeling og adskillelse af de 16 lemmer, 12 sindssyge og 12 somatisk syge (19), som sygehuset havde plads til. Sygehuset bestod ved opf\u00f8relsen af en T-formet bygning med en fl\u00f8jtilbygning i hver ende af den vandrette bygning i T-et, som sammen med brandmure dannede to g\u00e5rde.<\/span><\/p>\n

I den \u00f8stlige g\u00e5rd var indgangsporten til sygehuset, mens den vestlige g\u00e5rd var opdelt i to mindre g\u00e5rde til henholdsvis lemmer og sindssyge. De sindssyge og de somatisk syge havde til huse i den vandrette bygning, mens lemmerne var placeret i den lodrette midterfl\u00f8j af T-et (20), <\/span>se foto<\/span><\/strong>.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Sygehusets behandlingspraksis var ikke specialiseret, idet sygehuset, i lighed med andre provinssygehuse i 1800-tallet, var indrettet som et s\u00e5kaldt <\/span>\u201dblandet sygehus\u201d<\/span>, hvor patienterne uanset sygdom, med undtagelse af de psykiske sygdomme, var placeret p\u00e5 samme sengestuer (21).
\n<\/span>Alle patienterne blev behandlet af samme l\u00e6ge, som tog sig af b\u00e5de de somatisk syge og de sindssyge (19).<\/span><\/p>\n

Sidenhen kom specialiseringspraksissen til udtryk i udflytningen omkring 1890 af de psykisk syge og lemmerne til en nyopf\u00f8rt arbejds- og sindssygeanstalt, samt udflytningen i 1909 og 1910 af de epidemisk syge til henholdsvis et nybygget epidemisygehus og et tuberkulosehospital (19).<\/span><\/p>\n

Professionalisering
\n<\/span><\/strong>Oprettelsen af amtssygehuset skabte behov for en styringspraksis, forst\u00e5et som en interpellation af udvalgte borgere, der bidrog til realisering og aktivering af sygehusets praksis. Der var tale om professionalisering snarere end den specialisering, som p\u00e5 samme tidspunkt fandt sted i de store byer af l\u00e6gerne. <\/span>Specialiseringen af l\u00e6gerne p\u00e5 amtssygehuset vandt f\u00f8rst fodf\u00e6ste i den n\u00e6ste historiske periode. Professionalisering kan ses som uddannelse og opl\u00e6ring af borgere til at varetage bestemte opgaver (3).<\/span><\/p>\n

P\u00e5 sygehuset bestod professionaliseringen i ans\u00e6ttelse af en uddannet l\u00e6ge, en inspekt\u00f8r, en sygevogterske og tre piger (19). De tre sidstn\u00e6vnte grupper havde ikke en egentlig uddannelse. For inspekt\u00f8rerne havde de erfaring med virksomhedsdrift, mens sygevogtersken og pigerne blev opl\u00e6rt gennem arbejdet. I l\u00f8bet af perioden kom uddannede sygeplejersker til (22) samt, som det fremg\u00e5r af fotografi af amtssygehusets stab fra 1920-21, <\/span>reservel\u00e6ger, port\u00f8rer, kontorpersonale og en \u00f8konoma.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\u00c6ndret praksis
\n<\/span><\/strong>Der var med amtssygehuset skabt grundlag for en praksis for gamle mennesker i sygehusregi. Der var gamle blandt fattiglemmer og patienter, men der eksisterede ingen egentlig geriatrisk praksis.
\n<\/span>De f\u00f8rste antydninger af en \u00e6ndret praksis for gamle i k\u00f8bstaden Holb\u00e6k kom i 1908 med etableringen af alderdomshjemmet <\/span>\u201dDe Gamles Hjem\u201d<\/span> (23).<\/span><\/p>\n

Anden historiske periode (1930-1980\u2019erne)
\n<\/span><\/strong>I den anden historiske periode blev mulighedsbetingelserne \u00e6ndret inden for de tre praksisser p\u00e5 Holb\u00e6k Amtssygehus, som i 1937 overgik til et centralsygehus.<\/span><\/p>\n

Centralsygehuse
\n<\/span><\/strong>Specialiseringspraksissen p\u00e5 Holb\u00e6k Centralsygehus tog fart i b\u00e5de indretning og praksis. Det nyetablerede centralsygehus gik fra i 1937 at v\u00e6re indrettet med en medicinsk, en kirurgisk og en r\u00f8ntgenafdeling til i midten af 1970\u2019erne at have, med f\u00e5 undtagelser, de typer af specialafdelinger, som ogs\u00e5 forefindes p\u00e5 sygehuset eller i regionen i dag. <\/span>Centralsygehusets fire kirurgiske afdelinger var i 1970erne grenspecialiseret i parenkymkirurgi, ortop\u00e6dkirurgi, gyn\u00e6kologi samt en operationsafdeling, mens det ikke var tilf\u00e6ldet for de fire medicinske afdelinger (24).<\/span><\/p>\n

Nyoprettede specialer og sygeplejerskemangel
\n<\/span><\/strong>Centralsygehusets styringspraksis bestod, i lighed med den foreg\u00e5ende periode, af interpellation af udvalgte borgere via professionalisering, samt i stigende grad specialisering. Ligesom andre styringsv\u00e6rkt\u00f8jer ogs\u00e5 dukkede op. <\/span>Den tiltagende specialisering skabte behov for speciall\u00e6ger, som kontinuerligt kom til inden for de nyoprettede specialer. Hvor der med oprettelsen af centralsygehuset i 1937 var to specialoverl\u00e6ger (19), var det antal i 1969-70 steget til 23 specialoverl\u00e6ger (25). <\/span>Centralsygehusets udvikling skabte behov for flere sygeplejersker til at assistere l\u00e6gerne, hvilket fra 1950\u2019erne til 1970\u2019erne resulterede i sygeplejerskemangel (26) (27) (28). I 1970\u2019erne syntes sygeplejerskemanglen at klinge af (29), hvilket kunne handle om, at sygehj\u00e6lperne havde overtaget dele af sygeplejerskernes arbejdsopgaver.<\/span><\/p>\n

Sygehj\u00e6lpere som krigsberedskab
\n<\/span><\/strong>If\u00f8lge mit feltarbejde, blev sygehj\u00e6lperne til som en faggruppe p\u00e5 centralsygehuset i denne periode, men ikke grundet den dav\u00e6rende sygeplejerskemangel, som det er n\u00e6rliggende at t\u00e6nke i dag.
\n<\/span>Det handlede om, bel\u00e6rt af 2. verdenskrig og i lyset af den dav\u00e6rende kolde krig, at have et beredskab at kunne mobilisere ved fremtidige \u201dkrigs- og katastrofesituationer\u201d. <\/span>Anvist af Sundhedsstyrelsen begyndte centralsygehuset i 1954 at uddanne \u201dfrivillige sygehj\u00e6lpere\u201d, som blev hvervet i Holb\u00e6kegnens husmoderforeninger og spejderkorps (30).<\/span><\/p>\n

De frivillige sygehj\u00e6lpere skulle v\u00e6re fyldt 20 \u00e5r og \u201dv\u00e6re af et godt helbred\u201d. De fik et kursus, der strakte sig over 17 aftener og omfattede sp\u00e6db\u00f8rnspleje, n\u00f8dhj\u00e6lp ved f\u00f8dsel, medicingivning og hygiejne. <\/span>Kurset blev efterfulgt af 20 timers \u00f8velse p\u00e5 sygehuset og udstedelse af et uddannelsesbevis, hvorefter de kunne under sygehusets \u201dtravle perioder deltage i arbejdet\u201d (31) (se foto<\/strong>). <\/span>I 1960 overgik kurset til en formaliseret uddannelse rammesat af Sundhedsstyrelsen, og i 1962 berettede forstanderinde Hielm Schmidt, hvordan sygehj\u00e6lperne gradvist var blevet en del af centralsygehusets plejepersonale (32).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Formaliseret sygeplejerskeuddannelse
\n<\/span><\/strong>Der blev, som led i professionaliseringen af centralsygehusets personale, satset p\u00e5 formaliseret uddannelse. Det handlede om uddannelse af sygeplejersker. I 1948 oprettede Holb\u00e6k Amt som det f\u00f8rste amt i Danmark \u201den amtsforskole\u201d for kommende sygeplejerskeelever p\u00e5 Holb\u00e6k Centralsygehus (27). <\/span>Siden opf\u00f8rte Holb\u00e6k Amt i 1960 egen sygeplejeskole, der blev drevet af Holb\u00e6k Amt og K\u00f8bst\u00e6derne Holb\u00e6k, Kalundborg og Nyk\u00f8bing i f\u00e6llesskab (33). Det drejede sig ogs\u00e5 om sygehj\u00e6lperne der, som beskrevet, i 1960 fik en formaliseret uddannelse.<\/span><\/p>\n

F\u00e6lleskonferencernes indtog
\n<\/span><\/strong>Nye styringsv\u00e6rkt\u00f8jer blev ogs\u00e5 introduceret. Det handlede om tv\u00e6rfaglige m\u00f8defora, der var n\u00f8dvendiggjort af det \u00f8gede behov for koordinering mellem de mange nye faggrupper. Som det fremg\u00e5r af fotografi fra 1954, blev der afholdt f\u00e6lleskonferencer for l\u00e6ger og afdelingssygeplejersker p\u00e5 ledende overkirurg Heibergs kontor. <\/span>Det fremg\u00e5r desuden af et forsidefotografi fra centralsygehusets dav\u00e6rende informationsblad med teksten: \u201dMorgenkonference p\u00e5 afdeling A4\u201d (34), at der blev afholdt morgenkonferencer i 1974 p\u00e5 en af de kirurgiske afdelinger.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Ny teknologi
\n<\/span><\/strong>Elektroniske styringsv\u00e6rkt\u00f8jer blev tillige introduceret p\u00e5 centralsygehuset i 1970\u2019erne og skabte mulighedsbetingelser for de styringsv\u00e6rkt\u00f8jer, som kom til i den n\u00e6ste periode.
\n<\/span>I 1972 blev der indf\u00f8rt EDB (Elektronisk Data Behandling) til indberetning af patient- og sygdomsregistreringer til Sundhedsstyrelsen. <\/span>Centralsygehusets dav\u00e6rende administrationschef Dissing S\u00f8rensen s\u00e5 potentiale i det nye styringsv\u00e6rkt\u00f8j. Han udtalte eksempelvis: \u201dmed tiden f\u00f8lger sikkert flere udnyttelsesmuligheder for EDB-teknikken\u201d<\/em> (35).<\/span><\/p>\n

Geriatri som speciale
\n<\/span><\/strong>I denne periode blev udviklet en professionel praksis for gamle medicinske patienter. De gamle optog en stigende andel af de medicinske sengepladser, hvorfor der i 1960\u2019erne blev oprettet et amtsplejehjem ved sygehusene i Holb\u00e6k Amt, der skulle tage sig af de mest plejekr\u00e6vende og dermed aflaste de medicinske afdelinger (36) (37). <\/span>Blandt l\u00e6gerne p\u00e5 centralsygehuset opstod en stigende interesse for sygdomme hos gamle mennesker. Overl\u00e6ge Thomsen italesatte allerede i 1950\u2019erne sygdomme hos gamle: 
\n<\/span><\/p>\n

“Det nye er de sygdomme, som h\u00f8rer alderdommen til og som ikke var saa udpr\u00e6gede f\u00f8r. Hvert alderstrin har sine sygdomme, og naar de yngre glider ud og folk i det hele taget lever l\u00e6ngere, bliver det andre sygdomme, der bliver v\u00e6sentlige (\u2026) <\/span>Vort problem er at l\u00e6re disse nye sygdomme at kende og bek\u00e6mpe dem” <\/span><\/em><\/span><\/strong>(38).<\/span><\/p>\n

Centralsygehusets stigende interesse for gamle f\u00f8rte til, at sygehusbestyrelsen i 1968 tog p\u00e5 bes\u00f8g p\u00e5 engelske, prim\u00e6rt geriatriske, hospitaler for at indhente inspiration til h\u00e5ndteringen af den voksende gruppe af gamle patienter. \u00c5ret efter etablerede sygehuset for syge gamle en langtidsmedicinsk afdeling, som siden blev til geriatrisk afdeling. <\/span>Den langtidsmedicinske afdeling blev ledet af overl\u00e6ge Hjermind, som allerede dengang ber\u00f8rte udfordringen med, at gamle mennesker kan komme i klemme i sygehusv\u00e6senets specialiserede praksis, fordi som han udtrykte det:<\/span><\/p>\n

“Talrige \u00e6ldre mennesker frembyder b\u00e5de medicinske, fysiurgisk \u2013 genoptr\u00e6ningsm\u00e6ssige og social \u2013 geriatriske problemer”<\/span><\/em><\/span><\/strong><\/p>\n

Han ans\u00e5 oprettelsen af de langtidsmedicinske afdelinger som en l\u00f8sning af de gamles manglende indpasning i sygehusv\u00e6senet og advokererede for et styrket samarbejde med prim\u00e6r sektor (39).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Tredje historiske periode (1990\u2019erne-)
\n<\/span><\/strong>I den tredje historiske periode \u00e6ndres mulighedsbetingelserne sig atter for de tre praksisser p\u00e5 Holb\u00e6k Centralsygehus, som g\u00e5r fra at v\u00e6re centralsygehus til akutsygehus. <\/span>Holb\u00e6k Sygehus\u2019 specialiseringspraksis handler om satsning p\u00e5 grenspecialisering p\u00e5 medicinsk afdeling og p\u00e5 generelt ambulant behandling i specialeambulatorier, frem for indl\u00e6ggelser. <\/span>Grenspecialiserings satsningen ses ved, at de medicinske afsnit fra anden halvdel af 1990\u2019erne i sygehusets interne telefonb\u00f8ger i stedet for bogstaver, nu betegnes med det l\u00e6gefaglige grenspeciale s\u00e5som:
\n<\/span>\u201d<\/span>Kardiologisk afsnit\u201d, \u201dGastroenterologisk afsnit\u201d og \u201dNefrologisk\/endokrinologisk afsnit\u201d.<\/span><\/em><\/p>\n

I den foreg\u00e5ende periode havde de i sygehusets oversigter st\u00e5et som fire medicinske afdelinger, i mods\u00e6tning til de kirurgiske afdelinger, som var opdelt med reference til de kirurgiske grenspecialer. <\/span>V\u00e6gtningen af de medicinske grenspecialer forst\u00e6rkes af, at medicinsk afdelingsledelse i 1997 beslutter, at alle de medicinske l\u00e6ger fremadrettet skal tilknyttes et specialafsnit. <\/span>Tidligere, havde det kun v\u00e6ret fem overl\u00e6ger, som var fast tilknyttet hver deres specialeafsnit, mens resten af l\u00e6gegruppen <\/span>\u201dsv\u00e6vede frit rundt i systemet\u201d<\/span>.<\/span><\/em><\/p>\n

Tiltaget handler om en str\u00e6ben efter kontinuitet for b\u00e5de l\u00e6ger og patienter, idet det ikke er unormalt, at 15-20 l\u00e6ger g\u00e5r stuegang p\u00e5 samme afsnit i l\u00f8bet af en m\u00e5ned (40). <\/span>Hermed skabes mulighedsbetingelser for overhovedet at tale om at flytte patienter mellem specialafsnit afh\u00e6ngigt af deres sygdom, idet det f\u00f8rhen havde v\u00e6ret af mindre betydning, da l\u00e6gerne gik stuegang p\u00e5 skift p\u00e5 alle de medicinske afsnit.<\/span><\/p>\n

Pres p\u00e5 de medicinske afdelinger
\n<\/span><\/strong>Der er i hele perioden frem til i dag pres p\u00e5 de medicinske afsnit og for at udligne bel\u00e6gningen, bliver det legitimt, at det er de almen medicinske patienter, typisk de gamle, som flyttes rundt. <\/span>Den stigende dyrkelse af specialiseringen af de medicinske afsnit betyder, at de sundhedsprofessionelle i stigende grad sondrer mellem specialepatienter og de almene medicinske patienter og anvender itales\u00e6ttelser som: \u201dDet er ikke vores patient!\u201d (41). <\/span>De gamle skabes med udviklingen af specialiseringspraksissen som specialel\u00f8se, idet de tilh\u00f8rer ingen og alle de medicinske afsnit.<\/span><\/p>\n

Stigende specialisering
\n<\/span><\/strong>Sygehusets styringspraksis best\u00e5r af interpellation via professionalisering, specialisering samt nye styringsv\u00e6rkt\u00f8jer. Sidstn\u00e6vnte vinder for alvor fodf\u00e6ste sidst i perioden. <\/span>Der sker en professionalisering af flere faggrupper i takt med, at sygehusets praksis bliver mere avanceret. Eksempelvis opkvalificeres sygehj\u00e6lperne til social- og sundhedsassistenter (42).<\/span><\/p>\n

Der sker en stigende specialisering, s\u00e6rligt blandt sygeplejerskerne, hvilket ses i fremkomsten af \u201dspecialesygeplejersker\u201d, der overtager opgaver inden for specialerne, som l\u00e6gerne tidligere har varetaget. I 1999 overtager sygeplejersker i lunge-allergiambulatoriet optagelse af patientens anamnese (43).<\/span><\/p>\n

Nye uddannelser
\n<\/span><\/strong>I 00\u2019erne opst\u00e5r i Vestsj\u00e6llands Amt en ny uddannelse som behandlersygeplejersker, som overtager skadestuehenvendelserne i de nyoprettede skadeklinikker (44). <\/span>I 00\u2019erne oprettes en sygeplejebaseret hypertensionsklinik, hvor sygeplejersker overtager justeringen af patienternes medicinske behandling (45).<\/span><\/p>\n

New Public Management
\n<\/span><\/strong>Nye styringsv\u00e6rkt\u00f8jer fra New Public Management-skuffen kommer til og skal bidrage til effektiv udnyttelse af sygehusets ressourcer og kapacitet. <\/span>Det handler om handlingsanvisende v\u00e6rkt\u00f8jer, der bidrager til, at de sundhedsprofessionelle foretager standardiserede unders\u00f8gelse, pleje og behandling af patienterne, hvilket sikrer effektiv ressourceudnyttelse og kvalitet. <\/span>Det er f.eks. \u201dtriage\u201d<\/em>, som er en m\u00e5de hvorp\u00e5 patienterne vurderes i forhold til hvor hurtigt, at de b\u00f8r tilses af en l\u00e6ge (46).<\/span><\/p>\n

Det er ogs\u00e5 et basalt observationsskema (BOS), som er en m\u00e5de at identificere udviklingen af kritisk sygdom hos patienterne, baseret p\u00e5 m\u00e5ling af deres vejrtr\u00e6kning, iltm\u00e6tning, temperatur, blodtryk, puls og bevidsthedsniveau, og som foreskriver s\u00e6rlige handlinger. Det er tillige tryks\u00e5rscreening, som er en vurdering af patienternes risiko for udvikling af tryks\u00e5r (47).<\/span><\/p>\n

Digitalisering
\n<\/span><\/strong>Der sker endvidere en digitalisering af l\u00e6gejournal og sygeplejekardex, hvilket er muliggjort af forrige periodes EDB-implementering, som administrationschef Dissing S\u00f8rensen allerede dengang s\u00e5 store potentialer i. <\/span>Med de nye styringsv\u00e6rkt\u00f8jer s\u00e5som m\u00e5linger, scoringer, screeninger og afkrydsninger i de nye digitale platforme og i bestr\u00e6belserne p\u00e5 at risikovurdere, sygdomsforebygge og handlingsanvise skabes de gamle som objektive og m\u00e5lbare data, der ikke levner plads til deres livshistorie, hvorfor de gamle g\u00f8res historiel\u00f8se.<\/span><\/p>\n

Tv\u00e6rfaglige teams
\n<\/span><\/strong>Holb\u00e6k Sygehus\u2019 praksis for gamle patienter er i denne periode optaget af udviklingen af den geriatriske praksis og af styrkelsen af samarbejdet med prim\u00e6rs sektoren. Udviklingen af den geriatriske praksis kommer til udtryk ved, at Holb\u00e6k Centralsygehus i 1996 f\u00e5r et tv\u00e6rfagligt team <\/span>\u201dgeriatrisk team\u201d<\/span> best\u00e5ende af en fysioterapeut, en ergoterapeut, en sygeplejerske, en geriatrisk overl\u00e6ge og en l\u00e6gesekret\u00e6r, som skal:<\/span><\/p>\n

\u201dsikre den bedst mulige behandling og det mest hensigtsm\u00e6ssige indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b for gamle mennesker, indlagt i medicinsk afdeling\u201d<\/span><\/em> <\/strong><\/span>(48).<\/span><\/p>\n

Styrkelse af samarbejdet med prim\u00e6r sektor ses ved implementeringen i 1997 af en ny samarbejdsmodel mellem centralsygehuset, Holb\u00e6k Kommune og de praktiserende l\u00e6ger med titlen: <\/span>\u201dPatienten mellem to stole\u201d. <\/span><\/em>Modellen har til hensigt at styrke samarbejdet omkring udskrivelse af gamle mennesker med <\/span>\u201daldersbetinget funktionsneds\u00e6ttelse\u201d<\/span>, s\u00e5 bl.a. indl\u00e6ggelsestiden bliver reduceret (49). <\/span>Hvor den geriatriske overl\u00e6ge Hjermind i sidste periode havde fokus p\u00e5, at de gamle kunne komme i klemme mellem de l\u00e6gefaglige specialer, er det nye tiltags fokus mere overgangen mellem sygehus- og prim\u00e6r sektor.<\/span><\/p>\n

Hurtigere udskrivelser
\n<\/span><\/strong>Sygehusets optagethed af at f\u00e5 udskrevet de gamle til prim\u00e6r sektor kan ses som led i den \u00e6ndrede opgavefordeling mellem sygehuse og kommuner p\u00e5 nationalt plan i perioden. <\/span>En \u00e6ndret opgavefordeling, der bliver s\u00e6rlig tydelig med vedtagelse af Strukturreformen i 2007, hvor opgaven med varetagelse af de gamles pleje og ogs\u00e5 behandling s\u00e5som genoptr\u00e6ning bliver til en kommunal opgave (50). <\/span>Den \u00e6ndrede opgavevaretagelse mellem sygehuse og kommuner gentages sidenhed i de nationale handleplaner for den gamle medicinske patient (51) (52).<\/span><\/p>\n

Med den \u00e6ndrede praksis for de gamle medicinske patienter bliver det selvf\u00f8lgeligt for de sundhedsprofessionelle i sygehusregi at interessere sig mindre for denne gruppe og at tale om de gamle som en gruppe, der ikke burde v\u00e6re indlagt, men i stedet burde forblive i tilbud i prim\u00e6r sektor.<\/span><\/p>\n

Sygehusets indretning
\n<\/span><\/strong>Sygehusets indretning synes ikke befordrende eller egnet til de gamle med deres s\u00e6rlige udfordringer ved sygdom. <\/span>En af de interviewede sygeplejersker udtaler:<\/span><\/p>\n

\u201dAlts\u00e5 man h\u00e5ber jo, at de kommer et sted hen, hvor de ikke skal ligge p\u00e5 gangen, og hvor der ikke er for meget uro og alt s\u00e5dan noget. Det er da en udfordring for alle \u00e6ldre mennesker at komme p\u00e5 sygehuset ikke. Det er jo et helvede for dem, for at sige det mildt\u201d<\/span><\/em><\/span><\/strong><\/p>\n

\u201dN\u00e5r du er udfordret dels p\u00e5 din alder, dels p\u00e5 din mobilitet, dels p\u00e5 din hjerne m\u00e5ske pga. sygdom eller demens eller et eller andet, s\u00e5 er du jo helt h\u00e6gtet af i s\u00e5dan et milj\u00f8 (sygehusmilj\u00f8)\u201d <\/span><\/strong><\/span><\/em>(Koordinerende sygeplejerske A).<\/span><\/p>\n

Med den \u00e6ndrede praksis for gamle medicinske patienter bliver de gamle gjort til interessel\u00f8se for de sundhedsprofessionelle.<\/span><\/p>\n

OPSUMMERING
\n<\/span><\/strong>Specialel\u00f8se, historiel\u00f8se og interessel\u00f8se
\n<\/span><\/strong>Denne historiske f\u00f8lgen af muligheds- og fremkomstbetingelser for de tre praksisser p\u00e5 Holb\u00e6k Sygehus afd\u00e6kker, hvordan der fra 1990\u2019erne og frem sker \u00e6ndringer inden for praksisserne p\u00e5 en m\u00e5de, som skaber de gamle medicinske patienter som specialel\u00f8se, historiel\u00f8se og interessel\u00f8se.
\n<\/span>Den historiske afd\u00e6kning viser, at praksisserne hver is\u00e6r bliver \u00e6ndret i bestr\u00e6belserne p\u00e5 at forbedre, men at kombinationen af de tre praksisser f\u00f8rer til en udfordring for gruppen af gamles indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b i dag.<\/span><\/p>\n

\"\"
\n<\/span><\/p>\n

Paradigmeskift
\n<\/span><\/strong>Det historiske tilbageblik gjorde det endvidere muligt at opn\u00e5 indblik i paradigmeskift. I det her tilf\u00e6lde i paradigmet i sygehusv\u00e6senets praksis over tid og p\u00e5 en m\u00e5de, der styrker den nutidige sundhedsfaglige problemstilling omkring de gamle medicinske patienter.<\/span><\/p>\n

F\u00f8lger vi atter de tre praksisser tilbage i tiden, s\u00e5 str\u00e6bte Holb\u00e6k Amtssygehus i den f\u00f8rste historiske periode efter, det som filosof Uffe Juul Jensen betegner som <\/span>\u201den sygdomsorienteret praksis\u201d<\/span>, der tager afs\u00e6t i en biomedicinsk sygdomsopfattelse, hvor sygdom betragtes som en afgr\u00e6nset <\/span>\u201dbiologisk funktionsfejl\u201d<\/span><\/em>, der kan behandles (53). <\/span>Det kom til udtryk i den dav\u00e6rende professor Flindts opg\u00f8r med sygehusets svine- og h\u00f8nsehold, som han ikke mente h\u00f8rte sig til p\u00e5 et sygehus. Han skrev i en klageskrivelse til Amtsr\u00e5det f\u00f8lgende:<\/span><\/p>\n

“Det er urimeligt, at der findes Svinehold i Anstalten. Alt, hvad der kan ford\u00e6rve Luften og Jordbunden i og omkring Sygehuset, b\u00f8r for enhver Pris undgaas (\u2026) Hvorvel et st\u00f8rre H\u00f8nsehold ikke kan blot tiln\u00e6rmelsesvis foraarsage hygiejniske Ulemper, der kan sammenlignes med de af Svineholdet flydende, maa det dog anses for mindre vel bet\u00e6nkt, som sket er, at anbringe H\u00f8nsehuset umiddelbart op ad Sygehusbygningerne, hvorved Renheden af den Luft, som ved Ventilationen f\u00f8res ind i disse, kun kan forringes” <\/span><\/strong><\/span><\/em>(54).<\/span><\/p>\n

Sygdomsorienteret praksis og subjektg\u00f8relse
\n<\/span><\/strong>Den sygdomsorienterede praksis har afs\u00e6t i en fragmenteret, specialiseret og biomedicinsk viden. Foucault taler om, at mennesket og patienten med den nye medicinske diskurs blev til det objekt, som sygdommen midlertidigt havde besat. <\/span>Gennem sit kliniske blik, <\/span>\u201dden retm\u00e6ssige indehaver af sandheden<\/span><\/em>\u201d<\/em>, lokaliserede l\u00e6gen sygdommen hos patienten og subjektet, som derved blev gjort til unders\u00f8gelsesgenstand og objekt for l\u00e6gens blik (55).
\n<\/span><\/p>\n

L\u00e6gens kliniske blik p\u00e5 amtssygehuset var s\u00e5ledes rettet mod at behandle den biologiske funktionsfejl, mens patienten blev til objektet for l\u00e6gens blik. Objektg\u00f8relsen af patienterne bliver tydelig p\u00e5 fotografier af patientbehandling og stuegang p\u00e5 amtssygehuset. <\/span>P\u00e5 det ene fotografi er l\u00e6gen i f\u00e6rd med at behandle en patient, som passivt lader sig fotografere liggende i sengen med blottede k\u00f8nsorganer. P\u00e5 det andet fotografi ligger patienten p\u00e5 samme m\u00e5de passiv og afventende.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n


\nSituationsorienteret praksis
\n<\/strong><\/span>I den anden historiske periode skete et skift i det herskende paradigme i sygehusets praksis, som udviklede sig i retning af det, som Juul Jensen betegner som \u201den situationsorienteret praksis\u201d med fokus p\u00e5 patientens samlede situation og med m\u00e5let om livskvalitet for den enkelte (53). <\/span>Centralsygehusets praksis havde karakter af et helhedsorienteret blik p\u00e5 patienten, hvilket gik igen i flere af centralhusets overl\u00e6ger og sygeplejerskers itales\u00e6ttelser. <\/span>Ledende overl\u00e6ge Hansen sagde om patientbehandlingen:<\/span><\/p>\n

\u201dVi maa ikke glemme, at mennesker har baade legeme og sj\u00e6l, og begge dele maa der tages hensyn til\u201d<\/span> <\/span><\/em><\/strong>(56).<\/span><\/p>\n

Mens overl\u00e6ge Thomsen udtrykte det p\u00e5 denne m\u00e5de:<\/span><\/p>\n

\u201dman vurderer hvert sygdomstilf\u00e6lde ud fra en helhedsbetragtning af patienten, og ikke bare medicinsk ogsaa at man fors\u00f8ger at forstaa patienten som medmenneske\u201d<\/span><\/em><\/strong><\/span> (57).<\/span><\/p>\n

Forstanderinde Hielm Schmidt sagde:<\/span><\/p>\n

\u201dPatienter kommer som paa samlebaand. Den legemlig behandling er i orden, men hvad med den sj\u00e6lelige? Her b\u00f8r s\u00e6ttes mere ind. Man maa ikke glemme det menneskelige\u201d<\/span><\/em><\/span><\/strong> (58).<\/span><\/p>\n

Sygehusets tiltagende specialisering var samtidig en s\u00e6rlig udfordring, som l\u00e6gerne m\u00e5tte v\u00e6re s\u00e6rlig opm\u00e6rksom p\u00e5. Overkirurg Bindslev udtrykte det s\u00e5ledes:<\/span><\/p>\n

\u201dDet er mennesker vi behandler, ikke organer, og vi maa g\u00f8r alt for, at patienterne ikke bliver et nummer og ikke f\u00f8ler sig som et nummer\u201d<\/span><\/em><\/span><\/strong> (59).<\/span><\/p>\n

Sygehuset som hjem og hotel<\/span><\/strong><\/p>\n

Den situationsorienterede praksis kom til udtryk i centralsygehusets ambition om at skulle fungere som hjem og hotel for patienterne. Ledende overkirurg Heiberg udtalte:<\/span><\/p>\n

\u201dVi skulle ogsaa gerne komme dertil, at et sygehus af patienterne f\u00f8les som et hjem, thi ingen har vel haardere brug for et k\u00e6rligt hjem end netop de syge\u201d <\/span><\/em><\/span><\/strong>(60).<\/span><\/p>\n

\u201ddet er vort \u00f8nske, at sygehusene (i Holb\u00e6k Amt) maa v\u00e6res saa gode som hoteller med hjemlige hygge\u201d<\/span><\/em><\/strong><\/span> (61).<\/span><\/p>\n

Det tyder p\u00e5, at ambitionen lykkedes, idet en journalist, som bes\u00f8gte centralsygehuset, blandet andet skrev:<\/span><\/p>\n

\u201ddet er saa moderne indrettet, at man faktisk har indtryk af, at det er et bedre hotel, hvor man kan tage ind, naar man f\u00f8ler sig syg<\/span><\/em><\/span><\/strong>\u201d<\/em><\/span><\/strong> (62).<\/span><\/p>\n

Fris\u00f8rsalon og cafetreia
\n<\/span><\/strong>I 1960\u2019erne kom cafeteria og fris\u00f8rsalon til patienterne (63), som kunne ses som i tr\u00e5d med ambitionen om sygehuset som hjem og hotel. <\/span>Der var ingen gr\u00e6nser for, hvad centralsygehuset tog sig af. En \u00e6ldre mandlig patient berettede om, hvordan han grundet indl\u00e6ggelse ikke havde haft mulighed for at deltage i datterens bryllup. <\/span>Afdelingen under ledelse af overkirurg Heiberg arrangerede derfor til den \u00e6ldre herres store gl\u00e6de og overraskelse, at brudeparret kom og dansede brudevalsen p\u00e5 afdelingen, hvor han var indlagt (64).<\/span><\/p>\n

L\u00e6ngere indl\u00e6ggelse
\n<\/span><\/strong>Der blev tilstr\u00e6bt at holde p\u00e5 patienterne lidt l\u00e6ngere for at sikre, at de var friske. Heiberg udtalte:<\/span><\/p>\n

\u201dEn \u2019normal\u2019 patient faktisk klar til hjemsendelse fra sygehuset, men patienten er ikke arbejdsdygtig (\u2026) Derfor beholder vi patienterne lidt l\u00e6ngere, men er dog nu nede paa gennemsnitlig 16 mod f\u00f8r 21 dage for hver kirurgisk patient\u201d<\/span><\/em><\/strong><\/span> (60).<\/span><\/p>\n

Heiberg tog tillige initiativ til morgengymnastik for patienterne (65).<\/span><\/p>\n

Tilbagevenden til en sygdomsorienteret praksis
\n<\/span><\/strong>I den sidste historiske periode kan atter iagttages et paradigmeskift i sygehusv\u00e6snets praksis, som fra at have indtaget en situationsorienteret praksis vender tilbage til en mere sygdomsorienteret praksis, som fokuserer p\u00e5 behandling baseret p\u00e5 specialiseret, fragmenteret, biomedicinske viden. Flere af de interviewede l\u00e6gers fokus i dag er deres speciale. En overl\u00e6ge siger:<\/span><\/p>\n

\u201dJeg m\u00e5 koncentrere mig om det kardiologiske, som det folk kommer for, og f\u00e5 l\u00f8st deres kardiologiske problem. Det synes jeg er det vigtigste for mig, der m\u00e5 man v\u00e6re lidt skruppell\u00f8s og sk\u00e6re igennem\u201d <\/span><\/strong><\/span><\/em>(Overl\u00e6ge H).<\/span><\/p>\n

En anden overl\u00e6ge siger om de gamle medicinske patienter:<\/span><\/p>\n

\u201ds\u00e5 skal vi passe plejehjemsbeboer, mens der er 800 ekkoer (hjertescanninger), som venter p\u00e5 os\u201d<\/span><\/em><\/span><\/strong> (Overl\u00e6ge\/ feltarbejdet).<\/span><\/p>\n

Det kommer ogs\u00e5 til udtryk ved, at sygeplejerskerne, der tidligere har haft plejen som fokus, bev\u00e6ger sig ind p\u00e5 l\u00e6gernes dom\u00e6ne, hvor de bliver \u201dspecialesygeplejersker\u201d i ambulatorier og akutfunktioner. Sygehuset sigter endvidere efter at omdanne mest muligt af patientbehandlingen til ambulant virksomhed.<\/span><\/p>\n

Oml\u00e6gning til ambulante forl\u00f8b
\n<\/span><\/strong>Der er eksempelvis i 1990\u2019erne kommet medicinske specialeambulatorier til, som udbygges med specialedagafsnit for at aflaste den stigende belastning p\u00e5 de medicinske afsnit (40).
\n<\/span>Udbygningen af den ambulante praksis indikerer, at sygehuset i lighed med den nationale sygehuspraksis prioriterer mere ambulant behandling, og at sygehuset er vendt tilbage til fokus p\u00e5 behandling frem for pleje. Denne prioritering af den ambulante behandling forts\u00e6tter og i driftsaftalen fra 2013 st\u00e5r om sygehusets indsatser:<\/span><\/p>\n

\u201dEn anden indsats er, et fokus p\u00e5 om nogle indl\u00e6ggelser kan oml\u00e6gges til ambulante forl\u00f8b\u201d<\/em> <\/span><\/strong>(66).<\/span><\/p>\n

Den \u00e6ndrede patientpraksis med at afgr\u00e6nse patientpraksis til udelukkende at omhandle behandling kan ogs\u00e5 ses ved, at fris\u00f8r og cafeteria, som blev indf\u00f8rt i 1960\u2019erne, bliver udfaset og \u00e6ndrer form. Fris\u00f8ren forsvinder i 1990\u2019erne, idet den efter 1995 ikke l\u00e6ngere fremg\u00e5r af den interne telefonbog, mens cafeteriaet i starten af 00\u2019erne bliver erstattet af en kiosk og borde p\u00e5 gangen i sygehusets forhal. <\/span>Det oprindelige patientcafeteria bliver i stedet til en personalekantine, hvilket den fortsat fungerer som i dag.<\/span><\/p>\n

Fris\u00f8r og cafeteria repr\u00e6senter Heibergs vision om Holb\u00e6k Sygehus som et hjem eller hotel for patienterne, hvor de hellere skulle blive en ekstra dag, mens kiosk og borde associerer kortere ophold i tr\u00e5d med sygehusets agenda om i dag prim\u00e6rt at v\u00e6re behandlingssted med korte indl\u00e6ggelser og ambulante forl\u00f8b. <\/span>De nye styringsv\u00e6rkt\u00f8jer st\u00f8tter op om dette paradigme, idet f.eks. standarder ogs\u00e5 er baseret p\u00e5 specialisereret, fragmenteret og m\u00e5lbar viden.<\/span><\/p>\n

OPSUMMERING
\n<\/span><\/strong>Paradigmeskifte for indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b<\/span><\/strong><\/p>\n

Det historiske tilbageblik har tydeliggjort, hvordan paradigmet i sygehusets praksis har vekslet mellem en situationsorienteret social praksis og en sygdomsorienteret behandlingspraksis.
\n<\/span>I dag synes den sygdomsorienterede behandlingspraksis med fokus p\u00e5 specialiseret og fragmenteret viden at r\u00e5de, hvilket underst\u00f8tter problemstillingen omkring de gamle patienters indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b. <\/span>Deres indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b set i et geriatrisk specialeperspektiv tydeligg\u00f8r, at sygdom og indl\u00e6ggelsen giver dem s\u00e6rlige vilk\u00e5r og udfordringer.<\/span><\/p>\n

Det drejer sig om komplekse, rodede og anderledes sygdomsbilleder med muligheden for udvikling af olympiadesyndromet, konfusion og delir (2) (67). <\/span>Vilk\u00e5r og udfordringer som skaber behov for samment\u00e6nkning af fysiske, psykiske og sociale aspekter i indsatsen, der fordrer ikke kun behandling, men ogs\u00e5 en helhedsorienteret pleje og omsorg.<\/span><\/p>\n

Forandringer over tid
\n<\/span><\/strong>Det historiske feltarbejde gjorde det ogs\u00e5 muligt at indsamle empirisk materiale, som afd\u00e6kkede forandringer over tid. I det her tilf\u00e6lde, hvordan sygeplejerskens rolle og funktion har forandret sig p\u00e5 en m\u00e5de, som bidrager til en indretning, der ikke underst\u00f8tter de behov gamle patienter har i forbindelse med indl\u00e6ggelse.<\/span><\/p>\n

Sygeplejersker som assisterende omsorgsgivere
\n<\/span><\/strong>I den f\u00f8rste historiske periode fungerede sygeplejersken som assisterende og omsorgsgivende. Amtssygehuset skabte mulighed for en professionel husmoderudgave, hvor kvinder med virke som sygeplejersker fik mulighed for professionel husholdning og omsorgsud\u00f8velse. Derigennem opn\u00e5ede de en samfundsm\u00e6ssig legitimitet, status og position. Sygeplejerskegerningen gav en legitimitet for ugifte kvinder fra de bedre samfundslag.<\/span><\/p>\n

Afdelingssygeplejerskerne p\u00e5 amtssygehuset var fr\u00f8kner og d\u00f8tre af en skoleinspekt\u00f8r, en l\u00e6rer, en slagter, en skovl\u00f8ber, en boelsmand og flere g\u00e5rdejere (23). <\/span>Sygeplejerskerne fik, som det fremg\u00e5r af de to fotografier af en patientbehandling og en stuegang, rollen som l\u00e6gens assistent og hj\u00e6lper.
\n<\/span>P\u00e5 det ene fotografi holder sygeplejersken det medicinske udstyr, mens l\u00e6gen udf\u00f8rer behandlingen.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 det andet st\u00e5r sygeplejersken klar til at assistere ved patientens side, mens l\u00e6gen m\u00e5ler patientens puls. <\/span>I den anden historiske periode virkede sygeplejersken fortsat som assisterende og omsorgsgivende. Et eksempel p\u00e5 sygeplejerskens assisterende funktion er fotografiet af sygeplejerske Larsen, der jf. overkirurg Heibergs ordination gennemf\u00f8rte morgengymnastik for indlagte patienter (62). <\/span>Sygeplejersken som omsorgsgivende med v\u00e6gt p\u00e5 uegennyttighed og n\u00e6stek\u00e6rlighed ses i forstanderinde Hielm Schmidts tale ved sin afsked, hvor hun sagde:<\/span><\/p>\n

\u201dSygeplejerskers fremtidige arbejde vil mere end nogensinde kr\u00e6ve menneskek\u00e6rlighed i et kompliceret teknokrati\u201d<\/span><\/em><\/span><\/strong> (68).<\/span><\/p>\n

Afdelingssygeplejersken, fr\u00f8ken Jacobsen udtalte endvidere om at holde jul v\u00e6k fra familien:<\/span><\/p>\n

\u201dDer er saa meget man maa t\u00e6nke paa! F\u00f8rst og fremmest patienterne, der da er bundet til sengen \u2013 der ikke kan smutte rundt omkring og bes\u00f8ge alle afdelingerne juleaften. Dem har jeg ondt af. Dem er det synd. Ikke mig\u201d<\/span><\/em><\/strong><\/span><\/p>\n

\u201dMan hj\u00e6lper andre. Man hj\u00e6lper dem, der tr\u00e6nger og det m\u00e6rker man. Det er en god og rar fornemmelse\u201d<\/span><\/em><\/strong><\/span> (69).<\/span><\/p>\n

Skift i ledelse af sygeplejersker
\n<\/span><\/strong>Som noget nyt var sygeplejerskerne ledende af sygeplejen p\u00e5 forskellige niveauer. Der var p\u00e5 centralsygehuset kommet en forstanderinde, som ledede sygeplejen p\u00e5 det overordnede niveau. Centralsygehusets forstanderinde, som kan ses som en erstatning for tidligere tiders oversygeplejerske, fik ansvaret for en gradvist st\u00f8rre plejegruppe.
\n<\/span>
\nOversygeplejersken havde omkring 1930 ansvar for fire afdelingssygeplejersker, fire assistenter og 21 elever, mens Hielm Schmidt i 1969, som det fremg\u00e5r af fotografi, havde 18 afdelingssygeplejersker og et ukendt antal sygeplejersker og sygehj\u00e6lpere under sig. Den efterf\u00f8lgende forstanderinde Storm Hansen havde i 1974 ansvaret for cirka 550 sygeplejersker og sygehj\u00e6lpere (29). P\u00e5 de enkelte afdelinger blev der desuden fra 1970\u2019erne afholdt morgenkonference, jf. fotografi af morgenkonference, hvor en sygeplejerske ledede og tilrettelagde den daglige pleje og omsorg. <\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Sygeplejersker leder, behandler og forsker
\n<\/span><\/strong>I den tredje historiske periode synes sygeplejerskens rolle fortsat at v\u00e6re af ledende karakter, men nu ogs\u00e5 behandlingsgivende og forskende. Fra 1990erne bliver forstanderinden erstattet af en chefsygeplejerske, som senere bliver til en sygeplejefaglig vicedirekt\u00f8r. Sidstn\u00e6vnte udg\u00f8r i dag sammen med en l\u00e6gelige vicedirekt\u00f8r og en sygehusdirekt\u00f8r sygehusets ledelse.<\/span><\/p>\n

Sygeplejerskerne p\u00e5 afdelingerne er ikke kun ledende at sygeplejen, men af udnyttelse af sygehusets samlede kapacitet, idet det er en sygeplejerske, som st\u00e5r i spidsen for de daglige kapacitetskonferencer. <\/span>Sygeplejerskerne overtager i denne periode dele af l\u00e6gernes tidligere dom\u00e6ne ved som specialesygeplejersker og behandlersygeplejersker selvst\u00e6ndigt at vurdere og behandle forskellige patientgrupper. <\/span>Nogle l\u00e6ger oplever med dette skift i sygeplejerskernes praksis fra at varetage pleje og omsorg til behandling, at:<\/span><\/p>\n

\u201dnu taler vi samme sprog\u201d<\/span><\/em><\/span><\/strong> (70).<\/span><\/p>\n

Andre oplever at mangle tidligere tiders sygeplejerske-l\u00e6ge-sygeplejerske-relation. En overl\u00e6ge siger:<\/span><\/p>\n

\u201dJeg mangler den der kompetente ekspertsygeplejerske, som ved det hele, alts\u00e5 hvor vi bare beh\u00f8ver at se p\u00e5 hinanden\u201d<\/span><\/em><\/strong><\/span> (Overl\u00e6ge R).<\/span><\/p>\n

Sygeplejersker begynder som noget nyt at forske, i lighed med l\u00e6gerne, inden for eksempelvis tv\u00e6rsektorielle problematikker, som er del af regionens forskningsforpligtelse jf. Sundhedsloven. <\/span>Region Sj\u00e6lland har s\u00e5ledes egen forskningsstrategi, hvori der satses p\u00e5: <\/span>\u201dat fremme forskning inden for MVU-omr\u00e5det\u201d <\/span>og <\/span>\u201dtv\u00e6rsektorielle forskning med kommuner\u201d<\/span><\/em> (71). MVU-omr\u00e5det refererer til Mellemlang Videreg\u00e5ende Uddannelser, hvorunder sygeplejerskerne indg\u00e5r.<\/span><\/p>\n

I 2016 indleverer og siden forsvarer den f\u00f8rste sygeplejerske s\u00e5ledes sin ph.d.-afhandling udg\u00e5ende fra Holb\u00e6k Sygehus med et projekt omhandlende patientovergange mellem sygehus og prim\u00e6r sektor (72). <\/span>Det synes for sygeplejerskerne ub\u00f8nh\u00f8rligt slut med tidligere tiders position som <\/span>\u201dl\u00e6gens assistent\u201d<\/span><\/em>, idet de med de mange nye funktioner gradvist opn\u00e5r mere indflydelse og magt p\u00e5 sygehuset. <\/span>Man kan sp\u00f8rge sig selv, hvor sygeplejerskens tidligere rolle som pleje- og omsorgsgivende er forsvundet hen med den udvikling.<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

Begrebet omsorg synes at v\u00e6re udg\u00e5et af de sundhedsprofessionelles sprogbrug, hvilket kan tolkes som, at det ikke l\u00e6ngere er omsorg, der l\u00e6gges v\u00e6gt p\u00e5 i ud\u00f8velsen af pleje og behandling.
\n<\/span>Af de 20 interviewede sundhedsprofessionelle itales\u00e6ttes omsorg af en enkelt afdelingssygeplejerske, hvor omsorg forbindes med noget negativt:<\/span><\/p>\n

“<\/span><\/strong>Jeg tror, vi simpelthen er skolet til omsorg i mit fag, omsorg, omsorg, omsorg og n\u00e5r vi l\u00e6gger fru Jensen ned, vi tror p\u00e5, at det er godt at ligge ned, n\u00e5r man har f\u00e5et den her lungebet\u00e6ndelse og uhm.., men vi skal alts\u00e5 mobilisere” <\/span><\/strong><\/em><\/span>(Afdelingssygeplejerske A).<\/span><\/p>\n

OMSUMMERING
\n<\/span><\/strong>Skift i sygeplejerskers rolle og funktion
\n<\/span><\/strong>Som ovenfor illustreret, medvirker det historiske feltarbejde til at vise, hvordan sygeplejerskens rolle og funktion har \u00e6ndret sig fra at v\u00e6re assisterende og omsorgsgivende til at v\u00e6re ledende, forskende og behandlingsgivende. <\/span>En udvikling som for sygeplejeprofessionen muligvis kan synes positiv, men for de gamle kan v\u00e6re en udfordring med deres behov for pleje og omsorg af fysisk, psykisk og social karakter i forbindelse med indl\u00e6ggelse (2).<\/span><\/p>\n

Variationsbredden
\n<\/span><\/strong>Den historiske udforskning har ogs\u00e5 afd\u00e6kket den store variationsbredde i de m\u00e5der, at sygehusv\u00e6senet har indrettet sig gennem historien. <\/span>Variationsbredden viser, at ikke alle tanker er nye, hvilket synes vigtigt i n\u00e6rv\u00e6rende ph.d.-projekt, hvor form\u00e5let har v\u00e6ret at skabe ny viden og perspektiver, der kan bidrage i praksisudviklingen af sygehusv\u00e6senets indretning, s\u00e5 den i h\u00f8jere grad tilgodeser og underst\u00f8tter de gamles s\u00e6rlige vilk\u00e5r, udfordringer og behov.<\/span><\/p>\n

Udek\u00f8rende teams er ikke nyt
\n<\/span><\/strong>N\u00e5r udek\u00f8rende akutteams i dag h\u00e6dres med kommunale initiativ-priser som <\/span>\u201dden gyldne tr\u00e5d\u201d<\/span>, som l\u00f8sning p\u00e5 udfordringen i forhold til indl\u00e6ggelse og genindl\u00e6ggelse af gamle medicinske patienter (73), s\u00e5 viser min forskning at den tanke og l\u00f8sning ikke er ny.<\/span><\/p>\n

Allerede i 1980\u2019erne afpr\u00f8vede Holb\u00e6k Kommune en udek\u00f8rende funktion, for at forebygge at gamle mennesker blev indlagt, og som var led i et tv\u00e6rfagligt forskningsprojekt mellem Holb\u00e6k Sygehus, Holb\u00e6k Kommune og Social-forskningsinstituttet.<\/span><\/p>\n

Holb\u00e6k Kommune havde, sammen med Institut for almen og social medicin, taget initiativ til forskningsprojektet, hvor kommunen, i samarbejde med de praktiserende l\u00e6ger og centralsygehusets geriatriske overl\u00e6ge Hjermind, unders\u00f8gte +80-\u00e5rige gamle mennesker og deres p\u00e5r\u00f8rendes h\u00e5ndtering af risikosituationer s\u00e5som akut sygdom og sygehusudskrivelser (74).<\/span><\/p>\n

Unders\u00f8gelsen, baseret p\u00e5 interview og sp\u00f8rgeskemaer, resulterede i indf\u00f8rsel af en ordning med akut hjemmesygeplejerske-udrykning for gamle i risikosituationer i Holb\u00e6k Kommune for at forhindre genindl\u00e6ggelser og plejehjemsanbringelser. <\/span>Ordningen var i f\u00f8rste omgang et fors\u00f8g og blev siden gjort permanent, som det fremg\u00e5r af en artikel i Danske kommuner (75).<\/span><\/p>\n

\"\"<\/p>\n

OMSUMMERING
\n<\/span><\/strong>Glem ikke historien
\n<\/span><\/strong>Den viden og de erfaringer, kan v\u00e6re vigtige og relevante, at indt\u00e6nke i perspektiver og bud p\u00e5 fremtidens indretning af sygehusv\u00e6senet og tilrettel\u00e6ggelse af gamle menneskers indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b.<\/span><\/p>\n

Sammenfatning
\n<\/span><\/strong>I denne artikel har jeg udfoldet og argumenteret for, hvordan historisk feltarbejde kan bidrage betydningsfuldt b\u00e5de metodisk og analytisk i udforskningen af en nutidige sundhedsfaglig problemstilling.<\/span><\/p>\n

Metodisk
\n<\/span><\/strong>Metodisk, tilbyder det historiske feltarbejde med samment\u00e6nkningen af det etnologiske feltarbejde og den genealogisk tilgang en m\u00e5de at gribe historisk udforskning an p\u00e5. <\/span>Genealogien leverer den overordnede historiske fremgangsm\u00e5de, mens feltarbejdet leverer en konkret metode til historisk kildeindsamling. Sidstn\u00e6vnte foranledigede i n\u00e6rv\u00e6rende ph.d.-projekt den lokale graven med overraskende fund som et hengemt arkiv med metervis af eksemplarisk historisk kildemateriale, der kan m\u00e5le sig med eksisterende historisk forskningslitteratur.<\/span><\/p>\n

Mange af Foucaults egne arbejder har tillige karakter af et <\/span>\u201dlokalt feltarbejde\u201d<\/span>. En anden pointe, jeg har fors\u00f8gt at tydeligg\u00f8re, er n\u00f8dvendigheden af \u201den disciplineret historisk opm\u00e6rksomhed\u201d, for at hindre det historiske feltarbejde i at blive vilk\u00e5rligt, samt for at kunne navigere i betydelige m\u00e6ngder af historisk materiale.<\/span><\/p>\n

Analytisk
\n<\/span><\/strong>Analytisk, tilbyder den historiske graven en m\u00e5de at begribe kompleksiteten i en nutidig sundhedsfaglig problemstilling. <\/span>I mit tilf\u00e6lde, bidrager det historiske feltarbejde ikke kun med at afd\u00e6kke de historiske muligheds- og fremkomstbetingelser for den nutidige sundhedsfaglige problemstilling, men ogs\u00e5 paradigmeskift og forandringer, der styrker problemstillingen.<\/span><\/p>\n

Ligeledes kan det historiske feltarbejde, i tr\u00e5d med genealogiens \u00e6rinde, problematiserer f\u00e6nomener i nutidige sundhedsfaglige problemstillinger. <\/span>I mit ph.d.-projekt problematiseres, den i dag selvf\u00f8lgelige indretning af sygehusv\u00e6senet og tilrettel\u00e6ggelsen af gamle patienters indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b. <\/span>Det historiske tilbageblik viser, at udviklingen af indretning og praksisser ikke er naturgiven, men har r\u00f8dder i tidligere tiders institutionelle udfordringer.<\/span><\/p>\n

Eksempelvis grenspecialiserings opdelingen af medicinsk afdeling, der udg\u00f8r en del af udfordringen i de gamles indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b i dag, men som blev til i 1990\u2019erne for at skabe kontinuitet for patienter og l\u00e6ger. <\/span>N\u00e5r historisk udvikling ikke er naturgivent, \u00e5bner det op for at t\u00e6nke anderledes i fremtiden, for ph.d.-projektets vedkommende i indretningen af sygehus og praksisser. <\/span>Atter bliver det historiske feltarbejde betydningsfuldt, idet det tydeligg\u00f8r, at ikke alle tanker er nye, hvilket er v\u00e6sentlig viden i bud p\u00e5 fremadrettede perspektiver p\u00e5 sundhedsfaglige problemstillinger.<\/span><\/p>\n

Det uventede
\n<\/span><\/strong>I \u00f8vrigt, kan historisk feltarbejde skabe uventede bifund, som at baggrunden for tilblivelse af sygehj\u00e6lperne som profession ikke, som vi i dag antager, handlede om sygeplejerskemangel, men i datiden var t\u00e6nkt som mobilisering af et beredskab, der kunne tr\u00e6de til i krigs- og katastrofesituationer. <\/span>Sidstn\u00e6vnt kan synes betydningsfuldt set i et professionshistorisk perspektiv.<\/span><\/p>\n

Referencer
\n<\/span><\/strong>1.<\/span> <\/strong>Falch, L. A. Det er ikke vores patient – en kulturteoretisk og kulturhistorisk analyse af betydningen af sygehusv\u00e6senets indretning for gamle medicinske patienters indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b med Holb\u00e6k Sygehus som eksempel. Ph.d.-afhandling<\/a>. Aarhus Universitet; 2018 (citeret 2024, januar, 20.). 
\n<\/span>2.<\/span><\/strong> Schroll, M. Geriatri II – N\u00e5r Gamle Bliver Syge \u2013 Olympiadesyndromet. I: A. Viidik (Red.), Aldringens mange facetter. Aarhus: Dansk Gerontologisk Selskab; 1983.
\n<\/span>3.<\/span><\/strong> H\u00f8jrup, T. Dannelsens Dialektik. Etnologiske udfordringer til det glemte folk. K\u00f8benhavn: Museum Tusculanums Forlag; 2002.
\n<\/span>4.<\/span><\/strong> Buus, H. Sundhedsplejerskeinstitutionens dannelse: en kulturteoretisk og kulturhistorisk analyse af velf\u00e6rdsstatens embedsv\u00e6rk. K\u00f8benhavn: Museum Tusculanums Forlag; 2001.
\n<\/span>5.<\/span><\/strong> Foucault, M. Technologies of the Self. I: L. H. Martin, H. Gutman, P. H. Hutton (Eds.), Technologies of the Self. A Seminar with Michel Foucault. London: Tavistock Publications; 1988.
\n<\/span>6.<\/span><\/strong> Foucault, M. The Subject and Power. I: J. D. Faubion (Ed.), Power. The Essential Works of Foucault 1954-1984. Volume 3. New York: The New Press; 2000.
\n<\/span>7.<\/span> <\/strong>Foucault, M. Talens forfatning. K\u00f8benhavn: Hans Reitzels Forlag; 2001.
\n<\/span>8.<\/span><\/strong> H\u00f8jrup, T. Livsformer og velf\u00e6rdsstat ved en korsvej?: Introduktion til et kulturteoretisk og kulturhistorisk bidrag. Aarhus: Museum Tusculanums Forlag; 2003.
\n<\/span>9.<\/span> <\/strong>Jespersen, A., Melchior M. R. & Sandberg, M. Verden over: en introduktion til stats- og livsformsteorien og dens aktuelle anvendelse i etnologien. K\u00f8benhavn: Museum Tusculanums Forlag; 2006.
\n<\/span>10.<\/span><\/strong> Foucault, M. Nietzsche, Genealogy, History. I: D. F. Bouchard (Ed.), Language, Counter-Memory, Practice: Selected Essays and Interviews. Ithaca, New York: Cornell University Press; 1977.
\n<\/span>11.<\/span><\/strong> Hastrup, K. Feltarbejde. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder. En grundbog. K\u00f8benhavn: Hans Reitzels Forlag; 2015.
\n<\/span>12.<\/span> <\/strong>Hastrup, K. Topografiske infiltrationer: Udfordringer til en realistisk samfundsvidenskab. Nordisk udkast. 2010; 38 (1 & 2): 5-16.
\n<\/span>13.<\/span><\/strong> Heede, D. Det tomme menneske – introduktion til Michel Foucault. K\u00f8benhavn: Museum Tusculanums Forlag; 2007.
\n<\/span>14.<\/span><\/strong> Kritzman L. Power and sex: An interview with Michel Foucault. I: L Kritzman (ed.) Michel Foucault: Politics, Philosophy, Culture: Interviews and Other Writings, 1977\u20131984. New York: Routledge. s. 262; 1988.
\n<\/span>15.<\/strong> Kjeldstadli, K. Fortiden er ikke hvad den har v\u00e6ret – en indf\u00f8ring i historiefaget. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag; 2001.
\n<\/span>16.<\/span><\/strong> Gustavsson, B. Vidensfilosofi. Aarhus: Forlaget Klim; 2001.
\n<\/span>17.<\/span> <\/strong>Brinkmann, S. Etik i en kvalitativ verden. I: S. Brinkmann & L. Tanggaard (Red.), Kvalitative metoder. En grundbog. K\u00f8benhavn: Hans Reitzels Forlag; 2015.
\n<\/span>18.<\/span><\/strong> Det Kongelige Bibliotek. Pligtaflevering<\/a>. Det Kongelige Bibliotek; u.\u00e5. [citeret 2024, Januar, 20.]. <\/span>
\n19.<\/span><\/strong> Birch-Jensen, H. Holb\u00e6k Amtssygehus har 100 Aars Jubil\u00e6um. Sygehusbladet. 1944; 8(22): 167-171.
\n<\/span>20.<\/span> <\/strong>Harp\u00f8th, I. T. Amtssygehuset i Holb\u00e6k. Et hundrede Aars Jubil\u00e6um. Ugeskrift for l\u00e6ger. 1944; 106(42): 1049-1051.
\n<\/span>21.<\/span><\/strong> Flindt, N. Bem\u00e6rkninger om de hygiejniske Forhold i Amts Sygehus ved Holb\u00e6k (Uddrag). Sygehuset \u2013 Informationsblad for personalet ved sygehusv\u00e6senet i Holb\u00e6k. 1887; August 1973(2).
\n<\/span>22.<\/span><\/strong> Flindt, N. Bem\u00e6rkninger om de hygiejniske Forhold i Amts Sygehus ved Holb\u00e6k (Uddrag). Sygehuset \u2013 Informationsblad for personalet ved sygehusv\u00e6senet i Holb\u00e6k. 1887; Februar 1974 (2).
\n<\/span>23.<\/span><\/strong> Kirkeskov, A. & Larsen, T. S. (Red.) Holb\u00e6k Amt. Et historisk-topografisk v\u00e6rk med personalhistoriske oplysninger. K\u00f8benhavn: Amtshistorisk Forlag; 1933.
\n<\/span>24.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Centralsygehus. Sygehusv\u00e6senet i Holb\u00e6k (oversigt). Sygehuset \u2013 Informationsblad for personalet ved sygehusv\u00e6senet i Holb\u00e6k. 1974: juli 1974 (13).
\n<\/span>25.<\/span> <\/strong>Hertz, M. Holb\u00e6k i hundrede \u00e5r. O. 1880-1980. Fra Kornhandelsby til storkommune. Holb\u00e6k: Holb\u00e6k Kommune; 1986.
\n<\/span>26.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Amtstidende. De nye, moderne funktion\u00e6rboliger vil nok friste sygeplejerskerne. 1950, 30. juni.
\n<\/span>27.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Amts Venstreblad. \u00d8get tilgang til sygeplejen, men behovet er ikke d\u00e6kket. 1953, 17. november.
\n<\/span>28.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Amtstidende. Centralsygehuset sikrer sig v\u00e6rdifulde arealer. 1962, 28. juni.
\n<\/span>29.<\/span><\/strong> Sj\u00e6llands Tidende. Forstanderinden ikke sygehusets \u201dskrappe dame\u201d. 1974, 19. december.
\n<\/span>30.<\/span><\/strong> Sj\u00e6llands Posten. I en krigstid mangler sygehusene frivillige sygehj\u00e6lpere. 1954, 17. februar.
\n<\/span>31.<\/span><\/strong> Sj\u00e6llands Posten. Der uddannes en stab af medhj\u00e6lpere p\u00e5 Centralsygehuset i Holb\u00e6k. 1954, 9. marts.
\n<\/span>32.<\/span> <\/strong>Holb\u00e6k Amts Venstreblad. Et halvt hundrede sygehj\u00e6lpere gledet ind i hospitalsarbejdet. 1962, 7. juli.
\n<\/span>33.<\/span><\/strong> Knudsen, C., B. Laulund, A. Andersen m.fl. Det danske sygehusv\u00e6sen. (Bind 1-2). K\u00f8benhavn. Dyva & Jeppesens Forlag a\/s; 1962.
\n<\/span>34.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Centralsygehus. Forsidefoto med teksten \u201dMorgenkonference p\u00e5 afdeling A4\u201d. Sygehuset \u2013 Informationsblad for personalet ved sygehusv\u00e6senet i Holb\u00e6k. 1974; juli 1974 (13).
\n<\/span>35.<\/span><\/strong> Sj\u00e6llands Tidende. Sygehuset indf\u00f8rer nu EDB-registrering. 1972, 7. april.
\n<\/span>36.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Amts Venstreblad. Indstilling om et plejehjem i tilknytning til hvert sygehus. 1964, 8. december.
\n<\/span>37.<\/span> <\/strong>Holb\u00e6k Amts Venstreblad. Ti plejehjem i Holb\u00e6k amt anslaaet til 50 mill. kroner. 1966, 26. marts.
\n<\/span>38.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Amtstidende. 25 aars barmhjertighedsgerning paa Sct. Elisabeths hospital. 1956, 18. august.
\n<\/span>39.<\/span> <\/strong>Holb\u00e6k Amts Venstreblad. En fordobling af antallet af de 80-\u00e5rige kan ventes i \u00e5ret 2000. 1974, 5. januar.
\n<\/span>40.<\/span><\/strong> Faarvang, K. L. & Larsen, K. Fremtidens l\u00e6gearbejde er kommet til Holb\u00e6k. Ugeskrift for l\u00e6ger. 1997; 159 (40): 5996-6001.
\n<\/span>41.<\/span><\/strong> Dybbro, L. A. Det er ikke vores patient! \u2013 en etnologisk statsteoretisk analyse og kvalitativ unders\u00f8gelse af sygehusv\u00e6senets specialisering og betydningen for patienter, som ikke kan inkluderes ift. denne specialisering (Masterafhandling). Aarhus Universitet; 2009.
\n<\/span>42.<\/span><\/strong> Vallg\u00e5rda, S. & Krasnik, A. Sundhedsv\u00e6sen og sundhedspolitik. K\u00f8benhavn: Munksgaard Danmark. 3. udgave; 2016.
\n<\/span>43.<\/span><\/strong> Centralsygehuset i Holb\u00e6k. Hvad laver sygeplejerskerne i lunge-allergiambulatoriet? Personalebladet. 1999;(2): 3.
\n<\/span>44.<\/span><\/strong> Leick, C. Sygeplejersker overtager skadestuerne. Sygeplejersken. 2003; 103 (25): 8-9.
\n<\/span>45.<\/span><\/strong> Simper, A. M., Overgaard Andersen, U., Ibsen, H. & Lysbo Svendsen, T. Sygeplejebaseret hypertensionsklinik n\u00e5r m\u00e5let. Sygeplejersken. 2009; 109 (23): 48-53.
\n<\/span>46.<\/span><\/strong> Steenberger, A. Nye akutafdelinger rykker n\u00e6rmere. Ugeskrift for l\u00e6ger. 2009; 171 (6): 446-448.
\n<\/span>47.<\/span><\/strong> Region Sj\u00e6lland. Driftsaftale 2012 \u2013 Sygehus Nord. Region Sj\u00e6lland; 2012.
\n<\/span>48.<\/span><\/strong> Centralsygehuset i Holb\u00e6k. Geriatriske teams officielle start. Personalebladet. 1996; (3): 2-3.
\n<\/span>49.<\/span><\/strong> Centralsygehuset i Holb\u00e6k. \u201dPatienten mellem to stole\u201d. Nyt samarbejdsprojekt mellem centralsygehuset, Holb\u00e6k Kommune. Personalebladet. 1997; (3).
\n<\/span>50.<\/span><\/strong> Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommunalreformen \u2013 kort fortalt<\/a>. Indenrigs- og Sundhedsministeriet; 2005 (citeret 2024, januar, 20.).  
\n<\/span>51.<\/span><\/strong> Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. National handlingsplan for den \u00e6ldre medicinske patient.<\/a> Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse; 2011 (citeret 2024, januar, 20.).  
\n<\/span>52.<\/span><\/strong> Sundheds- og \u00e6ldreministeriet. Styrket indsats for den \u00e6ldre medicinske patient – National handlingsplan 2016.<\/a> Sundheds- og \u00e6ldreministeriet; 2016 (citeret 2024, januar, 20.). 
\n<\/span>53.<\/span><\/strong> Juul Jensen, U. Sygdomsbegreber i praksis. 2. udgave. K\u00f8benhavn: Munksgaard; 1986.
\n<\/span>54.<\/span><\/strong> Flindt, N. Bem\u00e6rkninger om de hygiejniske Forhold i Amts Sygehus ved Holb\u00e6k (Uddrag). Sygehuset \u2013 Informationsblad for personalet ved sygehusv\u00e6senet i Holb\u00e6k. 1887; april 1975 (16).
\n<\/span>55.<\/span><\/strong> Foucault, M. Klinikkens f\u00f8dsel. K\u00f8benhavn: Hans Reitzels Forlag; 2000.
\n<\/span>56.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Amtstidenden. Om at v\u00e6re l\u00e6ge i den rette tid. 1951, 20 januar.
\n<\/span>57.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Amts Venstreblad. Jeg kunne ikke t\u00e6nke mig at v\u00e6re andet end l\u00e6ge. 1960, 30 december.
\n<\/span>58.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Amts Venstreblad. Man maa ikke glemme det sj\u00e6lelige i sygeplejen. 1952, 5. april.
\n<\/span>59.<\/span> <\/strong>Holb\u00e6k Amtstidende. Det er mennesker, vi behandler og ikke organer. 1960, 3. februar.
\n<\/span>60.<\/span> <\/strong>Holb\u00e6k Amts Venstreblad. Kirurgerne staar med langt bedre muligheder nu end f\u00f8r. 1949, 20. juni.
\n<\/span>61.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Amtstidende. Sygehusv\u00e6senets opgaver b\u00f8r fordeles paa alle sygehuse. 1950, 13. maj.
\n<\/span>62.<\/span><\/strong> Ekstrabladet. Morgengymnastik og \u00f8nskekoncerter for hospitalspatienter. 1952, 13. oktober.
\n<\/span>63.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Amts Venstreblad. Den nye sygehusfl\u00f8j i Holb\u00e6k kan tages i brug om faa dage. 1967, 21. marts.
\n<\/span>64.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Amtstidende. En brudef\u00e6rd paa Centralsygehuset. 1952, 28. oktober.
\n<\/span>65.<\/span> <\/strong>Holb\u00e6k Amts Venstreblad. Patienterne g\u00f8r morgengymnastik i sengene paa Centralsygehuset. 1952, 21. juni.
\n<\/span>66.<\/span><\/strong> Region Sj\u00e6lland. Driftsaftale 2013 \u2013 Holb\u00e6k Sygehus. Region Sj\u00e6lland; 2013.
\n<\/span>67. <\/span><\/strong>Andersen-Ranberg, K. & Matzen, L. E. Den geriatriske patient. I: E. A Holm & F. R\u00f8nholt (Red.), Geriatri. K\u00f8benhavn: Munksgaard; 2016.
\n<\/span>68.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Amts Venstreblad. Tak for 19 gode arbejds\u00e5r p\u00e5 centralsygehuset i Holb\u00e6k. 1969, 12. juli.
\n<\/span>69.<\/span><\/strong> Holb\u00e6k Amtstidende. Mens vi andre holder jul. 1959, 24. december.
\n<\/span>70.<\/span><\/strong> Andersen, C. Alment praktiserende sygeplejersker. Ugeskrift for l\u00e6ger. 2005; 166 (9): 772-776.
\n<\/span>71.<\/span><\/strong> Region Sj\u00e6lland. Politik for sundhedsforskning i Region Sj\u00e6lland 2015-2018. Region Sj\u00e6lland. Aarhus Universitet; 2015.
\n<\/span>72.<\/span><\/strong> H\u00f8gsgaard, D. Tv\u00e6rsektorielt samarbejde og kommunikation imellem sundhedsprofessionelle, n\u00e5r \u00e6ldre patienter udskrives. Aktionsforskning om forandringslyst, kompleksitet og styring i et sundhedsv\u00e6sen under pres<\/a> (Ph.d.-afhandling). Roskilde Universitet. 2016; (citeret 2024, januar, 20.). 
\n<\/span>73.<\/span><\/strong> Bech, M. Sygehuset kommer hjem til patienten. Ny type akutteam i Esbjerg har modtaget initiativprisen \u2019Den Gyldne Tr\u00e5d 2018\u2019 for en effektiv brobygningsmodel mellem sygehus og kommune. Sygeplejersken. 2018; 118(2):36-37.
\n<\/span>74.<\/span><\/strong> Almind, G., Holstein, B. E. & Skovgaard Larsen, B. Syge gamle mennesker i eget hjem. K\u00f8benhavn: FADL; 1987.
\n<\/span>75.<\/span><\/strong> Danske Kommuner. En hjemmesygeplejerske p\u00e5 akut rundtur til truede \u00e6ldre i Holb\u00e6k. Danske kommuner. 1984; 15 (24): 22-23.<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artiklen tager afs\u00e6t i ph.d.-afhandlingen: \u201dDet er ikke vores patient – en kulturteoretisk og kulturhistorisk analyse af betydningen af sygehusv\u00e6senets indretning for gamle medicinske patienters indl\u00e6ggelsesforl\u00f8b med Holb\u00e6k Sygehus som eksempel\u201d, hvor der bl.a. indg\u00e5r et historisk feltarbejde til at udforske den nutidige sundhedsfaglige problemstilling.<\/p>\n","protected":false},"author":4,"featured_media":7570,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":""},"categories":[104],"tags":[],"class_list":["post-2553","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-historie-og-portraetter"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/28.png","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2553","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2553"}],"version-history":[{"count":6,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2553\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24383,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2553\/revisions\/24383"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/7570"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2553"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2553"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2553"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}