{"id":2541,"date":"2024-02-22T09:58:43","date_gmt":"2024-02-22T09:58:43","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=2541"},"modified":"2025-12-11T15:07:08","modified_gmt":"2025-12-11T14:07:08","slug":"problematisk-sprogbrug-i-debatten-goer-sygeplejersker-til-objekter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2024\/02\/22\/problematisk-sprogbrug-i-debatten-goer-sygeplejersker-til-objekter\/","title":{"rendered":"Problematisk sprogbrug i debatten g\u00f8r sygeplejersker til objekter"},"content":{"rendered":"

\"Problematisk<\/p>\n

Begreber som \u2019varme h\u00e6nder\u2019, frafald, fastholdelse og \u2019at v\u00e6re p\u00e5 gulvet\u2019 d\u00e6kker over en problematisk objektivisering af sygeplejersker. Politikere og medier har indflydelse p\u00e5 offentlighedens opfattelse af sygeplejefaget gennem deres retorik og sprogbrug. Der er behov for, at vi inden for sygeplejefaget engagerer os i en kritisk refleksion over vores eget sprog og den m\u00e5de, vi taler om vores fag p\u00e5, s\u00e5 det kan smitte af p\u00e5 den offentlige debat.<\/strong><\/span><\/p>\n

Af Dorthe S. Nielsen, Sanne Have Beck, Jette S\u00f8rensen<\/p>\n

 <\/p>\n

Begreberne \u201dfrafald\u201d, \u201dfastholdelse\u201d og \u201drekruttering\u201d <\/em><\/span>anvendes ofte i forbindelse med at tiltr\u00e6kke og bevare sygeplejefagligt personale. Begreberne indeb\u00e6rer en problematisk objektiviserende opfattelse af sygeplejersker som objekter, der kan tabes, holdes eller flyttes. Begreberne kan have uheldige konnotationer af tvang og af magt. Denne opfattelse overser den menneskelige dimension i sygeplejefaget og den v\u00e6rdi, som sygeplejersker tilf\u00f8rer gennem deres kompetencer, empati og dedikation.<\/p>\n

Begrebet<\/span> “frafald<\/em>“<\/span><\/span> benyttes hyppigt i uddannelsen og antyder, at sygeplejestuderende forlader faget, som om det er en uundg\u00e5elig og uoprettelig situation. Det skaber en opfattelse af, at sygepleje er en midlertidig karriere eller et springbr\u00e6t til andre professioner, og at det er naturligt for sygeplejersker at forlade faget. Denne opfattelse kan underminere indsatsen for at motivere sygeplejersker til at blive i faget og skabe et milj\u00f8, der st\u00f8tter deres trivsel og v\u00e6kst.<\/p>\n

Begrebet “fastholdelse<\/em>“<\/span> indeb\u00e6rer at holde sygeplejersker “fanget og fast”<\/em><\/span> i faget, som om det er en byrde eller en opgave, de ikke \u00f8nsker at udf\u00f8re. Det kan skabe en opfattelse af, at sygeplejersker kun bliver i faget p\u00e5 grund af ydre faktorer som \u00f8konomiske incitamenter eller mangel p\u00e5 alternative muligheder. Dette reducerer sygepleje til en pligt snarere end en passion eller en karriere, der er v\u00e6rdifuld og meningsfuld i sig selv. I stedet bliver begrebet \u201donboarding<\/em>\u201d<\/span> brugt i flere og flere kontekster.\u00a0 Onboarding handler i bund og grund om at give den nye medarbejder den bedst mulige start i det nye job<\/p>\n

Begrebet “rekruttering<\/em>“<\/span> kan objektivisere sygeplejersker som ressourcer, der blot skal tilf\u00f8jes til arbejdsstyrken. Begrebet fokuserer p\u00e5 at finde og erhverve nye sygeplejersker uden at tage h\u00f8jde for deres individuelle kvalifikationer, v\u00e6rdier, ambitioner og behov. Ved at betragte sygeplejersker som “rekvisitter”<\/em><\/span> der blot kan rekrutteres, risikerer vi at overse den betydning sygeplejersker har, som kompetente omsorgspersoner og sundhedsfaglige eksperter.<\/p>\n

Begreberne kan skabe en negativ holdning over for sygepleje som fag og som fagomr\u00e5de. I stedet b\u00f8r vi fokusere p\u00e5 begreber som at tiltr\u00e6kke, v\u00e6rds\u00e6tte, motivere og p\u00e5 andre begreber, der taler ind i sygeplejerskers v\u00e6rdifulde bidrag til pleje og behandling af patienter. Begreberne b\u00f8r beskrive og tale ind i et arbejdsmilj\u00f8, der fremmer trivsel, faglig udvikling og karrieremuligheder.<\/p>\n

Sygepleje b\u00f8r anerkendes og itales\u00e6ttes som en v\u00e6rdifuld og meningsfuld profession, der tiltr\u00e6kker og motiverer dedikerede og engagerede fagfolk, snarere end at fors\u00f8ge at holde dem fast, holde dem tilbage eller erstatte dem. Derfor giver det heller ikke mening at reducere talen om sygeplejersker til \u201dh\u00e6nder<\/em>\u201d<\/span>,<\/span> heller ikke som \u201dkolde\u201d<\/em><\/span> eller \u201dvarme\u201d<\/em> <\/span>h\u00e6nder. Udtrykket er objektiviserende og reduktionistisk.<\/p>\n

Sygepleje handler om meget mere end blot temperaturforskelle i vores h\u00e6nder. Det indeb\u00e6rer en helhedsorienteret, omsorgsfuld og professionel tilgang, hvor b\u00e5de f\u00e6rdigheder og empati spiller en afg\u00f8rende rolle.<\/p>\n

Begreber som “praksischok”<\/em> og “ansvarschok”<\/em><\/span> anvendes ofte til at beskrive den udfordring, sygeplejersker eller studerende kan opleve, n\u00e5r de m\u00f8der en ny praksis eller f\u00e5r \u00f8get ansvar. Disse begreber l\u00e6gger igen v\u00e6gt p\u00e5 de negative aspekter af forandringer og kan underminere sygeplejerskers selvtillid. I stedet b\u00f8r vi fremme begreber som “praksisudvikling”<\/em><\/span> og “faglig udvikling”<\/em><\/span>, der understreger mulighederne for l\u00e6ring og udviklingsprocesser i nye situationer.<\/p>\n

Begreberne “tunge afdelinger<\/em>“<\/span> og “tunge patienter<\/em>“<\/span> bruges ligeledes ofte til at beskrive en s\u00e6rlig afdeling eller bestemt patientgruppe. Ofte best\u00e5ende af patienter med komplekse udfordringer og med et s\u00e6rligt behov for et kompetent og omsorgsfuldt personale. Disse begreber kan skabe billeder af byrder og begr\u00e6nsninger i stedet for at anerkende det berigende og l\u00e6rerige i at arbejde med mennesker der lever med komplekse problemstillinger. I stedet kan man erstatte disse begreber med mere positive udtryk, der fremh\u00e6ver sygeplejerskernes evne til at h\u00e5ndtere kompleksitet og bidrage til kvalitetspleje og omsorg.<\/p>\n

Begrebet “Basis sygeplejerske<\/em>\u201d<\/span> eller \u201dat v\u00e6re p\u00e5 gulvet<\/em>\u201d<\/span> er begreber, der ofte anvendes til at beskrive den grundl\u00e6ggende og essentielle sygepleje. Det er vigtigt at reflektere over, hvad vi egentlig mener med disse begreber, for de taler ind i vores professionsidentitet og vores “kernefaglighed”<\/em><\/span>.<\/p>\n

Ved at bruge udtrykket “basis” <\/em><\/span>kan vi bidrage til at skabe hierarkier og nedvurdere visse omr\u00e5der af sygeplejen. Det er vigtigt at itales\u00e6tte, at alle specialer og omr\u00e5der af sygeplejen er vigtige og bidrager til omsorg og sygepleje. Mangfoldigheden og diversiteten i sygeplejefaget skal anerkendes og tales op, og i stedet bliver det vigtigt at itales\u00e6tte, at man er i \u201dplejen<\/em>\u201d eller hos \u201dpatienterne<\/em>\u201d<\/span><\/p>\n

Det er alts\u00e5 essentielt, at vi inden for sygeplejefaget engagerer os i en kritisk refleksion over vores eget sprog og den m\u00e5de, vi taler om vores fag p\u00e5. Dette inkluderer dog ogs\u00e5 en bevidsthed om, hvordan sygeplejefaget fremstilles eksternt – is\u00e6r politikere og medier har indflydelse p\u00e5 offentlighedens opfattelse af sygeplejefaget gennem deres retorik og sprogbrug.<\/p>\n

Det er afg\u00f8rende, at der i disse arenaer ogs\u00e5 er et \u00f8get fokus p\u00e5 at anvende en retorik, der \u00e5bner op for nye, mere v\u00e6rds\u00e6ttende og respektfulde betegnelser og beskrivelser af sygeplejefaget. Gennem en s\u00e5dan revurdering af vores sprogbrug kan vi bidrage til at forme en sygeplejepraksis, der fremst\u00e5r mere attraktiv og inkluderende, og som tiltr\u00e6kker sig positiv opm\u00e6rksomhed. Denne tilgang vil ikke kun \u00e6re sygeplejerskernes uvurderlige bidrag til sundhedsv\u00e6senet, men ogs\u00e5 inspirere nye generationer til at forf\u00f8lge en karriere inden for sygepleje med stolthed og entusiasme.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Begreber som \u2019varme h\u00e6nder\u2019, frafald, fastholdelse og \u2019at v\u00e6re p\u00e5 gulvet\u2019 d\u00e6kker over en problematisk objektivisering af sygeplejersker. Politikere og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":22215,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_ppp_document_settings_meta":"","site-sidebar-layout":"default","site-content-layout":"","ast-site-content-layout":"default","site-content-style":"default","site-sidebar-style":"default","ast-global-header-display":"","ast-banner-title-visibility":"","ast-main-header-display":"","ast-hfb-above-header-display":"","ast-hfb-below-header-display":"","ast-hfb-mobile-header-display":"","site-post-title":"","ast-breadcrumbs-content":"","ast-featured-img":"","footer-sml-layout":"","ast-disable-related-posts":"","theme-transparent-header-meta":"default","adv-header-id-meta":"","stick-header-meta":"","header-above-stick-meta":"","header-main-stick-meta":"","header-below-stick-meta":"","astra-migrate-meta-layouts":"set","ast-page-background-enabled":"default","ast-page-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-4)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"ast-content-background-meta":{"desktop":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"tablet":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""},"mobile":{"background-color":"var(--ast-global-color-5)","background-image":"","background-repeat":"repeat","background-position":"center center","background-size":"auto","background-attachment":"scroll","background-type":"","background-media":"","overlay-type":"","overlay-color":"","overlay-opacity":"","overlay-gradient":""}},"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[65],"tags":[],"class_list":["post-2541","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-direkte"],"acf":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/02\/FINAL-17.png?fit=800%2C800&quality=80&ssl=1","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2541","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2541"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2541\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22216,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2541\/revisions\/22216"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22215"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2541"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2541"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2541"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}