![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/07\/PR-0426-Compassion-Indlaegsbillede.png?resize=698%2C174&quality=80&ssl=1\")
<\/span><\/p>\nTrine Lykkegaard S\u00f8nderk\u00e6r. Sygeplejerske med intensiv specialuddannelse, cand.mag. i anvendt filosofi, lektor, VIA University College, Viborg. Medlem af Sygeplejeetisk R\u00e5d.<\/span><\/p>\n Resum\u00e9 Form\u00e5l Metode Resultater Delstudie 2 resulterede i fem temaer: 1. At v\u00e6re i balance for at kunne yde sygepleje, 2. At leve op til sin forpligtelse, 3. Rum, rammer og tid, 4. F\u00f8lelsen af at give uden at f\u00e5 igen, og 5. \u00c6rlighed og realisme. Temaerne indikerer, at self\u2011compassion formes i samspillet mellem individuelle ressourcer, kollegiale relationer og organisatoriske rammer, og at compassion fatigue opst\u00e5r i krydsfeltet mellem etiske krav, tidspres og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig eksponering.<\/span><\/p>\n Konklusion S\u00f8geord:<\/span><\/strong> Self\u2011compassion, Intensivsygepleje, Compassion fatigue, Psykisk arbejdsmilj\u00f8, <\/span>Mixed methods, Self\u2011Compassion Scale \u2013 Short Form.<\/span><\/p>\n Abstract Aim Methods Results<\/strong> Conclusion<\/strong> Keywords:<\/span><\/strong> Self\u2011compassion, Intensive care nursing, Compassion fatigue, Psychosocial work environment, Mixed methods, Self\u2011Compassion Scale \u2013 Short Form.<\/span><\/p>\n<\/div>\n DOWNLOAD ARTIKLEN<\/a> BILAG 1 Litteraturs\u00f8gning<\/a> BILAG 2 Teamtisering af interviews<\/a><\/p>\n Indledning Samtidig viser forskning, at sygeplejersker p\u00e5 intensiv afdelinger ofte udviser middel til h\u00f8jt niveau af compassion og oplever en st\u00e6rk faglig og etisk forpligtelse over for patienterne (4). Compassion og self-compassion (SC) er t\u00e6t forbundne, idet SC underst\u00f8tter evnen til at udvise compassion over for andre uden at nedslide sig selv (5). SC best\u00e5r af tre kerneelementer: selvvenlighed, f\u00e6lles menneskelighed og mindfulness (6), og forskning viser, at SC kan reducere stress, udbr\u00e6ndthed og compassion fatigue hos sundhedsprofessionelle (7,8). Under COVID\u201119-pandemien fandt studier blandt intensivsygeplejersker, at h\u00f8jere SC var forbundet med bedre mental sundhed, h\u00f8jere engagement og forbedret jobpr\u00e6station (9).<\/span><\/p>\n Der er desuden tegn p\u00e5, at organisatoriske rammer og psykosociale kulturer – herunder kollegial og ledelsesforankret st\u00f8tte, tid til refleksion og muligheder for emotionel bearbejdning – spiller en afg\u00f8rende rolle i forhold til b\u00e5de compassion fatigue og compassiontilfredsstillelse (10,11). N\u00e5r sygeplejersker har adgang til st\u00f8tte fra kolleger og mulighed for debriefing, reduceres risikoen for belastningsreaktioner markant (12). Omvendt kan tidspres, utilstr\u00e6kkelige rammer, hyppige afbrydelser og oplevelsen af ikke at kunne yde den omsorg,<\/span> sygeplejersken finder fagligt og etisk n\u00f8dvendig, \u00f8ge risikoen for moralsk stress og compassion fatigue (13).<\/span><\/p>\n P\u00e5 trods af et stigende internationalt fokus p\u00e5 SC blandt sygeplejersker findes der begr\u00e6nset forskning i en dansk intensiv kontekst. <\/span>Studiets systematisk litteraturs\u00f8gning<\/span> viser, at der mangler viden om b\u00e5de niveauer af SC og sygeplejerskers oplevelser af SC og compassion fatigue i Danmark (se <\/span>Bilag 1<\/span><\/strong>).<\/span><\/p>\n Studiet som pr\u00e6senteres i artiklen bidrager ved ikke alene at unders\u00f8ge niveauer og sammenh\u00e6nge kvantitativt, men ogs\u00e5 ved at udforske de erfaringer og mekanismer, der ligger bag disse fund. Anvendelsen af et mixed methods design (14) muligg\u00f8r en integreret forst\u00e5else af, hvordan SC b\u00e5de kan beskrives som et m\u00e5lbart f\u00e6nomen og som en praksis, der formes i konkrete arbejdsvilk\u00e5r. Integration af de to datatyper er s\u00e5ledes n\u00f8dvendig for at belyse b\u00e5de omfang, variation og kontekstuelle betydninger (14) af SC i intensivsygepleje.<\/span><\/p>\n Metode Delstudie 1 identificerer niveauer og statistiske sammenh\u00e6nge, mens delstudie 2 bidrager med indsigt i sygeplejerskernes oplevede erfaringer og de mekanismer, der kan bidrage til at forklare de kvantitative fund. Integration af de to datatyper finder sted i analyse og diskussion, hvor resultaterne sammenholdes med henblik p\u00e5 en samlet fortolkning.<\/span><\/p>\n Metode – delstudie 1 \u2013 kvantitativt studie Deltagere og rekruttering Instrument: Self\u2011Compassion Scale \u2013 Short Form (SCS\u2011SF) Da en officiel dansk validering af SCS\u2011SF ikke<\/span> eksisterede under unders\u00f8gelsens tilblivelse i 2024, blev skalaen oversat efter principperne om forward\u2013back translation, som anbefalet i international metodologisk litteratur (16) og efter tilladelse (4). Den interne konsistens i den danske sygeplejerskepopulation p\u00e5 en intensiv afdeling blev vurderet via Cronbach\u2019s alfa, som viste en tilfredsstillende reliabilitet p\u00e5 \u03b1 = 0,86, hvilket er sammenligneligt med tidligere studier (4).<\/span><\/p>\n En samlet SC\u2011score fortolkes efter den standardiserede inddeling:<\/span><\/strong><\/p>\n Supplerende variabler<\/strong> Kovarianten \u201dOmfang af administrative dage\u201d skal forst\u00e5s som sygeplejefaglige dage p\u00e5 arbejdet, hvor sygeplejerskerne ikke har direkte patientkontakt, men i stedet besk\u00e6ftiger sig med administrativt arbejde som fx projektarbejde, vagtplanl\u00e6gning, samtaler, ledelse, vejledning, undervisning og\/eller forskning. Valget af kovariater er baseret p\u00e5 tidligere forskning, der p\u00e5viser betydningen af demografiske og organisatoriske faktorer for compassion, trivsel og udbr\u00e6ndthed blandt sygeplejersker (2,5,10).<\/span><\/p>\n For at unders\u00f8ge sammenh\u00e6ngen mellem SC og baggrundsvariabler blev der udf\u00f8rt en line\u00e6r regressionsanalyse (OLS), hvor SC\u2011score var den kontinuerte afh\u00e6ngige variabel. Valget af kovariater var a priori baseret p\u00e5 konceptuelle overvejelser om mulige confoundere (15). Sammenh\u00e6ng mellem kategoriske variabler og SC blev unders\u00f8gt med uafh\u00e6ngige t\u2011tests og ANOVA, j\u00e6vnf\u00f8r epidemiologiske standardmetoder (15).<\/span><\/p>\n I h\u00e5ndteringen af confounding og modelkontrol blev alle relevante kovariater inkluderet simultant, multikollinearitet blev kontrolleret via variansinflationsfaktorer og outliers blev identificeret visuelt, hvor ingen havde v\u00e6sentlig indflydelse p\u00e5 resultaterne. Til sidst fandtes, at residualplots og tests for homoskedasticitet ikke indikerede alvorlige brud p\u00e5 OLS\u2011antagelserne.<\/span><\/p>\n Analyse Etiske forhold Deltagerne blev informeret om unders\u00f8gelsens form\u00e5l, anonymitet, frivillighed og h\u00e5ndtering af data. Da unders\u00f8gelsen omhandlede psykologiske forhold, blev deltagere med lave SC-scorer tilbudt psykologst\u00f8tte som en forebyggende foranstaltning, uden registrering af individuelle data, i tr\u00e5d med anbefalinger om etisk ansvarlig forskningspraksis (11).<\/span><\/p>\n Det kvalitative delstudie 2 adskiller sig etisk ved at indeb\u00e6re direkte kontakt med deltagerne og dermed st\u00f8rre fokus p\u00e5 relationelle og emotionelle aspekter. Studiet var ligeledes ikke anmeldelsespligtigt til Videnskabsetisk Komit\u00e9, da det ikke omfattede intervention eller biologisk materiale, og databehandlingen fulgte de samme GDPR\u2011krav og institutionelle retningslinjer. Der blev indhentet skriftligt informeret samtykke fra alle deltagere, som blev informeret om frivillighed, anonymitet, mulighed for tilbagetr\u00e6kning samt h\u00e5ndtering og destruktion af data. P\u00e5 grund af interviewenes potentielt f\u00f8lelsesm\u00e6ssige karakter blev det tydeliggjort, at deltagerne kunne afbryde interviewet n\u00e5r som helst, og der blev taget h\u00f8jde for eventuelt behov for st\u00f8tte i forbindelse med deltagelsen.<\/span><\/p>\n Metode – delstudie 2 \u2013 kvalitativt studie Rekruttering og sampling Dataindsamling Interviewene blev gennemf\u00f8rt p\u00e5 en m\u00e5de, der underst\u00f8ttede deltagernes refleksion og gav plads til personlige erfaringer.<\/span><\/p>\n Analyse 1. Dataforst\u00e5else og indledende notetagning Forskerrolle og refleksivitet Refleksivitet blev h\u00e5ndteret gennem bevidsthed om egen forforst\u00e5else, som blev nedskrevet f\u00f8r analysearbejdet, og gennem en systematisk tekstn\u00e6r kodning, der skulle sikre, at temaer udsprang af data. Denne proces blev underst\u00f8ttet af gentagne genneml\u00e6sninger for at udfordre egne antagelser, kritisk refleksion over rolle, privilegier og faglige normer samt en tydelig skelnen mellem empiri og fortolkning, som fremg\u00e5r af dokumentationen af analyseprocessen. Refleksiviteten fungerede dermed som et centralt kvalitets- og transparensselement i analysen.<\/span><\/p>\n Dataintegration Resultater delstudie 1 \u2013 kvantitativt studie Self\u2011compassion niveauer Den interne konsistens var h\u00f8j med en Cronbachs alfa p\u00e5 0,86, hvilket stemmer overens med den oprindelige validering (4) og underst\u00f8tter instrumentets reliabilitet i en dansk intensiv kontekst.<\/span><\/p>\n Sammenh\u00e6nge mellem baggrundsvariabler og self-compassion Sygeplejersker med administrative dage flere gange om ugen havde en gennemsnitlig score p\u00e5 3,81, hvilket er signifikant h\u00f8jere end dem, der aldrig havde administrative dage, som i gennemsnit scorede 3,37. <\/span>FIGUR 2<\/span><\/strong> viser den gennemsnitlige SC-score for sygeplejersker med forskellig frekvens af administrative dage, samt 95% konfidensintervaller for hver gruppe. <\/span>FIGUR<\/span> 3 <\/span><\/strong>viser regressionslinjen, der viser den statistiske sammenh\u00e6ng mellem administrative dage og samlet SC-score. <\/span>FIGUR 4<\/span><\/strong> viser, at resultatet forblev signifikant efter justering for kovariater som erfaring, mental st\u00f8tte og uddannelse.<\/span><\/p>\n Supplerende analyser
\n<\/span>Baggrund
\n<\/span><\/strong>Arbejdet som sygeplejerske p\u00e5 en intensiv afdeling indeb\u00e6rer h\u00f8je kliniske krav, komplekse patientforl\u00f8b og kontinuerlig eksponering for lidelse, hvilket \u00f8ger risikoen for compassion fatigue og lignende belastningsreaktioner (1,2). Compassion fatigue beskrives som en gradvis udt\u00f8mning af evnen til at udvise medf\u00f8lelse som f\u00f8lge af l\u00e6ngerevarende f\u00f8lelsesm\u00e6ssig belastning (3). Self\u2011compassion, defineret som en kombination af selvvenlighed, f\u00e6lles menneskelighed og mindfulness (4), fremh\u00e6ves i flere studier som en central psykologisk ressource, der kan \u00f8ge trivsel og beskytte sundhedsprofessionelle mod emotionel udmattelse (5,6).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Form\u00e5let med dette mixed\u2011methods studie var at unders\u00f8ge graden af self\u2011compassion blandt sygeplejersker p\u00e5 intensiv afdelinger i Danmark samt at belyse deres oplevelser af self\u2011compassion og compassion fatigue i klinisk praksis.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Der blev anvendt et mixed methods-design. Delstudie 1 bestod af en sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse blandt 196 sygeplejersker ansat p\u00e5 intensiv afdelinger, hvor sp\u00f8rgeskemaet Self-Compassion Scale \u2013 Short Form (SCS\u2011SF) blev anvendt (4). Line\u00e6re regressionsanalyser blev gennemf\u00f8rt for at unders\u00f8ge sammenh\u00e6nge mellem self-compassion og demografiske samt arbejdsm\u00e6ssige faktorer. Delstudie 2 omfattede syv semistrukturerede interviews med sygeplejersker ansat p\u00e5 intensiv afdelinger, som blev analyseret ved hj\u00e6lp af Braun og Clarkes tematiske analyse (7).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Delstudie 1 viste, at deltagerne generelt udviste moderat til h\u00f8j self\u2011compassion, og at hyppige administrative dage var signifikant forbundet med h\u00f8jere self-compassion scores, mens der ikke blev fundet statistiske forskelle baseret p\u00e5 alder, k\u00f8n eller erfaring.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Studiet peger p\u00e5, at self-compassion er en betydningsfuld ressource i relation til trivsel og faglig b\u00e6redygtighed hos sygeplejersker p\u00e5 intensiv afdelinger. Kombinationen af kvantitative og kvalitative data bidrager til en integreret forst\u00e5else af b\u00e5de niveau, sammenh\u00e6nge og oplevede mekanismer, hvorved self-compassion fremst\u00e5r som et f\u00e6nomen, der formes i et samspil mellem individuelle og organisatoriske forhold. Organisatoriske strukturer, der underst\u00f8tter refleksion, debriefing, kollegial st\u00f8tte og opgavevariation, synes centrale, men resultaterne b\u00f8r fortolkes i lyset af studiets design og datagrundlag.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/07\/PR-0426-Compassion-english.png?resize=698%2C178&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\nBackground
\n<\/span><\/strong>Nurses in the Intensive Care Unit (ICU) are continually exposed to emotionally challenging and high\u2011pressure clinical situations, which increases the risk of compassion fatigue and similar stress-related reactions (1,2). Compassion fatigue reflects a depletion of emotional resources following repeated exposure to suffering (3). Self-compassion, defined as a combination of self-kindness, common humanity, and mindfulness (4), has been highlighted in several studies as a central psychological resource that can enhance well-being and protect healthcare professionals from emotional exhaustion (5,6).<\/span><\/p>\n
\n<\/strong><\/span>To examine levels of self\u2011compassion among ICU nurses in Denmark and to explore how they experience self\u2011compassion and compassion fatigue in clinical practice.<\/span><\/p>\n
\n<\/strong>A mixed\u2011methods design was used. Study 1 consisted of a survey among 196 nurses using the Self\u2011Compassion Scale \u2013 Short Form (SCS\u2011SF) (4). Linear regression analyses were performed to examine associations between self-compassion and demographic\/occupational factors. Study 2 involved seven semi\u2011structured interviews analysed using Braun & Clarke\u2019s thematic analysis (7).<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Substudy 1 showed that participants generally exhibited moderate to high levels of self-compassion and that frequent administrative workdays were significantly associated with higher self-compassion scores, with no statistically significant differences by age, gender, or experience. Substudy 2 resulted in five themes: Being in balance to provide nursing care; Meeting one\u2019s professional obligation; Space, structure, and time; The feeling of giving without receiving; and Honesty and realism. The themes illustrate how self-compassion is shaped by the interplay among individual resources, collegial relationships, and organisational conditions, and how compassion fatigue arises at the intersection of ethical demands, time pressure, and emotional exposure.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>The study indicates that self-compassion is a significant resource for well-being and professional sustainability among intensive care nurses. The combination of quantitative and qualitative data contributes to an integrated understanding of levels, associations, and mechanisms experienced, whereby self-compassion emerges as a phenomenon shaped by the interplay between individual and organisational factors. Organisational structures that support reflection, debriefing, collegial support, and task variation appear to be central; however, the results should be interpreted in light of the study\u2019s design and data foundation.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Arbejdet som sygeplejerske ansat p\u00e5 en intensiv afdeling er pr\u00e6get af h\u00f8je kliniske krav, komplekse patientforl\u00f8b og en vedvarende eksponering for akut sygdom, lidelse og p\u00e5r\u00f8rendes krisereaktioner. Det skaber en arbejdsm\u00e6ssig kontekst med betydelig f\u00f8lelsesm\u00e6ssig belastning, som \u00f8ger risikoen for compassion fatigue og andre belastningsreaktioner blandt sygeplejersker p\u00e5 intensiv afdelinger (1,2). Compassion fatigue beskrives som en gradvis udt\u00f8mning af evnen til at udvise omsorg, ofte som f\u00f8lge af l\u00e6ngerevarende eksponering for andres lidelse og h\u00f8je etiske krav (3).<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Overordnet design
\n<\/span><\/strong>Studiet er gennemf\u00f8rt som et mixed methods<\/span> design med det form\u00e5l at opn\u00e5 en nuanceret og helhedsorienteret forst\u00e5else af self-compassion blandt sygeplejersker p\u00e5 Intensiv i Danmark. Designet kombinerer kvantitative og kvalitative data, hvor de to delstudier belyser forskellige aspekter af forskningssp\u00f8rgsm\u00e5let (14).<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Design
\n<\/span><\/strong>Delstudie 1 blev gennemf\u00f8rt som et tv\u00e6rsnitsbaseret sp\u00f8rgeskemastudie med det form\u00e5l at unders\u00f8ge graden af SC blandt sygeplejersker p\u00e5 intensiv afdelinger i Danmark samt identificere potentielle sammenh\u00e6nge mellem SC og sygeplejerskers demografiske og arbejdsm\u00e6ssige karakteristika. Et tv\u00e6rsnitsdesign er velegnet til at give et \u00f8jebliksbillede af forekomsten af psykologiske og organisatoriske faktorer i en given population (15).<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Rekrutteringen fandt sted via arbejdsmail gennem afdelingssygeplejersker p\u00e5 danske intensiv afdelinger i juni 2024. En rykker blev udsendt efter 20 dage. I alt gennemf\u00f8rte 196 sygeplejersker sp\u00f8rgeskemaet. Flertallet var kvinder, hvilket afspejler den generelle k\u00f8nsfordeling i sygeplejeprofessionen. Deltagerne repr\u00e6senterede et bredt spektrum af erfaring, uddannelsesniveauer og funktioner, herunder varierende omfang af administrative dage.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>SC blev m\u00e5lt ved brug af Self\u2011Compassion Scale \u2013 Short Form (SCS\u2011SF), et internationalt valideret instrument med 12 punkter, udviklet som en kortere version af den oprindelige Self-Compassion Score (SCS) (4). SCS\u2011SF-skemaet m\u00e5ler de seks underdimensioner selvvenlighed, selvkritik, f\u00e6lles menneskelighed, isolation, mindfulness og overidentifikation. Svarene gives p\u00e5 en 5\u2011punkt Likert\u2011skala, og der beregnes en samlet SC\u2011score.<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span>Sp\u00f8rgeskemaet indeholdt derudover f\u00f8lgende kovariater:<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Den statistiske analyse blev udf\u00f8rt i Stata 16.1. Der blev gennemf\u00f8rt deskriptive analyser med beregning af middelv\u00e6rdier, standardafvigelser og procentfordelinger for SC-score og baggrundsvariabler. Derudover blev der anvendt bivariate tests samt multivariat regressionsanalyse. Stikpr\u00f8vegrundlag og fordelinger pr\u00e6senteres med angivelse af procentandele, og resultater rapporteres med estimater og konfidensintervaller, hvor relevant.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Det kvantitative delstudie 1 var anonymt, frivilligt og uden biologisk intervention og var derfor ikke anmeldelsespligtigt til Videnskabsetisk Komit\u00e9. Databehandlingen fulgte g\u00e6ldende GDPR\u2011regler, institutionelle retningslinjer og lokale procedurer for databeskyttelse.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Design
\n<\/span><\/strong>Delstudie 2 blev udformet som en kvalitativ interviewunders\u00f8gelse med det form\u00e5l at unders\u00f8ge, hvordan sygeplejersker ansat p\u00e5 intensiv afdelinger oplever SC og compassion fatigue i deres daglige praksis. Kvalitative metoder er velegnede til at indfange komplekse, f\u00f8lelsesm\u00e6ssige og erfaringsbaserede dimensioner af sygepleje, som ikke kan m\u00e5les kvantitativt (18). Et semistruktureret design blev valgt for at skabe b\u00e5de retning og fleksibilitet i samtalerne.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>I sp\u00f8rgeskemaet fra delstudie 1 kunne deltagerne angive, om de \u00f8nskede at deltage i et interview. 35 sygeplejersker meldte sig interesserede. P\u00e5 baggrund af stratificeret sampling blev 11 sygeplejersker udvalgt med henblik p\u00e5 maksimal variationsbredde, som anbefalet i kvalitativ metode (18). Syv sygeplejersker deltog i interviewene.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Interviewene blev gennemf\u00f8rt online via Microsoft Teams og varede 45\u201370 minutter. De blev optaget og efterf\u00f8lgende transskriberet ordret. Der blev anvendt en semistruktureret interviewguide udarbejdet p\u00e5 baggrund af relevant litteratur, delstudie 1\u2011fund og forskningssp\u00f8rgsm\u00e5l (4,6,7,11). Guiden omfattede temaer som:<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Den kvalitative analyse fulgte Braun og Clarkes sekstrins tematiske analyse (7), som er en fleksibel og anerkendt metode til at identificere og fortolke m\u00f8nstre i kvalitative data. Tematiseringen blev dokumenteret detaljeret, se <\/span>Bilag 2<\/span><\/strong>. Analysen blev udf\u00f8rt manuelt af forskeren:<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Transskriptioner blev l\u00e6st grundigt igennem flere gange. Der blev noteret f\u00f8rste refleksioner om m\u00f8nstre, f\u00f8lelsesm\u00e6ssige mark\u00f8rer og analytiske spor.
\n<\/span>2. Kodning af meningsfulde enheder
\n<\/span><\/strong>Kodningen blev udf\u00f8rt linje\u2011for\u2011linje og fulgte en induktiv tilgang, hvor koderne udsprang direkte af data uden brug af en forh\u00e5ndsdefineret kodningsramme. Koderne omfattede bl.a. oplevelser af f\u00f8lelsesm\u00e6ssig belastning, faglig forpligtelse, organisatoriske rammer, kollegial st\u00f8tte og privatlivets betydning.
\n<\/span>3. Tematisk organisering af koder
\n<\/span><\/strong>Koder blev organiseret i meningsklynger. Forel\u00f8bige temaer opstod omkring balance, forpligtelse, organisatoriske rammer, emotionel gensidighed og kulturel itales\u00e6ttelse.
\n<\/span>4. Kritisk vurdering af temaer
\n<\/span><\/strong>Temaerne blev evalueret p\u00e5 tv\u00e6rs af datas\u00e6ttet for at sikre intern homogenitet og ekstern heterogenitet, som anbefalet af Braun og Clarke (7). Tre koder blev omstruktureret, og enkelte temaer blev integreret.
\n<\/span>5. Tematisering: afgr\u00e6nsning, navngivning og beskrivelse
\n<\/span><\/strong>Fem endelige temaer blev identificeret. Hvert tema fik en klar analytisk kerne, og der blev udvalgt repr\u00e6sentative citater til illustration.
\n<\/span>6. Sammenstilling af analyse og konklusioner
\n<\/span><\/strong>Temaerne blev skrevet frem i et narrativt format med integration af empiriske citater og analytiske refleksioner.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Forfatteren har en fagprofessionel baggrund som sygeplejerske, specialuddannet intensivsygeplejerske og cand.mag. i anvendt filosofi samt virke som lektor og medlem af Sygeplejeetisk R\u00e5d. Forfatteren har desuden publiceret internationalt om compassion i intensivsygepleje (19). Den faglige og erfaringsm\u00e6ssige position giver en dyb indsigt i feltet, men indeb\u00e6rer ogs\u00e5 en risiko for forforst\u00e5elsesbias.<\/span><\/p>\n
\n<\/span><\/strong>Integration af de to datas\u00e6t blev foretaget ved at sammenholde kvantitative m\u00f8nstre med kvalitative temaer. Denne analytiske kobling havde til form\u00e5l at belyse, hvordan statistiske sammenh\u00e6nge kan forst\u00e5s i lyset af sygeplejerskernes oplevede praksis.<\/span><\/p>\n
\n<\/span>Deltagerkarakteristika
\n<\/span><\/strong>I alt deltog 196 intensivsygeplejersker i sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen. Flertallet var kvinder (92%), hvilket afspejler k\u00f8nsfordelingen i sygeplejerskefaget generelt. Deltagerne varierede i alder, erfaring og uddannelsesniveau: 62 % havde mere end 10 \u00e5rs erfaring, 56 % havde specialuddannelse i intensiv\u2011 eller an\u00e6stesisygepleje, og resten fordelte sig p\u00e5 grunduddannelse, diplomuddannelse, master,<\/span> kandidat eller ph.d.-niveau. Kovariaten administrative dage gjorde det muligt at unders\u00f8ge relationen mellem administrativt arbejde og SC. <\/span>Figur 1<\/span><\/strong> viser andelen af sygeplejerskernes administrative dage, som varierede betydeligt.<\/span><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/07\/FIGUR-1-Administrative-dage.png?resize=339%2C197&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n
\n<\/span><\/strong>P\u00e5 SC-skalaen er en lav score udtryk for mindre SC, mens en h\u00f8jere score afspejler h\u00f8jere niveauer af SC (4). SCS\u2011SF-skalaen viste variation i score fra 2,0 til 5,0.
\n<\/span>Fordelingen var:<\/span><\/p>\n\n
\n<\/span><\/strong>Den multivariate regressionsanalyse viste:<\/span><\/p>\n\n
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/07\/FIGUR-2.png?resize=531%2C202&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/07\/FIGUR-3.png?resize=698%2C501&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/sygeplejevidenskab.dk\/wp-content\/uploads\/2026\/07\/FIGUR-4.png?resize=697%2C513&quality=80&ssl=1\")
<\/p>\n