{"id":24876,"date":"2026-06-05T09:22:41","date_gmt":"2026-06-05T07:22:41","guid":{"rendered":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/?p=24876"},"modified":"2026-07-03T12:29:04","modified_gmt":"2026-07-03T10:29:04","slug":"samtalen-om-seksuel-sundhed-hos-personer-med-nyresygdom-deres-partnere-og-tilknyttet-sundhedspersonale","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/sygeplejevidenskab.dk\/index.php\/2026\/06\/05\/samtalen-om-seksuel-sundhed-hos-personer-med-nyresygdom-deres-partnere-og-tilknyttet-sundhedspersonale\/","title":{"rendered":"Samtalen om seksuel sundhed hos personer med nyresygdom, deres partnere og tilknyttet sundhedspersonale"},"content":{"rendered":"\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\r\n \r\n <\/rect>\r\n <\/path>\r\n <\/svg>\r\n<\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t
\r\n \r\n <\/rect>\r\n <\/path>\r\n <\/svg>\r\n<\/div>\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t<\/div>\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t
\n\t\t\t\t\t\t\t\t\t\"\"\n\n \n

Sofie Wendelboe<\/strong><\/em>, ph.d. studerende, cand.scient.san, klinisk di\u00e6tist. <\/span>sw@nyre.dk <\/a>eller asjg@regionsjaelland.dk <\/a>1,2,3.\n<\/span><\/strong>Liv H\u00fcbner \u00d8stergaard<\/em><\/strong>, projektleder, Ms.Sc i Udvikling og projektledelse med speciale i Public Health <\/span>1.\n<\/span><\/strong>Marian Christin Petersen<\/em><\/strong>, Senior forsker, Lektor, DM.SC, CNS <\/span>4,5.<\/span><\/strong><\/p>\n

1<\/span><\/strong> Nyreforeningen.\n<\/span>2<\/span><\/strong> Klinisk Forskningsenhed, Medicinsk Afdeling, Sj\u00e6llands Universitetshospital Roskilde.\n<\/span>3 <\/span><\/strong>Enhed for Klinisk Ern\u00e6ring, Sj\u00e6llands Universitetshospital K\u00f8ge.\n<\/span>4<\/span><\/strong> Kirurgisk Afdeling, Sj\u00e6llands Universitetshospital K\u00f8ge.\n<\/span>5<\/span><\/strong> Institut for Sundhedsforskning, Syddansk Universitet.<\/span><\/p>\nDOWNLOAD ARTIKLEN<\/a> BILAG 1<\/a> BILAG 2<\/a> BILAG 3<\/a>\n

\n

Resume\n<\/span><\/strong>Baggrund<\/strong>\n<\/span>Kronisk nyresygdom kan p\u00e5virke seksuel funktion og seksuel sundhed betydeligt og dermed reducere livskvaliteten for b\u00e5de patienter og deres partnere. Samtalen om seksuel sundhed er ofte pr\u00e6get af et to-vejs-tabu, hvor hverken patienter eller sundhedspersonale f\u00f8ler sig trygge ved at tage emnet op. Studiet unders\u00f8gte derfor erfaringer, \u00f8nsker og behov hos personer med nyresygdom, deres partnere og sundhedspersonale i relation til samtalen om seksuel sundhed.\n<\/span>Metode\n<\/strong><\/span>Tv\u00e6rsnitsstudie baseret p\u00e5 elektroniske sp\u00f8rgeskemaer blandt patienter med nyresygdom, deres partnere og sundhedspersonale fra nefrologiske afsnit. Data blev analyseret deskriptivt.\n<\/span>Resultater<\/strong>\n<\/span>I alt deltog 716 patienter, 172 partnere og 234 sundhedspersoner. Patienter og partnere \u00f8nskede i h\u00f8j grad at tale med sundhedspersonalet om seksuel sundhed, s\u00e6rligt ved opstart af medicin med potentielle seksuelle bivirkninger. Samtalen blev oftest initieret af patienten selv. B\u00e5de patienter, partnere og sundhedspersonale \u00f8nsker, at det er den anden gruppe, der tager initiativ til samtalen. Sundhedspersonalets initierede sj\u00e6ldent samtalen og angav manglende viden, usikkerhed og utilstr\u00e6kkelige rammer som v\u00e6sentlige barrierer, p\u00e5 trods af at de vurderede seksuel sundhed som et vigtigt omr\u00e5de.\n<\/span>Konklusion<\/strong>\n<\/span>Samtalen om seksuel sundhed fandt sted i mindre omfang end \u00f8nsket af b\u00e5de patienter og partnere. Sundhedspersonalet oplevede flere forskellige barrierer i forhold til at initiere og gennemf\u00f8re<\/span> samtalen. Alle grupper efterspurgte bedre rammer, \u00f8get viden og st\u00f8rre fokus p\u00e5 seksuel sundhed i behandlingen.\n<\/span>Klinisk relevans\n<\/strong><\/span>Seksuel sundhed er en v\u00e6sentlig del af livet for personer med nyresygdom og deres partnere. Resultaterne underst\u00f8tter behovet for, at sundhedspersonalet integrerer samtaler om seksuel sundhed som en naturlig del af den kliniske praksis.<\/span><\/p>\n

N\u00f8gleord: <\/span><\/strong>Seksuel sundhed, seksuel dysfunktion, samtalen om seksuel sundhed, nyresygdom.<\/span><\/p>\n\n

English abstract<\/strong><\/h5>\n \n
The conversation about sexual health among people with kidney disease, their partners, and associated healthcare professionals<\/h5>\n\nBackground\n<\/strong>Chronic kidney disease can significantly affect sexual function and sexual health, thereby reducing quality of life for both patients and their partners. Conversations about sexual health are often characterised by a two-way taboo, where neither patients nor healthcare professionals feel comfortable initiating the topic. This study, therefore, explored the experiences, preferences, and needs of individuals with kidney disease, their partners, and healthcare professionals in relation to discussions about sexual health.\nMethods\n<\/strong>A cross-sectional study based on electronic questionnaires among patients with kidney disease, their partners, and healthcare professionals from nephrology departments. Data were analysed descriptively.\nResults\n<\/strong>A total of 716 patients, 172 partners, and 234 healthcare professionals participated. Patients and partners largely wished to discuss sexual health with healthcare professionals, particularly when initiating medication with potential sexual side effects. However, the conversation was most often initiated by the patient, even though both groups preferred healthcare professionals to take the initiative. Healthcare professionals rarely initiated such discussions and identified lack of knowledge, uncertainty, and insufficient organisational support as key barriers, despite considering sexual health an important area.\nConclusion\n<\/strong>Conversations about sexual health occurred less frequently than desired by both patients and partners. Healthcare professionals experienced several barriers in initiating and conducting these discussions. All groups called for improved frameworks, increased knowledge, and greater focus on sexual health within treatment.\nClinical relevance\n<\/strong>Sexual health is an essential aspect of life for individuals with kidney disease and their partners. The findings support the need for healthcare professionals to integrate discussions of sexual health as a natural part of clinical practice.\n\nKeywords:<\/strong> Sexual health, sexual dysfunction, conversations about sexual health, kidney disease\n\n<\/div>\n

Introduktion\n<\/span><\/strong>Kronisk sygdom, herunder kronisk nyresygdom, kan p\u00e5virke seksualitet, seksuel funktion og seksuel sundhed (1). I en tidligere unders\u00f8gelse fra Nyreforeningen fra 2014 var de prim\u00e6re seksuelle problemer: manglende lyst, sv\u00e6rt ved at f\u00e5 erektion og vaginal t\u00f8rhed (2). Litteraturen angiver ogs\u00e5 manglende\/reduceret lyst, manglende seksuel respons, rejsningsbesv\u00e6r, t\u00f8rhed i skeden, men ogs\u00e5 sv\u00e6rt ved at f\u00e5 orgasme eller ejakulere. <\/span><\/p>\n

Derudover kan patienter med nyresygdom opleve udfordringer i forholdet til partneren, nye roller i parforholdet, kropsopfattelse og fysiske aspekter som fatigue, smerter og \u00e6ndring i udseende (1). Seksuel funktion kan ogs\u00e5 p\u00e5virkes af \u00e6ndringer i kropsopfattelse (body image) som f\u00f8lge af dialyseadgangsvej, kateter, fistel, ar, \u00e6ndring i kropslugt og v\u00e6gt\u00e6ndringer (3). Body images p\u00e5virkning af seksualitet hos patienten afh\u00e6nger ogs\u00e5 af partneren, alder, antal b\u00f8rn og antal \u00e5r med en nyresygdom (4).<\/span><\/p>\n

I den danske landsd\u00e6kkende befolkningsunders\u00f8gelse <\/span>Projekt SEXUS<\/span> angav 79\u202f% af deltagerne, at de havde haft seksuel aktivitet inden for de seneste fire uger. Blandt personer over 75 \u00e5r gjaldt dette for 63\u202f% af m\u00e6ndene og 58\u202f% af kvinderne, mens andelen i aldersgruppen 55\u201375 \u00e5r l\u00e5 mellem 73\u201378 % (8). I Nyreforeningens unders\u00f8gelse fra 2014 rapporterede 58 % af deltagerne, at de havde seksuel aktivitet mindst \u00e9n gang om m\u00e5neden (2).<\/span><\/p>\n

Seksuel dysfunktion\n<\/span><\/strong>Seksuel dysfunktion er en veldokumenteret faktor, der kan p\u00e5virke b\u00e5de livskvalitet og generel tilfredshed med livet negativt (1,5). Derudover er seksuelle problemer forbundet med \u00f8get risiko for mistrivsel og reduceret psykisk velv\u00e6re (6). Et dansk studie fra 2017, der unders\u00f8gte livskvalitet blandt personer i dialysebehandling, viste, at 75 % af deltagerne oplevede, at deres nyresygdom havde en negativ indvirkning p\u00e5 deres sexliv (7). Samtidig peger forskningen p\u00e5, at seksuel sundhed potentielt kan bidrage til \u00f8get livsmod, bedre mestringsevne og h\u00f8jere behandlingsmotivation (6).<\/span><\/p>\n

\u00c6tiologien for seksuelle dysfunktioner hos mennesker med kronisk nyrefunktion er multifaktoriel (9). <\/span>If\u00f8lge International Klassifikation af Sygdomme (ICD-11) er de \u00e6tiologiske overvejelser andre sygdomme, medicin, viden, psykologiske og adf\u00e6rdsm\u00e6ssige faktorer samt faktorer relateret til parforholdet (10). Ved diagnosticering af seksuel dysfunktion tages individets opfattelse i betragtning, og en diagnose gives kun, hvis der opleves et problem (11). <\/span><\/p>\n

Behandling af kronisk nyresygdom indeb\u00e6rer ofte en omfattende medicinering. Medicinen anvendes til regulering af komplikationer som hypertension, proteinuri, an\u00e6mi, elektrolytforstyrrelser og symptomlindring (12), men flere pr\u00e6parater er samtidig forbundet med bivirkninger, der kan have negativ indvirkning p\u00e5 patientens seksuelle sundhed og seksuelle funktion (13,14).<\/span><\/p>\n

Seksuel sundhed\n<\/span><\/strong>Vidensr\u00e5d for Forebyggelse definerer seksuel sundhed som:<\/span><\/p>\n

\u201den tilstand, hvor et menneske oplever seksualiteten som en meningsfuld og berigende del af tilv\u00e6relsen og under givne omst\u00e6ndigheder kan realisere sine seksuelle lyster og behov, alene eller i et ligev\u00e6rdigt samspil med andre\u201d<\/em> <\/span><\/strong>(6).<\/span><\/p>\n

Derudover argumenterer Verdenssundheds-organisationen (WHO) for, at seksuel sundhed skal ses som en positiv og holistisk tilgang, og i deres definition er det:<\/span><\/p>\n

\u201dfysisk, f\u00f8lelsesm\u00e6ssig, mental og social velbefindende og ikke kun frav\u00e6r af sygdom, dysfunktion og svaghed. Seksuel sundhed kr\u00e6ver en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, sammen med muligheden for at have behagelige og sikre seksuelle oplevelser\u201d <\/span><\/em><\/strong>(15).<\/span><\/p>\n

Tidligere unders\u00f8gelser peger p\u00e5, at seksuel sundhed udg\u00f8r en central dimension af livskvaliteten blandt personer med nyresygdom. I den ovenfor n\u00e6vnte medlemsunders\u00f8gelse foretaget af Nyreforeningen i 2014 angav 56\u202f% af deltagerne, at et godt sexliv var s\u00e6rdeles vigtigt, mens yderligere 35\u202f% vurderede det som delvist vigtigt (2).<\/span><\/p>\n

Nyreforeningens resultater stemmer overens med fundene fra den danske landsd\u00e6kkende befolkningsunders\u00f8gelse Projekt SEXUS, hvor 62.675 repr\u00e6sentativt udvalgte personer besvarede sp\u00f8rgsm\u00e5l om seksuel sundhed og trivsel. Her rapporterede 80\u202f%, at et godt sexliv var vigtigt, meget vigtigt eller s\u00e6rdeles vigtigt, med en tendens til faldende betydning med stigende alder samt h\u00f8jere betydning blandt m\u00e6nd og personer i faste parforhold (8).<\/span><\/p>\n

Samtalen om seksuel sundhed som tovejs tabu\n<\/span><\/strong>Det er vist i flere internationale studier, at seksualitet og seksuel sundhed er komplekse og f\u00f8lsomme emner, som det ofte kan v\u00e6re vanskeligt at itales\u00e6tte (16\u201318). I to hollandske studier blandt sygeplejersker og l\u00e6ger udgjorde manglende guidelines, viden og f\u00e6rdigheder<\/span> v\u00e6sentlige barrierer for begge faggrupper. L\u00e6gerne fremh\u00e6vede is\u00e6r tidsm\u00e6ssige begr\u00e6nsninger som en barriere, hvorimod sygeplejerskerne identificerede sprog samt kulturelle og religi\u00f8se forhold som h\u00e6mmende faktorer. Til trods herfor oplevede begge faggrupper et professionelt ansvar for at adressere seksuel sundhed (16,17).<\/span><\/p>\n

Patienter med nyresygdom kan opleve at blive afvist af sundhedspersonalet, n\u00e5r de \u00f8nsker at tale om seksuel sundhed, eller kan have et \u00f8nske om, at personalet tager initiativet (21). Samtalen om seksuel sundhed er et to-vejs-tabu, hvor b\u00e5de patienter og personale er bange for at overtr\u00e6de hinandens gr\u00e6nser (21). I de hollandske studier blev manglende initiativ fra patienterne identificeret som en v\u00e6sentlig \u00e5rsag til, at samtaler ikke fandt sted (16,17). I Nyreforeningens tidligere unders\u00f8gelse havde 40% af medlemmerne aldrig talt med en l\u00e6ge om seksuel sundhed\/seksualitet (2).<\/span><\/p>\n

Der sker i stigende grad en inddragelse af patienten i eget sygdomsforl\u00f8b, hvor<\/span> patientens perspektiver og erfaringer anses som centrale for kvaliteten af sygeplejen. Udviklingen afspejler en bredere bev\u00e6gelse i sundhedsv\u00e6senet hen mod en praksis, hvor Fundamentals of Care (FoC) ofte anvendes som ramme for m\u00f8det med patienten (19). FoC bygger p\u00e5 en holistisk referenceramme, der understreger betydningen af en tillidsfuld og professionel relation mellem sygeplejerske og patient.<\/span><\/p>\n

Relationsdannelsen betragtes som en foruds\u00e6tning for at kunne identificere patientens individuelle behov, v\u00e6rdier og ressourcer, hvilket er centralt for at kunne tilbyde en pleje, der b\u00e5de er meningsfuld og evidensbaseret (19). Patienternes fundamentale behov inkluderer ogs\u00e5 seksuel sundhed (20). Studiet, som pr\u00e6senteres i artiklen, kan bidrage med perspektiver p\u00e5 samtalen om seksuel sundhed fra b\u00e5de personer med nyresygdom, partnere, sundhedspersonale og afdelinger. Form\u00e5le<\/span>t med studiet var dermed at indsamle viden om personer med nyresygdom, deres partnere og sundhedsfagliges erfaringer med samtalen om seksuel sundhed, samt \u00f8nsker til fremtidig praksis.<\/span><\/p>\n

Metode\n<\/span><\/strong>Tv\u00e6rsnitsunders\u00f8gelse, baseret p\u00e5 fire selvkonstruerede sp\u00f8rgeskemaer om samtalen om seksuel sundhed. Sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen blev foretaget blandt Nyreforeningens medlemmer og deres partnere, og blandt sundhedspersoner ansat p\u00e5 sygehusafdelinger i Danmark, som behandler mennesker med nyresygdom i ambulante og\/eller indlagte forl\u00f8b. Sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelsen indg\u00e5r som<\/span> en del af projektet <\/span>\u201dBedre seksuel sundhed til mennesker med nyresygdom,\u201d<\/span> initieret af Nyreforeningen og st\u00f8ttet af Helsefonden. <\/span><\/p>\n

Sp\u00f8rgeskemaerne blev udviklet af de to f\u00f8rste forfattere (SW og LH\u00d8) p\u00e5 baggrund af relevant litteratur, hvor tidligere studier bidrog med emner og svarmuligheder. Derudover blev der udvalgt specifikke sp\u00f8rgsm\u00e5l med relevans for den videre planl\u00e6gning af projektet med fokus p\u00e5 at \u00f8ge samtalen om seksuel sundhed. <\/span>Der var 4 sp\u00f8rgeskemaer: et til patienter med nyresygdom, et til partnere, et til alle sundhedspersonale og et til en repr\u00e6sentant for hver afdeling. <\/span><\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5lene kombinerede ja- og nej-sp\u00f8rgsm\u00e5l, afkrydsning med flere svarmuligheder, enig\/uenig ved forskellige udsagn samt Likertskalaer og fritekst. Sp\u00f8rgeskemaet til patienter med nyresygdom og partnere indeholdt henholdsvis 16 og 17 sp\u00f8rgsm\u00e5l, som omhandlede nuv\u00e6rende seksuel aktivitet, seksuel sundhed i relation til livskvalitet, tidligere samtaler om seksuel sundhed samt \u00f8nsker til rammer, indhold og form, se <\/span>Bilag 1<\/span><\/strong> og <\/span>Bilag 2. <\/span><\/strong><\/p>\n

Det sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l var fritekst indeholdende alder, k\u00f8n, partnerstatus, nuv\u00e6rende behandling og postnummer. <\/span>Til sundhedsfaglige var der 13 sp\u00f8rgsm\u00e5l, som omhandlede nuv\u00e6rende praksis samt fremmende og h\u00e6mmende faktorer i forhold til at tage samtalen om seksuel sundhed. Se <\/span>Bilag 3<\/strong>. <\/span>Det sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l omhandlede personlige oplysninger som alder, k\u00f8n, uddannelse, erfaring og region. Repr\u00e6sentanterne for hver afdeling fik 7 sp\u00f8rgsm\u00e5l som inkluderende strukturelle tiltag og nuv\u00e6rende praksis. <\/span><\/p>\n

Sp\u00f8rgeskemaerne blev pilottestet blandt nefrologiske sygeplejersker og i Nyreforeningens sekretariat med henblik p\u00e5 at sikre forst\u00e5elighed og relevans af sp\u00f8rgsm\u00e5lene. Sp\u00f8rgeskemaet<\/span> blev ikke valideret yderligere. Sp\u00f8rgeskemaerne blev udsendt med et \u00e5bent elektronisk link, som alle kunne svare p\u00e5, og som var opsat i programmet Enalyzer. Det var muligt at undlade besvarelse af sp\u00f8rgsm\u00e5l, hvorfor der ikke blev indsamlet data vedr\u00f8rende alder, k\u00f8n og postnummer ved alle besvarelser. Data blev opgjort deskriptivt med angivelse af antal og procent. Data fra fritekst er ikke opgjort i denne artikel.<\/span><\/p>\n

Rekruttering\n<\/span><\/strong>Sp\u00f8rgeskemaerne til patienter og til partnere blev sendt til medlemmer af Nyreforeningen (3655 patienter med nyresygdom og 915 p\u00e5r\u00f8rende). Sp\u00f8rgeskemaet blev delt p\u00e5 Nyreforeningens Facebookside og i medlemsmagasinet Nyrenyt. Sp\u00f8rgeskemaet til sundhedspersonale blev udsendt til nefrologiske sygeplejersker via Fagligt Selskab for Nefrologiske Sygeplejersker og via nyhedsmail til Nyreforeningens 50 ambassad\u00f8rer (sygeplejersker p\u00e5 relevante afdelinger). Derudover blev det udsendt via en mailliste til nefrologer p\u00e5 nyremedicinske afdelinger med opfordring til at videredele. <\/span><\/p>\n

I mailen var der link til to sp\u00f8rgeskemaer med opfordring til, at alle svarede p\u00e5<\/span> sp\u00f8rgeskema 1, som omhandlede den enkelte sundhedspersonale, og at hver afdeling selv udvalgte \u00e9n repr\u00e6sentant til at svare p\u00e5 sp\u00f8rgeskema 2 om strukturelle tiltag i afdelingen. <\/span>Inklusionskriterierne var patienter med nyresygdom, partnere til personer med nyresygdom eller sundhedspersonale ansat p\u00e5 en afdeling med ambulante eller indlagte patienter med nyresygdom. Der blev ikke fastsat eksklusionskriterier. Data blev indsamlet i perioden fra august 2025 til november 2025.<\/span><\/p>\n

Etiske overvejelser\n<\/span><\/strong>Deltagere, der \u00f8nskede at indg\u00e5 i projektet, skulle selv tilg\u00e5 det elektroniske sp\u00f8rgeskema. P\u00e5 startsiden i sp\u00f8rgeskemaet blev deltagerne informeret om form\u00e5let med projektet, og de gav samtykke til, at deres svar blev anvendt ved at svare p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5lene. Deltagelse var frivillig, og det var muligt at afbryde sp\u00f8rgeskemaet og undlade at svare p\u00e5 enkeltdele. P\u00e5 grund af projektets karakter var der ikke krav om godkendelse i Videnskabsetisk Komit\u00e9 i henhold til dansk lovgivning. Data var anonyme ved indsamling og blev opbevaret i henhold til g\u00e6ldende regler for patientforeninger og Nyreforeningens privatlivspolitik.<\/span><\/p>\n

Resultater\n<\/span><\/strong>I alt har 234 sundhedsfaglige, 716 patienter og 172 partnere svaret p\u00e5 hele eller dele af sp\u00f8rgeskemaerne, hvilket svarer til 20 % af Nyreforeningens medlemmer med en nyresygdom og 19 % af p\u00e5r\u00f8rendemedlemmer, se <\/span>Tabel 1<\/span><\/strong> og <\/span>Tabel 6<\/span><\/strong>.<\/span><\/p>\n\"\"\n\n \n

Resultat \u2013 patienter og partnere\n<\/span><\/strong>To ud af tre patienter med nyresygdom og deres partnere angav, at de ikke var seksuelt aktive i en tilfredsstillende grad, se <\/span>Tabel 2<\/span><\/strong>. Ud af 534 patienter svarede 392 (73 %) patienter, at deres seksuelle sundhed havde \u00e6ndret sig, siden de fik en nyresygdom. Deltagerne svarede p\u00e5, i hvor h\u00f8j grad seksuel sundhed havde v\u00e6ret en meningsfuld og berigende del af livet det seneste \u00e5r, se <\/span>Tabel 2<\/strong>. <\/span>Heraf angav 63 % (n=213) af personer med nyresygdom og 74 % (n=61) af partnerne, at \u00e5rsagen til \u201dmellem\u201d, \u201dlav\u201d eller \u201dslet ikke\u201d enten skyldes egen sygdom eller partners nyresygdom.<\/span><\/p>\n\"\"\n\n\"\"\n

Henholdsvis 23 og 28 % af personer med nyresygdom og deres partnere har modtaget generel information om seksuel sundhed i deres forl\u00f8b. 18 % af personer med nyresygdom har haft en personlig samtale med en sundhedsperson om deres seksuelle sundhed, se <\/span>Tabel 3<\/span><\/strong>.<\/span><\/p>\n\"\"\n

Blandt de personer med nyresygdom, som ikke har haft en personlig samtale med en sundhedsperson om seksuel sundhed, angav halvdelen, at de ikke har haft behov for dette, mens den anden halvdel angav et uopfyldt \u00f8nske om en s\u00e5dan samtale. Samtidig angav 56 % af partnerne, at de ikke havde haft mulighed for en personlig samtale med en sundhedsperson om seksuel sundhed. <\/span><\/p>\n

Behovet for generel information om seksuel sundhed var st\u00f8rst ved opstart af medicin med potentiel indvirkning p\u00e5 seksualitet\/seksuel funktion. Dette angav 58 % af patienterne og 43% af partnerne. Dern\u00e6st blev tidspunktet for diagnosticering af nyresygdom fremh\u00e6vet som det bedste tidspunkt af henholdsvis 31 % af patienterne og 17 % af partnerne. De samme tidspunkter i behandlingsforl\u00f8bet blev angivet som mest relevante for \u00f8nsket om en personlig samtale om seksuel sundhed. B\u00e5de patienter med nyresygdom og partnere ville helst have en personlig samtale om seksuel sundhed med deres partnere, se Tabel 4<\/strong>. <\/span><\/p>\n\"\"\n

N\u00e5r det gjaldt sundhedsfaglige, s\u00e5 ville patienterne helst tale med en sexolog fra Nyreforeningen (52 %), en sygeplejerske (42 %) eller en l\u00e6ge (40 %) p\u00e5 ambulatorie-\/dialyseafsnit. <\/span>Partnerne ville ogs\u00e5 helst tale med en sexolog fra Nyreforeningen (72 %), en sexolog fra sundhedsv\u00e6senet (33 %) eller en sygeplejerske fra sygehuset (33 %). For begge grupper skal sexologen helst v\u00e6re i regi af Nyreforeningen, dern\u00e6st sundhedsv\u00e6senet og sidst privatpraktiserende sexolog.<\/span><\/p>\n

Kun 14 % af patienter med nyresygdom og 5 % af partnerne ville helst have en samtalen med deres praktiserende l\u00e6ge. Resultaterne viste, at rammer og organisering var centrale for, at samtalen om seksuel sundhed kunne finde sted. Patienter med nyresygdom lagde is\u00e6r v\u00e6gt p\u00e5, at samtalen foregik i enerum, at der var afsat tilstr\u00e6kkelig tid, og at personalet udviste \u00e5benhed over for emnet. For partnerne var det desuden vigtigt, at samtalen var planlagt p\u00e5 forh\u00e5nd. Alder og k\u00f8n hos sundhedspersonalet blev vurderet som den mindst betydningsfulde faktor. For patienter med nyresygdom og partnere var det ca. hver 10. respondent som ikke \u00f8nskede samtalen om seksuel sundhed (hhv. 9 og 11%).<\/span><\/p>\n

B\u00e5de patienter og partnere angav, hvad der var vigtigt at tale om, ud fra en p\u00e5 forh\u00e5nd angivet liste. Det omhandlede overvejende viden og forst\u00e5else for de udfordringer, der kan opst\u00e5, men ogs\u00e5 om konkrete muligheder i forhold til sexliv og intimitet. Derudover angav 23 % (n =<\/span> 100) <\/span>\u201dbekymring for infektioner\u201d<\/span> og 13 % (n = 58) <\/span>\u201dbekymring for at skade adgangsvejen\u201d<\/span> som vigtige emner i undervisningen, se<\/span> Tabel 5.<\/span><\/strong><\/p>\n\"\"\n

Resultat \u2013 sundhedsfaglige\n<\/span><\/strong>I alt har 234 sundhedsfaglige svaret p\u00e5 sp\u00f8rgeskemaet, se <\/span>Tabel 6<\/span><\/strong>. Heraf 131 sygeplejersker, 23 l\u00e6ger, 6 social og sundhedsassistenter, 1 sygeplejestuderende og 1 sundhedsadministrativ koordinator. <\/span>72 har ikke angivet faggruppe. Blandt sundhedspersonalet svarede 27 %, at de aldrig taler med patienterne om seksuel sundhed, og 52 %, at de sj\u00e6ldent g\u00f8r det. Samtaler med patienterne om seksuel sundhed skete oftest, fordi patienterne udtrykte et behov for at tale om det, eller fordi de mente, at det var deres opgave at tale om seksuel sundhed med patienterne og deres partnere.<\/span><\/p>\n\"\"\n\nKnap halvdelen angav at have \u2018meget faglig interesse\u2019 eller \u2018altafg\u00f8rende interesse\u2019, og 68 % angav, at seksuel sundhed er \u2018meget vigtig\u2019 eller \u2018altafg\u00f8rende\u2019 for patienter med nyresygdom, se <\/span>Tabel 7<\/span><\/strong>.<\/span>\n\n\"\"\n\nN\u00e5r sundhedspersonalet gennemf\u00f8rer en samtale om seksuel sundhed, er der 67 %, der gennemf\u00f8rer samtalen p\u00e5 intuition, og ca. hver tiende med inspiration fra et kursus, en kollega eller efter en specifik retningslinje fra afdelingen. Manglende samtaler om seksuel sundhed blev begrundet med utilstr\u00e6kkelige fysiske rammer, en oplevelse af ikke at v\u00e6re fagligt kl\u00e6dt p\u00e5 samt en frygt for at overskride patientens personlige gr\u00e6nser. \u00d8get viden ses som en foruds\u00e6tning for at kunne gennemf\u00f8re flere og mere kvalificerede samtaler med patienterne om seksuel sundhed, se <\/span>Tabel 8<\/strong>.<\/span>\n\n\"\"\n

Resultat \u2013 repr\u00e6sentant fra hver afdeling\n<\/span><\/strong>I sp\u00f8rgeskemaet til \u00e9n repr\u00e6sentant for hver afdeling var der 43 respondenter. Afdelinger inkluderede ambulatorier, dialyseafsnit, nyreafsnit og sengeafsnit, fordelt p\u00e5 alle regioner, dog flest fra Region Midtjylland. Resultater for nuv\u00e6rende praksis viste at, 17 afdelinger (53 %), intet g\u00f8r, og 13 afdelinger (45 %) ikke er har strukturelle initiativer, der underst\u00f8tter at initiere samtalen om seksuel sundhed. Hver fjerde afdeling (25 %) havde det som et fast punkt ved sygeplejesamtaler, og ingen havde det som fast punkt ved l\u00e6gesamtaler. <\/span><\/p>\n

Ingen af de repr\u00e6senterede afdelinger havde en retningslinje eller havde udpeget en ansvarlig, se Tabel 9<\/strong>. Fem afdelinger, svarende til 15 %, angav at der altid blev talt med patienterne om seksuel sundhed p\u00e5 et tidspunkt i deres forl\u00f8b (ikke vist i tabel).<\/span><\/p>\n\"\"\n

Diskussion\n<\/span><\/strong>Form\u00e5let med studiet var at indsamle viden om patienters, partneres og sundhedsfagliges erfaringer med samtalen om seksuel sundhed samt \u00f8nsker til fremtidig praksis. Det overordnede resultat i unders\u00f8gelsen viste, at b\u00e5de personalet og patienterne havde sv\u00e6rt ved at itales\u00e6tte seksuel sundhed, sk\u00f8nt de oplevede emnet som relevant og vigtigt. N\u00e5r der ikke blev talt med<\/span> patienterne om seksuel sundhed, var det prim\u00e6rt p\u00e5 grund af frav\u00e6ret af krav og kliniske retningslinjer, manglende tid, viden og fortroligt rum samt at der ikke var en ansvarlig p\u00e5 omr\u00e5det . Derudover er det, at ansatte og patienter ikke \u00f8nsker samtalen om seksuel sundhed, eller at de sundhedsfaglige ikke anser det for at v\u00e6re inden for deres fagomr\u00e5de.<\/span><\/p>\n

PLISSIT-modellen som en del af l\u00f8sningen\n<\/span><\/strong>I vores studie angav knap halvdelen af deltagerne, at tillid til den person, der indg\u00e5r i samtalen om seksuel sundhed, er vigtig. Det samme viste en interviewunders\u00f8gelse blandt mennesker med cancer og kronisk sygdom (21). I PLISSIT-modellen er tillid en helt essentiel del af at have en samtale om seksuel sundhed<\/span> (22). PLISSIT-modellen er en anerkendt og veldokumenteret model, som fungerer som en struktureret metode til at tale om seksuel sundhed med 4 trin i samtalen om seksuel sundhed:<\/span><\/p>\n\n

\n

\ud83d\udd39P<\/strong> <\/span>-Permission: Tilladelse\n<\/span>\ud83d\udd39LI<\/strong> <\/span>-Limited Information: <\/span>Begr\u00e6nset information\n<\/span>\ud83d\udd39SS <\/span><\/strong>– Specific Suggestions: <\/span>Specifikke r\u00e5d\n<\/span>\ud83d\udd39IT <\/span><\/strong>-Intensive Therapy: <\/span>Intensiv terapi (specialist)<\/span><\/p>\n\n<\/div>\n

I FoC-tilgangen er etablering af relationen, herunder at skabe tillid, det f\u00f8rste niveau (23), og dette underst\u00f8tter, at det er s\u00e6rligt relevant ved et f\u00f8lsomt emne som seksuel sundhed.<\/span><\/p>\n

Faktorer for samtalen om seksuel sundhed\n<\/span><\/strong>Flere og bedre samtaler med patienterne om seksuel sundhed handler prim\u00e6rt om \u00f8get viden og kompetencer til at indlede samtalen. Dette bakkes op af to hollandske studier med l\u00e6ger og sygeplejersker, hvor viden og f\u00e6rdigheder blev angivet som \u00e5rsager til, at seksuel sundhed ikke blev italesat (16,17). <\/span>I et dansk tv\u00e6rsnitsstudie, der unders\u00f8gte sygeplejerskers tilgang til at tale om seksuel sundhed, var det dem med viden om, hvor der kunne findes information, som i h\u00f8jere grad<\/span> tog samtalen om seksuel sundhed (24).<\/span><\/p>\n

Kun 10 % af sundhedspersonalet i vores studie angav, at deres samtaler om seksuel sundhed var baseret p\u00e5 en retningslinje, og ingen af de deltagende afdelinger havde en retningslinje p\u00e5 omr\u00e5det, p\u00e5 trods af at sundhedspersonalet \u00f8nskede det. De hollandske studier viser, at en retningslinje er en vigtig foruds\u00e6tning for at tage samtalen om seksuel sundhed (16,17). Det samme viser en diskursanalyse, hvor konklusionen er, at organiseringen er vigtig for, at samtalen om seksuel sundhed bliver gennemf\u00f8rt (20). P\u00e5 Sj\u00e6llands Universitetshospital er der i 2025 ligeledes udgivet en tv\u00e6rg\u00e5ende retningslinje for samtalen om seksuel sundhed (25).<\/span><\/p>\n

Seksuel sundhed og kroniske sygdomme\n<\/span><\/strong>\u00d8nsket fra patienter om en samtale om seksuel sundhed er ikke kun relevant, men opleves ogs\u00e5 som mangelfuldt i forhold til nyresygdom. Tidligere studier viser, at mennesker p\u00e5 tv\u00e6rs af diagnoser oplever en manglende itales\u00e6ttelse af seksualitet og seksuel sundhed. <\/span>I en dansk unders\u00f8gelse fra 2018 om patienter med epilepsi eller multipel sklerose angav deltagerne at v\u00e6re utilstr\u00e6kkeligt informeret om, hvordan deres sygdom p\u00e5virker deres seksuelle sundhed, hvilket \u00f8gede risikoen for isolation, skyldf\u00f8lelse, frustration og depression (26).<\/span><\/p>\n

Ligeledes viste en unders\u00f8gelse fra 2021 et behov for at dr\u00f8fte seksuel sundhed hos patienter med hjertesygdom (27). Det samme g\u00e6lder for patienter med diabetes, hvor den medicinske behandling har en negativ p\u00e5virkning p\u00e5 seksualitet og seksuel sundhed, som er vist i et systematisk review fra 2023 (28).<\/span><\/p>\n

I en oversigtsartikel fra 2023 understreges n\u00f8dvendigheden af, at sundhedsfaglige teams er opm\u00e6rksomme p\u00e5 karakteristika ved seksuelle udfordringer og tilbyder patienterne en helhedsorienteret og individualiseret tilgang, der kan forbedre deres livskvalitet (29).<\/span><\/p>\n

Styrker og begr\u00e6nsninger\n<\/span><\/strong>Sp\u00f8rgeskemaet var ikke valideret eller reliabilitetstestet, og derfor kan udformningen have v\u00e6ret pr\u00e6get af den forforst\u00e5else som forfatterne havde i forhold til samtalen om seksuel sundhed. Ved manglende test af validitet kan det ikke med sikkerhed afg\u00f8res, om sp\u00f8rgeskemaet m\u00e5ler det rigtige i forhold til seksuel sundhed, og der er risiko for systematisk bias. <\/span>Ved manglende reliabilitetstest kan svarene v\u00e6re udtryk for tilf\u00e6ldig variation og kan muligvis ikke reproduceres.<\/span> Sp\u00f8rgeskemaets mulighed for fritekst blev ikke analyseret i denne artikel, hvilket kunne have bidraget til en bredere forst\u00e5else af oplevelsen af samtalen om seksuel sundhed. <\/span><\/p>\n

P\u00e5 baggrund af at alle respondenter ikke udfyldte alder, k\u00f8n m.m., som var frivilligt at angive, var der en stor gruppe af deltagerne, som vi ikke kan beskrive. Ved mere komplette data kunne vi have stratificeret svar p\u00e5 k\u00f8n eller alder, som kan have betydning for specifikke omr\u00e5der af seksuel sundhed.<\/span><\/p>\n

Der er risiko for selektionsbias, da personer med \u00f8nske om at itales\u00e6tte seksuel sundhed eller med behov relateret til seksuel sundhed kan v\u00e6re mere tilb\u00f8jelige til at svare p\u00e5 et sp\u00f8rgeskema om emnet, og derfor kan andelen, som ikke \u00f8nsker samtalen, v\u00e6re st\u00f8rre end de 9 %, som er angivet i studiet. Det samme kan g\u00f8re sig g\u00e6ldende for andelen af mennesker med nyresygdom uden seksuelle problemer, som udg\u00f8r en risiko for non-respons bias.<\/span><\/p>\n

P\u00e5 trods af et stort sample size (629 patienter med nyresygdom) i en relativt lille population er der risiko for non-response bias, da ikke-respondenterne kan adskille sig fra responderne. Ikke-medlemmer kan dog ogs\u00e5 have svaret p\u00e5 det \u00e5bne link. Det er en styrke, at studiet b\u00e5de har svar fra patienter, partnere og sundhedspersonale om det samme emne og at resultaterne peger i den samme retning p\u00e5 tv\u00e6rs af alle tre grupper.<\/span><\/p>\n

Konklusion\n<\/span><\/strong>Det kan konkluderes, at patienter og partnere \u00f8nsker en samtale om seksuel sundhed i h\u00f8jere grad end det forekommer i dag, og at et oplagt tidspunkt er ved opstart af medicin eller behandling, som kan p\u00e5virke den seksuelle funktion. Sundhedsfaglige skal ikke<\/span> v\u00e6re en bestemt alder eller et bestemt k\u00f8n. Det vigtigste er, at det er en med kendskab til omr\u00e5det og at der er tillid til personalet. Patienter og partnere \u00f8nsker prim\u00e6rt information i form af en personlig samtale, en brochure, via en hjemmeside og ved at f\u00e5 information p\u00e5 nyreskolen.<\/span> <\/span><\/p>\n

Sundhedspersonalet \u00f8nsker, at rammerne med tid til samtalen og mulighed for enerum er til stede, og at de har nok viden til at gennemf\u00f8re samtalen samt at der findes en retningslinje p\u00e5 omr\u00e5det. B\u00e5de patienter, partnere og<\/span> sundhedspersonale \u00f8nsker, at det er den anden gruppe, der tager initiativ til samtalen.<\/span><\/p>\n

Implikationer for klinisk praksis\n<\/span><\/strong>FoC-tilgangen giver ikke konkrete handleanvisninger, men itales\u00e6tter kun, at seksuel sundhed skal itales\u00e6ttes, og at PLISSIT-modellen kan fungere som et supplement til FoC (20). <\/span>Itales\u00e6ttelse af seksuel sundhed kan g\u00f8res ved at anvende PLISSIT-modellen. I en metaanalyse er det vist, at anvendelse af PLISSIT-modellen kan forbedre seksuel funktion hos kvinder; dog viste den ingen effekt p\u00e5 seksuel tilfredshed eller kvaliteten af sexlivet (30).<\/span><\/p>\n

I n\u00e6ste del af studiet anvender vi resultaterne<\/span> til at udarbejde uddannelsesmateriale til sundhedsfaglige med fokus p\u00e5 at udbrede kendskabet til PLISSIT-modellen samt sammenh\u00e6ngene mellem nyresygdom, medicin og seksuel sundhed med henblik p\u00e5 at st\u00f8tte sundhedspersonalet<\/span> i at initiere samtaler om seksuel sundhed. Dertil udvikles en pjece, en hjemmeside og webinarer til patienterne og deres partnere.<\/span><\/p>\n

Taksigelser\n<\/span><\/strong>Tak til patienterne med nyresygdom, partnerne og sundhedspersonalet p\u00e5 landets sygehusafsnit som deltog i unders\u00f8gelsen.<\/span><\/p>\n

Tak for genneml\u00e6sning af manuskriptet til nefrologisk sygeplejerske og ph.d.-studerende Nina Schjerning.<\/span><\/p>\n

Interessekonflikter\n<\/span><\/strong>Ingen<\/span><\/p>\n

Fondsst\u00f8tte\n<\/span><\/strong>Projektet er st\u00f8ttet af Helsefonden.<\/span><\/p>\n\n

\n\nHvis du vil vide mere<\/span><\/strong>\n